TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overgangsregler for lediges rettigheder og pligter ved ikrafttræden af lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEK nr 191 af 23/03/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, som ved lovens ikrafttræden befinder sig i delperiode 1 eller delperiode 2, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud som er afgivet eller påbegyndt før 1. april 1995

§ 2

Ledige, der før lovens ikrafttræden har påbegyndt eller har fået afgivet et konkret tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan gennemføre aktiviteten efter de hidtidige regler.

Stk. 2

Ledige i delperiode 1, der inden den 1. april 1995 har aftalt med en arbejdsgiver at påbegynde et selvfundent jobtræningsforløb, kan gennemføre forløbet efter de hidtidige regler, såfremt Arbejdsformidlingen har modtaget oplysning herom inden den 30. april 1995. Jobtræningsforløbet skal være påbegyndt inden den 1. juli 1995.

Stk. 3

Når en ledig i delperiode 2 er ophørt i et tilbud, jf. stk. 1, er den pågældende omfattet af retten til tilbud i op til fuld tid, jf. §§ 4-6. Overgangsregler vedrørende lediges rettigheder og pligter i delperiode 2

§ 3

Ledige medlemmer under 60 år har i hele delperiode 2 pligt til tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspoltik.

§ 4

Ledige medlemmer, der den 31. december 1995 er under 60 år og samme dato har mere end 1 års ledighed i delperiode 2, skal senest denne dato være i tilbud i op til fuld tid i den resterende del af perioden, jf. § 33, stk. 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 5

Ledige medlemmer, der den 31. december 1996 er under 60 år og samme dato har mere end 6 måneders ledighed i delperiode 2, skal senest denne dato være i tilbud i op til fuld tid i den resterende del af perioden, jf. § 33, stk. 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 6

Ledige medlemmer i delperiode 2, der den 1. juli 1997 er under 60 år, skal senest denne dato være i tilbud i op til fuld tid i den resterende del af perioden, jf. § 33, stk. 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 7

Retten til tilbud efter §§ 4-6 ophører, når den ledige fylder 60 år.

§ 8

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelse efter § 2 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis afgørelsen fastholdes.

Stk. 2

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 1085 af 21. december 1994 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsættes: Personkreds


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 23. marts 1995, den 23. marts 1995

/Preben Buchholt Hanne Rathsach/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995