TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Aujeszky's sygdom

BEK nr 1195 af 29/12/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Ejeren eller brugeren af en besætning skal ved viden eller mistanke om, at Aujeszky's sygdom forekommer i besætningen, foretage anmeldelse herom til en dyrlæge.

Stk. 2

Anmeldelse skal ske, når

  1. der hos grise med en alder på indtil 3 uger forekommer krampe og/eller lammelse efterfulgt af høj dødelighed, eller
  1. der hos drøvtyggere eller voksne svin optræder dødsfald efter forudgående krampe og/eller lammelse forbundet med intens lokal kløe, eller
  1. der hos hund eller kat på ejendomme med svinehold optræder dødsfald efter forudgående krampe og/eller lammelse forbundet med intens lokal kløe.

§ 2

Modtager en dyrlæge anmeldelse om forekomst af eller mistanke om Aujeszky's sygdom, eller får en dyrlæge iøvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af Aujeszky's sygdom, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om noget dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen. Såfremt mistanken herefter ikke kan afvises, skal dyrlægen indsende fornødent materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4771 Kalvehave. Mistænkte og smittede besætninger

§ 3

En besætning skal anses for mistænkt for smittet med Aujeszky's sygdom, jf. §§ 1 og 2, indtil mistanken afkræftes, eller besætningen konstateres smittet.

Stk. 2

Som mistænkt skal endvidere anses besætninger, der har fået tilført dyr fra besætninger, der er smittet med Aujeszky's sygdom, jf. § 4.

Stk. 3

En besætning, der modtager svin fra besætninger, der er beliggende i områder, der nærmere defineres af Veterinærdirektoratet i forbindelse med udbrud af Aujeszky's sygdom eller omkring besætninger med dyr med positiv reaktion for Aujeszky's sygdom, skal anses som mistænkt for at være smittet med Aujeszky's sygdom, medmindre de modtagne dyr isoleres i mindst 30 dage og undersøges for Aujeszky's sygdom ved en blodprøve med negativt resultat inden indsættelse i besætningen. Blodprøven må tidligst udtages 21 dage efter påbegyndt isolation.

§ 4

En besætning skal anses for smittet med Aujeszky's sygdom, hvis der er påvist Aujeszkyvirus eller specifikke antistoffer mod Aujeszkyvirus i materiale fra dyr i besætningen.

§ 5

Svin fra en besætning, der er smittet med eller mistænkt for at være smittet med Aujeszky's sygdom, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres direkte til slagteri, slagtehus eller destruktionsanstalt.

Stk. 2

Der må ikke indsættes svin i besætninger, der skal anses for smittet med Aujeszky's sygdom, jf. § 4.

Stk. 3

Ved udbrud af eller mistanke om forekomst af Aujeszky's sygdom kan Veterinærdirektoratet påbyde ejere eller brugere af andre end de i stk. 1 nævnte besætninger at påse, at svin kun fraflyttes ejendommen, såfremt de føres direkte til slagteri, slagtehus eller destruktionsanstalt.

§ 6

Ejeren eller brugeren af en besætning omfattet af §§ 3 eller 4 skal give meddelelse herom i forbindelse med levering til slagteri, slagtehus eller destruktionsanstalt samt underrette alle, der kommer i kontakt med besætningen.

§ 7

Transport af svin fra besætninger omfattet af §§ 3 eller 4 skal tilrettelægges sådan, at dyrene hverken direkte eller indirekte kan komme i kontakt med andre dyr.

Stk. 2

Indtransport til slagteri eller slagtehus af dyr fra besætninger omfattet af §§ 3 eller 4 må kun ske på tidspunkter fastsat af veterinærkontrollen på slagtestedet.

Stk. 3

Den for transporten ansvarlige person skal inden modtagelsesstedet forlades sørge for, at transportmidler og genstande, herunder fodtøj og overtrækstøj, der har været anvendt ved transporten, renses og desinficeres efter veterinærkontrollens nærmere anvisninger.

Stk. 4

De ved transporten deltagende personer og anvendte transportmidler, genstande, beklædningsgenstande m.v. må ikke inden for de første 24 timer efter transportens afslutning komme i kontakt med husdyr fra besætninger, der ikke er omfattet af §§ 3 eller 4.

§ 8

I besætninger, der er omfattet af §§ 3 eller 4, kan Veterinærdirektoratet påbyde ejeren eller brugeren at

  1. iagttage særlige forholdsregler ved håndtering og udbringning af husdyrgødning,
  1. iagttage særlige regler vedrørende behandling og fjernelse af foder og halm fra ejendommen samt at
  1. foretage rottebekæmpelse på ejendommen.

§ 9

En smittet besætning kan erklæres fri for Aujeszky's sygdom, når alle smittede dyr er fjernet, og når der ved undersøgelse af blodprøver fra samtlige søer, orner og gylte samt mindst 5% af slagtesvinene, ikke er påvist reaktion for Aujeszky's sygdom. Prøverne, der udtages af slagtesvinene, skal udtages fra et repræsentativt udsnit af besætningen og omfatte mindst 12 dyr. Blodprøverne må tidligst være udtaget 3 måneder efter, at det eller de smittede dyr er fjernet fra besætningen.

