Bekendtgørelse om uddannelsen til veterinærsygeplejerske

Undervisningen i 2. skoleperiode skal sikre, at eleven

1. opnår grundlæggende viden samt praktisk erfaring i omgang med dyr, jf. § 8, herunder almindelig røgt og pleje,

1. igennem forståelse for etisk-faglige relationer over for såvel klienter som dyrepatienter sættes i stand til at udføre rutineprægede kontoropgaver,

1. under behørig vejledning bliver i stand til at udføre de i en dyrlægevirksomhed relevante laboratorieundersøgelser og

1. under behørig vejledning bliver i stand til at udføre enkle specielle kliniske undersøgelser herunder røntgen og elektrokardiografi.

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter de fag, der fremgår af skemaet i § 10.

Skoleundervisningen i 3. skoleperiode skal gennem praktik og teori give eleven en sådan viden og praktisk erfaring, at eleven under behørig vejledning er i stand til på forsvarlig vis at udføre den mest almindelige veterinærsygepleje i en dyrlægevirksomhed.

Undervisningen i 3. skoleperiode omfatter de fag, der fremgår af skemaet i § 10.

Skoleundervisningen i 4. skoleperiode skal give eleven en sådan udbygget viden og praktisk erfaring inden for relevante fagområder, at eleven er i stand til at forestå veterinærsygeplejearbejde i en dyrlægevirksomhed.

Undervisningen i 4. skoleperiode omfatter de fag, der fremgår af skemaet i § 10.

Skoleundervisningen i 5. skoleperiode skal sætte eleven i stand til

1. at forestå vedligeholdelse samt kvalitetskontrol af medicinsk-tekniske apparater og instrumenter,

1. selvstændigt at udføre administrative opgaver, herunder bogføring og lagerstyring, og

1. at varetage klientpleje og marketing, herunder rådgivning om avlsarbejde.

Undervisningen i 5. skoleperiode omfatter de fag, der fremgår af skemaet i § 10. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

Praktikuddannelsens mål er, at eleven

1. opnår indsigt i veterinærsygeplejerskens arbejdsområde i en dyrlægevirksomhed,

1. lærer at udføre alle funktioner vedrørende disse, herunder vejledning af klienter,

1. opnår rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og

1. selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere et arbejdes omfang.

Praktikvirksomheden skal tilse, at eleverne anvender gældende sikkerhedsregler vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr og dyrepatienter samt overholder lovmæssige og etiske krav i forbindelse med dyrlægeerhvervet.

I en eventuel første praktikperiode før 2. skoleperiode skal eleven orienteres om de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen, og under instruktion beskæftiges med enkle arbejdsdiscipliner.

I de praktikperioder, der følger efter et skoleophold, skal uddannelsen i virksomheden endvidere tilrettelægges således, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder, som er indøvet i den foregående skoleperiode.

Praktikperioden mellem 2. og 3. skoleperiode skal sikre, at eleven opnår en vis arbejdsrutine og fortrolighed med følgende arbejdsopgaver:

1. Håndtering af dyr,

1. optagelse og fremkaldelse af røntgenbilleder,

1. optagelse af elektrokardiogrammer,

1. udtagelse og forsendelse af prøvemateriale,

1. udførelse af enkle laboratorieprøver,

1. journalisering og attestskrivning,

1. røgt og pleje, herunder diætfodring af syge dyr, og

1. rengøring af lokaler og instrumenter.

Praktikperioden mellem 3. og 4. skoleperiode skal sikre, at eleven opnår arbejdsrutine og fortrolighed med følgende arbejdsopgaver:

1. Medicinering af dyr,

1. enklere behandlingsteknikker, herunder rensning af ører, øjne, tænder og forhud, tatovering, tømning af urinblære og analkirtler, samt anlæggelse af forbindinger,

1. operationsforberedelse,

1. overvågning af anæsteserede dyrepatienter og

1. klientmodtagelse, herunder telefonbetjening, samt klientvejledning.

