TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Veterinærdirektoratets opgaver og beføjelser

BEK nr 1188 af 22/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Veterinærdirektoratet varetager forebyggelses- og bekæmpelsesopgaver vedrørende husdyrsygdomme og zoonoser samt kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende udførsel og indførsel af levende dyr og produkter heraf i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet varetager kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende levnedsmidler og andre animalske produkter i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom.

Stk. 3

Veterinærdirektoratet har til opgave at føre tilsyn med landets veterinærvæsen, at følge sundhedstilstanden blandt husdyrene i Danmark og i fornødent omfang i andre lande samt at overvåge den veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære levnedsmiddeltilsyn i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom.

§ 2

Veterinærdirektoratet afgør enkeltsager, forbereder og udarbejder generelle retsforskrifter og vejledninger samt forbereder enkeltsager m.v., der skal forelægges landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 3

Veterinærdirektoratet yder faglig rådgivning og anden bistand til landbrugs- og fiskeriministeren og andre myndigheder.

§ 4

Veterinærdirektoratet deltager i behandlingen af EU-sager og internationale sager.

§ 5

Veterinærdirektoratet udøver vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre myndigheder og private.

§ 6

Veterinærdirektoratet udøver formandsskabet og sekretariatsfunktionen for:

  1. Det danske Codex Alimentarius Udvalg,
  1. Det Veterinære Vaccineudvalg, jf. lov om lægemidler,
  1. Landbrugs- og Fiskeriministeriets rådgivende udvalg vedrørende sygdomme hos akvakulturdyr og
  1. Landbrugs- og Fiskeriministeriets rådgivende udvalg vedrørende kontroludgifter.
Stk. 2

Veterinærdirektoratet udøver sekretariatsfunktionen for Landbrugs- og Fiskeriministeriets Mastitisudvalg.

Stk. 3

Veterinærdirektøren udpeger en person med juridisk embedseksamen som sekretær for Det Veterinære Sundhedsråd. Veterinærdirektoratet behandler sager, der tilgår direktoratet fra Det Veterinære Sundhedsråd, og som vedrører opgaver, som direktoratet er ansvarligt for i henhold til nærværende bekendtgørelse, lovgivningen iøvrigt eller anden bemyndigelse.

§ 7

Beføjelser, der efter følgende love og anordninger er tillagt landbrugs- og fiskeriministeren, udøves af veterinærdirektøren, medmindre andet er fastsat, jf. §§ 8, 11 og 13:

  1. Lov nr. 58 af 4. marts 1964 om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990 som ændret ved lov nr. 171 af 16. marts 1994, og anordning nr. 859 af 18. december 1991 om ikrafttræden for Grønland af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning,
  1. Lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer. jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993,
  1. Lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og anordning nr. 858 af 18. december 1991 om ikrafttræden for Grønland af lov om husdyrsygdomme,
  1. Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter,
  1. Lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve,
  1. Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven),
  1. Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), og anordning nr. 857 af 18. december 1991 om ikrafttræden for Grønland af lov om kød m.m.,
  1. Lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser og
  1. Tekstanmærkning nr. 59 ad § 24 på Finansloven for 1996.

§ 8

Følgende beføjelser udøves dog af landbrugs- og fiskeriministeren: 3 beføjelsen i § 25 til at fastsætte regler om klageadgang og afgørelsers endelighed og om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven.

A) Lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning:

  1. beføjelsen i § 1, stk. 2, til at overdrage Veterinærdirektoratet at varetage veterinære opgaver, som efter lovgivningen påhviler landbrugs- og fiskeriministeren,
  1. beføjelsen i § 2, stk. 5, vedrørende Det Veterinære Sundhedsråd,
  1. beføjelsen i § 6, stk. 2, til at fastlægge arbejdsområder, inden for hvilke dyrlæger kan opnå tilladelse til at betegne sig som specialist, og fastsættelse af betingelser herfor,
  1. beføjelserne i §§ 12 - 15 a vedrørende rettighedsfratagelse, herunder i § 1, nr. 6, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning og
  1. beføjelsen i § 7 c, stk. 3, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand.

B) Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer:

  1. beføjelsen i § 23 til

a) at bemyndige statslige eller kommunale institutioner til at føre tilsyn med overholdelsen af loven og

b) at fastsætte grænser for tilsynsmyndighedernes virksomhedsområder og fastsætte bestemmelser for disse,

  1. beføjelsen i § 24 til at nedsætte et ankenævn til behandling af de i lovens § 4, stk. 1, nævnte klager og til at fastsætte nævnets forretningsorden og
  1. beføjelsen i § 26 til at nedsætte et kvalitetsudvalg, beskikke dets formand og fastsætte dets forretningsorden.

C) Lov om husdyrsygdomme:

  1. beføjelsen i § 2, stk. 2, til at foretage ændringer i lovens bilag,
  1. beføjelsen i § 10 a til at oprette et offentligt centralt husdyrbrugsregister (CHR) samt fastsætte nærmere regler om oprettelse og drift m.m. og om pligten til at afgive oplysninger til registeret,
  1. beføjelsen i § 25 til at fastsætte regler om veterinære lægemidler m.v.,
  1. beføjelsen i § 27 til at fastsætte regler angående genteknologisk fremstillede eller modificerede husdyr,
  1. beføjelsen i § 28, stk. 1, til at fastsætte regler om omfanget af statens overtagelse af udgifter i forbindelse med laboratorieundersøgelser m.m.,
  1. beføjelsen i § 29, stk. 2, til at fastsætte regler for erstatningsberegning,
  1. beføjelserne i § 30 til at fastsætte regler om klageadgang og afgørelsers endelighed og om andre myndigheders eller institutioners, herunder private institutioners, medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og
  1. beføjelsen i § 31, stk. 2, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand.

