Bekendtgørelse om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Bekendtgørelsen omfatter følgende grunduddannelser:

1. En 4-årig musiklæreruddannelse inden for klassisk musik med mulighed for at udbygge uddannelsen med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse eller en 1-årig diplomuddannelse inden for det instrumentale/vokale hovedfag, jf. § 6.

1. En 4-årig musiklæreruddannelse inden for rytmisk musik med mulighed for at udbygge uddannelsen med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse eller en 1-årig diplomuddannelse inden for et af hovedfagene, jf. § 7.

1. Andre 4-årige musiklæreruddannelser inden for musikteoretiske fag eller særlige musikpædagoggiske fag eventuelt kombineret med et instrument eller sang, jf. § 8 og § 9. Uddannelsen kan udbygges med en 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse.

1. En 4-årig musiklæreruddannelse inden for rytmisk musik og bevægelse, jf. § 10.

1. En 4-årig almen musiklærer uddannelse, jf. § 11.

1. En 5-årig diplomuddannelse som kirkemusiker, jf. § 12.

1. En 5-årig diplomuddannelse som komponist, jf. § 13.

1. En 5-årig diplomuddannelse som musikerperformer, jf. § 14.

1. En 5-årig diplomuddannelse som rytmisk musiker/sanger, jf. § 15.

1. En 5-årig diplomuddannelse som orkestermusiker, jf. § 16.

Bekendtgørelsen omfatter følgende overbygningsuddannelser:

1. En 2-årig solistuddannelse, jf. § 17.

1. En 2-årig specialuddannelse for pianister, jf. § 18.

1. En 2-årig komponistuddannelse, jf. § 19.

1. En 3-eller 4-årig dirigentuddannelse, jf. § 20.

1. En 3-eller 4-årig operauddannelse på Operaakademiet, jf. § 21.

Konservatoriernes musikpædagogiske uddannelser giver færdigheder til at undervise på følgende niveauer:

1. begynderniveau, dvs. undervisning af elever uden instrumentale/vokale færdigheder.

1. mellemniveau, dvs. undervisning af elever med musikalske forudsætninger og instrumentale/vokale færdigheder.

1. videregående niveau, dvs. undervisning af elever med omfattende og indgående musikalske og instrumentale/vokale færdigheder.

Optagelse

Optagelse

Der afholdes optagelsesprøve til grunduddannelserne og overbygningsuddannelserne, jf. dog stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet efter en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Der kan desuden tages hensyn til konservatoriets muligheder for en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter og stemmer til sammenspil og til musiklivets behov.

Optagelse til overbygningsuddannelsen som komponist sker på grundlag af en skriftlig ansøgning og bedømmelse af indsendte kompositioner.

Studerende, som har bestået en diplomuddannelse eller har tilsvarende kvalifikationer, kan optages på en overbygningsuddannelse.

Optagelsesprøven i hovedfag bedømmes af rektor eller en af rektor udpeget stedfortræder samt efter konservatoriets afgørelse enten af en intern fagcensor og en ekstern censor eller af to interne fagcensorer og to eksterne censorer. Interne censorer udpeges af konservatoriet blandt konservatoriets lærere. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet for en 3-årig periode efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab.

Optagelsesprøven i andre fag bedømmes af to interne censorer.

Optagelsesprøven til Operaakademiet bedømmes af forstanderen ved Operaakademiet, en fagcensor udpeget blandt Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums lærere, en fagcensor udpeget blandt de lærere, der på Det Kongelige Teater er tilknyttet Operaakademiet samt 2 eksterne censorer. De eksterne censorer er for en 3-årig periode beskikket af Kulturministeriet efter indstilling fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Kongelige Teater i fællesskab (Operaakademirådet).

Den optagelsessøgende kan kun indstille sig til optagelse på et konservatorium til det kommende studieår.

Konservatoriet/Operaakademirådet fastsætter nærmere regler om optagelsesprocedurer. Reglerne sendes til Kulturministeriet til orientering.

