Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre

§ 58. Der nedsættes et erstatningsråd bestående af en formand og 6 andre medlemmer. Stk. 2. Formanden, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til landsdommer, udnævnes af Kongen efter indstilling af socialministeren. 4 medlemmer beskikkes af socialministeren efter indstilling af henholdsvis socialministeren, finansministeren, industriministeren og justitsministeren; 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af Frihedsbevægelsens Samråd. For hvert af de nævnte 6 medlemmer beskikker socialministeren en suppleant efter de for beskikkelsen af medlemmer fastsatte regler. Socialministeren kan træffe bestemmelse om, at formandsskabet i tilfælde af formandens forfald skal kunne udøves af en stedfortræder, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som formand. Stk. 3. Såfremt Frihedsbevægelsens Samråd måtte ophøre at bestå, træffer socialministeren forinden samrådets ophævelse og efter forhandling med dette bestemmelse om, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til valget af frihedsbevægelsens repræsentanter i Erstatningsrådet. Stk. 4. De med Erstatningsrådets virksomhed forbundne omkostninger, herunder honorarer til rådets medlemmer samt udgifter til medhjælp, kontorhold m.v., bevilges på finansloven.

§ 63. For så vidt Erstatningsrådet måtte finde det ønskeligt og stemmende med billighed, at der undtagelsesvis gives erstatning eller godtgørelse for skader eller tab, for hvilke erstatning eller godtgørelse ikke vil kunne ydes efter de i nærværende lov indeholdte bestemmelser, eller at der undtagelsesvis i det enkelte tilfælde gives en højere erstatning eller godtgørelse end hjemlet ved nærværende lov, kan rådet herom afgive indstilling til socialministeren, der efter indhentet tilslutning fra finansministeren og Folketingets Finansudvalg kan træffe bestemmelse om, at erstatning eller godtgørelse skal ydes. Stk. 2. Finder Erstatningsrådet, at der undtagelsesvis bør tillægges en person en hædersgave uden for de i afsnit II omhandlede tilfælde, kan dette ske under anvendelse af den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde.

§ 64. Er retten til en ydelse i henhold til nærværende lov betinget af, at den begivenhed, hvorpå retten støttes, er sket her i landet eller har været en følge af en her i landet foretagen handling, kan Erstatningsrådet, når omstændighederne taler derfor, dispensere fra kravet om denne betingelses opfyldelse. Stk. 2. Erstatningsrådet skal derhos i sådanne tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder måtte tale derfor, være berettiget til at ligestille udlændinge med danske statsborgere i henseende til rettigheder i henhold til nærværende lov. Stk. 3. Erstatningsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for Den Sociale Ankestyrelse.

§ 69. Den, der i de i nærværende lov omhandlede sager meddeler urigtige eller vildledende oplysninger, eller som i en sag, i hvilken der er afkrævet ham oplysninger, fortier forhold, der måtte være af betydning for afgørelsen af den pågældende sag, straffes, for så vidt forholdet ikke medfører højere straf efter den øvrige lovgivning, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Begås overtrædelsen uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte. Stk. 3. De heromhandlede sager behandles som politisager. Bøder tilfalder statskassen.

§ 71. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. november 1945. Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1 c, gælder bestemmelserne i afsnit I, II og VII.( 2) Lov nr. 502 af 24. juni 1992 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 1992. Lov nr. 278 af 6. maj 1993 indeholder i § 3 følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. Hædersgaven ydes fra ansøgningstidspunktet dog tidligst fra 1. januar 1994. Lov nr. 449 af 30. juni 1993 indeholder i § 14 følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2-5 udelades. Lov nr. 1125 af 21. december 1994 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995. Stk. 2. § 24, stk. 2, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1994.

Område

Område

§ 1. Berettiget til invaliditetserstatning m.v. efter reglerne i nærværende afsnit er danske statsborgere, der i tiden fra 9. april 1940 indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved deres erhvervsevne er midlertidigt eller vedvarende forringet som følge af krigshandlinger eller krigslignende handlinger her i landet, herunder som følge af de af besættelsesmagten foretagne eftersøgninger, fængslinger, interneringer og deportationer. Stk. 2. Berettiget til at oppebære dødserstatning efter reglerne i nærværende afsnit er efterladte efter danske statsborgere, der har mistet livet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder. Stk. 3. Erstatning i henhold til nærværende afsnit kan ikke ydes, for så vidt skades- eller sygdomstilfældet eller dødsfaldet er indtrådt som følge af tjeneste eller arbejde for den tyske besættelsesmagt. Stk. 4. De under kampene den 9. april 1940 og 29. august 1943 sårede eller faldne militærpersoner, jf. lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940, samt de af lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, omfattede personer, omfattes ikke af bestemmelserne i nærværende afsnit.

§ 1 a. Danske statsborgere, som under den tyske besættelse

1. har været deporteret til fængsel eller koncentrationslejr i udlandet eller
2. har været tjenstgørende i mindst 6 måneder på danske eller udenlandske skibe under allieret kontrol i krigsfarvand, og som ikke allerede har opnået erstatning for den nedsatte erhvervsevne i henhold til lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945, eller
3. har været aktivt engageret her i landet uden afbrydelse i mindst 1 år i organiseret modstandsarbejde, der har medført særlig hård fysisk eller psykisk belastning, fortrinsvis personer, der har været eftersøgt eller
4. efter mindst 6 måneders aktiv deltagelse i organiseret modstandsarbejde her i landet har været interneret i tyske fængsler eller lejre i Danmark og herunder været udsat for usædvanlig hårde psykiske belastninger, er berettiget til ydelser efter bestemmelserne i nærværende afsnit, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 25 pct., medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem den nedsatte erhvervsevne og de foran nævnte forhold. Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 4, dispensere fra kravet om den i stk. 1 omhandlede varighed af tjenesten eller frihedsberøvelsen. Stk. 3. Afgår en person, som omfattes af stk. 1, ved døden, tilkommer der de efterladte erstatning efter bestemmelserne i § 22, medmindre det er åbenbart, at der ikke kan være sammenhæng mellem dødsfaldet og frihedsberøvelsen eller tjenesten som nævnt i stk. 1.

