TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

BEK nr 1146 af 20/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der alene eller sammen med andre udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Stk. 2

Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Stk. 3

Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, er kun omfattet af denne bekendtgørelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 5 i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Dagpengeret

§ 2

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.:

a) arten og omfanget af virksomheden,

b) ansat arbejdskraft,

c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og

d) virksomhedens omsætning og indtjening.

Stk. 2

Vurderingen efter stk. 1 skal ske på grundlag af den samlede beskæftigelse i virksomheden, medmindre en del af arbejdet udføres af ansat arbejdskraft eller ægtefælle/medejere, og der er fast arbejdsdeling.

Stk. 3

Dagpengeretten er endvidere betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Stk. 4

Et medlem, der har haft lønarbejde i fuldt normalt omfang i mindst 26 uger umiddelbart forud for ledigheden og samtidig har udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan umiddelbart anses for at opfylde stk. 3, så længe virksomheden under ledighed videreføres i samme eller mindre omfang.

Stk. 5

Medlemmet skal meddele kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.

§ 3

For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til en periode på 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 2

Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 1, 2, 4 eller 6, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 55, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Såfremt der i en periode inden for de seneste 78 uger før virksomhedens påbegyndelse eller genetablering er udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, afkortes perioden på 78 uger efter stk. 1 med en tilsvarende periode.

Stk. 4

Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18 måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 5

Beskæftigelse, der en gang er medgået til erhvervelse af en ny dagpengeperiode efter stk. 4, kan ikke indgå i en senere opgørelse.

§ 4

Undtaget fra dagpengebegrænsningen i § 3 er en landbruger, der har sin bopæl på landbruget, såfremt

  1. landejendommens grundværdi (kontantværdi) androg mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,
  1. der på jorden ikke dyrkes andet end korn og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,
  1. eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og
  1. eventuel fredskov på ejendommen er på højst 5 hektar.
Stk. 2

Ejendommens samlede grundværdi er afgørende for, om medlemmet er omfattet af det almindelige arbejdskrav, hvadenten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre. Ved dokumenteret bortforpagtning af ejendommens jord til andre end medlemmets ægtefælle/samlever eller umyndige børn kan medlemmet bringe grundværdien af ejendommen ned under beløbsgrænsen i stk. 1.

Stk. 3

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en højere beløbsgrænse end i stk. 1 i tilfælde, hvor en landejendom er beliggende i et område, der er udlagt til bymæssige formål eller til sommerhusbebyggelse.

§ 5

Undtaget fra dagpengebegrænsningen i § 3 er et medlem, der udøver følgende former for virksomhed: Fradrag i dagpengene

  1. Virksomhed, som ikke udøves regelmæssigt og mere end midlertidigt, medmindre der er tale om indledning til en mere varig udøvelse af virksomhed.
  1. Fritidsfiskeri, hvis det personlige arbejde forbundet med fiskeriet er af ringe omfang.
  1. Biavl med højst 15 bistader.
  1. Drift af en udlejningsejendom med op til 10 lejemål, når medlemmet kun i mindre omfang personligt udfører administration, småreparationer og viceværtfunktioner.
  1. Underordnet deltagelse af ringe omfang i ægtefællens virksomhed, når deltagelsen ikke har indflydelse på virksomhedens drift.
  1. Fredskov på højst 5 hektar, der er beliggende på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl.
  1. Egen vindmølle, når medlemmets arbejde herved er helt ubetydeligt.

§ 6

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har forbrugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Stk. 2

Medlemmet skal påføre den faktiske tid, jf. stk. 1, på dagpengekortet. Et medlem, der som et led i virksomhedsudøvelsen har animalsk produktion, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 påføre mindst 1/2 time om dagen på dagpengekortet, medmindre driften af den animalske produktion varetages af ansat arbejdskraft, bortset fra ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Stk. 3

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige, konkrete tilfælde, hvor der er sket fejludbetaling, skønsmæssigt fastsætte timetallet. Det gælder, når det oplyste timetal må anses for åbenbart usandsynligt, og medlemmet ikke efterfølgende oplyser det faktisk anvendte timetal. Ophør

§ 7

Et medlem kan anses for at være ophørt med at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når medlemmet skriftligt og på tro og love erklærer, at virksomheden er lukket eller afhændet til andre end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn. Medlemmet skal fremlægge dokumentation for afmeldelse af eventuel momsregistrering af virksomheden. Kassen kan om nødvendigt indhente yderligere dokumentation for ophøret.

Stk. 2

Ophøret kan endvidere anerkendes, når medlemmet fremlægger dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Stk. 3

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, eller fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder i forbindelse med,

  1. at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller
  1. at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden arbejdskraft end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.
Stk. 4

Ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde kan et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt, når medlemmet har ophævet samlivet med ægtefællen. Ikrafttræden m.v.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves:

  1. Direktoratets bekendtgørelse nr. 30 af 16. januar 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med tilhørende vejledning af samme dato, og
  1. Direktoratets bekendtgørelse nr. 790 af 28. september 1995 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

§ 9

For et medlem, der medregnes ledighed forud for den 1. januar 1996 ved opgørelsen af dagpengeret efter § 3, stk. 1, såfremt der under ledigheden er udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Ledighed forud for den 1. januar 1994 kan dog højst medregnes med 35 uger.

  1. indplaceres efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
  1. på indplaceringstidspunktet udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,
Stk. 2

Ved opgørelsen af ledighed forud for den 1. januar 1996 finder §§ 3-5 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

For et medlem, hvis dagpengeret inden den 1. januar 1994 er ophørt i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 260 af 28. april 1988 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 462 af 15. juni 1992, og som fortsat udøver virksomheden, er retten til dagpenge efter nærværende bekendtgørelse betinget af, at medlemmet opfylder arbejdskravet i bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

§ 10

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

pre_paragraph I medfør af § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995 med senere ændringer, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Personkreds

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse | TheLawyer.sh