Lov om ændring af lov om kommunal aktivering (Ændring af ydelser og tilbud m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 1112 af 20/12/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts 1995, som ændret ved lov nr. 434 og § 23 i lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 2 affattes således: »Rådgivning og vejledning samt individuel handlingsplan«. 2. § 3, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse lægge særlig vægt på at vejlede kontanthjælpsmodtagere om, hvordan de kan forbedre deres beskæftigelsesmuligheder ved at deltage i uddannelse.« 3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, pligt til at udarbejde en individuel handlingsplan senest efter en sammenhængende periode med 6 måneders kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere under 25 år kan kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan ud fra en vurdering af det individuelle behov. Stk. 3. En handlingsplan skal indeholde en beskrivelse af kontanthjælpsmodtagerens beskæftigelsesmål. Det skal tillige med udgangspunkt i kontanthjælpsmodtagerens ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angives, hvilke arbejdsmarkedspolitiske eller andre aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. I en handlingsplan for en kontanthjælpsmodtager under 25 år skal der lægges vægt på at angive, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af beskæftigelsesmålet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal hver 6. måned tage en handlingsplan op for at vurdere, om der er behov for ændringer. Der skal i den forbindelse lægges vægt på en vurdering af kontanthjælpsmodtagerens muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.« Stk. 2 bliver herefter stk. 5. 4. I § 4, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Tilbud om jobtræning kan dog ikke gives til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der er overgået til kontanthjælp på grund af afslag på tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.« 5. I § 6 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Socialministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til kommunalbestyrelsen om kontanthjælpsmodtagere, der deltager i en uddannelsesaktivitet efter stk. 1 eller § 8, stk. 2.« 6. I § 8 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget kontanthjælp eller ydelser efter denne lov, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse, der er optaget på positivlisten for uddannelsesorlov. Deltagelse i uddannelsen er betinget af, at uddannelsen indgår i handlingsplanen efter § 3, stk. 2 og 3, og at der ikke er rimelig udsigt til, at kontanthjælpsmodtageren vil blive tilbudt stabil og ustøttet beskæftigelse inden for den planlagte uddannelsesperiode. Det er endvidere en betingelse, at deltagerprisen ikke er urimelig i forhold til værdien for kontanthjælpsmodtagerens senere beskæftigelsesmuligheder.« 7. I § 9, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 5«. 8. I § 10, stk. 1, ændres »6 måneder« til: »18 måneder«. 9. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Har kontanthjælpsmodtageren gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal tilbudet være på mindst 30 timer om ugen og have en varighed på 6 måneder.« 10. I § 11 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke i forbindelse med afgivelsen af det nye tilbud.« 11. § 12 ophæves. 12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Der ydes et beskæftigelsestillæg, der udgør 8,19 kr. pr. time for kontanthjælpsmodtagere under 25 år og 15,36 kr. pr. time for kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år.« 13. I § 18 ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 5«, og », i særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7« udgår. 14. I § 18 indsættes efter »ulønnede aktiviteter« ordene: »eller i voksen- eller efteruddannelse«. 15. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7, udbetales aktiveringsydelse efter stk. 1. Indgår der i forløbet perioder med beskæftigelse, der selvstændigt ville kunne etableres som jobtræning eller individuel jobtræning, skal der dog i disse perioder udbetales løn eller ydelser efter reglerne i §§ 14 og 15.« 16. I § 20, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 5«. 17. § 21, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling af igangsætningsydelse til kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget kontanthjælp eller ydelser efter denne lov.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. 18. § 21, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Igangsætningsydelsen udgør en fast månedlig ydelse på 50 pct. af den kontanthjælp, som pågældende ville være berettiget til på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen. Ydelsen kan gives i op til 21/2 år.« 19. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller udbetaling af igangsætningsydelse efter § 21, stk. 1«. 20. I § 23, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 3«: », § 8, stk. 2«. 21. I § 24, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 2« til: »§ 3, stk. 5«. 22. I § 24, stk. 3, ændres »§§ 5-7 og vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2« til: »§§ 5-7 og § 8, stk. 2, i vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 5«.
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1996. § 3 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 4, 8 og 15, har virkning for kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder et tilbud om aktivering den 1. april 1996 eller senere. Er tilbudet påbegyndt inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse indtil afslutningen af tilbudet.
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal senest den 15. februar 1996 give en orientering om indholdet af de nye ydelsesregler til de kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der deltager i et tilbud om individuel jobtræning, der først afsluttes efter lovens ikrafttræden. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995, den 20. december 1995 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. marts 2007