§ 1 c. Danske statsborgere, som i mindst 6 måneder inden for perioden 9. april 1940 til 5. maj 1945 har sejlet med færøske fiskeskibe eller fisketransportskibe, og deres efterladte er berettigede til ydelser efter dette afsnit på samme måde som fastsat i § 1 a. Det er en forudsætning, at der ikke allerede er ydet erstatning for den nedsatte erhvervsevne efter lov om krigsulykkesforsikring for søfarende jf. § 1 a, stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at sejladsen har fundet sted i krigsfarvand med henblik på tilførelse af krigsforsyninger til allieret havn uden for Færøerne.( 2)

§ 3. Har den tilskadekomne eller dennes efterladte, der har anmeldt krav på erstatning efter reglerne i nærværende afsnit, retskrav i henhold til andre regler om erstatning ved skadetilføjelse, tilkommer dette krav statskassen. Arbejdsskadestyrelsen træffer bestemmelse om, hvorvidt statskassen skal gøre kravet gældende. Sker dette, og opnås derved et erstatningsbeløb, som overstiger den erstatningsydelse, der tilfalder den erstatningsberettigede i henhold til bestemmelserne i nærværende afsnit, udbetales det overskydende beløb til den erstatningsberettigede. Stk. 2. Har den erstatningsberettigede i det i stk. 1 omhandlede tilfælde allerede gjort sit retskrav gældende og modtaget dækning herfor, kommer det modtagne beløb til fradrag i erstatningsydelserne i henhold til nærværende afsnit. Er det forannævnte erstatningsbeløb modtaget, inden anmeldelse om erstatning i henhold til nærværende afsnit indgives til Arbejdsskadestyrelsen, kan Arbejdsskadestyrelsen dog under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder bestemme, at der vil være at fradrage et lavere beløb.

Administrationen

Administrationen

§ 5. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse af følgende spørgsmål:

1. om en person omfattes af nærværende afsnit, jf. herved også § 1 a, § 1 b, § 1 c og § 65,
2. om der foreligger en skade eller en sygdom, der er forvoldt ved de i § 1 omhandlede forhold,
3. om der foreligger en ved sådan skade forvoldt lidelse,
4. om der skal gøres retskrav gældende efter § 3, stk. 1,
5. om der skal foretages fradrag i erstatningsydelserne i henhold til § 3, stk. 2, og § 34, stk. 3,
6. om størrelsen af den årsløn, som skal lægges til grund ved erstatningsberegningen, jf. § 31,
7. om der findes personer, der kan gøre krav på dødserstatning,
8. om en skade eller en sygdom har medført følger, der begrunder krav på ydelser efter nærværende afsnit, og om størrelsen og arten af de ydelser, der tilkommer pågældende eller hans efterladte, jf. §§ 20 og 22,
9. om anvendelsen af bestemmelserne i lovens §§ 2 og 11,
10. om anvendelsen af bestemmelserne i lovens § 30,
11. om tvivl vedrørende dagpenge,
12. om tvivl vedrørende takst for lægeattester. Stk. 2. Forinden Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse af de i stk. 1 omhandlede spørgsmål, skal den give pågældende eller hans efterladte samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen er berettiget til, inden der træffes afgørelse om det i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål, at forelægge sagen for Erstatningsrådet og er forpligtet hertil, for så vidt den i det enkelte tilfælde er i tvivl om, hvilken afgørelse der bør træffes.

§ 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1, kan bortset fra afgørelser vedrørende § 1 c indbringes for Erstatningsrådet. Erstatningsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Alle øvrige af Arbejdsskadestyrelsen i medfør af dette afsnit trufne afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder. Stk. 4. Erstatningsrådet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Ankestyrelsens afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen.

Anmeldelse m.v.

Anmeldelse m.v.

§ 7. Ethvert tilfælde, som antages at ville medføre krav efter nærværende afsnit, skal snarest muligt anmeldes for Arbejdsskadestyrelsen. Er tilfældet indtruffet inden nærværende lovs ikrafttræden, må anmeldelse indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest inden de i § 66 fastsatte frister for begæringer eller ansøgninger om ydelser i henhold til lovens afsnit III, IV, V og VII; i andre tilfælde må anmeldelse indgives til Arbejdsskadestyrelsen senest 1 år efter tilfældets indtræden. Medfører tilfældet døden efter lovens ikrafttræden, skal - selvom tilfældet forinden er anmeldt for Arbejdsskadestyrelsen - underretning om dødsfaldet tilstilles Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer efter dødens indtræden. Stk. 2. Anmeldelsespligten påhviler den eller de erstatningsberettigede. De nærmere regler om anmeldelsen, herunder om anmeldelsens indhold, fastsættes af socialministeren. Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan dispensere fra fristerne i stk. 1, såfremt Arbejdsskadestyrelsen efter nærmere af socialministeren fastsatte retningslinier skønner, at omstændighederne taler derfor.