Praktikperioden mellem 4. og 5. skoleperiode skal sikre, at eleven får en udvidet rutine i veterinærsygeplejerskens forskellige opgaver, herunder den daglige vedligeholdelse og kvalitetskontrol af udstyr, samt administration og marketing. Hermed skal sikres en grundig indsigt i såvel de praktiske som de teoretiske elementer i en dyrlægevirksomhed, ligesom perioden skal fremme elevens alsidighed og helhedsforståelse.

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anfører praktikvirksomheden endvidere, om eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen en afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for udstedelse af praktikerklæringer. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomheden.

Uddannelsen

Uddannelsen

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som veterinærsygeplejerske.

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det Faglige Udvalg for Veterinærsygeplejeuddannelsen.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer i alt 3 år og 10 uger.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse dog træde i stedet for 1. skoleperiode.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Elever, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på 2 år, hvis de har haft mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse. Det faglige udvalg træffer afgørelse efter at have indhentet en udtalelse fra skolen, jf. stk. 3.

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde dispensere fra alders- eller beskæftigelseskravet efter samråd med praktikvirksomheden.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5, stk. 3, inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 9, stk. 3.

Afgørelser efter § 4, jf. § 5, stk. 3, og § 9, stk. 3, skal så vidt muligt være truffet før indgåelse af uddannelsesaftale.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode varer 50 uger. For elever, der indgår uddannelsesaftale efter § 4, kan den samlede skoleundervisning afkortes efter skolens bestemmelse, jf. § 9, stk. 3, jf. § 4, stk. 3. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som vist i figuren og som anført nedenfor: ------------------------------------------------------------------- 1. 2. sk. 3. sk. 4. sk. 5. sk. periode periode periode periode -------------------------------------------------------------------- 20(sk.p) ------- 20 praktik 10 praktik 10 praktik 10 praktik praktik --------------------------------------------------------------------

1. 1. skoleperiode, 20 uger eller praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 30 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 25 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Eventuel resterende praktikuddannelse gennemføres efter 5. skoleperiode.

Uddannelsen afsluttes med eksamen, der gennemføres i forbindelse med den sidste skoleperiode, jf. 28, stk. 2.

For elever med uddannelsesaftale efter § 4 kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioden. Fritagelse for dele af uddannelsen

Det faglige udvalg kan efter en konkret bedømmelse fritage en elev helt eller delvist for praktikuddannelse, hvis eleven har gennemført praktikuddannelse i udlandet.

En elev kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen. Adgangsbegrænsning

Skolen optager elever i uddannelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om optagelse af elever i erhvervsuddannelserne.

Skolen kan dog kun optage elever uden uddannelsesaftale til påbegyndelse af uddannelsens 2. skoleperiode i et omfang, der svarer til en procentdel af det antal elever med uddannelsesaftale, som skolen året før optog i 2. skoleperiode, jf. dog stk. 6.

Undervisningsministeriet fastsætter efter indstilling fra det faglige udvalg og Erhvervsuddannelsesrådet hvert år inden den 31. december den procentsats, som skal gælde for det følgende kalenderår og for alle skoler, der udbyder uddannelsen, jf. dog stk. 6.

Er der flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end der kan optages ifølge stk. 2, træffer skolen afgørelse om, hvem der skal optages, ud fra en vurdering af ansøgerens egnethed for uddannelsen på grundlag af ansøgerens hidtidige uddannelsesforløb og eventuelle beskæftigelse, herunder særlig tilknytning til beskæftigelsesområdet. De elever, som skolen optager efter stk. 2, skal være de ansøgere, som skolen finder bedst egnede til uddannelsen.

Skolen meddeler i sit årlige udbudsmateriale, hvilke nærmere kriterier skolen lægger vægt på ved optagelse af elever uden uddannelsesaftale.

