Bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er af kortere varighed end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen.

Uger, hvori der kun skal ske fradrag for bierhverv, er alene omfattet af bekendtgørelsens § 2, § 3, § 4, § 8, samt § 17.

Ved bierhverv forstås beskæftigelse, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Et medlem, der alene har fradrag for bierhverv, kan få supplerende dagpenge med sin individuelle dagpengesats.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden fastsættes som gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpenge. Foreligger der ikke en periode, der har kunnet danne grundlag for en dagpengeberegning, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer.

Ved ændring af forsikringskategori i løbet af en uge regnes ændringen, i forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge, fra starten af den efterfølgende uge.

Når et medlems faktiske arbejdstid i en uge ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.

Medlemmets nettoindtægt ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler kan fradrages indtægten før skatteberegning.

Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i dagpengene på baggrund af det faktiske antal timer, der er medgået til arbejdets udførelse. Når indtægten kendes, skal der foretages omregning efter stk. 1 og stk. 2.

Hvis medlemmets arbejde ikke har medført indtægter, foretages fradrag på baggrund af det faktiske antal timer, der er medgået til arbejdets udførelse. For fuldtidsforsikrede kan fradrag for hver arbejdsdag maksimalt udgøre 7,4 timer. For deltidsforsikrede kan fradraget for hver arbejdsdag maksimalt udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

For et fuldtidsforsikret medlem, der enten har arbejde på fast nedsat arbejdstid eller i turnusordning, bortfalder retten til supplerende dagpenge, når medlemmet har fået supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Et fuldtidsforsikret medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsningen i stk. 1, hvis medlemmet

1. er beskæftiget hos forskellige arbejdsgivere som midlertidig medhjælper, og ansættelsen sker fra dag til dag, eller

1. er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fastansat, eller

1. kan hjemsendes i henhold til overenskomst eller faglig kutyme på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, eller

1. i perioden frem til udgangen af 1995 modtager supplerende dagpenge i delperiode 2 (arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2).

Et medlem anses, jf. stk. 2, nr. 1, for at arbejde hos forskellige arbejdsgivere, hvis arbejdsgiveren kun forekommer een gang inden for 13 uger.

Arbejdsløshedskassen skal orientere medlemmerne, forinden de mister retten til supplerende dagpenge i henhold til stk. 1.

Til et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan der udbetales supplerende dagpenge, såfremt beskæftigelsen i den pågældende uge ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i stk. 1.

Et medlem, som har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 5, stk. 1, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratræden, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. § 5, stk. 1.

Når et deltidsforsikret medlem har fået supplerende dagpenge i 13 uger inden for 12 måneder, og medlemmet i disse uger efter aftale har arbejdet mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 3, stk. 2, men dog mindst 15 timer, kan medlemmet ikke få supplerende dagpenge i efterfølgende uger, hvor medlemmet har arbejdet mindst 15 timer. Medlemmet kan igen få supplerende dagpenge, når medlemmet har haft 13 ugers arbejde med mindst samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledigheden.

I 13-ugers-perioden indgår ikke uger, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge til medlemmet udelukkende skyldes vejrlig eller hjemsendelse i forbindelse med materialemangel.

Et medlem, der arbejder periodevist, f.eks. hver anden uge, skal have beregnet en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Hvis medlemmets arbejdstid i en uge herefter udgør mindst 15 timer pr. uge, indgår hver af disse uger i 13-ugers-perioden.

Belægning af dagpengekort

Belægning af dagpengekort

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen.

Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, er ikke omfattet af stk. 2.

Inden for områder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der udarbejdes særlige retningslinier for belægningen af dagpengekortet.

Et fuldtidsforsikret medlem, hvis faktiske arbejdstid i en uge ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, herunder hvis medlemmet er provisionslønnet, uden at en skriftlig aftale med arbejdsgiveren fastlægger beskæftigelsens tidsmæssige omfang, skal have dagpengekortet belagt med minimum 7,4 timer for hver arbejdsdag, hvis kassen efter en vurdering af arbejdets art finder, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig.

Et deltidsforsikret medlem, hvis faktiske arbejdstid i en uge ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, herunder hvis medlemmet er provisionslønnet, uden at en skriftlig aftale med arbejdsgiveren fastlægger beskæftigelsens tidsmæssige omfang, skal have dagpengekortet for hver arbejdsdag belagt med minimum et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 3, stk. 2, hvis kassen efter en vurdering af arbejdets art finder, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig.

Hvis et fuldtidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 7,4 timer, skal dagpengekortet alene belægges med det omregnede timetal.