§ 8. Når Arbejdsskadestyrelsen med hensyn til et for denne anmeldt skades- eller sygdomstilfælde har tilkendegivet parterne, at tilfældet ikke kan anses at have medført følger, der berettiger til erstatning efter § 20, eller at pågældende ikke kan antages at have efterladt sig nogen efter § 22 erstatningsberettiget person, kan krav i anledning af tilfældet ikke rejses senere end 1 år efter tilkendegivelsens dato. Stk. 2. Såfremt afgørelse af et for Arbejdsskadestyrelsen anmeldt skades- eller sygdomstilfælde ikke kan træffes af grunde, der skyldes den erstatningsberettigedes forhold, bortfalder kravet, når 3 år er forløbet, efter at anmeldelsen er sket.

§ 10. Arbejdsskadestyrelsen er berettiget til af de i §§ 1, 1 a, 1 b og 1 c omhandlede personer, frihedsbevægelsens organisationer, kommunalbestyrelser og andre vedkommende, herunder klinikker, sygehuse, behandlende læger m.v., at begære og få meddelt enhver oplysning, der er af betydning, herunder hospitalsjournaler, og hvad dertil hører, eller afskrifter af samme, samt til at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018 og få udskrift deraf. Endvidere er Arbejdsskadestyrelsen berettiget til at forlange obduktion foretaget efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

§ 11. Når pågældende vil gøre fordring på ydelser efter nærværende afsnit, må han snarest muligt efter lidelsens opståen, for så vidt lidelsens første påviselige optræden har fundet sted eller tilfældet er opstået efter denne lovs ikrafttræden, lade sig undersøge af en læge. Enhver, der vil gøre fordring på ydelse efter nærværende afsnit, må underkaste sig fornøden lægebehandling og er forpligtet til efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse at underkaste sig lægeundersøgelse, eventuelt af Arbejdsskadestyrelsens læger, samt om fornødent indlæggelse til observation, ligesom han er forpligtet til efter tilsigelse at give møde for Arbejdsskadestyrelsen for at afgive forklaring. Eventuelle hermed forbundne nødvendige rejseudgifter betales af Arbejdsskadestyrelsen. Efterkommer han ikke foranstående krav, eller modarbejder han sin helbredelse ved tilsidesættelse af de givne forskrifter, fortaber han efter omstændighederne helt eller delvis sin ret til erstatning. Stk. 2. På samme måde kan de efterladte fortabe deres krav, såfremt de modsætter sig foretagelsen af en af Arbejdsskadestyrelsen begæret obduktionsforretning.

§ 13. Der ydes pågældende bandager, kunstige lemmer, briller, sygevogne og andre hjælpemidler, som af Arbejdsskadestyrelsen skønnes fornødne for at sikre sygebehandlingens resultater og formindske skadens eller sygdommens følger eller nøjere bestemme invaliditetens grad. Stk. 2. Der ydes af Arbejdsskadestyrelsen sådan sygebehandling, som Arbejdsskadestyrelsen skønner nødvendig for at opnå den bedst mulige helbredelse, for så vidt denne sygebehandling ikke ydes af social- og sundhedsforvaltningen. Dagpenge( 3)

§ 15. Dagpengene udgør 4/5 af pågældendes dagløn, beregnet efter nærværende lovs § 31. For hver uge betales dagpenge for 6 dage. Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan, hvor forholdene taler derfor, nedsætte dagpengene med indtil halvdelen. Stk. 3. Socialministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for, i hvilket omfang dagpengene kan udbetales til tilskadekomne, der er ansat i tjeneste hos staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens § 91, stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber.

§ 16. For så vidt angår skades- eller sygdomstilfælde, der er indtruffet forinden nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene tidligst at løbe fra skades- eller sygdomstilfældets indtræden. Er tilfældet afløbet uden erstatningsberettigende følger inden nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene dog tidligst at løbe 8 uger efter tilfældets indtræden. For så vidt angår skades- eller sygdomstilfælde, der er indtruffet efter nærværende lovs ikrafttræden, begynder dagpengene tidligst at løbe fra dagen for indgivelse af anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen om skaden eller sygdommen. Stk. 2. Såfremt pågældende er medlem af en statsanerkendt sygekasse (statskontrolleret sygeforening), og der af denne er ydet dagpenge for et tidsrum, for hvilket der tilkommer pågældende dagpenge i henhold til nærværende afsnit, refunderes der sygekassen (sygeforeningen) et beløb, svarende til det dagpengebeløb, hvortil han er berettiget efter nærværende afsnit. Såfremt sidstnævnte beløb måtte være højere end det af sygekassen ydede dagpengebeløb, udbetales det overskydende til pågældende.

§ 19. For så vidt angår sådanne skades- eller sygdomstilfælde, der er indtrådt forinden nærværende lovs ikrafttræden, træffer Arbejdsskadestyrelsen snarest muligt efter modtagelse af anmeldelsen og så vidt muligt senest 1 år efter skades- eller sygdomstilfældets indtræden afgørelse af, om der tilkommer pågældende invaliditetserstatning. I andre tilfælde træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelsen så vidt muligt 1 år efter tilfældets indtræden. Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan Arbejdsskadestyrelsen udsætte afgørelsen, for så vidt angår sådanne skades- eller sygdomstilfælde, der er indtrådt inden nærværende lovs ikrafttræden, dog ikke ud over 3 år fra lovens ikrafttræden, i andre tilfælde ikke ud over 3 år efter skades- eller sygdomstilfældets indtræden.

