Bekendtgørelse om særlig støtte efter bistandslovens § 37 a

Der kan ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af kontanthjælp efter bistandslovens § 37.

Støtte kan ikke ydes til unge, der får hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 3, til personer, der modtager orlovsydelse efter lov om orlov, eller til personer, der efter §§ 32 eller 34, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, har afstået fra tilbud efter denne lovs kapitel 5-10 eller § 28 i et år.

Til et ægtepar, hvor hjælpen efter bistandslovens § 37, stk. 5, beregnes som til en enlig, beregnes støtten til den kontanthjælpsberettigede ægtefælles andel af nettoboligudgifterne som til enlig, jf. dog § 5, stk. 4, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2. Det samme gælder i tilfælde, hvor den ene ægtefælle er omfattet af stk. 1, medens den anden ægtefælle er berettiget til støtte.

Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte

Grænsebeløb for den boligudgift, der berettiger til støtte

Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4,:

1. overstiger 1.800 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

1. overstiger 2.500 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller

1. overstiger 2.600 kr. pr. måned for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.

For personer, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet efter stk. 1 med 500 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn udover det første barn og med 400 kr. pr. måned pr. udeboende barn udover det første barn.

For et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelsen af grænsebeløbet efter stk. 2 kun, såfremt det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.

De beløb, der er nævnt i stk. 1-2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere beskatningen af overskuddet af egen bolig samt terminsudgiften fratrukket værdien af skattefradraget.

Såfremt skattekortsfradraget overstiger den hjælp, der kan beregnes til pågældende efter bistandslovens § 37, ses der ved beregning af værdien af skattefradraget efter stk. 1 bort fra fradragsberettigede terminsudgifter, svarende til forskellen mellem skattekortsfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter § 37. For ægtefæller forudsætter dette dog, at det uudnyttede fradrag ikke kan udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle.

Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg m.v. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.

Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten efter, at en evt. skat af indtægten er betalt.

For ejerboliger beregnes de månedlige terminsudgifter og de skattemæssige virkninger på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.

De beregnede månedlige udgifter efter stk. 5 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter § 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 5. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 5 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.

For personer, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne. For beboere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 12 a i lov om boligbyggeri, beregnes boligudgiften dog som den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift.

Beregning af den særlige støtte

Beregning af den særlige støtte

Støtten ydes som et skattefrit beløb, jf. ligningslovens § 7 j, og svarer som udgangspunkt til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter § 3, jf. dog §§ 6 og 7. Til et ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettiget til støtte, udgør støtten som udgangspunkt det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.

Hvis der kan skaffes en rimelig billigere bolig, jf. bistandslovens § 37 a, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1.

Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten efter stk. 1.

Støtten efter stk. 1-3 reduceres med det beløb, hvormed den pågældendes indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i bistandslovens § 37. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed ægteparrets samlede indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, ægteparret ville kunne opnå efter reglerne i bistandslovens § 37. For et ægtepar, der er omfattet af § 2, stk. 2, ses der dog bort fra halvdelen af den nettoindtægt, der ligger ud over, hvad ægteparret ville kunne opnå efter reglerne i bistandslovens § 37.

Den beregnede støtte efter § 5 kan sammen med ansøgerens øvrige indtægter, herunder kontanthjælp efter bistandslovens § 37, efter skat ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige indtægter efter skat. Ved de hidtidige indtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter § 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter § 37 a i overensstemmelse hermed.

For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede indtægter efter skat og den samlede udmålte støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige indtægter efter skat.

Personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er dog uafhængig af tidligere indtægt som minimum berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke overstiger forskellen efter skat mellem 80 pct. og 60 pct. af højeste dagpengebeløb. Højeste dagpengebeløb opgøres efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forskellen efter skat i stk. 3 beregnes som forskellen mellem bruttobeløbene fratrukket en beskatning heraf med den laveste skatteprocent i pågældende kommune.

Såfremt der er udbetalt kontanthjælp efter bistandslovens § 37 eller § 37 a i en sammenhængende periode på 12 måneder, kan den samlede hjælp efter disse bestemmelser sammenlagt med den pågældendes øvrige indtægter efter skat ikke overstige det beløb, som den pågældende ville have til rådighed efter skat ved en indtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beregnede støtte efter §§ 5 og 6 nedsættes i overensstemmelse hermed.

For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede indtægter efter skat og den samlede udmålte støtte til ægteparret med det beløb, ægteparret ville have til rådighed efter skat ved en indtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foretages dog ikke nedsættelse efter stk. 1-2, såfremt der udbetales fast revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor udbetaling af den faste revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero på grund af sygdom, barsel eller mangel på uddannelsesplads.

Den sammenhængende periode, der er nævnt i stk. 1, anses for afbrudt, såfremt der i en måned ikke udbetales kontanthjælp, og kontanthjælpsudbetalingen herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Genoptages kontanthjælpsperioden, uden at der foreligger en ny social begivenhed, anses den sammenhængende periode ikke for afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelse af 12 måneders-perioden.

Ved opgørelse af de aktuelle indtægter i §§ 5, 6 og 7 ses bort fra indtægter, som efter bistandslovens § 38, stk. 2 og 4, ikke medfører fradrag i kontanthjælpen.

Fælles bestemmelser

Fælles bestemmelser

Ved beregning af skattevirkningen i § 4, af ansøgerens og denne ægtefælles aktuelle indtægter efter skat i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 1-2, og indtægten efter skat ved højeste dagpenge efter § 7, stk. 1-2, anvendes de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægtefællens skattekort, idet der dog tages hensyn til muligheden for at overføre fradrag mellem ægtefæller.

Særlig støtte til personer, der har ejerbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte modsvares af nettoterminsudgifter.

Såfremt de månedlige nettoterminsudgifter overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoterminsudgifter, er det kun et beløb svarende til de månedlige nettoterminsudgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

Nettoterminsudgifterne opgøres som terminsudgifterne fratrukket værdien af skattefradraget for de renteudgifter, der indgår heri.

Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 1995, idet en nedsættelse af støtten efter § 7 dog tidligst kan få virkning fra 1. januar 1996.

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 824 af 13. oktober 1993, som ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 27. december 1993.

Socialministeriet, den 13. marts 1995, den 13. marts 1995

/Karen Jespersen Birthe Frederiksen/