Skoler, der udbyder uddannelsen, og som ikke optog elever i uddannelsen året før, kan optage indtil 10 elever uden uddannelsesaftale.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede veterinærsygeplejerske skal under en dyrlæges ledelse selvstændigt kunne arbejde med veterinær sundhedspleje samt under en dyrlæges ledelse kunne indlede og afslutte veterinær sygepleje på sikker og forsvarlig vis, med hovedvægten lagt på familiedyr (hunde, katte, pelsdyr, gnavere, stuefugle samt krybdyr) og sportsheste. Den uddannede veterinærsygeplejerske skal selvstændigt kunne udføre administrativt arbejde i en dyrlægevirksomhed, der kan være et dyrehospital eller en dyreklinik, og kunne fungere som arbejdsleder og vejleder for elever, kontorpersonale, staldpersonale og eventuelle ufaglærte medhjælpere. Den uddannede veterinærsygeplejerske skal kunne planlægge, udføre og dokumentere laboratoriefagligt arbejde i en dyrlægevirksomhed og varetage den daglige vedligeholdelse og kvalitetskontrol af medicinsk-tekniske apparater og instrumenter. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på

1. at give eleven fornødne generelle og specielle kvalifikationer,

1. at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på,

1. at give eleven forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge sine kvalifikationer,

1. at bidrage til elevens personlige udvikling,

1. at give eleven forudsætninger for at kunne varetage den daglige vedligeholdelse samt kvalitetskontrol af veterinærmedicinsk-tekniske apparater og instrumenter,

1. at give eleven forståelse af samfundet og dets udvikling og arbejdsmarkedsforhold, herunder virksomhedernes og de ansattes rolle i en erhvervs- og samfundsmæssig sammenhæng samt

1. at give eleven en sådan viden om arbejdsmiljø og sikkerhed, at den enkelte får forudsætninger for at tage almindelige forholdsregler og forebygge uheld samt at handle korrekt, hvis uheld indtræffer.

Undervisningen skal indeholde teoretisk og praktisk indlæring og skal give indsigt i veterinærsygeplejerskens arbejdsfunktioner og arbejdsområder.

For elever, der optages efter § 4, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid, jf. § 10, kan fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Uddannelsestiden for det enkelte specialefag kan dog ikke fraviges. Undervisningen skal omfatte valgfag.

Undervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: -------------------------------------------------------------------- Skoleperioder 2. 3. 4. 5. Fag: Grundfag 10,5 4,5 1,1 1,1 -------------------------------------------------------------------- Elektronisk informationssøgning og -behandling x x Kundebetjening x Regnskab x Mikrobiologi og bioteknologi x x Førstehjælp m.v. x Kemi x Psykologi x Erhverv og samfund x Fremmedsprog B x Områdefag 4,7 3,3 5,0 3,6 -------------------------------------------------------------------- Veterinær sygeplejes organisation og mål x Anatomi og fysiologi x x Ernæring, pleje og avl x x Sygdomslære x x Veterinær hospitalshygiejne m.v. x x Laboratorieundersøgelser x x x Lægemiddellære x x Specialefag 1,4 1,4 2,2 3,4 -------------------------------------------------------------------- Veterinær sygeplejelære x x Klinisk undersøgelsesmetodik x x Administration og marketing i dyrlægepraksis x x Valgfag 3,4 0,8 1,7 1,9 -------------------------------------------------------------------- Grundfag

Undervisningen omfatter de grundfag, der er nævnt i skemaet i § 10.

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende undervisningstid for de enkelte grundfag følger reglerne for disse fag. Områdefag

Undervisningen omfatter de områdefag, der er nævnt i skemaet i § 10, med den anførte vejledende undervisningstid og de undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2-8.

Målet med undervisningen i områdefaget den veterinære sygeplejes organisation og mål er, at eleven opnår grundlæggende forståelse for de lovmæssige, organisatoriske og etiske forhold inden for veterinærområdet. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår

1. kendskab til veterinærvæsen og det veterinære arbejde i Danmark samt til myndigheder, institutioner og organisationer med relation til det veterinære område,

1. kendskab til hovedpunkterne i love og bekendtgørelser, der regulerer ansvarsforholdene inden for det veterinære område, herunder dyrebeskyttelse og dyreværn,

1. indsigt i dokumentationskrav ved veterinært arbejde, herunder journaler og journalisering,

1. kendskab til de økonomiske vilkår ved veterinært arbejde, herunder de forskellige former for forsikring af dyr og

1. viden om veterinærsygeplejerskens arbejds- og ansvarsområder samt rettigheder og pligter.

