TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyr for kontrol og attestering af veterinærattester i forbindelse med privates medbringelse af hunde og katte til andre lande

BEK nr 186 af 22/03/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

For embedsdyrlægens kontrol og attestering i forbindelse med udstedelse af veterinærattester til brug ved privates medbringelse af hunde og katte til andre lande betales pr. påbegyndt kvarter:

  1. 120 kr. på hverdage mellem kl. 6 og 17
  1. 160 kr. på hverdage mellem kl. 17 og 22
  1. 200 kr. på hverdage mellem kl. 22 og 6, på lørdage efter kl. 14 samt på søn- og helligdage.

§ 2

For Veterinærdirektoratets bekræftelse af, at dyrlægen har dansk autorisation (legaliseringsstempling) i forbindelse med udstedelse af veterinærattester, betales et gebyr på 60,00 kr. pr. attest.

§ 3

Betalingen erlægges af rekvirenten i forbindelse med anmodning om kontrol og attestering, medmindre der er truffet aftale om anden betalingsordning.

§ 4

For erindringsskrivelser vedrørende rettidig betaling opkræves et gebyr på 40,00 kr.

Stk. 2

Ved for sen betaling opkræves 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdag.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 1995. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 993 af 14. december 1992 om gebyr for legaliseringsstempling af veterinærattester for hunde og katte.

§ 6

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af § 28, stk. 4 og stk. 5, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, og efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes:


Veterinærdirektoratet, den 22. marts

1995 Erik Stougaard / Henrik Curtz

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995