TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang, deltagerstøtte, depositum m.m. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

BEK nr 1155 af 20/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Adgang til kompetencegivende uddannelse har personer, der har eller søger beskæftigelse som

a) specialarbejdere,

b) personer der har en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, en lærlingeuddannelse, erhvervsfaglig grunduddannelse eller en uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

c) arbejdsledere, laboranter, tekniske assistenter og andre grupper der kan sidestilles hermed,

d) videregående teknikere.

Stk. 2

Det er en betingelse, at ansøgeren har eller søger beskæftigelse inden for det område uddannelsen retter sig imod eller, at uddannelsen er et hensigtsmæssigt supplement til ansøgerens viden og færdigheder.

Stk. 3

Ved laboranter forstås laboranter, der er omfattet af bekendtgørelse om laborantuddannelsen, jf. lov om erhvervsskoler.

Stk. 4

Ved videregående teknikere forstås teknikere, der er omfattet af lov om videregående teknikeruddannelser m.v.

§ 2

Adgang har også følgende personer:

  1. personer, der på grund af krav i anden lovgivning skal have en uddannelse, som ikke kan opnås på anden måde og
  1. selvstændige erhvervsdrivende.

§ 3

Et uddannelsessted/efteruddannelsesudvalg, der forestår optagelse af deltagere til en uddannelse, kan i særlige tilfælde give en ansøger adgang til denne, hvis uddannelsen er et hensigtsmæssigt supplement til ansøgerens viden og færdigheder.

§ 4

Danske statsborgere, der har eller søger beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne har adgang, hvis de opfylder adgangskravene i §§ 1, 2 eller 3.

§ 5

Adgang til uddannelsen kan ikke betinges af organisationstilhør eller medlemsskab af arbejdsløshedskasse, og adgang til uddannelsen må ikke udelukkes på grund af forudgående uddannelse. Specielle adgangskrav

§ 6

Deltagere skal udover de generelle adgangskrav opfylde adgangskravene i den enkelte uddannelsesplan. Aldersbetingelse

§ 7

Deltagere skal være fyldt 18 år ved uddannelsens begyndelse.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra relevante erhvervsområdeudvalg tillade en lavere aldersgrænse end 18 år for den enkelte uddannelsesplan.

Stk. 3

Uddannelsesstedet/efteruddannelsesudvalget kan i særlige tilfælde tillade personer under 18 år at deltage i uddannelsen, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste, og det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Depositum

§ 8

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om et depositum. Uddannelsesrådets udtalelse indhentes forud for fastsættelse.

Erhvervsintroducerende uddannelse

Erhvervsintroducerende uddannelse

§ 9

Adgang til erhvervsintroducerende uddannelse (EI-uddannelse) har personer, der

  1. er ledige og tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende eller er kontanthjælpsmodtagere omfattet af lov om kommunal aktivering,
  1. har vanskeligheder med at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet eller med at påbegynde en uddannelse og
  1. er fyldt 16 år ved uddannelsens start.

Et-årig arbejdsmarkedsuddannelse for ledige

Et-årig arbejdsmarkedsuddannelse for ledige

§ 10

Adgang til et-årig arbejdsmarkedsuddannelse for ledige (P47) efter lovens § 3, nr. 3, har personer, der

  1. ikke har en tidssvarende erhvervs- eller en videregående uddannelse,
  1. er ledige og tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende eller er kontanthjælpsmodtagere omfattet af lov om kommunal aktivering og
  1. er fyldt 25 år ved uddannelsens start.
Stk. 2

Adgang til uddannelsen må ikke betinges af medlemsskab af arbejdsløshedskasse eller ledighedens længde.

Stk. 3

Andre personer, herunder personer under 25 år og personer, hvis uddannelse ikke er tidsvarende, kan få adgang efter retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Uddannelsesrådets udtalelse indhentes forud for fastsættelse af retningslinier.

Længerevarende arbejdsmarkeds-

Længerevarende arbejdsmarkeds-

§ 11

Adgang til længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse for ledige (LAMU) efter lovens § 3, nr. 3, har ledige, der

  1. er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og
  1. er fyldt 18 år ved uddannelsens start.

Uddannelser for flygtninge og indvandrere

Uddannelser for flygtninge og indvandrere

§ 12

Adgang til uddannelse for flygtninge efter lovens § 3, nr. 3, har personer, der er fyldt 16 år og:

  1. har opnået asyl i Danmark, eller
  1. har opnået humanitær opholdstilladelse i Danmark, eller
  1. har opnået opholdstilladelse som familiesammenførte til flygtninge i Danmark.
Stk. 2

Adgang til uddannelse for indvandrere har personer, der er fyldt 16 år, og som er to-sprogede og har dansk som andetsprog.

