Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem (SI)

BEK nr 153 af 10/03/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser samt inden for offentlig administration anvendes det af Generalkonferencen for mål og vægt vedtagne internationale enhedssystem (SI), der er gengivet i bilag I.

Stk. 2

Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag II angivne omregningsfaktorer.

§ 2

Supplerende angivelse af yderligere enheder end de i § 1, stk. 1, anførte er tilladt, dog ikke ved benyttelse af skrifttegn, der er større end de skrifttegn, der benyttes ved den tilsvarende angivelse af de i § 1, stk. 1, nævnte enheder.

Stk. 2

Det er tilladt at anvende supplerende angivelser indtil 31. december 1999.

§ 3

I forbindelse med varer, udrustning og redskaber, der er markedsført før den 1. juli 1977, kan de oprindeligt benyttede enheder fortsat anvendes.

Stk. 2

Ved fremstilling, markedsføring og anvendelse af varer, udrustning og redskaber, der er nødvendige for at supplere eller erstatte dele af de i stk. 1 nævnte varer, udrustning og redskaber, kan de oprindeligt benyttede enheder ligeledes anvendes.

§ 4

Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelse af enheder, der er fastsat i internationale regeringsoverenskomster eller konventioner på skibs- og luftfartens samt jernbanetrafikkens områder.

§ 5

Standarden ISO 2955 af 15. maj 1983 »Informationsbehandling. Angivelse af SI- og andre enheder til brug i systemer med begrænset tegnsæt« anvendes inden for det område, der omfattes af standardens punkt 1. Denne standard angiver endvidere regler for, hvorledes enhederne skrives m.v.

§ 6

Overtrædelse af §§ 1 eller 2 straffes med bøde.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

Stk. 2

Samtidig ophæves Statens Metrologiråds bekendtgørelse nr. 516 af 29. juli 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr. 642 af 10. september 1991.

§ 8

Bekendtgørelsen gælder på Færøerne og i Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 10, stk. 1 og 3, og §§ 11, 12, 13 og 14 i lov om erhvervsfremme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 84 af 22. februar 1993, fastsættes:

Erhvervsfremme Styrelsen, den 10. marts 1995, den 10. marts 1995

/Lars Kolte J. Kaave/

Bilag I

Enhederne

1.1. Grundenheder

Det internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i tabel 1.

Tabel 1 --------------------------------------------------------------------- Størrelse SI grundenhedens navn Symbol --------------------------------------------------------------------- Længde meter m Masse kilogram kg Tid sekund s Elektrisk strøm ampere A Termodynamisk temperatur kelvin K Stofmængde mol mol Lysstyrke candela cd ---------------------------------------------------------------------

Definitioner af grundenhederne i det internationale enhedssystem.

METER

En meter er defineret som længden af den vej, som lyset gennemløber i det tomme rum i løbet af 1/299 792 458 sekund.

KILOGRAM

Et kilogram er defineret som massen af den internationale normal for kilogram.

SEKUND

Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

AMPERE

En ampere er defineret som strømstyrken af en konstant elektrisk strøm, der - når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum - bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2x10-7 newton for hver meter.

KELVIN

En kelvin er defineret som brøkdelen 1/273,16 af vands tripel-punkts termodynamiske temperatur.

Note:

Den termodynamiske temperatur anvendes fortrinsvis i forbindelse med videnskabeligt arbejde. Ved temperaturangivelser i øvrigt anvendes fortrinsvis celsiustemperaturen t , defineret ved t = T - T o, hvor T betegner den termodynamiske temperatur og To = 273,15 K (pr. definition). Enheden for celsiustemperatur er grad Celsius symbol grader C). Enhederne »grad Celsius« og »kelvin« er således lige store, og temperaturintervaller og -differenser kan udtrykkes i begge enheder.

MOL

Et mol er defineret som den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof-12. Ved brug af molet må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

CANDELA

En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 Hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian.

1.2. Supplerende enheder

Foruden de under punkt 1.1. omtalte basisenheder og de under punkt 1.3. omtalte afledede enheder omfatter SI de i nedenstående tabel 2 anførte »supplerende enheder«.

