TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pligt til indberetning af identiteten på modtagere af A-indkomst

BEK nr 116 af 20/02/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Indeholdelsespligtige vedrørende A-skat som nævnt i § 2 skal foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder af personnumrene på de personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består, uanset om der er foretaget indeholdelse af A-skat i udbetalingen eller ej.

§ 2

Indberetningspligten omfatter indeholdelsespligtige vedrørende A-skat efter kildeskatteloven, når den indeholdelsespligtige opfylder en af følgende betingelser:

  1. Den pågældende indeholdelsespligtige har i det forudgående kalenderår haft mindst 20 ansatte.
  1. Den pågældende indeholdelsespligtige har i 1994 eller senere foretaget indberetning i maskinelt læsbar form til de statslige told- og skattemyndigheder om udbetalt A-indkomst i det forudgående kalenderår, jf. § 7 i skattekontrolloven.
  1. Den pågældende indeholdelsespligtige har en gang foretaget indberetning i maskinelt læsbar form til de statslige told- og skattemyndigheder efter § 7 C i skattekontrolloven.
Stk. 2

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der efter aftale indgået med Kommunernes Landsforening eller Arbejdsministeriet og registreret i Arbejdsministeriet foretager løbende indberetning til Kommunedata om identiteten m.v. på de personer, som den enkelte arbejdsløshedskasse udbetaler A-indkomst til, er fritaget for indberetningspligten efter denne bekendtgørelse.

Stk. 3

De statslige told- og skattemyndigheder (arbejdsgiverkontrollen) kan efter anmodning fritage indeholdelsespligtige for indberetningspligten, når den indeholdelsespligtige godtgør, at en opfyldelse af indberetningspligten vil medføre uforholdsmæssige omkostninger for den pågældende.

§ 3

Indberetningspligten omfatter ikke udbetaling af A-indkomst i form af:

  1. Ydelser efter lov om social pension.
  1. Ydelser efter pensionsbeskatningsloven.

§ 4

Indberetning skal foretages indenfor samme frist som gælder for afregning af den indeholdte A-skat for den pågældende A-skatteperiode, jf. § 56 i kildeskatteloven.

Stk. 2

Indberetningen skal indeholde oplysning om: (CPR-nr.).

  1. Den indberetningspligtiges nummer i Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende (SE-nr.).
  1. Indkomstmodtagerens personnummer
  1. Hvilken A-skatteperiode, indkomsten er udbetalt i.
Stk. 3

§ 3, § 5 og § 44 i bekendtgørelse nr. 1175 af 22. december 1994 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven finder tilsvarende anvendelse ved administrationen af indberetningspligten efter denne bekendtgørelse.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1995.

Stk. 2

Første indberetning skal foretages senest den 10. august 1995 vedrørende udbetalinger foretaget i juli måned 1995. Er den indeholdelsespligtige sat på forkortet afregning efter § 56 i kildeskatteloven, skal første indberetning foretages første gang for den sidste A-skatteperiode, der slutter i juli måned 1995.

punkt_24 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 1113 af 21. december 1994, bestemmes efter aftale med socialministeren:


Skatteministeriet, den 20. februar 1995, den 20. februar 1995

/Carsten Koch Claus Kargo/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995