Stk. 3

Ved deltagelse i kompetencegivende uddannelse under flygtninge- og indvandreruddannelse skal adgangskriterierne i § 6 være opfyldte.

Kortere eller længere vejledningsforløb

Kortere eller længere vejledningsforløb

§ 13

Adgang til kortere eller længere vejledningsforløb efter lovens § 3, nr. 3, har ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og kontanthjælpsmodtagere omfattet af lov om kommunal aktivering.

Særligt tilrettelagt længerevarende

Særligt tilrettelagt længerevarende

§ 14

Adgang til særligt tilrettelagt længerevarende uddannelse for ledige efter lovens § 3, nr. 3, har personer, der er under 25 år ved uddannelsens start og omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering.

Stk. 2

Ved deltagelse i kompetencegivende uddannelse under den særligt tilrettelagt længerevarende uddannelse for ledige skal adgangskriterierne i § 6 være opfyldte.

Stk. 3

Andre personer, herunder personer over 25 år, kan få adgang efter retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Uddannelsesrådets udtalelse indhentes forud for fastsættelse af retningslinier.

Generelle adgangskrav til alle uddannelser

Generelle adgangskrav til alle uddannelser

§ 15

EU-borgere og nordiske statsborgere, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, har adgang til en uddannelse, hvis de opfylder adgangskravene til denne.

Stk. 2

Andre udenlandske statsborgere har adgang, hvis de

  1. enten har eller er sikret beskæftigelse i Danmark eller
  1. de er blevet arbejdsløse i Danmark eller
  1. har haft fast bopæl i Danmark i mindst 12 måneder.
Stk. 3

Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl i Danmark kan i øvrigt gives adgang til deltagelse i uddannelsen efter nærmere bestemmelse af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Sprogkundskaber

§ 16

Ansøgere med dansk som andetsprog skal have opnået danskkundskaber svarende til et niveau fastlagt efter retningslinier fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Godtgørelse til deltagere

Godtgørelse til deltagere

§ 17

Deltagere i kompetencegivende uddannelse finansieret og afholdt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, hvis tabet vedrører deltagerens beskæftigelse og deltageren opfylder adgangskravene i § 1. Selvstændige

§ 18

Deltagere, der alene eller sammen med ægtefælle eller i fællesskab med andre driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, har ikke ret til godtgørelse.

Stk. 2

Deltagere, der alene eller sammen med ægtefælle eller i fællesskab med andre driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, har ret til godtgørelse ved deltagelse i uddannelser uden for området for den selvstændige virksomhed, hvis de opfylder betingelserne i § 1 og de

  1. enten er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og er dagpengeberettigede, eller
  1. er kombinationsforsikrede og dagpengeberettigede i tilfælde af fuld ledighed, eller
  1. umiddelbart forud for uddannelsen har haft mindst 5 ugers arbejde som lønmodtager med mere end 30 timers arbejde om ugen i gennemsnit, eller
  1. vil kunne opnå arbejde af passende omfang efter uddannelsens afslutning inden for det arbejdsområde, som uddannelsen er beregnet for.
Stk. 3

For deltagere, der er beskæftiget i samlevers virksomhed, gælder stk. 1 og 2, hvis deltagerne anses for at drive selvstændig virksomhed som henholdsvis hoved- eller bibeskæftigelse. Uddannelsessøgende, førtidspensionister m.m.

§ 19

Deltagere, der er under anden uddannelse, har normalt ikke ret til godtgørelse.

Stk. 2

Deltagere under anden uddannelse med fuldtidsbeskæftigelse ved siden af uddannelsen har dog ret til godtgørelse, hvis

  1. de mister indtægt ved at deltage i arbejdsmarkedsuddannelsen,
  1. de forud for deltagelsen har haft mindst 26 ugers arbejde som lønmodtager på fuldtid, og
  1. har arbejde inden for arbejdsmarkedsuddannelsens område.

§ 20

Deltagere, der får førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne, har ret til godtgørelse, hvis de opfylder betingelserne i § 17 og kan dokumentere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem arbejde af passende varighed eller ved aftale om sådant arbejde efter uddannelsen. Bortfald af retten til godtgørelse

§ 21

Retten til godtgørelse bortfalder ved deltagelse i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager.

