Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

Formålet med den aktive arbejdsmarkedsindsats er at give arbejdsgivere, beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende tilbud, der kan bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked, herunder at give ledige mulighed for på et tidligt tidspunkt at dygtiggøre sig og dermed forbedre deres mulighed på arbejdsmarkedet.

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

Arbejdsformidlingen har som et neutralt og landsdækkende system formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, og skal yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan aftale, at formidlingen for en eller flere persongrupper overtages af (amts)kommunen, jf. dog § 4, stk. 2. Overtager (amts)kommunen formidlingen af arbejde, finder reglerne om formidling i § 26 og § 30 tilsvarende anvendelse.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud i henhold til kapitel 5-8, 10-12 og afsnit III til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Kommunerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbud efter kapitel 5-8 og 10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om kommunal aktivering. Kommunerne har endvidere ansvaret for at tilvejebringe tilbud til førtidspensionister og personer med fysisk handicap eller særlige sociale problemer efter lov om social bistand.

(Amts)kommunen kan formidle arbejde til den i stk. 1 nævnte gruppe. Reglerne om formidling i bekendtgørelsens §§ 26 og 30 finder anvendelse.

(Amts)kommunen skal orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den overtager formidling af den i stk. 1 nævnte gruppe. Har (amts)kommunen overtaget formidlingen af den i stk. 1 nævnte gruppe, skal den orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den ikke længere ønsker at varetage denne opgave.

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af Arbejdsformidlingen, der vedrører Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen indenfor rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de af Arbejdsministeren fastsatte regler ved:

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

1. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

1. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

1. Samordning af Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.

1. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

1. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen af arbejdsmarkedet i regionen.

1. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter mål og retningslinier for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 2, herunder for prioritering og dimensionering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Arbejdsmarkedsrådet skal ud fra en vurdering af, hvem der har en særlig risiko for langvarig ledighed, fastsætte, hvilke ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der kan tilbydes en tidlig fleksibel indsats.

Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at arbejdsløshedskasserne underrettes om, hvilke målgrupper der er omfattet af indsatsen efter stk. 1. Arbejdsløshedskasserne kan henlede Arbejdsformidlingens opmærksomhed på ledige medlemmer, som af Arbejdsløshedskassen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan efter aftale lade andre gennemføre tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, herunder rekvirere kurser og uddannelser m.v. mod betaling.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelsen af tilbuddene.

Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. §§ 62, 63 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Ved arbejdsløshedskassers formidling af arbejde finder reglerne om formidling i § 26 og 30 tilsvarende anvendelse.

Ansvaret for indberetninger til brug for statistiske opgørelser vedrørende personer, der modtager tilbud i henhold til denne bekendtgørelse, påhviler den myndighed, som afgiver tilbudet.

Ansvaret for statistiske indberetninger af dagpengemodtagere til CRAM påhviler arbejdsløshedskasserne. Ansvaret for statistiske indberetninger af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler den myndighed, som varetager formidlingsopgaven. Arbejdsformidlingen kan dog aftale med en kommune, at kommunen overtager ansvaret for indberetning af ledige kontanthjælpsmodtagere til CRAM uden samtidig at overtage formidlingsopgaven.

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn

Arbejdsformidlingen kan tilbyde følgende:

1. formidling af arbejde, jf. kapitel 4,

1. information og vejledning, jf. kapitel 5,

1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,

1. jobtræning, jf. kapitel 7,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 8,

1. jobrotation, jf. kapitel 9,

1. uddannelse, jf. kapitel 10,

1. etableringsydelse, jf. kapitel 11, og

1. andre aktiviteter, jf. kapitel 12.

(Amts)kommunen kan tilbyde ledige kontanthjælpsmodtagere følgende:

1. formidling af arbejde, jf. kapitel 4,

1. information og vejledning, jf. kapitel 5,

1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,

1. jobtræning, jf. kapitel 7,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 8,

1. jobrotation, jf. kapitel 9,

1. uddannelse, jf. kapitel 10.

Tilbud til ledige gives på grundlag af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger om arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 5.

Tilbud til ledige skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 38, stk. 2 og 3.

Tilbuddene kan gives enkeltvis eller i en kombination af flere tilbud, hvis det er mere hensigtsmæssigt for at opnå beskæftigelse.

Tilbud efter kapitel 6-8 og 10-11 kan af Arbejdsformidlingen gives til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. dog § 7.

Det er en betingelse for afgivelse af tilbud i henhold til kapitel 6-8 og 10-11, at kravet om ledighed er opfyldt på tidspunktet for tilbuddets afgivelse, jf. dog § 94, stk. 3, og at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Deltagelse i tilbud sidestilles med ledighed.

Tilbud efter et individuelt skøn kan gives i delperiode 1 og 2, jf. dog § 141, stk. 1. Delperiode 1 og 2 er de perioder, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud, der er afgivet i delperiode 1, kan række ind i delperiode 2. Tilbuddet kan dog ikke række ud over den dato, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forud for afgivelse af tilbud til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udarbejdes en individuel handlingsplan, jf. kapitel 6. Dette gælder dog ikke ved formidling af arbejde, ved generel information og vejledning og ved vejledningsforløb forud for udarbejdelse af en handlingsplan.

Hvis der er udarbejdet en individuel handlingsplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal handlingsplanen revideres.

Arbejdsformidlingens kontakt med de arbejdssøgende og virksomhederne

Arbejdsformidlingens kontakt med de arbejdssøgende og virksomhederne

Alle arbejdssøgende kan stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, uanset hvor i landet de måtte ønske det.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den region hvor de bor, medmindre andet er aftalt regionerne imellem.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge, skal straks ved ledighedens indtræden give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen.

Hvis Arbejdsformidlingen er lukket på den første ledighedsdag, udsættes tilmeldingen til første dag, Arbejdsformidlingen har åbent.

Hvis det ledige medlem i særlige tilfælde af Arbejdsformidlingen har fået tilladelse til at udsætte tilmeldingen, skal den ledige møde på den dag, der fastsættes af Arbejdsformidlingen.

Hvis det ledige medlem er forhindret i at tilmelde sig Arbejdsformidlingen, fordi den ledige arbejder på deltid eller søger et bestemt arbejde i Arbejdsformidlingens åbningstid, skal den ledige tilmelde sig personligt på den første dag, det er muligt.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver ledig som følge af en virksomheds lukning mellem jul og nytår, fritages for pligten til at give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen, jf. stk. 1, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet senest på førstkommende hverdag efter julehelligdagene.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om visse gruppers fritagelse eller fritagelse af særlige årsager for tilmelding på Arbejdsformidlingen, samt om at tilmelding sker på andre måder. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Ved tilmelding modtager ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et dagpengekort med Arbejdsformidlingens påstempling som dokumentation for, at vedkommende er tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Ved tilmeldingen giver Arbejdsformidlingen den arbejdssøgende information om Arbejdsformidlingens servicetilbud, kontakten med Arbejdsformidlingen samt om forpligtelser i forhold til Arbejdsformidlingen, herunder om afmelding.