§ 20. Invaliditetserstatning ydes i form af en årlig rente, der, for så vidt den ikke kapitaliseres, jf. § 28, løber, så længe pågældendes erhvervsevne er forringet med 5 pct. eller derover som følge af skaden eller sygdommen. Stk. 2. Renten udgør ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen 4/5 af årslønnen, jf. § 31, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en til nedsættelsen svarende del af den rente, der ville være at yde ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen. Stk. 3. Ved fastsættelsen af invaliditetsgraden skal Arbejdsskadestyrelsen i det omfang det skønnes rimeligt, tage hensyn til særlige færdigheder, der kræves i vedkommendes sædvanlige erhverv, samt til sådan forudbestående forringelse af erhvervsevnen, som må antages at forværre skadens eller sygdommens følger, derunder men af tidligere skade eller sygdom.

§ 22. Erstatning til efterladte, jf. § 1, stk. 2, § 1 a, stk. 3, § 1 b og § 1 c, ydes efter nedenstående regler:

1. Der tilkommer en enke, hvis ægteskab er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden, en årlig rente af 50 pct. af afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Denne erstatning tilkommer enken, selv om ægtefællerne på tidspunktet for dødens indtræden var separeret eller levede adskilt, når hustruen dog havde retskrav på underholdsbidrag fra manden. Har hun ikke gjort sit retskrav gældende over for manden de sidste 3 år før tidspunktet for dødens indtræden, kan Arbejdsskadestyrelsen bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der skal udbetales enken rente.
2. For en enkemand gælder tilsvarende regel som under nr. 1), hvis hans afdøde hustru regelmæssigt og i væsentligt omfang deltog i familiens erhvervsarbejde.
3. Efterlades der børn, over for hvilke der i henhold til lov om offentlig forsorg( 4), påhviler afdøde forsørgelses- eller bidragspligt, tilkommer der børnene en årlig rente, der for det første barn udgør 15 pct. og for hvert af de efterfølgende børn 10 pct. af afdødes årsløn indtil børnenes fyldte 18 år. Efterlades der ingen ægtefælle, kan den årlige rente for hvert barn forhøjes til indtil 20 pct. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan renten udstrækkes ud over barnets fyldte 18 år.
4. Efterlader den afdøde sig ingen efter ovenstående bestemmelser erstatningsberettiget, eller kommer de samlede erstatninger til udbetaling med et mindre beløb end nævnt under nr. 5, kan Arbejdsskadestyrelsen under særlige omstændigheder bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang erstatning bør tillægges andre nærstående, hvem afdøde forsørgede, eller til hvis forsørgelse han ydede væsentligt bidrag i de sidste 5 år før dødsfaldets indtræden.
5. Erstatningen efter nærværende paragraf kan i intet tilfælde overstige 75 pct. af den afdødes årsløn, beregnet efter § 31. Stk. 2. Hvis renterne, hvor der er flere erstatningsberettigede, tilsammen ville overstige det i stk. 1, nr. 5 nævnte maksimumsbeløb, vil alle rentebeløbene eller enkelte af disse efter Arbejdsskadestyrelsens nærmere bestemmelse være at nedsætte, således at det samlede rentebeløb ikke overstiger nævnte grænse. Stk. 3. Såfremt der er udbetalt den afdøde en kapitalerstatning, jf. § 28, vil der i den enken tilkommende rente være at fradrage et beløb, svarende til halvdelen af den rente, der er lagt til grund ved beregningen af kapitalerstatningen. Ved fradragets fastsættelse bortses der fra den til en invaliditetsgrad af indtil 25 pct. svarende invaliditetserstatning, og Arbejdsskadestyrelsen kan derhos, når omstændighederne taler derfor, fradrage et mindre beløb i enkens rente end efter foranstående regler. Stk. 4. Den rente, der tilkommer de efterladte, løber fra det tidspunkt, da pågældende afgik ved døden. Tilkommer der de efterladte efterindtægt fra staten, folkekirken, folkeskolen, en kommune eller en af de i tjenestemandslovens § 91 stk. 7, omhandlede offentlige institutioner eller et af de sammesteds omhandlede koncessionerede selskaber, løber renten dog først fra det tidspunkt, da efterindtægtsperioden udløber.

§ 23. I tilfælde af dødsfald tilkommer der de efterladte eller andre private personer, som har bekostet afdødes begravelse (ligbrænding), en hjælp af 7.590 kr. Hjælpen ydes dog ikke, såfremt begravelsesudgiften på anden måde er afholdt af offentlige midler. Stk. 2. Beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet, der reguleres efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele beløb, der kan deles med 10. Reguleringen efter 1. pkt. får virkning for de dødsfald, der indtræder 1. januar eller senere. Forskellige bestemmelser

§ 24. ( 5) Hvis renten efter §§ 20 eller 22 sammenlagt med modtagerens øvrige faktiske indtægt, jf. stk.INDHOLD 2 og 3, overstiger det dobbelte af det maksimale rentebeløb, nedsættes renten med det overskydende beløb. Det maksimale rentebeløb beregnes på grundlag af den højeste årsløn efter § 31, stk. 2, og, for så vidt angår invaliditetserstatninger, på grundlag af fuldstændigt tab af erhvervsevnen. Stk. 2. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1. Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2.
2. Ved opgørelsen ses der bort fra det særlige pensionstillæg, der er fastsat i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993, om ændring af lov om social pension m.v. (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.).
3. Ved opgørelsen ses der bort fra andre ydelser i henhold til nærværende lov.
4. Ved reguleringen af renten pr. 1. april, jf. stk 4, benyttes indtægtsgrundlaget i kalenderåret 2 år før reguleringstidspunktet.
5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter indkomståret, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 3. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter og fradrag i stk. 2 og indgår i indtægtsgrundlaget efter stk. 2. Stk. 4. Regulering af renterne og anvendelse af et nyt indtægtsgrundlag sker hvert år pr. 1. april. Stk. 5. Renten omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget mere end rent midlertidigt ændres betydeligt. Stk. 6. Den første beregning af renten sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3. Stk. 7. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.