Tabel 2

--------------------------------------------------------------------- Størrelse Den supplerende SI-enheds navn Symbol --------------------------------------------------------------------- Vinkel, plan vinkel radian rad Rumvinkel steradian sr ---------------------------------------------------------------------

RADIAN

En radian er den plane vinkel, som af en cirkel med centrum i vinklens toppunkt udskærer en buelængde lig cirklens radius.

STETADIAN

En steradian er den rumvinkel, som af en kugleflade med centrum i rumvinklens toppunkt udskærer et areal lig arealet af et plant kvadrat, hvis side er lig kuglens radius.

Note

»Planvinkel« og »Rumvinkel« skal betragtes som afledede dimensionsløse størrelser. Symbolet for de to enheder kan derfor medtages eller undlades ved angivelse af en størrelse.

1.3. Afledede enheder

Afledede enheder og deres symboler dannes ved multiplikation og/eller division af grundenheder og supplerende enheder; for eksempel er SI-enheden for hastighed meter pr. sekund (m/s), og SI-enheden for vinkelhastighed er radian pr. sekund (rad/s).

For nogle af de afledede SI-enheder er der vedtaget særlige navne og symboler:

Tabel 3

--------------------------------------------------------------------- Størrelse SI-enhedens symbol SI-enheden udtrykt ved navn grund- eller afledede enheder --------------------------------------------------------------------- Frekvens hertz Hz 1 Hz = 1 s-1 Kraft newton N 1 N = 1 kg5m/(s2) Tryk, spænding pascal Pa 1 Pa = 1 N/(m2) Arbejde, energi, varmemængde joule J 1 J = 1 N.m Effekt 1) watt W 1 W = 1 J/s Elektrisk ladning coulomb C 1 C = 1 A.s Elektrisk potential, elektromotorisk kraft, elektrisk spænding volt V 1 V = W/A Elektrisk kapacitans farad F 1 F = 1 A.s/V Elektrisk resistans ohm Ohm 1 Ohm = 1 V/A Elektrisk konduktans siemens S 1 S = 1 Ohm-1 Magnetisk flux weber Wb 1 Wb = 1 V.s Magnetisk induktion, magnetisk fluxtæthed tesla T 1 T = 1 Wb/(m2) Induktans henry H 1 H = 1 V.s/A Lysstrøm lumen lm 1 lm = 1 cd.sr Belysningsstyrke, illuminans lux lx 1 lx = 1 lm/(m2) Aktivitet (radioaktivitet) becquerel Bq 1 Bq = 1 s-1 Absorberet dosis gray Gy 1 Gy = 1 J/kg Dosisækvivalent sievert Sv 1 Sv = 1 J/kg ---------------------------------------------------------------------

I vekselstrømsteknik udtrykkes tilsyneladende effekt i voltampere (VA) og reaktiv effekt i var (var). Betegnelsen »var« findes ikke i CGPM's resolutioner.

Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne eller af supplerende SI-enheder, kan udtrykkes ved enhederne i kapitel 1.

Afledte SI-enheder kan udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranstående tabel. For eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m-1 eller N.s.m-2 eller Pa.s.

1.4. Multipla af SI-enheder

Præfikserne givet i tabel 4 (SI-præfikserne) bruges til at danne navne og symboler for multipla af SI-enhederne.

Tabel 4

--------------------------------------------------------------------- Den faktor, hvormed enheden Præfiks multipliceres ------------------------------------- Navn Symbol --------------------------------------------------------------------- 10exp18 exa E 10exp15 peta P 10exp12 tera T 10exp9 giga G 10exp6 mega M 10exp3 kilo k 10exp2 hecto h 10 deca da 10-1 deci d 10-2 centi c 10-3 milli m 10-6 micro my 10-9 nano n 10-12 pico p 10-15 femto f 10-18 atto a ---------------------------------------------------------------------

1.5. Andre enheder, som må bruges sammen med SI-enhederne og disses decimale multipla

Nedennævnte enheder uden for SI bevares enten på grund af deres praktiske betydning, eller fordi de bruges på specielle områder.