Ved tilmeldingen eller snarest derefter skal Arbejdsformidlingen registrere oplysninger om den arbejdssøgende af arbejds- og uddannelsesmæssig karakter, som er relevante for at foretage formidling.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere er forpligtede til at møde til aktiviteter på eller arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis vedkommende indkaldes skriftligt og personligt.

Arbejdsformidlingen skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, såfremt den ledige udebliver fra aktiviteter på Arbejdsformidlingen, hvortil vedkommende er indkaldt personligt og skriftligt.

Arbejdssøgende, som ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, er forpligtede til at give Arbejdsformidlingen de oplysninger, som Arbejdsformidlingen skønner er relevante for formidlingen af arbejde.

Står den arbejdssøgende ikke til rådighed for formidling på grund af arbejde, ferie, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, skal der straks gives Arbejdsformidlingen besked herom.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere skal have tilbagevendende kontakt med Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter generelle retningslinier for, hvorledes kontakten med den ledige vedligeholdes, hvis vedkommende ikke har haft registreret kontakt med Arbejdsformidlingen i en af Arbejdsmarkedsrådet fastsat periode.

Såfremt Arbejdsformidlingen ikke modtager tilbagemelding fra den ledige på kontakten, jf. stk. 1, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune.

Påbegynder den ledige fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed, bliver syg i en periode af mindst 14 dages varighed, eller af andre årsager ikke ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal vedkommende afmelde sig på Arbejdsformidlingen.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan på dagpengekortet angive, at vedkommende skal afmeldes på grund af arbejde, sygdom eller andet, hvorefter den pågældende gennem arbejdsløshedskassens besked til Arbejdsformidlingen vil blive afmeldt. Afmeldingen skal kun ske, såfremt perioden vil blive på mere end 14 dage i næste udbetalingsperiode.

Arbejdsformidlingen afmelder ledige i forbindelse med gennemført formidling til ordinær fuldtidsbeskæftigelse, ved formidling af deltidsforsikrede til deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen samt ved den lediges overgang til orlov, såfremt beskæftigelses- eller orlovsperioden er af mindst 14 dages varighed. Arbejdsformidlingen afmelder ledige i forbindelse med iværksættelse af tilbud om etableringsydelse, jf. kapitel 11, og ledige, som deltager i et kursus med kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis kurset er af mindst 14 dages varighed. Arbejdsformidlingen underretter vedkommende herom, samt om eventuel gentilmelding, jf. § 21.

Er den ledige blevet afmeldt på Arbejdsformidlingen, jf. § 20, skal vedkommende straks ved fornyet ledighed eller sygdomsophør med efterfølgende ledighed gentilmelde sig på Arbejdsformidlingen efter reglerne i § 14. For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse er gentilmelding en betingelse for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Formidling

Arbejdsformidlingen formidler kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende, jf. § 2.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde virksomheder og arbejdssøgende henholdsvis arbejdskraft og arbejde ved forskellige typer af formidling.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde jobformidling, hvor der formidles arbejdssøgende til konkrete job. Der skal ved udvælgelsen af egnede arbejdssøgende tilstræbes overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen.

Arbejdsformidlingen skal endvidere tilbyde åben formidling, hvor Arbejdsformidlingen medvirker til at bringe arbejdssøgende og arbejdsgivere i kontakt med hinanden, uden at der er tale om henvisning, jf. § 26. Ved kontakten mellem den arbejdssøgende og virksomheden har Arbejdsformidlingen mulighed for at yde service og vejledning.

Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de ajourførte oplysninger, Arbejdsformidlingen har registreret om de arbejdssøgendes kvalifikationer, jobønsker og den personlige kontakt med den arbejdssøgende.

Formidling af arbejde skal ske ved henvisning af en eller flere arbejdssøgende efter aftale med arbejdsgiveren.

Henvisningen skal være skriftlig, og der skal afholdes en formidlingssamtale med den arbejdssøgende, inden der sker formidling.

Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges i særlige situationer, fx i forbindelse med korttidsformidling.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune om, at vedkommende er henvist til arbejde.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen/kommunen i de tilfælde, hvor den ledige ikke er mødt op til samtale hos Arbejdsformidlingen, ikke er mødt hos arbejdsgiveren eller har afvist det formidlede arbejde.

Ved formidling efter § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, underretter (amts)kommunen Arbejdsformidlingen i de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde.

Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give Arbejdsformidlingen meddelelse herom. Særlige formidlingsaktiviteter

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter retningslinier for særlige formidlingsaktiviteter i regionen. Særlige formidlingsaktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende. Indtægtsdækket virksomhed (IDV)

Arbejdsformidlingen kan drive indtægtsdækket virksomhed på områder, der ligger i naturlig forlængelse af Arbejdsformidlingens aktiviteter, herunder områder, hvor Arbejdsformidlingen yder en særlig service.

Arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede eller arbejds- og uddannelsessøgende, må ikke afkræves betaling.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for Arbejdsformidlingens indtægtsdækkede virksomhed, jf. stk. 1. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse. Strejke og lockout

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen modtager skriftlige og fyldestgørende oplysninger fra en faglig organisation om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fra iværksættelsen af strejken, lockouten eller blokaden, ophøre med al formidling til den pågældende arbejdsgiver.

Formidlingsstoppet gælder alle stillinger i virksomheden, der er omfattet af konflikten, og der kan ikke formidles arbejdssøgende til disse stillinger, selvom vedkommende hører under andre faglige organisationer end den, der har fremsendt oplysningerne, jf. stk. 1.

Såfremt strejken, lockouten eller blokaden hæves, kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, skal formidlingen genoptages.

Information og vejledning

Information og vejledning

Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt vejledning om valg af erhverv og uddannelse, jf. lov om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft og uddannelsesforhold.

Arbejdsformidlingen skal informere om mulighederne for orlov, jf. lov om orlov.

Arbejdsformidlingen skal informere ledige, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige virksomheder om mulighederne og rettighederne efter denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingen skal så tidligt som muligt informere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse om muligheden for at modtage vejledning til brug for en behovsafklaring samt om retten til at få udarbejdet en individuel handlingsplan efter 6 måneders ledighed inden for de seneste 9 måneder, jf. § 134.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vejledning.

Vejledningens indhold, form og varighed skal tilpasses den lediges forudsætninger og behov.

Den ledige kan på begæring få vejledning som en individuel samtale. Vejledning kan endvidere tilbydes som kortere eller længerevarende vejledningsforløb.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde uddannelsesrådgivning med henblik på formulering og afhjælpning af virksomhedens uddannelsesbehov, samt videreformidling af uddannelsesbehovet til relevante uddannelsesinstitutioner.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde information og vejledning om uddannelse og omskoling ved virksomhedsindskrænkning eller lukning m.v.

Arbejdsformidlingen kan derudover tilbyde andre serviceydelser, herunder bistand til etablering af jobrotationsordninger, personale- og uddannelsesplanlægning m.v.

