TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fastsættelse og regulering af omregningssats

BEK nr 1154 af 20/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Ved beregning af fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v. på grund af indtægt anvendes en omregningssats, medmindre anden fradragsmetode er fastsat for den pågældende indtægts art.

§ 2

Omregningssatsen fastsættes pr. 1. januar 1996 til kr. 118,18.

Stk. 2

Omregningssatsen reguleres een gang årligt den første mandag i januar måned med den procentvise lønudvikling for alle lønmodtagere på hele Dansk Arbejdsgiverforenings område i de seneste 4 kvartaler før den 1. juli i året forud.

Stk. 3

Ved regulering efter stk. 2 anvendes den i Dansk Arbejdgiverforenings offentliggjorte konjunkturstatistik beregnede gennemsnitlige ændring mellem øvre og nedre kvartil.

Stk. 4

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen underretter hvert år i december måned de anerkendte arbejdsløshedskasser om omregningssatsens størrelse for det følgende år.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 961 af 28. november 1994 om fastsættelse og regulering af omregningssats.

pre_paragraph I medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, og § 59, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 9. januar 1995, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:


Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. december 1995 Troels Nørgaard / Susanne L. Bærentzen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om fastsættelse og regulering af omregningssats | TheLawyer.sh