Bekendtgørelse om måling af svovl

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Dette kapitel finder anvendelse på virksomheder, der er registreret efter lov om afgift af svovl, og som efter § 2, stk. 2, i samme lov har fået de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse til at betale afgift af den udledte mængde svovldioxid (SO2).

Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte svovldioxidmålinger, føre regnskab over mængden af SO2 i de røggasmængder, der er udledt til luften, samt dokumentere beregningsmetoden for den udledte svovldioxidmængde og den beregnede afgift.

Virksomheden skal beskrive den anvendte målemetode, der danner grundlag for opgørelsen af afgiften. De statslige told- og skattemyndigheder kan forlange, at beskrivelsen skal godkendes af et laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger.

Tilladelsen gives for en periode på 3 år. Hvis der foretages ændringer i virksomhedens anlæg, produktionsforhold eller brændselstype, som har væsentlig betydning for mængden af SO2 udledt til luften samt måling heraf, skal virksomheden omgående give til de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom. De statslige told og skattemyndigheder kan tilbagekalde tilladelsen, såfremt virksomheden ikke kan måle udledningen af SO2 med samme sikkerhed som før ændringerne.

Målere der opfylder ISO 7935 eller tilsvarende standarder vil kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til ovennævnte målere.

Virksomheden skal installere fast måleudstyr, jf. dog §§ 3 og 4.

Virksomheder, der har en ensartet sammensætning af det anvendte brændsel, fyringsforhold og produktion, kan få tilladelse til at anvende ikke-stationært måleudstyr.

Det er en betingelse for tilladelsen, at virksomhedens målte emission er så ensartet, at den med rimelighed kan lægges til grund for beregningen af afgiften.

Ved ændringer i sammensætningen af brændsel, fyringsforhold eller produktionsforhold skal virksomheden dokumentere, at SO2 udledningen til luften overholder stabiliteten i SO2 udledningen jf. stk 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forudgående anmodning tillade at stikprøvemålinger og ikke-stationære målinger lægges til grund for afgiftsberegningen, såfremt virksomheden kan forelægge resultater af målinger i forbindelse med virksomhedens miljøgodkendelse, der sandsynliggør, at bundfradrag og særligt bundfradrag efter lovens § 32 og eventuelt § 33 på det anvendte brændsel, overstiger de udledte mængder SO2 til luften med mere end 10 pct.

Tilladelsen gives for et år ad gangen.

I tilfælde af defekte målere, reparation af målere eller lignende af varighed mellem 1 time og 14 dage svares der afgift af den højst målte timeværdi for udledt SO2 til luften, der er registreret i den seneste uge, hvor der er foretaget måling under normale driftsforhold.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift 14 dage, skal virksomheden underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Virksomheder, der har tilladelse til at betale afgift efter § 1, skal føre journal over samtlige målinger, herunder henvisning til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Journalen skal også indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der er af betydning for målingen. Der skal endvidere føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på beregningen af den samlede mængde SO2 udledt til luften.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde SO2 er beregnet samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol for afgiftens erlæggelse.

De statslige told- og skattemyndigheder vil som led i kontrolforanstaltninger kunne forlange, at måle procedure og målemetode verificeres af et eksternt laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger.

Dette kapitel finder anvendelse på registrerede virksomheder, som kan opnå godtgørelse af afgift af svovl efter lovens § 9.

Registrerede virksomheder, der reducerer SO2 udledningen til luften ved røgrensning, binding af svovl til andre materialer, eller ved egentlig svovlproduktion, kan få godtgjort afgiften enten på basis af måling af den mængde svovl der bindes m.v. (metode 1) eller udfra en minimumssats (metode 2). Metode 1

For at kunne anvende denne metode skal registrerede virksomheder, foretage et passende antal målinger af svovlindholdet i et repræsentativt udsnit af asken, det materiale svovlet er bundet i eller den producerede mængde svovl, der med tilstrækkelig sikkerhed giver et fyldestgørende grundlag for afregning af godtgørelsen. Antallet af prøver skal stå i et rimeligt forhold til mængden af aske m.v. og godtgørelsesbeløbet. Ligeledes skal mængden af det materiale svovlet bindes i opgøres.

De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter antallet af prøver og hyppigheden af prøvetagningen for hver enkelt virksomhed, dog mindst 8 årlige prøver. Metode 2

For at kunne anvende denne metode, skal registrerede virksomheder anmelde og dokumentere et minimum for den bundne eller producerede mængde svovl.

For at kunne anvende denne metode skal registrerede virksomheder anmelde en minimumskoncentration af svovl i det bundne materiale for mindst 6 måneder ad gangen. Godtgørelsen udgør den mængde af det materiale svovlet er bundet i ganget med den anmeldte minimumskoncentration, fratrukket eventuel svovlkoncentration i materialet for svovlbinding, jf. § 11.

For at kunne anvende denne metode skal virksomheden endvidere have indgået en aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt årligt skal udtage stikprøver. Antallet at stikprøver i løbet af 1 år skal mindst udgøre det tal, der fremkommer, når den årlige godtgørelse divideres med 50.000 kr., men aldrig under 4.

Såfremt en af målingerne viser en lavere koncentration af svovl end den anmeldte minimumskoncentration lægges den til grund for afgiftsgodtgørelsen i de seneste 12 måneder og målefrekvensen forbobles i de næste 12 måneder.

I tilfælde, hvor der bindes svovl i andre svovlholdige materialer, skal virksomheden følge samme procedure som beskrevet i § 10, stk. 2 - 4 som dokumentation af svovlindholdet i dette materiale.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode foretage en samlet opgørelse af den mængde svovl der er bortrenset, bundet eller produceret.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode foretage en samlet opgørelse af svovlindholdet i de brændsler, der er forbrugt i perioden.

Virksomheden skal indrette regnskabet således, at den for hvert brændsel og for hver ovn- og kedelanlæg kan dokumentere, hvilke mængder svovlholdige brændsler der er forbrugt. Regnskabet skal ligeledes være indrettet således, at den for hver brændsel og for hver ovn- eller kedelanlæg, kan dokumentere mængden af svovl der er bortrenset, bundet eller produceret samt afgiften heraf. Endelig skal regnskabet tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol med den korrekte godtgørelse af afgiften.

Virksomheden skal vedlægge en erklæring udfærdiget af et akkrediteret laboratorium om, at den anvendte målemetode kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol, straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter lovens § 29, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 29, stk. 4, og § 30 finder tilsvarende anvendelse.

På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1. Overtræder § 1, stk. 2-4, § 2, § 5, stk. 2, §§ 6, 11 og 12 eller 2. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3.

Skatteministeriet, den 21. december 1995, den 21. december 1995

/Carsten Koch Carsten Vesterø Jensen/