Bekendtgørelse om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ
BEK nr 1043 af 15/12/1995
§ 1
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Fjerkræ: Høns, kalkuner, ænder og gæs samt afkom heraf.
- Slagtefjerkræ: Fjerkræ, som føres til et slagtested med henblik på slagtning inden 72 timer efter ankomsten.
§ 2
For hvert stk. slagtefjerkræ, som er produceret i Danmark, som slagtes på et autoriseret fjerkræslagteri, og som ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal der erlægges en afgift.
Afgiften udgør 0,5 øre pr. kg. fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand.
§ 3
For hvert stk. slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark og som udføres levende fra landet, skal eksportøren erlægge en afgift, der udgør følgende beløb: Øre pr. 100 stk. Slagtekyllinger og udsætterhøns 60 øre Ænder 110 øre Gæs 275 øre Kalkuner indtil 14 uger 150 øre Kalkuner over 14 uger 500 øre
§ 4
Ethvert pakkeri, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal erlægge en afgift af den mængde æg, som er produceret i Danmark, og som er indgået til autorisationshaveren.
Den i stk. 1 anførte afgift udgør 2 øre pr. kg. indgåede æg.
§ 5
Alle registrerede rugerier skal erlægge en afgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark.
De i stk. 1 nævnte afgifter udgør følgende beløb: Øre pr. stk. Hønekyllinger til konsumægproduktion 10 øre Slagtekyllinger 1,5 øre Ællinger 4 øre Kalkunkyllinger og gæslinger 6 øre
§ 6
De i §§ 2-5 nævnte afgifter indgår i Fjerkræafgiftsfonden, c/o Det Danske Fjerkræråd, Vester Farimagsgade 1, 1606 København V.
De autoriserede slagterier skal inden den 15. i hver måned tilsende Fjerkræafgiftsfonden en indberetning om virksomhedens samlede slagtninger og/eller salg af afgiftspligtigt fjerkræ i den forudgående måned (afgiftsperioden), og samtidig til Fjerkræafgiftsfondens girokonto 2 33 04 58 indbetale den heraf skyldige afgift. Slagterierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til fonden indsende en af slagteriets revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede afgiftspligtige slagtninger og/eller salg af fjerkræ det forløbne regnskabsår.
Eksportøren af levende slagtefjerkræ, jf. § 3, skal inden den 15. i hver måned tilsende Fjerkræafgiftsfonden en indberetning om den stedfundne eksport af levende slagtefjerkræ i den forudgående måned og samtidig indbetale den herefter skyldige afgift til Fjerkræafgiftsfondens girokonto 2 33 04 58. Indberetningen skal bestå af kopier af de i måneden udfærdigede dyrlægeattesterede sundhedscertifikater, jf. de til enhver tid gældende regler herom. Eksportøren skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en revisorbekræftet indberetning om virksomhedens samlede eksport af levende slagtefjerkræ i det forløbne regnskabsår.
De autoriserede pakkerier og registrerede rugerier skal til Fjerkræafgiftsfonden indsende en opgørelse over henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige kyllinger m.v. De nærmere retningslinier herfor fastsættes af fonden, hvortil også indbetales de skyldige beløb. Indbetalingen sker månedsvis med en indbetalingsfrist på en måned til Fjerkræafgiftsfonden, girokonto 2 33 04 58. Pakkerierne og rugerierne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til fonden indsende en af pakkeriets eller rugeriets revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede henholdsvis indvejede afgiftspligtige æg og anvendte afgiftspligtige kyllinger m.v. det forløbne regnskabsår.
§ 7
Såfremt det fremgår af indberetningen til Fjerkræafgiftsfonden, jf. § 6, at det samlede afgiftsbeløb er på 50 kr. eller derunder, opkræves afgiften ikke.
§ 8
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 9
Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 8 nævnte rentebeløb.
§ 10
Den der overtræder eller forsøger at overtræde § 6 og § 8, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 11
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1996.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 946 af 9. december 1993 om produktionsafgifter på æg og ved slagtning og eksport af fjerkræ, samt ændringsbekendtgørelse nr. 916 af 9. november 1994.
pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 1 og 3, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994, fastsættes følgende:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 15. december 1995, den 15. december 1995
/Henrik Dam Kristensen F. Skovby Mikkelsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995