D) Lov om æg og ægprodukter:

  1. beføjelsen i § 1, stk. 2, til at fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke produkter loven omfatter,
  1. beføjelsen i § 8, stk. 2, til at fastsætte regler om varetagelse af administration efter levnedsmiddelloven,
  1. beføjelsen i § 11, stk. 2, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand og
  1. beføjelserne i § 12 til at fastsætte regler om klageadgang og afgørelsers endelighed og om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven.

E) Lov om opdræt af vildt og ræve:

  1. beføjelsen i § 10, stk. 2, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand og
  1. beføjelserne i § 13 til at fastsætte regler om klageadgang og afgørelsers endelighed og om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven.

F) Lov om mælk, mælkeprodukter, margarine m.m. (mælkeproduktloven):

  1. beføjelsen i § 1, stk. 3, til at fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af, hvilke produkter loven omfatter,
  1. beføjelsen i § 14 til at fastsætte regler om varetagelse af administrationen efter levnedsmiddelloven,
  1. beføjelsen i § 16, stk. 2, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand og
  1. beføjelserne i § 20 til at fastsætte regler om klageadgang og afgørelsers endelighed og om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven.

G) Lov om kød (kødloven):

  1. beføjelsen i § 18 til at fastsætte regler om varetagelse af administration efter levnedsmiddelloven,
  1. beføjelsen i § 21, stk. 2, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand og

H) Lov om zoonoser

  1. beføjelsen i § 12, stk. 2, til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte nærmere regler om politiets bistand og
  1. beføjelserne i § 13 til at fastsætte regler om klageadgang og afgørelsers endelighed og om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven.

§ 9

Følgende beføjelser, der er tillagt landbrugs- og fiskeriministeren ved lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 6. juli 1995, udøves af veterinærdirektøren:

  1. beføjelsen i § 13, stk. 1, til at fastsætte nærmere bestemmelser om kontrollen med levende bier, hverunder larver og andre kønsprodukter, samt biavlsmateriel, der føres ind i eller ud af landet, og
  1. beføjelsen i § 15, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af forskrifter fastsat efter nr. 1.

§ 10

Følgende beføjelser, der er tillagt landbrugs- og fiskeriministeren ved lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995, udøves af veterinærdirektøren:

  1. beføjelsen i § 20 l, stk. 2, til at fastsætte regler om virksomheders forarbejdning, behandling, opbevaring, mærkning, transport, salg og indførsel af økologiske levnedsmidler, og om registrering samt kontrol af sådanne virksomheder,
  1. beføjelsen i § 20 l, stk. 4, til at fastsætte regler om opkrævning af afgifter og gebyrer til hel eller delvis dækning af udgifterne ved administration og kontrol af regler fastsat efter § 20 l, stk. 2,
  1. beføjelsen i § 20 l, stk. 6, til at fastsætte regler om renter ved for sen indbetaling af afgifter og gebyrer og om opkrævning af særlige gebyrer ved påkrav af særlige ydelser, for så vidt angår § 20 l, stk. 2,
  1. beføjelsen i § 27 a, stk. 4, til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelseser fastsat i medfør af § 20 l, stk. 2, eller forsøg herpå og
  1. beføjelsen i § 27 a, stk. 6, til på de i bestemmelsen angivne betingelser at afgøre en sag, hvori er forskyldt bødestraf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af § 27 a, stk. 4, uden retslig forfølgning.

§ 11

Veterinærdirektoratet udfører kontrol med overholdelse af følgende af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer:

  1. Forordning om handelsnormer for æg,
  1. Forordning om handelsnormer for fjerkræ,
  1. Forordning om beskyttelse af benævnelserne for mælk og mejeriprodukter i forbindelse med afsætning og
  1. Forordning om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf for landbrugsprodukter og levnedsmidler for så vidt angår forordningens bestemmelser vedrørende virksomhedens forarbejdning, behandling, opbevaring, mærkning, transport, salg og indførsel af økologiske levnedsmidler og om registrering samt kontrol af sådanne virksomheder.

§ 12

Landbrugs- og fiskeriministeren udøver beføjelserne i de i § 7, nr. 1-8 nævnte love til at foranledige lovene sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning og til at fastsætte særlige tilpasningsbestemmelser.

§ 13

Afgørelser, der er truffet af andre offentlige myndigheder eller institutioner i forbindelse med varetagelse af opgaver efter de i § 7 nævnte love kan påklages til veterinærdirektøren. Veterinærdirektøren kan bestemme, at klagen har opsættende virkning.

Stk. 2

Veterinærdirektørens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 14

Andre afgørelser end de i § 13 nævnte truffet af veterinærdirektøren kan påklages til landbrugs- og fiskeriministeren.

Stk. 2

En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil landbrugs- og fiskeriministerens afgørelse foreligger eller ministeren bestemmer andet.

Stk. 3

Veterinærdirektøren kan dog, hvor afgørelsen er af væsentlig betydning for bekæmpelse af husdyrsygdomme og zoonoser eller for beskyttelsen af den offentlige sundhed, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage.

§ 15

Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til bekendtgørelsens §§ 7 og 9 - 10 udøves af veterinærdirektøren, udøves af ministeren.

Stk. 2

Landbrugs- og fiskeriministeren kan give veterinærdirektøren instruktioner vedrørende udøvelse af de beføjelser, der er henlagt til veterinærdirektøren.

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 878 af 20. december 1989 om Veterinærdirektoratets opgaver og beføjelser.

pre_paragraph I medfør af § 12 i lov nr. 190 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter, § 20 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven), § 25 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven), § 13 i lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve og § 13 i lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser fastsættes:


Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 22. december 1995, den 22. december 1995

/Henrik Dam Kristensen Sv. E. Nordal Rask/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995