Bekendtgørelse om Majbølle Vildtreservat
BEK nr 14017 af 16/07/1995
§ 1
Bekendtgørelsen har til formål at sikre den nordlige del af Guldborgsund og en del af Majbølle Nor som yngle-, raste- og forurageringsområde for vandfugle. Afgrænsning
§ 2
Majbølle Vildtreservat i Storstrøms Amt omfatter den nordlige del af Guldborgsund og en del af Majbølle Nor, som angivet på kortbilag: - »Majbølle Nor Fuglereservat«, matr. nr. 56 Hjelm By, Majbølle. - Diget fra Majbølle Ø til motortrafikvejstunnelen, matr. nr. 63 Majbølle By, Majbølle og matr. nr. 66 Hjelm By, Majbølle.
- Guldborgsund afgrænset mod nord af Guldborgbroen og mod syd af motortrafikvejstunnelen (E4) ved Hjelms Nakke.
- Følgende landarealer i Majbølle Nor:
- Hjelm Ø, matr. nr. 14 c Hjelm By, Majbølle.
- Majbølle Ø, matr. nr. 13 b og 13 c Majbølle By, Majbølle.
Mod land afgrænses den i stk. 1, nr. 1 nævnte del af søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinie. Jagt
§ 3
Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjagte pattedyr og fugle.
Det er forbudt at medbringe ladt skydevåben på vildtreservatets område. Færdsel
§ 4
Færdsel er forbudt hele året på det i § 2, stk. 1, nr. 2 nævnte dige samt indenfor indhegningen i »Majbølle Nor Fuglereservat«.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for færdsel, der er nødvendig i forbindelse med drift og vedligeholdelse af arealerne.
§ 5
Færdsel er forbudt i perioden fra 15. marts til 15. juli på Hjelm Ø og i en afstand af 50 meter fra højeste, daglige vandstandslinie.
Bestemmelsen gælder ikke for:
- Ejere og brugere samt disses husstand. Det er dog forbudt at medbringe hunde.
- Sejlads i forbindelse med erhvervs- og bierhvervsfiskeri.
§ 6
Motordrevet sejlads med højere hastighed end 10 knob er forbudt udenfor sejlrenden. Dispensation og tilsyn
§ 7
Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-6.
Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Uanset bestemmelserne i §§ 4-6 kan Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige afmærkning m.v.
§ 8
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes. Straf og ikrafttrædelse
§ 9
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-6 eller af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 7, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- forvoldt betydelig skade på de interesser, som lov om jagt og vildtforvaltning § 1, stk. 1 tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1995.
pre_paragraph I medfør af § 33, § 49, stk. 1 og 3 samt § 54, stk. 3 i lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning fastsættes: Formål
Miljø- og Energiministeriet, den 16. juli 1995, den 16. juli 1995
/Svend Auken Karen Westerbye-Juhl/
Bilag
+++ KORT +++
Majbølle Vildsreservat
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995