Målet med undervisningen i områdefaget anatomi og fysiologi er, at eleven gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser skal opnå viden om anatomi og fysiologi hos større og mindre husdyr og lære at forstå de grundlæggende principper for såvel forskellige sygdommes forløb og behandling som for pleje af raske dyr. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår viden om

1. almindelig anvendelse af terminologien inden for faget,

1. cellens opbygning og biokemi,

1. forskellige vævsstrukturer og

1. dyrekroppens forskellige organsystemer og deres funktion, herunder inddeling af kroppen i regioner samt organernes topografi.

Målet med undervisningen i områdefaget ernæring, pleje og avl er, gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser, at sætte eleven i stand til at forestå røgt og pleje af raske dyr samt at give vejledning herom. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår viden om

1. næringsstoffer og de forskellige fodermidlers indhold af næringsstoffer,

1. raske dyrs næringsbehov i forskellige aldre,

1. dyrenes normale adfærd og almindelige adfærdsproblemer,

1. de grundlæggende genetiske begreber samt principper for avlsarbejde og

1. færdigheder i røgt og pleje af raske dyr.

Målet med undervisningen i områdefaget sygdomslære er at øge elevens forståelse for tilgrundliggende fysiologiske processers betydning ved forskellige sygdomstilstande samt behandlingen af disse. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår viden om

1. dyrekroppens almene reaktioner på sygdomsårsager, herunder forsvarsmekanismer og immunisering,

1. almindelige organ- og infektionssygdomme samt forgiftninger hos dyr, herunder deres årsag, symptomer, forløb, diagnose, prognose og profylakse og

1. sygdomme, der kan overføres mellem mennesker og dyr, samt anmeldelsespligt ved ondartede smitsomme sygdomme.

Målet med undervisningen i områdefaget veterinær hospitalshygiejne og beskyttelse mod smitte er at give eleven et sådant udvidet kendskab til hygiejniske principper, at eleven formår at anvende principperne og kan forestå infektionsprofylaksen i en dyrlægevirksomhed, herunder rutiner i forbindelse med operationer. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår viden om

Undervisningen omfatter de obligatoriske specialefag, der er nævnt i skemaet i § 10, med den anførte vejledende undervisningstid og de undervisningsmål, der er beskrevet i stk. 2-4.

Målet med undervisningen i specialefaget veterinær sygeplejelære er gennem teoretisk og praktisk undervisning at sætte eleven i stand til selvstændigt at udføre arbejdsopgaver, der vedrører den veterinære sygepleje i en dyrlægevirksomhed. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår

1. indsigt og færdigheder i håndtering og medicinering af dyr,

1. indsigt og færdigheder i selvstændigt at foretage enklere behandlingsteknikker, herunder rensning af ører, øjne, tænder og forhud, tatovering samt tømning af urinblære og analkirtler,

1. dybere indsigt og udvidede færdigheder i forskellige anæstesimetoder samt paratviden om og færdigheder i principper for overvågning af anæsteserede dyrepatienter,

1. paratviden til at kunne erkende komplikationer i forbindelse med anæstesi samt at kunne imødegå disse,

1. bredt kendskab til instrumenter og materialer, der anvendes ved operation, samt til deres vedligeholdelse,

1. indsigt og færdigheder i rutiner vedrørende forberedelser til operationer, assistance under operationer samt postoperativ overvågning og behandling,

1. indsigt og færdigheder i forskellige forbindingsteknikker, herunder anlæggelse af pote-, hoved-, hale- og maveforbinding samt

1. paratviden til at kunne erkende livstruende tilstande hos dyrepatienter, så eleven umiddelbart kan gribe ind med henblik på at foretage førstehjælp samt indlede livsnødvendig behandling.

Målet med undervisningen i specialefaget klinisk undersøgelsesmetodik er gennem praktisk og teoretisk undervisning at sætte eleven i stand til selvstændigt at udføre rutinemæssige undersøgelser samt at forestå kvalitetskontrol og daglig vedligeholdelse af udstyret. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår

1. indsigt og færdigheder i almen klinisk undersøgelsesmetodik med henblik på vurdering af dyrenes sundhedstilstand,

1. indsigt og rutine i anvendelse og vedligeholdelse af udstyr til specielle kliniske undersøgelser, herunder røntgen og elektrokardiografi, samt viden om udstyr til endoskopi og ultralydscanning,

1. viden om sundhedsrisici og strålehygiejne i forbindele med radiologisk arbejde og

1. viden om eliminering af forstyrrelser i driften af udstyr.

