Bekendtgørelse om forretningsorden for politiklagenævn

Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og fastlægger mødedagene.

Nævnets formand stiller sekretærbistand til rådighed for nævnet.

Nævnets formand foranlediger, at der føres en særskilt journal over nævnets sager, og sørger for, at sagens dokumenter opbevares og afleveres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende arkivretlige regler.

Alle nævnets medlemmer deltager i sagens behandling. Er et medlem forhindret, deltager suppleanten i den pågældendes sted.

Et medlem af nævnet kan ikke deltage i behandlingen af en sag, når vedkommende er inhabil efter forvaltningslovens kapitel 2.

Sagerne behandles mundtligt.

Formanden kan bestemme, at en sag eller visse typer af sager skal behandles skriftligt. Såfremt et medlem anmoder om det, behandles sagen dog mundtligt.

Såfremt nævnet eller statsadvokaten ønsker det, kan statsadvokatens redegørelse efter retsplejelovens § 1021 d suppleres med, at statsadvokaten mundtligt over for nævnet redegør for sagen.

Nævnet og statsadvokaten kan også i øvrigt drøfte sagerne mundtligt.

Nævnet kan anmode statsadvokaten om at foretage bestemte yderligere undersøgelses- eller efterforskningsskridt, jf. retsplejelovens § 1021 c.

Nævnet kan over for statsadvokaten tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse bør indledes en undersøgelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b eller efterforskning efter reglerne i kapitel 93 c. Dette gælder også, selv om der ikke er indgivet en klage eller anmeldelse.

Nævnets møder er ikke offentlige.

Nævnets medlemmer har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Nævnets medlemmer må ikke uden statsadvokatens samtykke overlevere det modtagne materiale til andre, jf. retsplejelovens § 1021 b, stk. 1, 2. pkt.

Nævnets beslutninger træffes ved afstemning efter stemmeflerhed.

Ved tilkendegivelsen efter retsplejelovens § 1021 e til statsadvokaten kan ethvert medlem forlange en kort begrundelse for sit standpunkt tilført indstillingen.

Nævnets beslutninger udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden eller den, formanden bemyndiger dertil.

Såfremt politiklagenævnet i medfør af retsplejelovens § 1021 f klager over statsadvokatens afgørelse, underretter statsadvokaten sagens parter.

I de i retsplejelovens § 1021 c, stk. 2, nævnte tilfælde møder formanden om fornødent for politiklagenævnet i retten.

Politiklagenævnene afholder et årligt fællesmøde.

På fællesmødet vælger medlemmerne af nævnene blandt de seks formænd en landsformand.

Landsformanden forbereder og indkalder til fællesmødet.

Landsformanden udgiver sammen med Rigsadvokaten den i § 14 nævnte årsberetning.

Landsformanden vederlægges for de i stk. 3 og stk. 4 nævnte yderligere arbejdsopgaver.

Politiklagenævnet udarbejder en selvstændig delberetning, der indgår i den årsberetning, som Rigsadvokaten skal afgive i medfør af retsplejelovens § 1021 h.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

pre_paragraph I medfør af § 1021 g i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 og senest ved lov nr. 903 af 29. november 1995, fastsættes:

Justitsministeriet, den 15. december 1995, den 15. december 1995

/Bjørn Westh Mogens Hendriksen/