Stk. 2

En besætning, der er under mistanke for Aujeszky's sygdom i henhold til § 3, stk. 2 og 3, kan erklæres fri for Aujeszky's sygdom, når alle de således tilførte dyr er fjernet, og der ved blodprøvning som anført i stk. 1 ikke er påvist reaktion for Aujeszky's sygdom. Blodprøverne må dog tidligst være udtaget 3 uger efter, at de tilførte dyr er fjernet fra besætningen.

§ 10

Vaccination imod Aujeszky's sygdom er ikke tilladt. Mærkning og blodprøvning

§ 11

Veterinærdirektoratet kan påbyde ejeren eller brugeren af en besætning at lade udtage blodprøver af denne med henblik på undersøgelse for forekomst af Aujeszky's sygdom.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan i forbindelse hermed forbyde, at besætningen til- eller fraføres svin, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger.

§ 12

Den ansvarlige ledelse af slagterier, slagtehuse og eksportmarkeder samt enhver, der eksporterer orner og søer, skal umiddelbart inden slagtningen eller eksporten kontinuerligt lade udtage blodprøver af 10% af de orner, hvis legemsvægt overstiger 140 kg, samt af 5% af søerne til undersøgelse for Aujeszky's sygdom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Den ansvarlige ledelse af slagterier, slagtehuse og eksportmarkeder i Sønderjyllands amt samt enhver, der eksporterer orner og søer fra Sønderjyllands amt, skal umiddelbart inden slagtningen eller eksporten kontinuerligt lade udtage blodprøver af samtlige orner med en legemsvægt over 140 kg samt af 10% af søerne til undersøgelse for Aujeszky's sygdom.

Stk. 3

De ansvarlige for indsendelse af blodprøver i henhold til stk. 1 og 2 skal sørge for en sådan mærkning af prøverne, at mærket altid kan sættes i forbindelse med leverandørbesætningen for det prøvede dyr.

Stk. 4

Veterinærdirektoratet kan påbyde, at svin, der slagtes eller eksporteres, blodprøves for Aujeszky's sygdom.

Stk. 5

Enhver, der ved jagt eller nedskydning nedlægger vildsvin, skal lade udtage og indsende blodprøve af disse til undersøgelse for Aujeszky's sygdom. Ornecentraler

§ 13

Det er forbudt at oprette og drive ornecentraler. Ved en ornecentral forstås en virksomhed med en eller flere orner, der erhvervsmæssigt anvendes til bedækning af andres hundyr.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 må den nuværende ejer af en ornecentral, der er oprettet før den 27. april 1980 og registreret hos Veterinærdirektoratet, fortsætte virksomheden fra den allerede eksisterende central.

§ 14

Orner, der benyttes til naturlig bedækning af andres hundyr, må ikke indsættes i besætninger omfattet af §§ 3 eller 4.

Stk. 2

Orner, der henstår i en besætning, som er omfattet af §§ 3 eller 4, må kun fraføres ejendommen, såfremt de føres direkte til et slagteri, slagtehus eller en destruktionsanstalt.

§ 15

Orner, der benyttes til naturlig bedækning af andres hundyr, skal undersøges for Aujeszky's sygdom ved en årlig blodprøveundersøgelse.

Stk. 2

Undtaget herfra er dog orner, der udstationeres fast i besætninger, der kan anses for fri for Aujeszky's sygdom, og hvor ejeren eller brugeren af ornerne en gang årligt samt ved enhver flytning, indberetter ornernes opholdssted til kredsdyrlægen i det amt, hvori ornecentralen er beliggende. Indsendelse af blodprøver

§ 16

De i §§ 9, 11, 12 og 15 nævnte blodprøver skal indsendes til Statens Veterinære Institut for Virusforskning, Lindholm, 4471 Kalvehave. Betaling, straf og ikrafttrædelse

§ 17

Udgifterne ved undersøgelse af de i § 2 nævnte prøver afholdes af Veterinærdirektoratet. Udgifterne til alle andre prøver, der er udtaget i henhold til nærværende bekendtgørelse eller i henhold til påbud udstedt i medfør af nærværende bekendtgørelse, er det offentlige uvedkommende.

§ 18

Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 5, stk. 1 og 2, §§ 6, 7 eller 10, § 12, stk. 1, 2, 3 eller 5, § 13, stk. 1, § 14 og § 15, stk. 1, eller
  1. undlader at efterkomme påbud eller forbud udstedt i medfør af § 5, stk. 3, §§ 8, 11 eller 12, stk. 4.
Stk. 2

For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. januar 1996.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 434 af 3. juni 1991 om Aujeszky's sygdom.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk.2, § 5, stk.1, § 7, stk.1 og 3, §§ 9, 10, 14 og 15, § 28, stk. 1 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993 og for så vidt angår § 28, stk. 1, efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes: Anmeldelse og undersøgelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995