Reglerne skal omfatte:

a) adgangsgrundlag, herunder eventuelle alderskriterier,

b) optagelsestal,

c) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

d) dispensation- og klageadgang,

e) bedømmelse.

Indhold

Indhold

Den 4-årige musiklæreruddannelse inden for klassisk musik har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og undervise i musik. Den studerende skal opnå undervisningsfærdighed med henblik på at kunne undervise på begynder- og mellemniveau i hovedfaget og på begynderniveau i tilvalgsfaget, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Instrumentalt eller vokalt hovedfag.

1. Tilvalgsfag.

1. Musikpædagogik, herunder praktik, hovedfag.

1. Instrumentalt/vokalt sammenspil.

1. Supplerende fag.

Studerende, som efter konservatoriets vurdering har de nødvendige forudsætninger, kan efter bestået musiklærereksamen fortsætte i hovedfaget enten på

1. En 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse, som har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og undervise på videregående niveau eller på

1. En 1-årige diplomuddannelse, som har til formål at udvikle den studerendes kunstneriske og praktiske færdigheder med henblik på solistisk og ensemblemæssig virksomhed.

Konservatoriet kan tillade, at særligt talentfulde instrumentalister/sangere kan gennemføre en 5-årig diplomuddannelse uden pædagogiske fag med særlig vægt på det instrumentale eller vokale hovedfag. Kulturministeriet fastsætter antallet af tilladelser.

Uddannelsen kan udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium.

Den 4-årige musiklæreruddannelse inden for rytmisk musik har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og undervise i musik. Den studerende skal opnå undervisningsfærdighed med henblik på at kunne undervise på begynder- og mellemniveau i hovedfagene, jf. stk. 2, nr. 1. og 2.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Instrumentalt eller vokalt hovedfag.

1. Sammenspil og sammenspilsledelse, hovedfag.

1. Musikpædagogik, herunder praktik, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Studerende, som efter konservatoriets vurdering har de nødvendige forudsætninger, kan efter bestået musiklærereksamen fortsætte i et af hovedfagene enten på

1. En 1-årig musikpædagogisk diplomuddannelse, som har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og undervise på videregående niveau eller på

1. En 1-årig diplomuddannelse, som har til formål at udvikle den studerendes kunstneriske og praktiske færdigheder med henblik på solistisk og ensemblemæssig virksomhed.

Konservatoriet kan tillade, at særligt talentfulde instrumentalister/sangere kan gennemføre en 5-årig diplomuddannelse uden pædagogiske fag med særlig vægt på det instrumentale eller vokale hovedfag. Kulturministeriet fastsætter antallet af tilladelser.

Uddannelsen kan udbydes ved Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.

Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke for Rytmisk Musikkonservatorium, jf. § 15.

De 4-årige musiklæreruddannelser inden for musikteoretiske fag har til formål at kvalificere den studerende til at undervise i musikteoretiske fag samt eventuelt at udøve kunstnerisk virksomhed. Den studerende skal opnå undervisningsfærdighed med henblik på at kunne undervise på begynder- og mellemniveau i hovedfagene.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Musikteori som hovedfag i kombination med musikhistorie, komposition eller et instrumentalt/vokalt hovedfag.

1. Musikpædagogik, herunder praktik, hovedfag.

1. Eventuelt sammenspil.

1. Supplerende fag.

Studerende, som konservatoriet vurderer har de nødvendige forudsætninger, kan efter bestået musiklærereksamen fortsætte på den 1-årige musikpædagogiske diplomuddannelse i hovedfagene, som har til formål at kvalificere den studerende til at udføre pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde eller udøve kunsterisk virksomhed samt undervise på videregående niveau.

Uddannelsen kan udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium.

De 4-årige musiklæreruddannelser med særlig vægt på musikpædagogiske fag eventuelt kombineret med et instrument eller sang har til formål at kvalificere den studerende til at undervise i musik samt eventuelt at udøve kunstnerisk virksomhed. Den studerende skal opnå undervisningsfærdighed med henblik på at kunne undervise i hovedfagene på begynder- og mellemniveau og det eventuelle tilvalgsfag på begynderniveau.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Elementær musikopdragelse, hørelære eller kor- og ensembleledelse som hovedfag eventuelt kombineret med instrument eller sang som hovedfag.

