Bekendtgørelse om lokalnævn vedrørende politiets virksomhed

Lokalnævnene varetager de i retsplejelovens § 115 a, stk. 1-5, nævnte opgaver.

Valg og udpegning af medlemmer af lokalnævn

Valg og udpegning af medlemmer af lokalnævn

Valgperioden for kommunale medlemmer af lokalnævn og disses stedfortrædere afgøres efter reglerne i lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse.

Valgperioden for politipersonalets medlemmer af lokalnævn er 4 år. 1 medlem vælges af og blandt det i politikredsen stationerede ordenspolitipersonale, medens 1 medlem vælges af og blandt det øvrige politipersonale, der er stationeret i politikredsen. Nyvalg skal finde sted ved udløbet af den i 1. pkt. nævnte valgperiode.

Nyvalg skal endvidere finde sted, hvis

1. et medlem ophører med at gøre varig tjeneste i politikredsen,

1. et medlem med lokalnævnets samtykke nedlægger sit hverv, og

1. et flertal af personalet i vedkommende valggruppe anmoder om nyvalg.

Nyvalg efter stk. 2, nr. 3, kan kun afholdes 1 gang i løbet af et år.

For valg af stedfortrædere til at give møde ved et medlems forfald gælder reglerne i stk. 1 og 2.

Regler for lokalnævnenes virksomhed

Regler for lokalnævnenes virksomhed

Lokalnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede.

Beslutninger træffes ved afstemning efter stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens og under dennes forfald næstformandens stemme afgørende.

På det konstituerende møde i en ny valgperiode, jf. § 2 eller § 3, stk. 1, vælger lokalnævnet sin formand og næstformand blandt de kommunale medlemmer. I tilfælde af stemmelighed træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Lokalnævnets sekretariatsforretninger varetages efter nævnets bestemmelse af en af de kommuner, der er repræsenteret i nævnet.

Møde i lokalnævnet afholdes efter anmodning fra formanden, næstformanden, politimesteren (politidirektøren) eller mindst 2 andre medlemmer.

Lokalnævnets møder er ikke offentlige.

Nævnet kan dog tillade sagkyndige, der ikke er medlemmer af nævnet, adgang til at deltage i behandlingen af bestemte sager uden stemmeret.

Lokalnævnets medlemmer har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Det samme gælder de sagkyndige, der deltager i lokalnævnets møde i medfør af stk. 2.

Politimesteren (politidirektøren) kan afvise at give oplysninger som nævnt i retsplejelovens § 115 a, stk. 1, såfremt adgangen til oplysninger bør vige for væsentlige hensyn til statens sikkerhed, landets forsvar, forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold.

Har lokalnævnet fremsat en henstilling i medfør af retsplejelovens § 115 a, stk. 4, skal politimesteren (politidirektøren) underrette nævnet om de forholdsregler, som træffes med henblik på at efterkomme henstillingen. Hvis politimesteren (politidirektøren) ikke anser det for muligt at følge nævnets henstilling, skal lokalnævnet snarest muligt og senest på næste møde orienteres om baggrunden herfor.

Lokalnævnet skal efter anmodning underrettes af politimesteren (politidirektøren) om ansættelser, forfremmelser, forflyttelser og afskedigelser i politikredsen.

Lokalnævnet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 408 af 6. august 1981.

Lokalnævnene opretholdes dog med deres hidtidige sammensætning efter den 1. januar 1996 i det omfang det er nødvendigt for at færdigbehandle verserende adfærdsklager efter de hidtil gældende regler, jf. herved § 2, stk. 4, i lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven.

Justitsministeriet, den 21. december 1995, den 21. december 1995

/Bjørn Westh Mogens Hendriksen/