§ 25. Når en enke, der oppebærer rente i henhold til nærværende afsnit, indgår nyt ægteskab, bortfalder den hende tillagte rente. Arbejdsskadestyrelsen kan dog bestemme, at renten helt eller delvis bevares eller på ny tillægges hende, når det godtgøres, at hendes økonomiske forhold efter det nye ægteskabs indgåelse eller eventuelt efter dettes opløsning er således, at hensynet til hendes forsvarlige forsørgelse gør udbetalingen af renten eller en del af denne påkrævet. Renterne efter nærværende lov inddrages i øvrigt,

1. når rentenyderen uden dertil af Arbejdsskadestyrelsen meddelt særlig tilladelse ansættes i fremmed statstjeneste,
2. når rentenyderen uden Arbejdsskadestyrelsens tilladelse tager ophold i udlandet,
3. når rentenyderen i 3 år ikke har hævet renten uden senere at kunne bevise lovlig forhindring. Stk. 2. Har en rentenyder ikke hævet renten i et helt år eller længere, hjemfalder det uhævede beløb til statskassen, medmindre lovlig forhindring senere bevises.

§ 26. Det påhviler en rentenyder at meddele Arbejdsskadestyrelsen underretning om enhver forandring i hans forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af renten, ligesom Arbejdsskadestyrelsen så vidt muligt skal være opmærksom på, om sådan forandring indtræder. Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen er bemyndiget til at udsende en eller flere sagkyndige til at udøve kontrol på stedet med hensyn til rentenyderes erhvervsevne eller indkalde rentenydere til kontrol. For så vidt rentenyderen vanskeliggør Arbejdsskadestyrelsens undersøgelse, kan Arbejdsskadestyrelsen, når den anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil komme til at gå ud på, at renten skal inddrages eller nedsættes, midlertidigt standse udbetalingen af renten helt eller delvis. Udgifterne til kontrol afholdes af Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 3. Hvis en rentenyder mod bedre vidende uberettiget har oppebåret rente i henhold til nærværende afsnit, vil det beløb der med urette er oppebåret, efter nærmere bestemmelse af socialministeren være at erstatte af pågældende, eventuelt hans dødsbo. Stk. 4. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at de omstændigheder, der har været bestemmende for fastsættelsen af renten, har forandret sig i væsentlig grad, bliver renten at forhøje, nedsætte eller inddrage under hensyn til de indtrufne forandringer. Sådanne forandringer i renten, som skyldes ændringer af pågældendes erhvervsevne, kan dog ikke finde sted, når der er forløbet 5 år efter rentens første fastsættelse. ( 7)

§ 27. Bliver Arbejdsskadestyrelsen, f.eks. gennem meddelelser fra andre myndigheder, rentenyderens pårørende eller andre private opmærksom på, at en rentenyder ikke bør have dispositionsret over den ham tilkendte rente, træffer Arbejdsskadestyrelsen efter en undersøgelse af forholdet bestemmelse om, på hvilken måde renten skal komme pågældende til gode, idet den om nødvendigt drager omsorg for, at rentenyderen umyndiggøres, jf. herved reglerne i lov om umyndighed og værgemål ( 8) af 30. juni 1922 §§ 2-3, 38 og 46, eller at der på anden måde gribes ind efter lovgivningens regler, jf. forsorgslovens §§ 251 ff. ( 4) Stk. 2. De i nærværende paragraf indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse på dagpenge efter nærværende afsnit.

§ 28. Såfremt Arbejdsskadestyrelsen skønner det formålstjenligt, og den renteberettigede samtykker heri, kan den årlige rente til en tilskadekommen efter nærværende afsnit omsættes til et kapitalbeløb. Såfremt renten, der kommer til udbetaling, er beregnet efter en invaliditetsgrad af mindre end 25 pct., kan Arbejdsskadestyrelsen uden rentenyderens samtykke træffe bestemmelse om, at renten skal omsættes til et kapitalbeløb. Stk. 2. De nærmere regler for omsætningen af rente til kapital fastsættes af socialministeren efter indstilling af Arbejdsskadestyrelsen.( 9) Stk. 3. Kapitalbeløbet kan i det enkelte tilfælde ikke fastsættes til et lavere beløb end svarende til den kapitalerstatning, der i et tilsvarende tilfælde ville kunne udbetales til en søfarende, som er berettiget til erstatning såvel i henhold til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring som i henhold til bestemmelserne i lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lov nr. 473 af 1. oktober 1945 om ændringer i og tilføjelser til lov nr. 262 af 19. december 1936 om krigs-ulykkesforsikring for søfarende.

§ 29. Godtgøres det, at tilskadekomnes erhvervsevne er væsentlig ringere end forudsat på det tidspunkt, da omsætningen af rente til kapitalbeløb har fundet sted, kan Arbejdsskadestyrelsen, jf. dog § 26, stk. 4, næstsidste punktum, når omstændighederne i øvrigt taler derfor, tillægge pågældende en årlig rente, der udgør forskellen mellem den rente, efter hvilken omsætningen til kapitalbeløb er foretaget, og den til den senere konstaterede højere invaliditet svarende rente. Den således tilkendte rente kan under de i § 28 nævnte betingelser omsættes til et kapitalbeløb, hvorved tages hensyn til den samlede invaliditets størrelse. Stk. 2. Hvis invaliditetsgraden ved sagens genoptagelse fastsættes til mindst 50 pct., ses der ved rentens fastsættelse bort fra en kapitaliseret erstatning, der tidligere er ydet efter § 28, stk. 1, 2. pkt.

