Bekendtgørelse om afgifter for de kommunale levnedsmiddelkontrolenheders kontrol i henhold til kød-, æg- og mælkelovgivningen samt økologilovgivningen
BEK nr 1173 af 21/12/1995
§ 1
Til dækning af udgifterne ved den kontrol, der udøves af de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, betaler en virksomhed følgende afgifter pr. time for den anvendte kontroltid: 1. 368 kr. på hverdage mellem kl. 06.00 og 17.00. 2. 484 kr. på hverdage mellem kl. 17.00 og 22.00. 3. 600 kr. på hverdage mellem kl. 22.00 og 06.00, på lørdage efter kl. 14.00 samt på søn- og helligdage.
Timesatserne angivet i stk. 1, pkt. 2 og 3, anvendes, når hensynet til en effektiv kontrol som følge af virksomhedens produktion og oplagring af levnedsmidler begrunder, at tilsyn foretages på disse tidspunkter.
Til dækning af udgifter ved laboratorieundersøgelser af prøver af levnedsmidler i forbindelse med den i stk. 1 nævnte kontrol skal virksomheden højst betale en afgift på 17,01 kr. multipliceret med de i bilaget anførte faktorer. Laboratorieundersøgelser, som ikke er omfattet af bilaget, betales efter regning på grundlag af de faktiske omkostninger ved undersøgelserne.
§ 2
Producenter af æg godkendt til levering af æg i emballage mærket med produktionsmetodesystem skal uanset § 1, stk. 1, højst betale tre gange timetaksten for ordinære tilsyn. Afgiften beregnes pr. påbegyndt måned.
§ 3
Til dækning af udgifterne ved ordinær kontrol med mælkeproducerende landbrugsbedrifter betales en årlig afgift på 736 kr. Afgiften, der beregnes pr. påbegyndt måned, opkræves af de virksomheder, der fra mælkeproducenter modtager mælk til videreforhandling eller til fremstilling af levnedsmidler, eller direkte hos mælkeproducenten.
§ 4
For virksomheder, der tillige skal betale kontrolafgifter fastsat i medfør af levnedsmiddelloven, kan den i § 1, stk. 1, anførte afgift nedsættes således, at kontrolafgiften svarer til den samlede kontrolaktivitet.
§ 5
Kontrolmyndigheden fremsender senest den 31. december, for året 1996 dog senest den 31. januar 1996, til den enkelte virksomhed en kontrolaktivitetsplan for det kommende år. Senest den 1. april fremsendes den på grundlag af aktivitetsplanen for virksomheden beregnede kontrolafgift med angivelse af betalingstermin. Hvor den beregnede kontrolafgift er højere end 4.000 kr., fastsættes kontrolafgiften som kvartalsvise acontobeløb. Kontroludgifter i forbindelse med kødkontrol ved slagterier betales som månedlige regningsbeløb med betalingsfrist 14 dage efter regningens fremsendelse.
Kontrolaktivitetsplanen nævnt i stk. 1 kan ændres i tilfælde, hvor kontrolbehovet er konstateret at overstige det i kontrolaktivitetsplanen skønnede behov, eller hvor kontrolbehovet er konstateret at være mindre end planlagt.
Såfremt en virksomheds forhold giver anledning til ekstra kontrol, pålægges virksomheden de hermed forbundne ekstraudgifter.
§ 6
For erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidig betaling opkræves et gebyr på 200 kr.
Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdag.
§ 7
Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde meddele en virksomhed eller en kategori af virksomheder hel eller delvis fritagelse for betaling af kontroludgifterne.
§ 8
De kommunale levnedsmiddelkontrolenheders afgørelser vedrørende opkrævning af afgifter kan indbringes for Veterinærdirektoratet. Veterinærdirektoratet kan ændre de nævnte afgørelser uden, at der foreligger klage.
Veterinærdirektoratets afgørelser efter stk. 1, 1. pkt., kan ikke påklages.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996, for afgifter i henhold til lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. dog først den 1. april 1996.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1052 af 14. december 1994 om afgifter forde kommunale levnedsmiddelkontrolenheders kontrol i henhold til kød-, æg- og mælkelovgivningen.
pre_paragraph I medfør af § 24, stk. 1 og 2, og § 25 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), § 19, stk. 1 og 2, og § 20 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. april 1992 om æg og ægprodukter, § 20 l, stk. 4 og 6, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 og tekstanmærkning nr. 59, ad § 24, på finansloven for 1996 samt efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes:
Bilag
------------------------------------------------------------------- Takster for laboratorieundersøgelser Faktorer ------------------------------------------------------------------- Registrering ...................................... 4 Forhandling til mikrobiologi ...................... 4 Totalkim 30 grader ................................ 5 Coliforme 30 grader (indledende undersøgelser) .... 5 Coliforme 30 grader (verifikation) ................ 5 Coliforme MPN (indledende undersøgelser) .......... 10 Coliforme MPN (verifikation) ...................... 8 Enterobacteriacea (indledende undersøgelser) ...... 5 Enterobacteriacea (verifikation) .................. 5 Staph. aureus (indledende undersøgelser) .......... 5 Staph. aureus (verifikation) ...................... 5 E. coli (indledende undersøgelser) ................ 5 E. coli (verifikation) ............................ 5 E. coli (identifikation) .......................... 12 Listeria (indledende undersøgelser) ............... 15 Listeria (verifikation) ........................... 27 Salmonella NMKL (neg.) ............................ 5 Salmonella NMKL (pos.) ............................ 17 Salmonella IDF (neg.) ............................. 40 Salmonella IDF (pos.) ............................. 77 Gær-skimmel ....................................... 5 Bacillus cereus (indledende undersøgelser) ........ 5 Bacillus cereus (verifikation) .................... 3 Spec. syrning bak. (totaltælling) ................. 5 Spec. syrning bak. (identifikation) ............... 4 L. acidophilus og B. bifidum (tælling) ............ 9 L. acidophilus og B. bifidum (identifikation) ..... 4 B. bifidum (selektiv dyrkning) .................... 6 B. bifidum (identifikation) ....................... 4 L. acidophilus (selektiv dyrkning) ................ 5 L. acidophilus (identifikation) ................... 4 Antibiotika ....................................... 10 pH ................................................ 1 Frysepunkt ........................................ 10 Fosfatase (kvan.) ................................. 6 Fosfatase (AOAC) .................................. 12 Peroxydase ........................................ 2 Vægtfylde ......................................... 2 Protein ........................................... 18 Laktose ........................................... 8 Laktat ............................................ 10 Tørstof/vand ...................................... 7 Fedtprocent: RG/SBR ............................... 10 Fedtprocent: Gerber ............................... 3 Nitrat ............................................ 18 Salt .............................................. 12 Fedtfrit tørstof .................................. 5 Titrerbar syre .................................... 5 Aske .............................................. 6 Organoleptik ...................................... 6 Homogeniseringsgrad ............................... 10 Flødestigningsevne ................................ 10 ----------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995