(Amts)kommunen kan tilbyde information og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere.

Kommunen tilbyder rådgivning og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere efter reglerne i lov om kommunal aktivering og lov om social bistand.

Individuel handlingsplan

Individuel handlingsplan

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der tilhører den i § 6, stk. 1, fastsatte gruppe, at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan anmode Arbejdsformidlingen om at få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan den lediges muligheder for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres.

Arbejdsformidlingen kan altid tage initiativ til at udarbejde en individuel handlingsplan i samarbejde med en ledig, selv om den ledige ikke tilhører den i § 6, stk. 1, fastsatte gruppe.

I delperiode 1 har ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år, der har haft en ledighedsperiode på 6 måneder inden for de seneste 9 måneder, ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan, jf. § 134.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om de ledige medlemmer, der er omfattet af en gruppe, der skal have udarbejdet en handlingsplan, jf. § 6, stk. 1.

Arbejdsformidlingen og en arbejdsløshedskasse kan aftale, at udarbejdelse af handlingsplanen først påbegyndes efter udløb af en frist på højest 4 uger fra underretning af arbejdsløshedskassen, inden for hvilken arbejdsløshedskassen kan aftale en samtale med den ledige med henblik på at forberede den ledige på udarbejdelsen af handlingsplanen.

Den aftalte frist kan fraviges, hvis den ledige skal påbegynde et tilbud inden fristens udløb.

Såfremt der er indgået en aftale efter stk. 2 skal Arbejdsformidlingen underrette den ledige herom samt om muligheden for at få en samtale med sin arbejdsløshedskasse forud for udarbejdelse af handlingsplanen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med Arbejdsformidlingen i forbindelse med forberedelse af handlingsplaner.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen udarbejder den individuelle handlingsplan sammen med den ledige. Handlingsplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og underskrives af begge parter.

Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

I delperiode 2 kan Arbejdsformidlingen endvidere fastsætte de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter under hensyn til den lediges kvalifikationer og muligheden for at tilvejebringe konkrete tilbud.

Handlingsplanen for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal indeholde oplysninger om:

1. den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter

1. eventuelt aftalte tilbud

1. ansvaret for tilmelding til tilbud

1. tidspunkt for påbegyndelse af et tilbud

1. opfølgningskontakt.

Handlingsplanen for en kontanthjælpsmodtager indeholder oplysninger om den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter samt eventuelt aftalte tilbud.

Når der er udarbejdet eller revideret en handlingsplan for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi heraf.

(Ophævet)

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlingsplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom. Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal have et tilbud, der ikke er indeholdt i den individuelle handlingsplan, skal planen revideres, jf. § 12, stk. 2.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode om at få revideret sin handlingsplan, og Arbejdsformidlingen kan tage initiativ hertil, hvis dette er begrundet i den lediges situation, fx ved manglende optagelse på uddannelse, ved sygdom, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, der gør en revision hensigtsmæssig.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse flytter til en anden region, skal Arbejdsformidlingen sammen med den ledige vurdere, om handlingsplanen skal revideres.

Hvis handlingsplanen indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer den ledige så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om den ledige flytter til en anden region.

Hvis den ledige gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningsregionen, skal udgifterne hertil afholdes af fraflytningsregionen, medmindre andet er aftalt mellem de berørte regioner.

Jobtræning

Jobtræning

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om jobtræning inden for delperiode 1 og 2, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I delperiode 1 kan tilbud om jobtræning sammenlagt gives i op til 1 år.

I delperiode 2 kan tilbud om jobtræning gives i hele delperioden.

I delperiode 2 har ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år ret til jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 141, stk. 3. Der kan maksimalt udbetales løntilskud i 12 måneder til den samme private arbejdsgiver.

Jobtræning kan kombineres med andre tilbud og kan bl.a. anvendes som opfølgning på eller som led i en uddannelsesaktivitet, som introduktion til et fast ansættelsesforhold eller i forbindelse med jobrotation.

Jobtræning kan efter aftale med arbejdsgiveren kombineres med uddannelse, jf. kap. 10.

Tilbud om jobtræning kan i delperiode 1 gives hos private eller offentlige arbejdsgivere. Det påhviler Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fortrinsvis at søge at fremskaffe jobtræningstilbud hos private arbejdsgivere.

I delperiode 2 kan tilbud om jobtræning kun gives hos offentlige arbejdsgivere.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,

1. statsinstitutioner og

1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.

Hvis der kan opnås enighed herom, kan Arbejdsmarkedsrådet i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. Løn- og arbejdsvilkår

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.

Lønnen kan dog maksimalt udgøre 81 kr. (januar 1994) pr. arbejdstime, eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime ydes kun:

1. omkostningsdækkende ydelser,

1. arbejdstidsbestemte tillæg og

1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige løn.

Eventuel over- og merarbejdsbetaling beregnes på grundlag af den i stk. 2 fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning.

Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Afgivelse af tilbud om jobtræning

Jobtræningstilbuddet skal bidrage til at give den ledige genoptræning med henblik på at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle retningslinier for, hvilke krav der kan stilles til en jobtræningsplads, for at den kan leve op til målsætningen om genoptræning af den ledige. Ved fastsættelsen af retningslinierne skal der tages udgangspunkt i, at regionen både skal kunne imødekomme de lediges rettigheder til aktivering og sikre muligheden for en tidlig målrettet indsats inden for de økonomiske rammer.

Indholdet i et jobtræningstilbud skal tilrettelægges under hensyntagen til arbejdspladsens karakter og den lediges kvalifikationer.

Tilbud om jobtræning til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan gives i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige,

1. der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Undervisning ud over den i § 51 a omtalte kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et jobtræningsforløb, og i undervisningsperioden udbetales løn som i den øvrige del af jobtræningen.

Der skal være et rimeligt forhold mellem længden af undervisningen og længden af jobtræningsforløbet, idet der skal tages hensyn til, at undervisningsforløbet indgår som en del af jobtræningsforløbet.

Jobtræning kan ikke tilbydes den ledige i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Merbeskæftigelse m.v.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte ledige i jobtræning, skal arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse i henhold til § 60 - have inddraget repræsentanter for de ansatte.

Ansættelse i jobtræning med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning med løntilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning kan ikke ske i virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om medarbejdere ansat uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsrådet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om merbeskæftigelse af Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende kommune, amtskommune eller statsinstitution.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning fremgå:

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen,

1. om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen.

Der skal på såvel private som offentlige ansættelsesområder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

Antallet af ansatte med løntilskud i henhold til lov om kommunal aktivering og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i private virksomheder må maksimalt udgøre

1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid mindst 1, og herudover

1. 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Begrænsningen i stk. 2 gælder ikke i tilfælde, hvor en ledig ansættes med tilskud i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 9.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært beskæftigede, medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært beskæftigede i de seneste 3 måneder før ansættelsen af den ledige med løntilskud og den tilsvarende periode året forud.