Tabel 5. Enheder til generelt brug

--------------------------------------------------------------------- Størrelse Enhedens navn Enhedens symbol Definitioner --------------------------------------------------------------------- Tid minut min 1 min = 60 s time h 1 h = 60 min døgn d 1 d = 24 h Vinkel grad .... grader 1 grad = (pi/180) rad minut ...' 1' = (1/60) grader sekund ...'» 1«» = (1/60)» nygrad eller gon 1 gon = (pi/200) rad gon Volumen liter l eller L 1 l = 1 (dm3) Masse ton t 1 t = 10exp3 kg Luft- og væsketryk bar 1) bar 1 bar = 10exp5 Pa ---------------------------------------------------------------------

Denne enhed er i »Le Systeme International d'Unites«, 4. udg. 1981, udgivet af BIPM, anført i listen over midlertidigt tilladte enheder.

Anmærkning: De i tabel 4 anførte præfikser må benyttes i forbindelse med følgende enheder og deres symboler: nygrad, gon, liter, ton og bar; derimod ikke i forbindelse med de øvrige i tabel 5 nævnte enheder og symboler.

Anmærkning: For vinklen 2q rad kan man i nogle sprog træffe et særskilt navn (engelsk: revolution; tysk: Vollwinkel). En tilsvarende betegnelse findes ikke på dansk.

Skriveregler

Internationale symboler for enheder

Når der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes. De skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en almindelig regel, at de skrives med små bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn:

Eksempler:

m meter kg kilogram s sekund A ampere Wb weber

Kombination af enhedssymboler

Når en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende måder:

N m; N.m

Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af følgende måder:

m --;m/s;m s-1 eller m . s-1 s

Der bør aldrig forekomme mere end en skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes parenteser for at undgå enhver misforståelse. I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med negativ eksponent eller parenteser.

Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymboler.

Et præfiks anses for at høre til det enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det; sammen danner de et nyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombineres med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder.

Eksempler:

1 (cm3) = (10-2m)exp3 = 10-6 (m3)

1 micro-1 = (10-6s)-1 = 10exp6 s-1

1 kA/m = (10exp3A) /m = 10exp3 A/m

Sammensatte præfikser må ikke forekomme.

Eksempel: Skriv nm (nanometer) og ikke mmicrom.

Note

Skrivereglerne er vedtaget på 9. CGPM, 1948.

Bilag II

Masse, længde, areal og rumfang

De i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsforhold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.

Længde

Engelsk tomme (inch) 1 in = 25,4 mm (eksakt) 3. Masse pr. længde »Tykkelse« af tekstilfibre 1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m 4. Rumfang Registerton 1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 (m3) 5. Kraft Kilopond 1 kp = 9,806 65 N 6. Tryk Kilopond pr. kvadratcentimeter, teknisk atmosfære 1 at = 98,066 5 kPa 1 ato er benyttet til at betegne overtryk over 1 at fysisk atmosfære 1 atm = 101,325 kPa Under følgende betingelser (eller ved omregning til): - temperaturen = 0 grader C - kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/(m3) - tyngdeacceleration = 9,806 65 m/(s2)er 1 atm = 760 mmHg = 760 Torr og 1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa Meter vandsøjle (4 graderC) 1 mH2O = 9807 Pa Pond per square inch 1 psi = 6,895 kPa 7. Energi Kilopondmeter 1 kpm = 9,806 65 J Hestekrafttime 1 hkh = 2,648 MJ Kalorie I.T 1 calIT = 4,1868 J Kalorie 15 grader C 1 cal15 = 4,1855 J Termokemiskkalorie 1 calth = 4,184 J 8. Effekt Kilopondmeter pr. sekund 1 kpm/s = 9,80665 W Kilokalorie pr. sekund 1 kcalIT/s = 4,1868 kW Kilokalorie pr. time 1 kcalIT/h = 1,1630 W Hestekraft 1 hk = 735,5 W Horsepower 1 hp = 745,7 W

Omregningsnøjagtighed

Ved omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cifre, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1995
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1995