Målet med undervisningen i specialefaget administration og marketing i dyrlægepraksis er at uddybe undervisningen i grundfagene kundebetjening og regnskab og derved give eleven færdigheder til selvstændigt at kunne lede den daglige administration i en dyrlægevirksomhed samt aktivt at kunne deltage i virksomhedens klientpleje. Undervisningen skal sikre, at eleven opnår Valgfag

1. viden til selvstændigt at kunne styre et varelager samt udføre klinikkens bogføring, herunder håndtering af debitorregnskab,

1. viden til at kunne foretage ukomplicerede regnskabsanalyser, herunder kommentere afvigelser ved sammenligning af budgetter,

1. kendskab til at kunne efterkomme klienternes ønsker med hensyn til grund- og sekundærydelser og

Undervisningen i valgfag følger hovedbekendtgørelsen. Den vejledende undervisningstid er nævnt i skemaet i § 10. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen. Delmål og øvrige rammer 2. skoleperiode 3. skoleperiode 4. skoleperiode 5. skoleperiode

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven, at give grundlag for udstedelse af skolevejledning og at evaluere undervisningens indhold og metode. Eksamensbeviser

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen eksamensbeviser for de fag, som er afsluttet med eksamen. Hvis et fag ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af den opnåede standpunktskarakter, hvis karakteren ikke fremgår af skolebeviset.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for de fag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde:

1. Karakteren i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved 13-skalaen, jf. § 26.

1. Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, jf. dog stk. 3.

1. Skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning.

Efter sidste skoleperiode i uddannelsen udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 31, ikke er opfyldt. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, hvis uddannelsen ikke er afsluttet ved skoleperiodens afslutning.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning efter 2. skoleperiode kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Eksamen afholdes ved afslutningen af grundfaget, der fremgår af skemaet i § 10.

Skolen giver standpunktskarakterer i de grundfag, der ikke afsluttes med eksamen efter stk. 1.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Ved afslutningen af pågældende områdefag og specialefag, der fremgår af skemaet i § 10, afholder skolen skriftlig eksamen i følgende fag:

1. Den veterinære sygeplejes organisation og mål.

1. Anatomi og fysiologi.

1. Sygdomslære.

1. Lægemiddellære.

1. Veterinær sygeplejelære.

Ved afslutningen af 5. skoleperiode afholder skolen en samlet skriftlig eksamen uden brug af hjælpemidler i områdefag og specialefagene ernæring, pleje og avl, veterinær hospitalshygiejne og beskyttelse mod smitte, klinisk undersøgelsesmetodik, laboratorieundersøgelser og administration og marketing i dyrlægepraksis, samt en mundtlig og en praktisk prøve inden for områdefag og specialefagene veterinær sygeplejelære, klinisk undersøgelsesmetodik og laboratorieundersøgelser.

Eksamensopgaverne tilvejebringes af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

For at eleven kan bestå eksamen, skal de enkelte karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, jf. §§ 27 og 28, være mindst 6. Skolebevis

Når samtlige skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og det faglige udvalg.

Skolerne kan kun udstede skolebevis, når de eksaminer, der er omtalt i §§ 27 og 28, er bestået, jf. § 30.

Skolebeviset skal indeholde

1. betegnelse for uddannelsen (uddannelsen til veterinærsygeplejerske),

1. angivelse af grundfag, områdefag og specialefag, som eleven har gennemført under de enkelte skoleophold, og

1. oplysning om de opnåede karakterer.

Hvis betingelserne for at udstede skolebeviset ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 25, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisning, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, bevis for den gennemførte undervisning. Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis udstedes af det faglige udvalg og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når skolebevis og praktikerklæring er udstedt.

Uddannelsesbeviset påføres ingen karakterer, men oplysning om, at eleven har bestået.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

Samtidig ophæves bekendtgørelse af 13. oktober 1992 om uddannelsen til veterinærsygeplejerske.

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen.

Undervisningsministeriet, den 22. marts 1995, den 22. marts 1995

/Ole Vig Jensen Jette Petersen/