1. Et eventuelt tilvalgsfag.

1. Musikpædagogik, herunder praktik, hovedfag.

1. Eventuelt sammenspil.

1. Supplerende fag.

Studerende, som konservatoriet vurderer har de nødvendige forudsætninger, kan efter bestået musiklærereksamen fortsætte på den 1-årige musikpædagogiske diplomuddannelse i hovedfagene, som har til formål at kvalificere den studerende til at udføre pædagogisk udviklingsarbejde og/eller udøve kunstnerisk virksomhed samt undervise på videregående niveau.

Uddannelsen kan udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium.

Den 4-årige musiklæreruddannelse inden for rytmisk musik og bevægelse har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og undervise i rytmisk musik og bevægelse. Den studerende skal opnå undervisningsfærdighed med henblik på at kunne undervise på begynder- og mellemniveau i hovedfagene, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 3.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Sang, dans og spil, hovedfag.

1. Sammenspil og sammenspilsledelse, hovedfag.

1. Instrument eller sang, hovedfag.

1. Musikpædagogik, herunder praktik, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Uddannelsen udbydes ved Det Jyske Musikkonservatorium og kan udbydes ved Rytmisk Musikkonservatorium.

Den 4-årige almene musiklæreruddannelse har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og undervise i musik. Den studerende skal opnå undervisningsfærdighed med henblik på at kunne undervise på begynder- og mellemniveau i hovedfagene, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 3 og på begynderniveau i det fag, der er nævnt i stk. 2, nr. 4.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Elementær musikopdragelse, hovedfag.

1. Korledelse, hovedfag.

1. Ensembleledelse, hovedfag.

1. Instrument eller sang.

1. Musikpædagogik, herunder praktik, hovedfag.

1. Instrumentalt/vokalt sammenspil.

1. Supplerende fag.

Uddannelsen kan udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium.

Den 5-årige diplomuddannelse som kirkemusiker har til formål at kvalificere den studerende til at udøve kunstnerisk virksomhed og virke som organist og korleder.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Orgel, hovedfag.

1. Korledelse, hovedfag.

1. Musikteori, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Studerende med diplomeksamen i kirkemusik kan tidligst 3 år efter afsluttet eksamen udbygge uddannelsen med et særligt tilrettelagt 1-årigt kursus i musikpædagogik. Konservatoriet træffer afgørelse om optagelse på grundlag af en skriftlig ansøgning.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium.

Den 5-årige diplomuddannelse i komposition har til formål at kvalificere den studerende til at virke som komponist.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Komposition, hovedfag.

1. Musikteori.

1. Supplerende fag.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

Den 5-årige diplomuddannelse som musikerperformer har til formål at kvalificere den studerende til solistisk og ensemblemæssig virksomhed inden for de klassiske genrer med særlig vægt på formidling af ny og nyere kompositionsmusik.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Instrumentalt eller vokalt hovedfag.

1. Kammermusik, ensemble og sinfonietta, hovedfag.

1. Musikteater og kropsfag.

1. Supplerende fag.

Uddannelsen udbydes ved Det Fynske Musikkonservatorium.

Den 5-årige diplomuddannelse som rytmisk musiker/sanger har til formål at kvalificere den studerende til at udøve solistisk og ensemblemæssig virksomhed inden for rytmisk musik.

Konservatoriet kan tillade at uddannelsen afsluttes som rytmisk musiker/sanger efter 4 år med mulighed for senere optagelse på en 1-årig diplomuddannelse.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Instrumentalt/vokalt hovedfag.

1. Samspil og ensemble, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Uddannelsen udbydes ved Rytmisk Musikkonservatorium.

Den 5-årige diplomuddannelse som orkestermusiker har til formål at kvalificere den studerende til solistisk og kammermusikalsk virksomhed og til at virke som musiker i symfoniorkestre og lignende.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Instrumentalt hovedfag.