Elevstøtte til deltagere i

Elevstøtte til deltagere i

§ 22

Deltagere i erhvervsintroducerende uddannelse (EI-uddannelse) finansieret og afholdt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte i uddannelsesperioden og i en eventuel praktikperiode.

Stk. 2

Der udbetales ikke elevstøtte efter stk. 1 til deltagere, der modtager

  1. arbejdsløshedsdagpenge,
  1. orlovsydelse eller
  1. anden uddannelsesstøtte.

Deltagere i længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser for ledige

Deltagere i længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser for ledige

§ 23

Deltagere i længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse for ledige (LAMU) finansieret og afholdt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til godtgørelse i uddannelsesperioden. I uddannelsesperioden indgår praktikperioder og ferie. Søgnehelligdage regnes som ferie.

Stk. 2

Godtgørelse efter stk. 1 fratrækkes hævet feriegodtgørelse.

Godtgørelse til deltagere i den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse

Godtgørelse til deltagere i den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse

§ 24

Deltagere i den et-årige arbejdsmarkedsuddannelse for ledige finansieret og afholdt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til godtgørelse i uddannelsesperioden. I uddannelsesperioden indgår praktikperioder og ferie. Søgnehelligdage regnes som ferie.

Stk. 2

Godtgørelse efter stk. 1 fratrækkes hævet feriegodtgørelse.

Godtgørelse til deltagere i uddannelse for flygtninge og

Godtgørelse til deltagere i uddannelse for flygtninge og

§ 25

Deltagere i kompetencegivende flygtninge- og indvandreruddannelse finansieret og afholdt i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til godtgørelse efter reglerne i § 17.

Stk. 2

Deltagere i erhvervsintroducerende flygtninge- og indvandreruddannelse finansieret og afholdt i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte efter reglerne i § 22.

Deltagere i kortere eller længere vejledningsforløb

Deltagere i kortere eller længere vejledningsforløb

§ 26

Der ydes ikke godtgørelse eller elevstøtte til deltagere i kortere eller længere vejledningsforløb.

Godtgørelse og elevstøtte til deltagere

Godtgørelse og elevstøtte til deltagere

§ 27

Deltagere i kompetencegivende særligt tilrettelagt længerevarende uddannelse for ledige finansieret og afholdt i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til godtgørelse i uddannelsesperioden efter reglerne i § 17. I uddannelsesperioden indgår praktikperioder og ferie. Søgnehelligdage regnes som ferie.

Stk. 2

Godtgørelse efter stk. 1 fratrækkes hævet feriegodtgørelse.

Stk. 3

Deltagere i erhvervsintroducerende særligt tilrettelagt længerevarende uddannelse for ledige finansieret og afholdt i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte efter reglerne i § 22. I uddannelsesperioden indgår praktikperioder og ferie. Søgnehelligdage regnes som ferie.

Stk. 4

Elevstøtte efter stk. 3 fratrækkes hævet feriegodtgørelse.

Godtgørelse

Godtgørelse

§ 28

For deltagere i heltidsundervisning svarer godtgørelsen pr. undervisningsuge til højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

For deltagere, der er omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, svarer godtgørelsen pr. undervisningsuge til 50 procent af højeste ugentlige dagpengebeløb for henholdvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

For deltagere, der er omfattet af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering, svarer godtgørelsen pr. undervisningsuge til 50 procent af højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4

Godtgørelsen beregnes pr. dag. Der kan maksimalt udbetales godtgørelse pr. dag svarende til 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Stk. 5

For deltagere i deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

§ 29

For personer, der udfører deres beskæftigelse delvist under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med de antal timer i hvilke, beskæftigelsen udføres.

§ 30

Personer, der har deltidsarbejde og ikke udfører dette under uddannelsen, samt personer, der er deltidsarbejdssøgende, anses for at have fuldt tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

§ 31

For deltagere, der er under 18 år, kan godtgørelsen ikke overstige deltagerens hidtidige gennemsnitlige indtægt pr. dag i de sidste 4 uger før tilmelding.

Stk. 2

Som indtægt anses arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, dagpenge, kontanthjælp og godtgørelse eller elevstøtte efter denne bekendtgørelse samt indtægter, der kan sidestilles hermed.

§ 32

For deltagere på virksomhedstilpassede uddannelser med nedsatte statstilskud (VTP-uddannelser), der forud for og/eller under deltagelsen er ansat på virksomheden, udgør godtgørelsen halvdelen af det beløb, der er nævnt i § 28, stk. 1.