§ 31. Årslønnen, hvorefter dagpengene og de årlige renter beregnes, fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen efter skøn under hensyntagen til pågældendes arbejdsfortjeneste i tiden før skaden eller sygdommen, eventuelt før anholdelsen, flugten el. lign., og til den fortjeneste, som han ville have kunnet opnå, såfremt han ikke havde fået men af skaden eller sygdommen. Ved fastsættelsen af årslønnen skal der tages alle i det enkelte tilfælde berettigede hensyn, således foruden til den eventuelt før opnåede fortjeneste tillige til den fortjeneste, som pågældende - alle forhold taget i betragtning - ville have haft udsigt til at opnå, eventuelt i selvstændigt erhverv, hvis han havde været uden men af skaden eller sygdommen. Stk. 2. Årslønnen kan i intet tilfælde sættes højere end 8.000 kr. og ved beregning af invaliditets- og dødserstatning ikke lavere end 5.000 kr. indtil den 1. april 1974 og 5.500 kr. fra denne dato. Stk. 3. Daglønnen, der lægges til grund ved dagpengeberegningen, udfindes ved at dele den i forhold til ovennævnte regler fastsatte årsløn med 300.

§ 33. De i §§ 20 og 22 nævnte løbende erstatningsydelser og de i § 31 nævnte beløb for årslønnen, således som disse er reguleret senest pr. 1. oktober 1968, forhøjes med virkning fra 1. juli 1969 med 2 pct. For tiden efter 1. juli 1969 forhøjes eller nedsættes de i 1. pkt. nævnte ydelser m.v. i samme forhold som lønnen for en tjenestemand på 1. løntrin i lønramme 7, jf. § 36 i lov nr. 13 (Lovt. B) af 18. juni 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken. De beløb for årslønnen, der fremkommer ved regulering efter 1. og 2. pkt., afrundes til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 3. Stk. 2. Reguleringer i henhold til stk. 1, 2. pkt., har virkning fra samme tidspunkt som reguleringen af tjenestemandslønningerne.

§ 34. Ingen kan samtidig oppebære erstatning i henhold til reglerne i nærværende afsnit og i henhold til reglerne i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring eller i henhold til lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde med senere ændringer, herunder lov nr. 281 af 30. maj 1940. Stk. 2. Ønsker pågældende erstatning i henhold til reglerne i nærværende afsnit, indtræder statskassen i pågældendes ret til ydelser i henhold til krigsulykkesforsikringsloven eller ulykkesforsikringsloven. Stk. 3. Er erstatning i henhold til krigsulykkesforsikringsloven eller ulykkesforsikringsloven udbetalt helt eller delvis til en person, der ønsker sig tillagt erstatning i henhold til reglerne i nærværende afsnit, kommer det udbetalte beløb efter Arbejdsskadestyrelsens nærmere bestemmelse til fradrag i erstatningen efter nærværende afsnit. Det samme gælder beløb, der måtte være ydet som hjælp af offentlige midler fra det tidspunkt, fra hvilket den tilskadekomne eller dennes efterladte er berettiget til ydelser i henhold til nærværende afsnit, jf. herved §§ 16, 21 og 22, indtil erstatningsydelserne kommer til udbetaling.

§ 37. Til danske statsborgere, der i tidsrummet efter 9. april 1940 og indtil krigstilstandens ophør, jf. herved § 14 i lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. december 1942 om krigsulykkesforsikring,

1. som følge af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen og ved tjeneste for denne, for så vidt pågældende har haft tilknytning til frihedsbevægelsen inden 5. maj 1945, eller
2. som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation på grund af deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller
3. som følge af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri under eller som følge af kamphandlinger mod den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner eller på grund af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation begrundet i nævnte tjenesteforhold, eller
4. som følge af gengældelsesaktioner udført af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet og rettet direkte mod de pågældende på grund af nationale eller politiske indstilling eller på grund af deres stilling som repræsentanter for bestemte befolkningsgrupper, eller
5. som følge af deportation på grund af afstamning, eller
6. som følge af sejlads for de allierede, jf. § 1 c, har pådraget sig skade eller sygdom, hvorved erhvervsevnen er blevet forringet med halvdelen eller derover, yder den danske stat fra tidspunktet for den invaliderende beskadigelse at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 3-4. Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan hædersgave efter reglerne i stk. 1, 3 og 4 tillægges danske statsborgere, der først har tilsluttet sig frihedsbevægelsen 5. maj 1945 eller senere. Stk. 3. ( 11) Til den invaliderede ydes et beløb af 800 kr. årligt livsvarigt. Retten til at oppebære en tillagt hædersgave påvirkes ikke af, at invaliditetens indvirkning på den pågældendes erhvervsevne senere formindskes således, at erhvervsevnen ikke længere er forringet med mindst halvdelen. Stk. 4. ( 3) Til hvert barn af en til hædersgave efter nærværende paragrafs stk. 1 og 2 berettiget person ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil barnets fyldte 18. år, for så vidt barnet er avlet inden den invaliderende begivenheds indtræden. Ved barn forstås - foruden ægtebarn - adoptivbarn og sådant stedbarn, over for hvilket der påhviler den invaliderede forsørgelsespligt, samt sådant uden for ægteskab født barn, for hvilket faderskabet er anerkendt eller retsligt fastslået. Stk. 5. Dør en person, der har ret til hædersgave efter stk. 3, overgår retten til hædersgaven til hans enke, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der tillægges andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten ydes som årlige beløb eller som beløb en gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.

