TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

BEK nr 1145 af 20/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, og medlemmet har været ansat som lønmodtager og har indtjent et arbejdsvederlag i ansættelsen.

Stk. 2

En arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse indtræder, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger sammenlagt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld, overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis den faktiske arbejdstid ikke kan fastsættes som følge af, at arbejdstiden ikke har været kontrollabel, beregnes arbejdstiden ved omregning af indtægten fra arbejdet ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 3

Den i stk. 2 angivne periode, inden for hvilken beskæftigelsen skal ligge, forlænges bagud, hvis der i perioden forekommer fravær fx på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage eller konflikt.

Stk. 4

En arbejdsgiver har højst pligt til at betale dagpengegodtgørelse 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes de gange, hvor arbejdsgiveren kun har pligt til at betale medlemmet en halv dagpengegodtgørelse.

Stk. 5

Dagpengegodtgørelse betragtes som A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse eller trækkes arbejdsmarkedsbidrag og ATP af dagpengegodtgørelsen.

§ 2

Et medlems 1. og 2. ledighedsdag er de første 2 ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på fratrædelsesdagen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på fratrædelsesdagen, og ikke haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er fratrædelsesdagen 1. ledighedsdag.

§ 3

Hvis et medlem på 1. og 2. ledighedsdag er ledigt i over 4 timer pr. dag, udgør dagpengegodtgørelsen pr. dag ved ledighed som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende 6,6/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Hvis medlemmet på 1. og 2. ledighedsdag er ledigt i 4 timer eller derunder pr. dag, udgør dagpengegodtgørelsen pr. dag halvdelen af ovennævnte beløb for en dag, jf. dog § 4.

§ 4

Hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder, skal en arbejdsgiver betale en halv dagpengegodtgørelse. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale en hel dagpengegodtgørelse. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale en hel og en halv dagpengegodtgørelse. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale to hele dagpengegodtgørelser. Ved hjemsendelse skal en arbejdsgiver dog ikke betale mere end en dagpengegodtgørelse pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.

Stk. 2

En arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved hjemsendelse bortfalder, hvis et fuldtidsforsikret medlem i kalenderugen opnår fuld, overenskomstmæssig arbejdstid hos arbejdsgiveren, eller hvis et deltidsforsikret medlem i kalenderugen opnår beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren.

§ 5

Ved ledighed som følge af arbejdsfordeling udgør dagpengegodtgørelse pr. dag for 1. og 2. ledighedsdag 6,6/37 af højeste dagpengebeløb for en uge pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling.

§ 6

En arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, når

  1. medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
  1. arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
  1. afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst kan tilregnes medlemmet,
  1. arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden,
  1. medlemmet i tilslutning til arbejdsophøret modtager sygedagpenge eller afholder ferie på 1. og 2. ledighedsdag,
  1. medlemmet er i fuld beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag,
  1. medlemmet ophører som vikar i en orlovsstilling, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller
  1. en tjenestemand overgår til rådighedsløn.

§ 7

Der skal ikke betales dagpengegodtgørelse til en partsfisker.

Stk. 2

Ved en partsfisker forstås en fisker, som aflønnes med en andel af nettooverskuddet, og som ikke fisker med egne redskaber og/ eller ikke er medejer af den kutter, hvorfra pågældende fisker. Oplysningspligt

§ 8

Et medlem har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til på tro og love at afgive erklæring om, at medlemmet ikke påbegynder fuld beskæftigelse, ikke modtager sygedagpenge eller afholder ferie på 1. og/eller 2. ledighedsdag.

§ 9

En arbejdsgiver har pligt til på hver lønseddel at oplyse, om der i perioden er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. Det skal endvidere fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret.

Stk. 2

Når et medlem bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, og der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, eller der er udbetalt halve dagpengegodtgørelser, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse medlemmet om grunden hertil.

Stk. 3

De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, kan gives på lønsedlen eller på en af arbejdsgiveren udarbejdet erklæring, jf. bilaget. Oplysningerne skal gives i umiddelbar tilknytning til medlemmets fratrædelse.

Stk. 4

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at pligten i stk. 1, kan bortfalde i særlige tilfælde.

§ 10

Når en arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse er bortfaldet, jf. § 1, stk. 4, kan lønsedler, der opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, anvendes som dokumentation for, at medlemmet har modtaget dagpengegodtgørelse 16 gange.

Stk. 2

Hvis lønsedlerne ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, har arbejdsgiveren pligt til i stedet at give oplysningerne på en særskilt erklæring. Erklæringen skal underskrives af medlemmet og arbejdsgiveren, og medlemmet skal give den til arbejdsløshedskassen. Afgørelse af tvivlsspørgsmål

§ 11

Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, afgøres tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse ved fagretlig behandling.

Stk. 2

Hvis ansættelsesforholdet ikke er reguleret ved kollektiv overenskomst, indbringes tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Gebyrbestemmelse

§ 12

For Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af tvivlsspørgsmål betales efterfølgende et gebyr på 100,00 kr. Gebyret betales af den part, der ikke får medhold. Gebyret skal være betalt inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne. Straffebestemmelse

§ 13

Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse, jf. § 1, eller de pligter, som påhviler ham efter §§ 9, og 10, stk. 2, kan arbejdsgiveren pålægges bødestraf, jf. § 102 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan selskabet som sådant pålægges bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan kommunen eller det kommunale fællesskab pålægges bødeansvar. Ikrafttrædelse m.v.

§ 14

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2

§ 9, stk. 1, træder dog først i kraft den 1. maj 1996.

Stk. 3

Samtidig ophæves følgende retsforskrifter: Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den, 20. december 1995 Troels Nørgaard / Eje Juul Jakobsen

  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1165 af 21. december 1994 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, og
  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 237 af 21. december 1994 om anvendelsen af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

pre_paragraph I medfør af §§ 84, stk. 6 og stk. 9, 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995 som ændret ved lov nr. 1058 af 20. december 1995, fastsættes efter bemyndigelse fra arbejdsministeren og efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende:

Bilag

Arbejdsoplysninger til medlemmet i forbindelse med betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 90a.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag | TheLawyer.sh