1. Orkesterskole og kammermusik, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Der kan kun optages studerende på uddannelsen, der har et orkesterinstrument som hovedfag.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium. Overbygningsuddannelser

Den 2-årige solistuddannelse har til formål at kvalificere den studerende til at virke som solist på højeste kunstneriske niveau.

Uddannelsen indeholder et instrumentalt eller vokalt hovedfag.

Uddannelsen afsluttes med en debutkoncert.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

Den 2-årige specialuddannelse for pianister har til formål at kvalificere den studerende til at virke som repetitør, akkompagnatør og kammermusiker på højeste kunstneriske niveau.

Uddannelsen indeholder følgende hovedfag: 2 af fagene repetition, akkompagnement og kammermusik i kombination.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

Den 2-årige komponistuddannelse har til formål at kvalificere den studerende til at virke som komponist på højeste kunstneriske niveau.

Uddannelsen indeholder hovedfaget komposition.

Uddannelsen afsluttes med en offentlig fremførelse af nogle af den studerendes værker.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatoiurm.

Den 3-årige dirigentuddannelse inden for orkester- eller kordirektion har til formål at kvalificere den studerende til at virke som dirigent på højeste kunstneriske niveau.

Uddannelsen indholder følgende hovedområder:

1. Orkesterdirektion eller kordirektion, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Særligt talentfulde studerende kan efter konservatoriets afgørelse få tildelt yderligere 1 års undervisning.

Den 3-årige uddannelse afsluttes med en dirigenteksamen og den 4-årige uddannelse afsluttes med en debutkoncert.

Uddannelsen udbydes ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Den 3-årige operauddannelse har til formål at kvalificere den studerende til at virke som operasanger på højeste kunstneriske niveau.

Uddannelsen indeholder følgende hovedområder:

1. Sang, hovedfag.

1. Musikdramatik, hovedfag.

1. Supplerende fag.

Særligt talentfulde studerende kan efter Operaakademiets afgørelse få tildelt yderligere 1 års undervisning.

Uddannelsen ved Operaakademiet afsluttes med en afgangseksamen.

Uddannelsen udbydes ved Operaakademiet. Uddannelsernes tilrettelæggelse

Konservatoriet/Operaakademiet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i en studieordning. Studieordningen sendes til Kulturministeriet til orientering.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

a) formål, indhold og progression for de enkelte fag,

b) tidsmæssigt omfang af fag, projektøvelser mv. og deres placering i studieforløbet,

c) pensum og undervisningsformer,

d) eksaminer og prøver, herunder antal, form og placering i uddannelsen,

e) fordeling mellem prøver med ekstern og intern censur,

f) fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakter, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået, samt

g) fag som ikke evalueres ved prøve, jf. § 23, stk. 3.

Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse.

Bedømmelse

Bedømmelse

Der skal afholdes prøver med intern eller ekstern censur i mindst et hovedfag senest 2 år efter optagelsen på grunduddannelsen (delprøve) og prøver med ekstern censur i hovedfagene ved afslutningen af uddannelsen (afgangseksamen).

For at kunne fortsætte uddannelsen er det en betingelse, at delprøver, jf. stk. 1, er bestået.

Studieelementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Ved konservatorierne bedømmes prøver med intern censur af prorektor eller en af prorektor udpeget stedfortræder og/eller af den studerendes lærer i faget og en fagcensor, der er udpeget af konservatoriet blandt konservatoriets lærere i faget. Såfremt en fagcensor ikke kan udpeges blandt fagets lærere, kan en anden lærer ved konservatoriet eller en ekstern fagcensor udpeges.

Ved konservatorierne bedømmes prøver med ekstern censur af prorektor eller en af prorektor udpeget stedfortræder, den studerendes lærer i faget og en ekstern fagcensor, der er beskikket af Kulturministeriet for en 3-årig periode efter indstilling af konservatorierne i fællesskab.

Ved Operaakademiet bedømmes prøver med intern censur af forstanderen ved akademiet, en fagcensor udpeget blandt Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums lærere samt en fagcensor udpeget blandt de lærere, der på Det Kongelige Teater er tilknyttet Operaakademiet.

