Lov om ændring af lov om elforsyning (Afregning af elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker m.v.) (*
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LOV nr 1088 af 20/12/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, som senest ændret ved lov nr. 409 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring: 1. § 9 a affattes således: »§ 9 a. Elforsyningsvirksomheder, der transporterer elektricitet, skal aftage elektricitet, der fremstilles af decentrale kraftvarmeværker eller af elproduktionsanlæg, der anvender biogas, affald eller andre fornyelige brændsler eller vedvarende energi. Betalingen for den leverede elektricitet skal fastsættes således, at betalingen svarer til elforsyningens omkostninger ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1, stk. 1 og 2, nævnte formål. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at aftage elektricitet og om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om afregningsprisernes beregning. Stk. 3. Ved tilslutning af et af de i stk. 1 nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal anlægget afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden. Stk. 4. Anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV-nettet, skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af elforsyningsvirksomheden. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for vindkraftanlæg.«
§ 2. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995, den 20. december 1995 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Svend Auken
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. januar 2002