Stk. 2

For deltagere, der ikke forud for eller under uddannelsen er ansat på virksomheden, men som efterfølgende er sikret beskæftigelse på virksomheden, beregnes godtgørelsen efter §§ 28-31.

§ 33

Deltagere på uddannelser, som afholdes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed (IDV-uddannelser), har ikke ret til godtgørelse eller elevstøtte, jf. afsnit II.

Elevstøtte

Elevstøtte

§ 34

For deltagere i erhvervsintroducerende uddannelse (EI-uddannelse) udgør elevstøtten 27 pct. af højeste ugentlige dagpengebeløb jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

For deltagere, der er omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, svarer elevstøtten pr. undervisningsuge til 50 procent af højeste ugentlige dagpengebeløb for henholdvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

For deltagere, der er omfattet af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering, svarer elevstøtten pr. undervisningsuge til 50 procent af højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4

For deltagere på deltidsundervisning nedsættes elevstøtten i forhold til antallet af undervisningstimer.

Fællesbetingelser

Fællesbetingelser

§ 35

Godtgørelse og elevstøtte kan kun udbetales for den tid, som deltageren har deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2

Hvis uddannelsen afbrydes på grund af uddannelsesstedets forhold, skal der dog ske udbetaling for den 1. dag undervisningen har været indstillet.

Stk. 3

Til en ledig dagpengeberettiget deltager, der på grund af deltagelsen mister indtægt for søgnehelligdage i uddannelsesperioden, udbetales der godtgørelse for sådanne dage.

Stk. 4

Hvis en deltager ikke har deltaget i undervisningen på grund af indkaldelse til en jobsamtale, udbetales der godtgørelse for den dag, samtalen har fundet sted.

Refusion til arbejdsgiver

Refusion til arbejdsgiver

§ 36

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 9, 16 og 18. Refusionen, kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2

Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3

Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Befordringstilskud

Befordringstilskud

§ 37

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser har ret til befordringstilskud, hvis deres daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.

Stk. 2

Tilskuddet for deltagere, der er i beskæftigelse under uddannelsen, er 0,64 kr. pr. kilometer (3. juli 1995) regnet fra deltagerens bopæl til uddannelsesstedet. For andre deltagere er tilskuddet 1,40 kr. pr. kilometer. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele krone beløb.

Stk. 3

Tilskuddet pr. dag kan højst udbetales for 120 km efter, at der er fratrukket et beløb for de første 24 km, jf. stk. 1. Daglig befordringstilskud ved indkvartering

§ 38

Hvis en deltager er indkvarteret uden for uddannelsesstedet, regnes indkvarteringsstedet for bopæl og deltageren har ret til daglig befordringstilskud svarende til tilskuddet for andre end beskæftigede efter § 37. Befordringstilskud i øvrigt ved indkvartering

§ 39

Deltagere, der under uddannelsen er indkvarterede, har ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted:

  1. ved uddannelsens start og afslutning,
  1. ved søgnehelligdage og
  1. hver weekend.
Stk. 2

Ved offentlig befordring godtgøres de dokumenterede, faktiske udgifter med billigste offentlige transportmiddel. Ved privat befordring udbetales kilometertilskud efter taksterne i § 37, stk. 2. Virksomhedsuddannelser

§ 40

Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, bortfalder retten til befordringstilskud.

Tilskud til kost og logi

Tilskud til kost og logi

§ 41

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der er indkvarterede uden for deres bopæl, har ret til tilskud til kost og logi, hvis de har mere end 120 km i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur eller det af tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for deres bopæl, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.

Stk. 3

Tilskuddet til kost og/eller logi bortfalder, hvis uddannelsesstedet tilbyder kost og/eller logi. Virksomhedsuddannelser

§ 42

Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, bortfalder retten til tilskud til kost og logi.

Uddannelser i udlandet

Uddannelser i udlandet

§ 43

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at personer, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser i udlandet, kan få godtgørelse, elevstøtte og tilskud, når uddannelsen ikke kan gennemføres her i landet, eller det i øvrigt er mest hensigtsmæssigt at henlægge uddannelsen til udlandet.

Administration og udbetaling

Administration og udbetaling

§ 44

Godtgørelse og befordringstilskud til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetalesaf kassen. Arbejdsformidlingen administrerer og udbetaler godtgørelse og befordringstilskud til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

§ 45

Elevstøtte og befordringstilskud, der udbetales ved deltagelse i uddannelse, der berettiger til elevstøtte, administreres og udbetales af uddannelsesstedet, jf. dog § 46.