§ 38. Til de efterladte efter de i § 37 omhandlede grupper af personer, der er henrettet eller myrdet af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner, eller som i øvrigt har mistet livet som følge af skade eller sygdom pådraget under de i § 37 under 1-6 nævnte omstændigheder, yder den danske stat fra tidspunktet for dødsfaldet at regne hædersgaver efter reglerne i stk. 2-4. Stk. 2. Til enken ydes et livsvarigt beløb på 1.800 kr. årlig, såfremt ægteskabet er indgået senest 5 år før tidspunktet for dødens indtræden. Stk. 3. Til hvert barn, jf. herved § 37, stk. 4, ydes et beløb af 200 kr. årlig indtil dets fyldte 18. år.( 3) Stk. 4. Til andre efterladte, som afdøde faktisk forsørgede helt eller delvis, kan der, når særlige omstændigheder taler derfor, ydes hædersgaver. Størrelsen af sådanne hædersgaver, der enten kan ydes som årlige beløb eller som beløb een gang for alle, fastsættes efter et skøn i det enkelte tilfælde, men kan, hvis hædersgaverne fastsættes som årlige beløb, ikke overstige 800 kr. årlig og, hvis de fastsættes som beløb en gang for alle, ikke overstige 1.000 kr.

§ 41. Ingen kan oppebære mere end een hædersgave i henhold til denne lov. Hædersgaver efter nærværende lov tilkommer ej heller personer, der i forvejen måtte oppebære faste hædersgaver fra staten i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, jf. lov nr. 384 af 9. august 1945, lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940 eller lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

§ 42. ( 13) Behandlingen af sager vedrørende hædersgaver henlægges til Arbejdsskadesty-relsen. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at opnå hædersgave er til stede, kan efter de i § 6 nævnte regler indbringes for Erstatningsrådet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en persons erhvervsevne, jf. § 37, stk. 1, er forringet med halvdelen eller derover, kan indbringes for Ankestyrelsen efter de i § 6 nævnte regler. Stk. 2. Ansøgning om ydelse af hædersgave indgives til Arbejdsskadestyrelsen. Stk. 3. Socialministeren afgør, hvorvidt retten til at oppebære en hædersgave måtte være forbrudt i henhold til bestemmelserne i § 40.

§ 44. Til danske statsborgere, som efter deres fyldte 18. år

1. under den tyske besættelse enten i medfør af lov nr. 349 af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed eller som følge af deres virksomhed til fordel for frihedsbevægelsen har været underkastet frihedsberøvelse af danske myndigheder af politiske hensyn til tyske eller dermed ligestillede interesser, eller
2. på grund af virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, på grund af medlemsskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt af nationale eller politiske grunde eller på grund af deres afstamning eller på grund af tjenesteforhold til det danske politi eller grænsegendarmeri af den tyske besættelsesmagt har været underkastet frihedsberøvelse i Danmark eller er blevet deporteret til fængsel, koncentrations- eller arbejdslejr i udlandet, for så vidt pågældende, da frihedsberøvelsen blev iværksat, opholdt sig her i landet, yder statskassen en godtgørelse for den med frihedsberøvelsen forbundne lidelse og tort efter de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte regler. Stk. 2. Har deportation til udlandet fundet sted, fastsættes godtgørelsen til 50 kr. for hver påbegyndt uge, deportationen har varet. For frihedsberøvelse i Danmark fastsættes godtgørelsen til 25 kr. for hver påbegyndt uge, frihedsberøvelsen har varet, dog at godtgørelsen ikke ydes for frihedsberøvelse, der ikke har varet 2 måneder. Denne grænse gælder dog ikke, såfremt der i tilknytning til frihedsberøvelsen i Danmark er foretaget deportation til udlandet. I tilfælde af gentagne frihedsberøvelser i Danmark ydes godtgørelse, såfremt frihedsberøvelserne sammenlagt har varet 2 måneder eller derover. Stk. 3. Deportationen betragtes som afsluttet ved tidspunktet for hjemkomsten til Danmark eller for overførelse til Sverige. For så vidt hjemkomsten er blevet forsinket på grund af forhold, der alene må tilregnes den pågældende selv, regnes der dog med det tidspunkt, på hvilket den pågældende tidligst kunne være vendt tilbage til Danmark. Stk. 4. Har de pågældende i forbindelse med frihedsberøvelse i Danmark været udsat for mishandling eller tortur af alvorligere karakter, kan godtgørelsen fastsættes efter de for godtgørelse for deportation gældende regler.

§ 48. Begæring om godtgørelse for lidelse og tort i henhold til nærværende afsnit kan kun fremsættes af den, hvem den pågældende lidelse og tort er overgået. For så vidt en til godtgørelse efter § 44, stk. 2, jf. stk. 1, berettiget person måtte være afgået ved døden efter at have fremsat begæring om godtgørelse i henhold til den nævnte bestemmelse, men inden godtgørelsen er kommet til udbetaling, vil den være at indbetale til dødsboet. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er fremsat begæring om godtgørelse i henhold til § 44, stk. 4, jf. stk. 1, eller i henhold til § 45, såfremt godtgørelsen er endelig fastsat af Erstatningsrådet, inden pågældende er afgået ved døden. Afsnit IV ( 3) Erstatning for tingsskade

§ 49. Er skade på fast ejendom eller skade på eller tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940 påført danske statsborgere