I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.

I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med tilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud. Beregning og udbetaling af løntilskud

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning hos en privat eller statslig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud til arbejdsgiveren. Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning hos en (amts)kommunal arbejdsgiver inden for den (amts)kommunale jobtræningskvote afregner Indenrigsministeriet løntilskud til (amts)kommunen. Ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere udbetaler (amts)kommunen løntilskud til arbejdsgiveren.

Ved ansættelse, hvor den ledige tilknyttes et arbejdssjak på gruppeakkord, videregiver arbejdsgiveren 65 pct. af tilskuddet til arbejdssjakket.

Tilskudsperiodens længde fastsættes ved aftale mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og den enkelte arbejdsgiver, jf. dog § 43, stk. 2 og 4.

Løntilskuddet udgør 43,77 kr. (januar 1995) i timen og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Reguleringen sker efter udviklingen i bruttolønnen, som ingår i beregningsgrundlaget for satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Løntilskuddet udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren har udbetalt løn eller andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige efter reglerne om dagpenge m.v. Tilskuddet kan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som den ledige ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden tilskud.

Tilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal arbejdstimer, for hvilke der er udbetalt løn til den ledige.

Tilskud kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

Løntilskud kan ikke udbetales, hvis arbejdsgiveren får udbetalt refusion i henhold til bekendtgørelse om adgang, deltagerstøtte, depositum m.v. ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse hos en privat eller statslig arbejdsgiver samt ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere udbetaler Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen tilskuddet til arbejdsgiveren bagud for en måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet.

I særlige tilfælde kan tilskuddet udbetales kvartalsvis bagud.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-nr., adresse på arbejdsstedet og telefon samt Postgironummer eller bankkontonummer, den lediges navn, personnummer og adresse, ansættelsesdato, timelønssatsen samt det antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn i den pågældende måned.

Anmodningen skal så vidt muligt være Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen i hænde senest den 15. i efterfølgende måned.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse hos en (amts)kommunal arbejdsgiver inden for den (amts)kommunale jobtræningskvote udbetaler Indenrigsministeriet et foreløbigt tilskud til (amts)kommunen bagud for en måned ad gangen. Det foreløbige tilskud beregnes med udgangspunkt i den enkelte (amts)kommunes kvote af jobtræningspladser.

Indenrigsministeriet afregner løbende det foreløbigt udbetalte tilskud på baggrund af kvartalsvise opgørelser af tilskudsberettigende timer m.v. fra (amts)kommunen.

På grundlag af de kvartalsvise opgørelser af det faktiske forbrug, jf. stk. 2, fremsender (amts)kommunen opgørelser til Arbejdsformidlingen indeholdende oplysninger om bl.a. (amts)kommunens navn, den lediges navn, personnummer, ansættelsesdato, timelønssats og antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn i den pågældende måned. Opgørelserne skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i måneden efter kvartalets udløb.

Det påhviler (amts)kommunen at sikre et korrekt afregningsgrundlag.

Indenrigsministeriet og Arbejdsministeriet fastsætter i fællesskab nærmere regler om afregning af tilskud ved ansættelse i jobtræning hos en (amts)kommune.

Arbejdsgiveren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.

Arbejdsgiveren underretter Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen om ophør i jobtræning før tilskudsperiodens udløb.

En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen til brug for administrationen af ordningen.

Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Individuel jobtræning

Individuel jobtræning

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan etablere individuel jobtræning til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, f.eks. på grund af længerevarende ledighed eller svag uddannelsesmæssig baggrund. Arbejde i individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, jf. § 83.

Individuel jobtræning kan også etableres til ledige, der af andre grunde end nævnt i stk. 1, kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ansættelsesvilkår.

I delperiode 2 har ledige medlemmer af en arbejdsløhedskasse under 60 år, ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 141, stk. 3.

Individuel jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

Ved individuel jobtræning hos private arbejdsgivere efter stk. 1, finder bestemmelserne i §§ 51 a, 51 b og 55 a anvendelse. Den i § 51 b, omhandlede aftale skal tillige indeholde oplysninger om tilskuddets størrelse. Ved udbetaling af tilskud i form af et engangsbeløb opgøres tilskudsperioder på sammenlagt 6 måneder som antal arbejdstimer, der omregnes til måneder.

Individuel jobtræning kan bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

Den ledige kan ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

Individuel jobtræning kan etableres som projekter for flere ledige.

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen har etableret individuel jobtræning, skal udførelsen af forløbet så vidt muligt overlades til private.

Individuel jobtræning kan udbydes ved annoncering, eller ved at Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen på anden måde giver private virksomheder mulighed for at gennemføre forløbet.

Privat udførelse kan ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller ved at der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer. Løn- og arbejdsvilkår

Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse med projektydelse.

Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter lov om kommunal aktivering.

Projektydelsen pr. time aftales mellem de organisationer, der har forhandlingsretten på det pågældende eller tilgrænsende område. Hvis organisationerne ikke kan blive enige om projektydelsens størrelse, fastsættes denne af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren.

Arbejdstiden i individuel jobtræning aftales individuelt mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og den pågældende arbejdsgiver.

Arbejdstiden skal dog tilrettelægges således, at den samlede ydelse, der vedrører arbejdet, pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuel befordringsgodtgørelse, jf. § 79 a, ikke overstiger dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Arbejdsvilkårene i individuel jobtræning i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Personer i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. For kontanthjælpsmodtagere gælder reglerne i lov om kommunal aktivering.

Individuel jobtræning for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan etableres i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en dansk arbejdsgiver/ organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige, og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Undervisning ud over den i § 51 a omtalte kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i individuel jobtræning, og i undervisningsperioden udbetales projektydelse som i den øvrige del af den individuelle jobtræning.

Bestemmelserne om undervisning i jobtræning i § 53, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Individuel jobtræning kan ikke etableres i en virksomhed, organisation eller forening, der ejes eller drives af den lediges ægtefælle, registrerede partner eller samlever eller i private husstande, der bebos af sådanne personer. Befordringsgodtgørelse

Ved etablering af individuel jobtræning efter §§ 70-72, hvor den eller de ledige ansættes på arbejdspladsen, udbetaler arbejdsgiveren projektydelse, jf. dog § 74, stk. 2.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i individuel jobtræning hos en privat eller statslig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen et økonomisk tilskud til arbejdsgiveren. Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i individuel jobtræning hos en (amts)kommunal arbejdsgiver inden for den (amts)kommunale jobtræningskvote afregner Indenrigsministeriet et økonomisk tilskud til (amts)kommunen. Ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere udbetaler (amts)kommunen et økonomisk tilskud til den pågældende arbejdsgiver.

I individuel jobtræning etableret efter § 71 eller § 72, hvor Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen udsender den eller de ledige til beskæftigelse, indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. op til 25 kr. pr. time til Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen for det udførte arbejde.

Den folkeoplysende organisation m.v. tilrettelægger arbejdets udførelse.

Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved individuel aftale mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og arbejdsgiveren. Tilskuddet kan ikke overstige ydelsen til den ledige, jf. dog stk. 2.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Arbejdsformidlingen udbetale et tilskud til arbejdsgiveren, der overstiger ydelsen til den ledige dagpengemodtager, når der er tale om ansættelse i projekter uden for (amts)kommunalt regi, hvor projektet etableres som ikke-overskudsgivende af f.eks. privatpersoner, foreninger, organisationer og lignende.

Såfremt bestemmelsen i stk. 2 finder anvendelse, finansieres den del af tilskuddet, der overstiger ydelsen til den ledige, af en særlig bevilling.

Arbejde i offentlig eller privat individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der, hos offentlige arbejdsgivere, er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

Forud for ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage repræsentanter for de ansatte i vurderingen af om betingelsen efter stk. 1 er opfyldt.

Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og afsætningen sker på markedsvilkår.

Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af løntilskud efter § 80, stk. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.

Jobrotation m.v.

Jobrotation m.v.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan benytte uddannelses- og jobrotationsordninger samt orlovsaftaler efter lov om orlov og lov om værnepligtsorlov, som redskaber til at fremme beskæftigelsen, videreuddannelsesaktiviteter samt for at imødegå strukturelle problemer på arbejdsmarkedet m.v.

Arbejdsformidlingen skal ved den almindelige virksomhedskontakt informere om mulighederne for at indgå orlovs- eller rotationsaftaler mellem en arbejdgiver og en eller flere beskæftigede.

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere beskæftigede og en arbejdsgiver om den beskæftigedes midlertidige fravær fra arbejdspladsen, hvor den beskæftigede under fraværet erstattes af en afløser. Såvel den eller de beskæftigede som afløseren skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

En ledig, der afløser en beskæftiget på orlov kan ansættes i jobtræning med løntilskud efter kapitel 7, jf. § 56, stk. 3.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser en beskæftiget på orlov, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 10, herunder deltage i uddannelsespraktik i virksomheden, jf. § 103, stk. 3.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med rotationsordninger yde støtte til den beskæftigedes uddannelse eller til uddannelsesaktiviteter for det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser den beskæftigede.

Der kan iværksættes regionale aktiviteter i form af køb af kurser rettet mod beskæftigede med uddannelsesbehov, som ikke kan løses med de redskaber Arbejdsmarkedsrådet iøvrigt har til sin rådighed.

Arbejdsformidlingen kan med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov give ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et tilbud om uddannelse.

Tilbud om uddannelse kan gives inden for det ordinære uddannelsessystem eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Uddannelsen kan tilvejebringes ved, at den ledige selv finder en uddannelsesplads eller ved at Arbejdsformidlingen rekvirerer eller finder uddannelsespladser i eller udenfor regionen. Ønsker Arbejdsformidlingen at give et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse tilbud om deltagelse i en åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse, skal Arbejdsformidlingen betale for deltagergebyret. For andre uddannelser, hvor der skal betales studieafgift eller lignende, kan Arbejdsformidlingen betale denne. Der kan ikke ydes studieafgift eller lignende i forbindelse med tilbud om uddannelse i udlandet.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med tilbud om uddannelse betale udgifter til undervisningsmateriale samt udgifter i forbindelse med fjernstudier m.v.

Et uddannelsesprogram kan sammensættes af flere forløb.

Kommunen kan tilbyde kontanthjælpsmodtagere særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. lov om kommunal aktivering.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse i op til 2 år inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder, uanset om den pågældende har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning og i dagpengemæssig henseende ville være underlagt det skærpede arbejdskrav.

Der kan kun udbetales uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, såfremt uddannelsen er led i en uddannelse her i landet, eller uddannelsen ikke findes her i landet og i øvrigt kan godkendes efter kapitel 11 i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år kan ikke modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte.

Aldersbetingelsen i stk. 3 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor uddannelsen påbegyndes.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren rammerne for uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse har accepteret tilbuddet om uddannelse, indgår den ledige og Arbejdsformidlingen en konkret aftale.

Aftalen skal indeholde oplysning om:

1. uddannelsens navn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet,

1. der skal udbetales uddannelsesgodtgørelse.

Hvis den ledige i henhold til aftalen efter § 92 skal have uddannelsesgodtgørelse til uddannelsen, skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal angive

1. uddannelsens navn,

1. om der til uddannelsen er knyttet løn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet, og

1. om uddannelsen er SU-berettiget.

Det ledige medlem indgiver herefter ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen,

1. om den ledige er dagpengeberettiget, og

1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Kassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Den ledige skal senest 1 måned efter uddannelsens start - og inden uddannelsens afslutning - have indgivet ansøgningen til arbejdsløshedskassen. Ved ansøgning om uddannelsesgodtgørelse betragtes ansøgeren som ledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen kan godkende ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, hvis

1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 93,

1. godtgørelsesperioden ikke går ud over den dato, arbejdsløshedskassen har oplyst efter § 94, stk. 1, nr. 3, og

1. godtgørelsesperioden ikke er opbrugt.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, skal Arbejdsformidlingen sende en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato godtgørelsen skal udbetales.

Uddannelsesgodtgørelsen kan fås fra uddannelsens begyndelse, dog tidligst fra den dag, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning. Uddannelsesgodtgørelsens størrelse

Uddannelsesgodtgørelse for ledige over 25 år svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Uddannelsesgodtgørelse for ledige under 25 år svarer til halvdelen af de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Hvis en ledig, der modtager uddannelsesgodtgørelse efter stk. 2 fylder 25 år under uddannelsen, skal arbejdsløshedskassen udbetale uddannelsesgodtgørelsen efter stk. 1.

Godtgørelsen kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesgodtgørelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra andet arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes den, så den ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen. Får den ledige uddannelsesgodtgørelse kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Beregningsgrundlaget for uddannelsesgodtgørelse ændres ikke, selvom der foretages fradrag for arbejdstimer i udbetalingsperioden. Udbetaling

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Kassen kan tidligst udbetale uddannelsesgodtgørelsen, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen efter § 95.

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale uddannelsesgodtgørelse efter § 98, når

1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en kasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,

1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt, jf. § 97, og

1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fratrækkes i uddannelsesgodtgørelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uddannelsesgodtgørelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpengeperioden i henhold til § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Perioder med uddannelsesgodtgørelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med uddannelsesgodtgørelse kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse, hvis perioden efter stk. 2 er længere end 2 år.

Det er en betingelse for at få uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, jf. § 91, stk. 2, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte godtgørelsen på.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning af godtgørelsen og om udbetaling. Praktik

Uddannelsesgodtgørelse kan fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i et uddannelsesforløb, hvis modtageren i en venteperiode er registreret som praktikpladssøgende, og perioden ikke overstiger 4 uger.

I særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer kan der indlægges uddannelsespraktik i en virksomhed. Perioder med uddannelsespraktik kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, dog kan hver enkelt praktikperiode højst have en varighed på 1 måned. Under uddannelsespraktik kan et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse få uddannelsesgodtgørelse, jf. § 97. Kombination med orlov

Arbejdsformidlingen kan efter reglerne i dette kapitel tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt en uddannelse efter reglerne om orlov til uddannelse, at gå direkte over på uddannelsesgodtgørelse efter dette kapitel. Den lediges ansøgning om uddannelsesgodtgørelse, jf. § 94, skal være indgivet senest 1 måned efter ophøret med uddannelsesorloven.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, kan gå direkte over på orlov til uddannelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lov om orlov.

Ved ophør med uddannelsesgodtgørelse har den ledige ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt. Befordringsgodtgørelse

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har fået et tilbud om en uddannelse, har ret til befordringsgodtgørelse, hvis deres daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.

Der godtgøres 1,35 kr. pr. kilometer (januar 1995) regnet fra deltagernes bopæl til uddannelsesstedet. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Godtgørelsen pr. dag kan højst udbetales for 120 km efter at der er fratrukket et beløb for de første 24 km, jf. stk. 1.

Inden udbetaling af befordringsgodtgørelse skal den ledige forevise en attest fra uddannelsesstedets ledelse om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. I tilfælde hvor en sådan attest ikke kan forevises, udbetales befordringsgodtgørelsen på grundlag af en tro og love erklæring.

Hvis den ledige er indkvarteret uden for uddannelsesstedet, regnes indkvarteringsstedet for bopæl og den ledige har ret til daglig befordringsgodtgørelse efter § 106.

Deltagere, der under uddannelsen er indkvarterede, har ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted:

1. ved uddannelsens start og afslutning,

1. ved påske og jul, og

1. hver weekend.

Ved offentlig befordring godtgøres de dokumenterede faktiske udgifter med billigste offentlige transportmiddel. Ved privat befordring udbetales kilometertilskud efter taksten i § 106, stk. 2.

Ved privat befordring kombineret med befordring med færge ydes tilskud for færgebefordringen på grundlag af den dobbelte afstand.

Arbejdsløshedskassen beregner og udbetaler befordringsgodtgørelse til den ledige. Tilskud til kost og logi

Der kan kun ydes tilskud til kost og logi i forbindelse med tilbud om uddannelse, hvis udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen.

Etableringsydelse

Etableringsydelse

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan få tilbud om etableringsydelse i op til 21/2 år inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Etableringsydelsen svarer til 50 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I delperiode 1 har ledige under 60 år, der på ansøgningstidspunktet har haft en samlet ledighedsperiode på 5 måneder indenfor de seneste 8 måneder, ret til etableringsydelse i op til 21/2 år, jf. § 136. Ansøgning om etableringsydelse

For at få etableringsydelse skal den ledige have en forretningsplan, der er godkendt af industriministeren, jf. lov om tilskud til iværksættere.

Hvis virksomheden er registreringspligtig efter momsloven skal virksomheden være anmeldt til registrering (momsregistreret) hos toldvæsenet på ansøgningstidspunket.

For virksomheder, der ikke er registreringspligtige efter momsloven, kan anvendes anden form for dokumentation for selvstændig virksomhed.

Etableringsydelse kan fås ved drift af selvstændig virksomhed alene eller sammen med andre, uanset hæftelsesform.

Den ledige skal inden påbegyndelse af den selvstændige virksomhed indsende et ansøgningsskema til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Er virksomheden påbegyndt, er betingelsen om ledighed ikke opfyldt. Den ledige skal på ansøgningsskemaet angive, om forretningsplanen er godkendt, jf. § 112, stk. 1. Den ledige bemyndiger ved sin underskrift på ansøgningsskemaet denne arbejdsløshedskasse til at indhente dokumentation til brug for en afklaring af

1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 eller § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

1. om den ledige opfylder ledighedskravet for at få etableringsydelse, hvis ansøgning indgives i.h.t. § 136.

Arbejdsløshedskassen angiver herefter på ansøgningen,

1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen,

1. indtil hvilken dato, den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 eller § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

1. om den ledige opfylder ledighedskravet for at få etableringsydelse, hvis ansøgningen indgives i henhold til § 136.

Den ledige indgiver herefter ansøgningen med bilag til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Arbejdsløshedskassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Hvis den ledige indgiver ansøgning efter § 136, skal arbejdsløshedskassen angive, om den ledige opfylder ledighedskravet for at få etableringsydelse. Hvis ledighedskravet ikke er opfyldt på ansøgningstidspunktet, kan der indgives ny ansøgning, når denne betingelse er opfyldt.

Arbejdsformidlingen godkender en ansøgning om etableringsydelse, hvis

1. betingelserne i §§ 111, 112 og 113 er opfyldt, og

1. ydelsesperioden ikke er opbrugt.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indstilling fra Arbejdsformidlingen godkende en ansøgning i tilfælde, hvor virksomheden er påbegyndt inden ansøgningen er indgivet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige af grunde, som ikke kan tilregnes den ledige eller arbejdsløshedskassen. Varighed

Etableringsydelse kan tidligst fås fra den dag, virksomheden er påbegyndt. I de tilfælde, hvor der er meddelt dispensation efter § 114, stk. 2, kan etableringsydelse dog ikke fås før det tidspunkt, hvor ansøgning herom er indgivet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige.

Etableringsydelse kan fås så længe, den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højest i 21/2 år. Etableringsydelsen kan også modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fradrages efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Etableringsydelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpengeperioden i henhold til § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Perioder med etableringsydelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med etableringsydelsen kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse hvis perioden efter stk. 2 er længere end 2 år. Virksomhedsskift

Ønsker et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse at skifte til ny virksomhed eller efter afbrydelse af ydelsen påny at få ydelsen, skal der indsendes en ny ansøgning.

Ved en sådan ansøgning skal vedkommende arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende dokumentere længden af de perioder, hvor der tidligere er udbetalt etableringsydelse, hvis Arbejdsformidlingen anmoder herom. Overflytning til anden arbejdsløshedskasse

En ledig, der får udbetalt etableringsydelse, skal være overflyttet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende som fuldtidsforsikret medlem.

En ledig flyttes tilbage til sin tidligere arbejdsløshedskasse, hvis pågældende anmoder herom inden 3 måneder efter ydelsesperiodens ophør. Den ledige forbliver fuldtidsforsikret, medmindre der er udbetalt etableringsydelse for mindre end 13 uger, eller den pågældende har særlige, vægtige grunde til kun at påtage sig deltidsarbejde.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om overflytning. Udbetaling af etableringsydelse

Arbejdsløshedskassen udbetaler etableringsydelse til den ledige på baggrund af en erklæring til brug for udbetaling af ydelsen. Udbetaling sker bagud for samme periode, som den pågældende arbejdsløshedskasse udbetaler dagpenge for.