Stk. 2

Når uddannelsesstedet har modtaget underretning fra Arbejdsformidlingen efter § 52, stk. 2, må uddannelsesstedet ikke udbetale elevstøtte, før end Arbejdsformidlingen har meddelt uddannelsesstedet sin afgørelse efter § 52, stk. 1.

§ 46

Godtgørelse, elevstøtte og befordringstilskud til deltagere, der er omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik administreres og udbetales af arbejdsløshedskassen.

Stk. 2

Godtgørelse, elevstøtte og befordringstilskud til deltagere, der er omfattet af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om en kommunal aktivering administreres og udbetales af Arbejdsformidlingen.

§ 47

Tilskud til kost og logi administreres og udbetales af uddannelsesstedet.

§ 48

Uddannelsesstedets ledelse udfærdiger en attest om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. Attesten forevises inden udbetaling af godtgørelse, elevstøtte eller tilskud til befordring.

§ 49

Den, der administrerer godtgørelse, elevstøtte eller tilskud, kan kræve dokumentation for deltagerens

  1. indtægt i de sidste 4 uger før tilmelding, jf. § 31 og § 36
  1. udgifter til befordring, jf. § 39, stk. 2.
  1. udgifter til logi, jf. § 41, stk. 1.

Tidsfrister

Tidsfrister

§ 50

Ansøgningsskemaer til godtgørelse, elevstøtte og befordringstilskud og tilskud til kost og logi, skal normalt inden uddannelsen starter afleveres til den, der administrerer reglerne herom, jf. §§ 44-47.

Stk. 2

Hvis et skema ikke er afleveret senest 3 måneder efter uddannelsens sidste dag, bortfalder retten til den pågældende ydelse. Arbejdsgiveren vil også miste retten til eventuel refusion, jf. § 36.

Stk. 3

Den, der administrerer reglerne om godtgørelse, elevstøtte eller tilskud, jf. §§ 44-47, træffer endelig administrativ afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2, er afleveret rettidigt.

Øvrige bestemmelser

Øvrige bestemmelser

§ 51

Ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere skal i perioder, hvori der udbetales godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget denne betingelse, jf. stk. 2. Ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen i uddannelses- og praktikperioder. Dog skal ledige under 25 år, som deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse som led i aktivering efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal aktivering ikke stå til rådighed for formidlet arbejde.

  1. der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde,
  1. Arbejdsformidlingen skønner, at uddannelsen opfylder arbejdsmarkedets behov,
  1. uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, eller
  1. uddannelsen er kortvarig.
Stk. 3

Har Arbejdsformidlingen truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til den ledige.

§ 52

Afslår den ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i uddannelses- og/eller praktikperioden et formidlet arbejde uden gyldig grund, betragtes den ledige som selvforskyldt ledig. Reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed finder tilsvarende anvendelse på udbetalingen af godtgørelse og elevstøtte.

Stk. 2

Hvis en ledig, der modtager godtgørelse eller elevstøtte, afslår et arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse. I tilfælde hvor en ledig, der modtager elevstøtte fra uddannelsesstedet, afslår et arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen underrette uddannelsesstedet.

§ 53

For ledige medregnes perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Klage m.v.

Klage m.v.

§ 54

Afgørelse om

  1. adgang til uddannelserne efter kapitlerne 1-8
  1. godtgørelse og elevstøtte efter kapitlerne 9-18 og 25
  1. refusion efter kapitel 19
  1. befordringstilskud efter kapital 20
  1. tilskud til kost og logi efter kapitel 21 skal meddeles skriftligt til den pågældende. Et afslag på ydelse skal være begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang.
Stk. 2

Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage skriftligt til den, der har truffet afgørelsen.

Stk. 3

Den, der har truffet afgørelsen, afgør inden 4 uger, efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller om klagen med en udtalelse skal sendes til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 4

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når der er en særlig grund hertil.

§ 55

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Oplysningspligt, straffebestemmelser

Oplysningspligt, straffebestemmelser

§ 56

En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter denne bekendtgørelse, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Stk. 3

Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer og uddannelsesstedets ledelse.

§ 57

Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsmarkedsstyrelsen eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.

§ 58

Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter denne bekendtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

§ 59

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2

§ 28, stk. 3, § 34, stk. 3 og § 46, stk. 2 træder dog først i kraft den 1. april 1996.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 1048 af 17. december 1993, nr. 629 af 5. juli 1994, nr. 1149 af 16. december 1994 og nr. 582 af 6. juli 1995 ophæves samtidig.


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. december 1995, den 20. december 1995

/Inge Mærkedahl Ole Chr. Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995