Bekendtgørelse om værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver
BEK nr 1198 af 22/12/1995
§ 1
Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:
- Arbejdsmarkedets Tillægspension formodes at fortsætte sin virksomhed.
- Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
- Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
- Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
- Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
- Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.
De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på ATP's aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultat skal angives.
§ 2
Fraviges § 1, stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultat anføres i noterne.
De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted. Fastforrentede lån og værdipapirer
§ 3
Fastforrentede lån og værdipapirer ansættes til anskaffelsesprisen reguleret for den ændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden.
Aktiver omfattet af stk. 1 nedskrives til en skønnet værdi, hvis det vurderes, at debitor ikke vil kunne opfylde sin betalingspligt. Konvertible obligationer
§ 4
Konvertible obligationer værdiansættes efter reglerne i § 6. Datterselskaber
§ 5
Kapitalandele i dattervirksomheder værdiansættes til disses regnskabsmæssige indre værdi ifølge dattervirksomhedens seneste årsregnskab.
Hvis en dattervirksomheds aktiver og passiver er værdiansat efter metoder, der afviger fra ATP's, skal disse aktiver og passiver værdiansættes påny efter ATP's metoder til brug for ansættelsen til indre værdi efter stk. 1, og for opgørelsen af dattervirksomhedens resultat, medmindre indvirkningen af denne nye værdiansættelse er af uvæsentlig betydning i forhold til formålet i lovens § 25 b, stk. 2. Andre værdipapirer
§ 6
Værdipapirer, der ikke omfattes af §§ 3 eller 5, og som er genstand for offentlig kursnotering, ansættes til den på balancetidspunktet senest noterede officielle kurs, der udtrykker den daglige gennemsnitskurs, hvortil værdipapiret er handlet, eller til anskaffelsesprisen. Forefindes ikke en officiel kurs, der udtrykker den daglige gennemsnitskurs, anvendes en anden egnet officiel kurs.
Såfremt anskaffelsesværdimetoden anvendes, skal værdipapiret ansættes til en værdi, der svarer til mindst 75 pct. af den senest noterede officielle kurs, der udtrykker den daglige gennemsnitskurs, hvortil værdipapiret er handlet,. Forefindes der ikke en officiel kurs, der udtrykker den daglige gennemsnitskurs, anvendes en anden egnet officiel kurs.
Er værdien af et aktiv lavere end den værdi, hvortil det kan opføres efter stk. 1 eller 2 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal det pågældende aktiv nedskrives til den lavere værdi.
Er et aktiv nedskrevet efter stk. 3, skal årsagen hertil oplyses i en note.
Ansættelse til den i stk. 4 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.
Hvis stk. 2 anvendes, skal bestemmelsen anvendes på alle aktiver i balancen, der er omfattet af denne bestemmelse. Reguleringer efter stk. 2, skal foretages efter et ensartet princip, der systematisk skal finde anvendelse år efter år.
§ 7
Kapitalandele, der ikke er omfattet af § 5 eller § 6, ansættes til en skønnet markedsværdi med udgangspunkt i det senest foreliggende årsregnskab for den pågældende virksomhed.
§ 8
Andre værdipapirer samt udlån ansættes til en skønnet markedsværdi.
Variabelt forrentede obligationer ansættes til anskaffelsesprisen. Andre udlån
§ 9
Lån ydet i henhold til lovens § 26, stk. 3, ansættes til restgælden.
Aktiver omfattet af stk. 1 nedskrives til en skønnet værdi, hvis det vurderes, at debitor ikke vil kunne opfylde sin betalingspligt. Terminsforretninger
§ 10
Terminsforretninger, købs- og salgsrettigheder ansættes til den markedsværdi, kontrakterne har på balancetidspunktet. Fast ejendom
§ 11
Grunde og bygninger ansættes til markedsværdi, hvorved forstås den pris, hvortil de skønnes at kunne sælges på balancetidspunktet ved privat aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber, idet det forudsættes, at ejendommen er udbudt til offentligt salg, at handelen kan finde sted under normale markedsvilkår, og at der under hensyn til ejendommens karakter er normal tid til salgsforhandlinger.
Grundes og bygningers markedsværdi efter stk. 1 fastlægges efter Finanstilsynets nærmere retningslinier herom.
§ 12
Grunde og bygninger kan uanset § 11 værdiansættes til deres anskaffelsespris eller den efter stk. 4 opgjorte højere værdi.
Anvendes stk. 1 og er værdien opgjort efter § 11 lavere end anskaffelsesprisen af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal grunden eller bygningen nedskrives til denne lavere værdi.
Ansættelse til den i stk. 2 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.
Såfremt stk. 1 anvendes, kan værdien af grunde og bygninger opskrives til en højere værdi end anskaffelsesprisen, når værdien opgjort efter § 11 er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller den værdi, hvortil grunden eller bygningen er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter.
Hvis stk. 1 anvendes, skal bestemmelsen anvendes på alle ATP's grunde og bygninger. Opskrivninger efter stk. 4 skal foretages efter et ensartet princip, der systematisk skal finde anvendelse år efter år. Andet
§ 13
Inventar, edb-anlæg, biler mv. ansættes til disses anskaffelsespris formindsket ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.
Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.
§ 14
Poster i balancen i fremmed mønt omregnes til danske kroner efter den ved regnskabsårets slutning noterede valutakurs.
§ 15
Af- og nedskrivninger samt opskrivninger skal indgå i resultatopgørelsen.
§ 16
Udgifter til Immaterielle aktiver, herunder udgifter til indretning af lejede lokaler, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet opføres som Immaterielle aktiver, der afskrives systematisk over en periode på højst 5 år, hvis de ikke udgiftsføres straks.
§ 17
Anskaffelser til under kr. 250.000 afskrives straks. Denne beløbsgrænse udgør pr. 1. januar 1997 og fremefter kr. 500.000.
§ 18
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 1996 og finder anvendelse første gang i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab for 1995.
For regnskabsåret 1995 og 1996 er den i § 6, stk. 2, fastsatte procentgrænse for fastsættelse af værdien af de pågældende værdipapirer henholdsvis 55 og 65 pct.
pre_paragraph I medfør af § 25 b, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. maj 1995, med senere ændringer fastsættes følgende: Generelle principper
Arbejdsministeriet, den 22. december 1995, den 22. december 1995
/Jytte Andersen E. Edelberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995