Arbejdsløshedskassen kan tidligst udbetale ydelsen, når virksomheden er påbegyndt og under forudsætning af, at Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Kassen kan ikke udbetale etableringsydelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

Ledige, der modtager etableringsydelse, kan tjene 27.610 kr. (januar 1995) om året ved andet arbejde eller ved indtægter ved andet arbejde uden, at der sker nedsættelse af etableringsydelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

For ledige, som tjener over 27.610 kr. om året, sker der nedsættelse af etableringsydelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilskud ydet i henhold til lov om tilskud til iværksættere medregnes ikke i de 27.610 kr., jf. stk. 1, og medfører ikke en nedsættelse af etableringsydelsen, jf. stk. 2.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale etableringsydelsen, når

1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at virksomheden fortsat drives, og dokumentation herfor er fremsendt, og

1. den ledige ikke har tjent mere end 27.610 kr., i hvilket tilfælde der sker nedsættelse af etableringsydelsen, jf. § 120.

Indtil den ledige har modtaget den første momsangivelse, kan arbejdsløshedskassen udbetale etableringsydelsen på grundlag af momsregistreringsbevis.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af etableringsydelse, herunder om administration af reglerne i § 120 og § 121.

Ved ophør med en virksomhed, hvortil der er ydet etableringsydelse, har den ledige ret til dagpenge, hvis betingelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt er opfyldt.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse finder tilsvarende anvendelse ved ophør med en virksomhed, hvortil der er ydet etableringsydelse.

Andre aktiviteter

Andre aktiviteter

Arbejdsformidlingen kan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse andre aktiviteter end de i kapitel 4-11 nævnte.

I det omfang forsøgsaktiviteterne ligger uden for de i bekendtgørelsen fastsatte regler, skal aktiviteterne godkendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Opgørelse af ledighed

Opgørelse af ledighed

Ved opgørelse af ledighed i relation til rettigheder efter kapitel 15, medregnes kun ledighed i medlemsperioder. Den ledige skal tillige have fået udbetalt dagpenge, aktivitetsydelse eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved opgørelsen af ledighed i henhold §§ 130-136 medregnes endvidere perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov samt perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter denne bekendtgørelse. Ved opgørelsen medregnes dog ikke perioder, hvor den ledige deltager i et tilbud om uddannelse med orlovsydelse, jf. lov om orlov. Som tilbud anses kun aktiviteter i henhold til denne bekendtgørelse, hvortil Arbejdsformidlingen eller Arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk.

Perioder med orlov til uddannelse og orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, samt perioder hvor medlemmet på grund af sygdom, barsel eller uarbejdsdygtighed har været uden arbejde medregnes ikke. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i hjemmet.

Ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1, 2 og 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. medregnes ved opgørelsen af ledighed.

Ved opgørelse af ledighed i henhold til §§ 130-136 medregnes tillige perioder med deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (»isbryderprojekter«) jf. konto 26.32.03. på finansloven for 1995.

Ledighedsperioder efter § 125, stk. 1, opgøres i timer, der omregnes til måneder.

Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

Ved afgivelse af tilbud efter kapitel 15 og 16, finder bestemmelsen i § 11 tilsvarende anvendelse.

Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 15 og 16 skal den ledige have udarbejdet en handlingsplan, jf. kapitel 6.

Rettigheder i delperiode 1

Rettigheder i delperiode 1

Ved delperiode 1 forstås den periode, hvor der kan modtages dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har inden for delperiode 1, ret til et rimeligt forløb i overensstemmelse med handlingsplanen efter kapitel 7 - 11 på sammenlagt 12 måneder, hvis den ledige ikke tidligere har haft et rimeligt forløb på 12 måneder.

Et forløb er rimeligt, hvis der er taget hensyn til den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 38, stk. 2.

Hvis den ledige, efter at arbejdsmarkedsrådet i henhold til § 157 har vurderet, at et forløb er rimeligt, påny afslår tilbuddet, bortfalder retten til et rimeligt tilbud.

Den ledige har ret til at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde forløbet så tidligt i ledighedsforløbet som muligt. Arbejdsformidlingen har pligt til at tilbyde forløbet således, at dette senest påbegyndes, når den ledige har været ledig i 2 år og således, at den ledige har haft 12 måneders tilbud inden for delperiode 1.

Den ledige har inden for delperiode 1 pligt til at deltage i et forløb på minimum 12 måneder. Denne pligt kan i særlige tilfælde reduceres, hvis den ledige og Arbejdsformidlingen indgår en aftale herom, fx hvis den ledige indenfor en kortere periode står over for at skulle påbegynde ordinært arbejde. Aftalen skal fremgå af handlingsplanen.

Tilbud efter § 131 kan udskydes efter aftale mellem Arbejdsformidlingen og den ledige, når den pågældende befinder sig i en uddannelsessituation, selv har skaffet sig arbejde eller opholder sig uden for landet i henhold til udlændingeloven.

Et sammenlagt forløb efter § 130 kan sammensættes af flere tilbud på forskellige tidspunkter i ledighedsforløbet.

Ved beregning af perioden på 12 måneder medregnes tilbud efter denne bekendtgørelse, som er indeholdt i den individuelle handlingsplan, og hvortil Arbejdsformidlingen eller Arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet.

Perioder med deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (»isbryderprojekter«) jf. konto 26.32.03. på finansloven for 1995, fradrages tillige fuldt ud i retten til et rimeligt forløb efter § 130.

Ved beregning af perioden i § 130 ses der bort fra perioder, der er omfattet af § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog medregnes i § 130 perioder med deltagelse i tilbud om uddannelse, jf. stk. 2, hvorunder den ledige modtager orlovsydelse, jf. lov om orlov.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har efter en ledighedsperiode på 6 måneder inden for 9 måneder ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Reglerne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse.

(Ophævet)

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har efter en ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder ret til etableringsydelse i op til 21/2 år, hvis den ledige ikke tidligere har modtaget etableringsydelse af mindst 12 måneders varighed.

Reglerne i kapitel 11 finder tilsvarende anvendelse.

Ledige, fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har efter en ledighedsperiode på 12 måneder inden for 15 måneder ret til i en sammenhængende periode på 12 måneder at afstå fra tilbud efter kapitel 4 og 6-12 og i stedet modtage dagpenge efter reglerne i § 55, stk. 6, jf. § 55, stk. 10 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den ledige skal underrette sin arbejdsløshedskasse om fravalget. Arbejdsløshedskassen skal herefter underrette Arbejdsformidlingen.

Aldersbetingelsen i § 130 skal være opfyldt på tidspunktet for rettens indtræden.

Aldersbetingelsen i §§ 134-137 skal være opfyldt på tidspunktet for tilbuddets påbegyndelse.

Retten efter §§ 134-136 skal gøres gældende inden udløbet af delperiode 1.