1. ved deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet, eller
2. ved gengældelsesaktioner foretaget af den tyske besættelsesmagt eller af de med denne samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet som følge af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen, eller
3. under eller som følge af eftersøgning, fængsling, internering eller deportation iværksat på grund af de pågældendes deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller på grund af deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, yder statskassen på grundlag af en i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse med de i stk. 3-6 fastsatte begrænsninger en tillægserstatning for det tab, som på grund af underforsikring eller som følge af reglerne om selvrisiko ikke måtte blive dækket i henhold til krigsforsikringslovgivningen. Ved tillægserstatningens beregning lægges den af den pågældende til forvaltningsorganet for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institut indgivne skadesanmeldelse og den af forvaltningsorganet godkendte skadesopgørelse til grund. Stk. 2. Har de i stk. 1 nævnte personer lidt tab derved, at der ikke har været tegnet nogen til krigsforsikring berettigende privat forsikring for de beskadigede eller mistede værdier, eller vedrører skaden eller tabet fast ejendom eller løsøre (herunder skibe), som efter sin art falder uden for de områder, der er dækket af krigsforsikringslovgivningen, yder statskassen en særerstatning for det lidte tab - med de nedenfor i stk. 3-6 angivne begrænsninger - på grundlag af en i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens regler foretagen skadesopgørelse. Stk. 3. For skade på eller tab af skydevåben ydes kun erstatning af statskassen, for så vidt angår jagtvåben. For ammunition ydes ingen erstatning. Stk. 4. For tab af rede penge, værdipapirer, smykker o. lign. ydes ingen erstatning af statskassen. Stk. 5. For tab af gangtøj, ure, fyldepenne og andre personlige effekter mistet under fængsling eller transport til eller fra eller ophold i koncentrations- eller arbejdslejr ydes alene erstatning af statskassen i et sådant omfang, at den samlede erstatning for disse tab fra krigsforsikringen og staten ikke kommer til at overstige 1.000 kr. i det enkelte tilfælde. Stk. 6. Har skadelidte fra det offentlige, fra fonds eller legater eller midler tilvejebragt ved offentlig indsamling her i landet eller i udlandet modtaget hjælp eller tilskud til dækning af tabet, vil der i erstatningen fra staten være at foretage tilsvarende fradrag. Hidrører tabet fra underforsikring eller manglende forsikring, vil der derhos i erstatningen fra staten være at fradrage et beløb svarende til den for lidt erlagte forsikringspræmie.

§ 50. Er skade på fast ejendom eller skade på eller tab af privat indbo eller andet løsøre (herunder skibe) siden 9. april 1940 påført danske institutioner, selskaber eller foreninger som følge af deres virksomhed her i landet til fordel for frihedsbevægelsen, yder staten erstatning efter reglerne i § 49 for det tab, som på grund af manglende forsikring eller underforsikring ikke måtte blive dækket gennem krigsforsikringslovgivningen under forudsætning af, at undladelsen af at tegne forsikring eller forhøje en løbende forsikring har haft sin årsag i deltagelsen i frihedsbevægelsen.

§ 53. Administrationen af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager, som efter deres art henhører under krigsforsikringslovgivningen, udøves i overensstemmelse med denne og henlægges til forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institutter. Stk. 2. Afgørelse af, hvorvidt de i § 49, stk. 1, under nr. 1, 2 og 3, jf. § 50, fastsatte betingelser samt betingelserne for at oppebære erstatning i henhold til § 51 er opfyldt, henlægges til Erstatningsrådet, der ligeledes afgør spørgsmål om, hvorvidt en person har udvist en nationalt uværdig optræden, jf. § 65. Erstatningsrådets afgørelse af disse spørgsmål kan under iagttagelse af reglerne i § 6, stk. 3, indankes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig. Stk. 3. Til udbetaling af erstatninger i henhold til §§ 49, 50 og 51 stiller staten de fornødne midler til rådighed for forvaltningsorganerne for vedkommende krigsforsikringsforbund eller -institutter. Stk. 4. Omkostningerne ved forvaltningsorganernes administration af de i nærværende afsnit omhandlede erstatningssager refunderes forvaltningsorganerne efter nærmere af socialministeren efter forhandling med finansministeren, handelsministeren og indenrigsministeren fastsatte regler.

§ 55. Krigsforsikringslovgivningens særlige bestemmelser om anvendelsen og udbetalingen af erstatningssummer gælder også for anvendelsen af de i henhold til nærværende afsnit udbetalte erstatningssummer. Stk. 2. For så vidt særerstatningen vedrører skade på fast ejendom eller skade på eller tab af løsøre (herunder skibe), der efter sin art falder uden for krigsforsikringslovgivningen, fastsætter Erstatningsrådet tidspunktet for udbetalingen samt i overensstemmelse med krigsforsikringslovgivningens principper de nærmere vilkår for denne. Afsnit V ( 3) Støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af virksomhed eller uddannelse samt til genoprettelse af særlige tab

§ 56. Til danske statsborgere, der siden 9. april 1940 på grund af deres deltagelse i frihedsbevægelsen her i landet eller deres medlemskab i eller tilknytning til Det Kommunistiske Parti, jf. lov nr. 349 af 22. august 1941, eller i øvrigt som følge af overgreb eller forfølgelser foretaget af den tyske besættelsesmagt eller dermed samarbejdende korps, organisationer eller enkeltpersoner her i landet har mistet eller har måttet forlade deres erhverv eller har måttet afbryde eller udsætte deres uddannelse uden selv at være i stand til at bære den herved forvoldte skade og uden at have adgang til at få skaden genoprettet i henhold til de øvrige i nærværende lov fastsatte bestemmelser, kan der, når omstændighederne taler derfor, ydes støtte til påbegyndelse eller fortsættelse af en virksomhed eller en uddannelse. Stk. 2. Under tilsvarende omstændigheder kan der ydes støtte for at afhjælpe følger af følelige økonomiske tab, der er lidt ved de i stk. 1 omhandlede forhold. Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede støtte, der kan ydes i form af tilskud eller rentefrit lån, kan ikke overstige 5.000 kr.