Ved Operaakademiet bedømmes prøver med ekstern censur af forstanderen ved Operaakademiet, en fagcensor udpeget blandt Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums lærere, en fagcensor udpeget blandt de lærer, der på Det Kongelige Teater er tilknyttet Operaakademiet samt en ekstern censor, der er beskikket af Kulturministeriet for en 3-årig periode efter indstilling fra Operaakademirådet. Ved afgangseksamen fra Operaakademiet kan den studerendes lærere ikke være blandt fagcensorerne.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der sker en individuel bedømmelse af den studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Gruppeprøver skal muliggøre en individuel bedømmelse.

Skriftlige gruppeopgaver skal udformes således, at en individuel bedømmelse er mulig.

For at bestå uddannelserne kræves:

1. at den studerende mindst har opnået karakteren 03 ved alle karaktergivende bedømmelser efter 13-skalaen,

1. at den studerende har opnået et gennemsnitligt eksamensresultat af alle karakterbedømte afsluttende fag i henhold til studieordningen på mindst 6,0, uden oprunding,

1. at enkeltprøver, der bedømmes ved bestået/ikke bestået, er bestået, og

1. at der for fag, hvor der ikke afholdes prøve, foreligger dokumentation for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, jf. § 23, stk. 3.

Eksamensresultatet af uddannelsen beregnes som gennemsnittet af alle karakterbedømte fag efter regler fastsat i studieordningen.

Det kan bestemmes i studieordningen, at prøver skal bestås hver for sig.

Karaktergivning efter denne bekendtgørelse fastsættes efter reglerne i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 1990.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Konservatoriet/Operaakademiet kan tillade indstilling fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende som indstiller sig til en intern prøve for 3. og 4. gang, kan forlange, at der medvirker en ekstern censor, som er beskikket af Kulturministeriet efter indstilling fra konservatorierne i fællesskab eller Operaakademirådet.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Konservatoriet/Operaakademiet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver. Beviset skal indeholde en beskrivelse af den konkrete uddannelse med redegørelse for dens faglige sammensætning.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få dokumentation for beståede prøver.

Konservatoriet/Operaakademiet kan godkende, at gennemførte studieenheder eller dele heraf fra dansk eller udenlandsk institution træder i stedet for studieenheder eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Konservatoriet/Operaakademiet udgiver og ajourfører en studievejledning om uddannelserne. Studievejledningen skal indeholde en bredere bekrivelse af uddannelserne mv., en praktisk vejledning for de studerende og oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.

Klager over konservatoriets eller Operaakademiets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til henholdsvis konservatoriet eller Operaakademirådet.

Afgørelser i henhold til stk. 1, som vedrører retlige spørgsmål om en studerendes retsstilling, kan indbringes for Kulturministeriet.

Fristen for indgivelse af klager i henhold til stk. 1 og stk. 2 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Der gælder særlige regler for klager over eksamen.

Samtlige eksaminer ved konservatoriet kan efter ansøgning aflægges af privatister, dvs. eksaminander, der ikke de sidste 3 år har været eller er indskrevet som studerende ved et af konservatorierne eller Operaakademiet.

Konservatoriet kan pålægge privatisten at betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med eksamen.

Det er ikke muligt at indstille sig som privatist til Operaakademiets afgangseksamen.

Konservatoriet kan udbyde kortere efteruddannelseskurser til imødekommelse af musiklivets behov.

Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når særlige forhold taler herfor. Ikrafttræden mv.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 156 af 7. marts 1990, som ændret ved bekendtgørelse nr. 589 af 15. august 1990 om studie- og eksamensordning ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jydske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium ophæves.

Konservatoriet/Operaakademiet fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på uddannelser efter de hidtidige regler og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler, dog således at censorordningerne efter denne bekendtgørelse finder anvendelse.

Kulturministeriet, den 23. marts 1995, den 23. marts 1995

/Jytte Hilden Hanne Møller/