Rettigheder og tilbud i delperiode 2

Rettigheder og tilbud i delperiode 2

Ved delperiode 2 forstås den periode, hvor der kan modtages dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med det formål at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger Arbejdsmarkedsrådet indsatsen og kan anvende og kombinere tilbud efter kapitlerne 4, 5, 8-12 samt kapitel 7 for så vidt angår jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har i hele delperiode 2 ret og pligt til tilbud op til fuld tid.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har i hele perioden ret til jobtræning eller individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i henholdsvis kapitel 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.

Tilbud kan udskydes i kortere tid under hensyn til muligheden for at tilvejebringe konkrete tilbud.

Ved deltagelse i tilbud, bortset fra ordinært arbejde, jf. kapitel 4 og selvfunden jobtræning hos private arbejdsgivere, jf. § 141, stk. 3, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udover ydelsen efter stk. 1 kan der ydes befordringsgodtgørelse, jf. § 79 a og § 106.

Såfremt lønnen til den ledige ved ansættelse på fuld tid vil overstige dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 1, nedsættes den ugentlige arbejdstid under hensyn hertil.

Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer, kan der gives supplerende tilbud op til 37 timer. I disse tilfælde ydes der ingen godtgørelse til den ledige ved deltagelse i det supplerende tilbud, jf. stk. 1.

Ved deltagelse i tilbud, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og 11, har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbuddet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede efter reglerne i § 55, stk. 2, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Befordringsgodtgørelse efter § 79 a og § 106 medregnes ikke i indtægten.

Ved kombination af tilbud inden for en uge er den ledige omfattet af retten til at modtage et beløb, der svarer til maksimale dagpenge, jf. stk. 1, såfremt blot et af tilbuddene er omfattet heraf.

Indberetninger/underretninger

Indberetninger/underretninger

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen efter 20 måneders sammenlagt ledighed indberette ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen efter 44 måneders ledighed eller 3 måneder før referenceperiodens udløb indberette ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som overgår fra delperiode 1 til delperiode 2, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret, herunder bl.a. om

1. den ledige har haft 6 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 9 måneder i forbindelse med retten til at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 134,

1. den ledige har haft 5 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 8 måneder i forbindelse med ansøgning om etableringsydelse, jf. § 136, og

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette ledige medlemmer, der benytter sig af retten til efter 12 måneders ledighed at afstå fra tilbud i 12 måneder, jf. § 137. Arbejdsformidlingens underretningspligt

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om registrerede formidlingsrelevante oplysninger efter 3 måneders ledighed inden for de seneste 5 måneder.

Når det ledige medlem er ophørt i jobtræning eller i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb/individuel jobtræning, underretter Arbejdsformidlingen den lediges arbejdsløshedskasse om antallet af timer med udbetalt løntilskud, jf. §§ 62 og 80.

Tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser

Tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser

(Amts)kommunerne og staten er forpligtede til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning inden for eget forvaltningsområde eller anden offentlig eller offentlig støttet institution.

(Amts)kommunerne har pligt til at stille pladserne til rådighed for ledige i hele AF-regionen.

Kvoterne fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren efter forelæggelse for finansministeren og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Ansættelser i jobtræning eller individuel jobtræning ud over de fastsatte kvoter vil bero på en aftale mellem Arbejdsformidlingen og ansættelsesstedet.

(Amts)kommunerne kan indbyrdes udveksle jobtræningspladser. Dette forudsætter en godkendelse fra den (eller de) respektive Arbejdsformidling(er).

(Amts)kommunen og staten videregiver sine tilbud om jobtræning og individuel jobtræning til Arbejdsformidlingen med nærmere angivelse af det faglige indhold.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at visitere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse til de tilbud, som (amts)kommunen og staten har afgivet.

(Amts)kommunen og staten har som arbejdsgiver mulighed for at afgøre, om den ledige skal ansættes i det pågældende tilbud. (Amts)kommunen eller staten er dog inden for kvoten generelt forpligtet til at ansætte de ledige, som Arbejdsformidlingen visiterer til ansættelse i (amts)kommunen eller i staten.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte nærmere retningslinier om visitation og ansættelse af ledige i jobtræning og individuel jobtræning i (amts)kommunen og staten.

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning og individuel jobtræning påhviler ansættelsesstedet.

Ved ansættelse i henhold til kvoterne udbetales der et løntilskud til ansættelsesstedet, jf. §§ 62 og 80.

Ved ansættelse ud over kvoterne skal Arbejdsformidlingen udrede hele lønudgiften til ansættelsesstedet.

Hvis Arbejdsformidlingen ikke udnytter de tildelte kvoter, skal de sparede nettolønudgifter overføres til Arbejdsformidlingen. Overførslen sker for alle (amts)kommuner under et ved, at de uforbrugte midler inddrages i budgetgarantien.

Tilbagekaldelse af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug

Tilbagekaldelse af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug

En modtager af løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen kan bestemme, at løntilskud i forbindelse med jobtræning eller tilskud i forbindelse med individuel jobtræning enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller for at bevare retten hertil, eller

1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen kan fratage en arbejdsgiver muligheden for at ansætte ledige med løntilskud i forbindelse med jobtræning eller tilskud i forbindelse med individuel jobtræning, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingens henholdsvis (amts)kommunens afgørelser efter stk. 1, kan påklages til Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 156.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringsgodtgørelse eller etableringsydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringsgodtgørelse eller etableringsydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan Arbejdsformidlingen tilbagekalde bevillingen til ydelsen.

Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af uddannelsesgodtgørelse, befordringsgodtgørelse eller etableringsydelse, hvis betingelserne for at modtage ydelserne er bortfaldet.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringsgodtgørelse eller etableringsydelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til ydelserne.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringsgodtgørelse eller etableringsydelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, skal fejludbetalte ydelser tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse i overensstemmelse med de almindelige regler i kapitel 14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter forhandling med direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte nærmere regler om ansøgningsproceduren for befordringsgodtgørelse og for arbejdsløshedskassernes beregning, udbetaling og afregning heraf samt for tilsyn m.m. med kassernes administration.

Udveksling og videregivelse af oplysninger

Udveksling og videregivelse af oplysninger

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder anvendelse på oplysninger om virksomheder, arbejdsgivere, arbejdssøgende og andre personer, der er registrerede hos Arbejdsformidlingen.

Klageadgang og ikrafttrædelse

Klageadgang og ikrafttrædelse

Arbejdsformidlingens og (amts)kommunens afgørelser efter §§ 68, 83, 84, 85, 150 og 151 kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på tilbud efter kapitel 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 16 samt efter § 141, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter § 130, stk. 1 og 2, for så vidt angår rimeligheden af forløbet.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser om et tilbud efter § 141, stk. 2, kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen har opsættende virkning. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser som nævnt i §§ 156 og 157, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov arbejdsløshedsforsikring mv.

Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Ankenævnets afgørelser efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 1200 af 27. december 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats senest ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 13 af 11. januar 1995 og bekendtgørelse nr. 713 af 28. juli 1994 om fradrag i retten til selvfunden jobtræning.

Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 15. marts 1995, den 15. marts 1995

/Preben Buchholt Hanne Rathsach/