Hvis et deltidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 1/5 af den ugentlige arbejdstid før ledigheden, skal dagpengekortet alene belægges med det omregnede timetal.

Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag (teknisk belægning), bl.a. når medlemmet

1. er syg,

1. holder fri for egen regning,

1. i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, eller

1. ikke er dagpengeberettiget på grund af en almindelig karantæne eller fordi den pågældende er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1 eller § 54 (karensperiode).

Et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet i de i stk. 1 nævnte situationer for hver dag med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 3, stk. 2 (teknisk belægning).

Inden for områder, hvor der i henhold til en overenskomst arbejdes mere end 5 dage pr. uge, kan der - såfremt arbejdsløshedskassen kan godtgøre, at der er behov herfor - udarbejdes særlige regler om belægning af dagpengekort samt mindsteudbetaling.

Et fuldtidsforsikret medlem, der holder egen optjent ferie, ferie med feriedagpenge eller overgår til/udtræder af efterlønsordningen, skal have dagpengekortet belagt med 7,4 timer pr. dag.

Et deltidsforsikret medlems dagpengekort skal i de i stk. 1, nævnte situationer belægges for hver dag med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 3, stk. 2.

Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet for 1. og 2. ledighedsdag belægges med 6,6 timer (teknisk belægning).

Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grundlag af ledighed på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,3 timer.

Et medlem, der har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre det antal timer, der er udbetalt dagpengegodtgørelse for, samt et »G« ud for 1. og 2. ledighedsdag.

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling og har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre et »B« ud for 1. og 2. ledighedsdag, i forbindelse med at medlemmet begynder arbejdsfordelingen.

Dagpengesats

Dagpengesats

Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld sædvanlig arbejdstid, reduceres medlemmets dagpenge med 1/2% pr. arbejdstime/løntime, der overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet, såfremt det for fuldtidsforsikrede overstiger 80% af det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 nævnte beløb. For deltidsforsikrede sker der kun en reduktion, hvis beløbet overstiger 80% af det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 70 omhandlede beløb.

Antallet af timer, der skal danne baggrund for reduktionen, afrundes til det nærmeste hele timetal.

Et medlem, der alene har fradrag i dagpengene for andet end beskæftigelse ved lønarbejde, kan få supplerende dagpenge med sin individuelle dagpengesats.

Begrænsninger af dagpengeretten

Begrænsninger af dagpengeretten

Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb svarende til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

En arbejdsløshedskasse må kun udbetale dagpenge til et medlem for 1. og 2. ledighedsdag, når arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse er bortfaldet, og medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge.

Vejrlig eller materialemangel

Vejrlig eller materialemangel

Et medlem, der i henhold til en overenskomst eller faglig kutyme hjemsendes på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, kan kun få dagpenge ved hjemsendelsen, hvis medlemmet ikke har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden og betingelserne i stk. 2 og 3, er opfyldt.

Medlemmet skal på dagpengekortet ud for hver af de ledige dage anføre et »V«, hvis hjemsendelsen skyldes vejrmæssige forhold, og et »M«, hvis hjemsendelsen skyldes materialemangel. Herudover skal medlemmet ud for hver af de ledige dage påføre dagpengekortet det antal timer, som medlemmet eventuelt måtte have arbejdet eller have fået udbetalt løn for som ventetid.

Arbejdsgiveren eller den, som han har bemyndiget dertil, skal attestere i rubrikken »arbejdsgiverens navn og adresse« ud for hver af de ledige dage, der skyldes vejrlig eller materialemangel, at der ikke har kunnet arbejdes på disse dage.

Arbejdsfordeling

Arbejdsfordeling

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsfordelingen opfylder følgende betingelser:

1. Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at undgå afskedigelser.

1. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til Arbejdsformidlingen senest 1 uge før den planlagte ikrafttræden, hvis arbejdsfordelingen ikke forventes at ville strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil have været arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

1. Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over den i nr. 2, nævnte periode, skal arbejdsfordelingen - for så vidt angår den overskydende periode - godkendes af Arbejdsmarkedsrådet. Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før arbejdsfordelingens eller forlængelsens ikrafttræden. Arbejdsmarkedsrådets afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende arbejdsløshedskasse(r) senest 1 uge før arbejdsfordelingens planlagte ikrafttræden.

1. Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage, og nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge. Der kan dog også etableres fordelingsordninger, hvor 1 uges ledighed efterfølges af 1 uge med fuld beskæftigelse.

1. Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed i virksomheden.

1. Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesattest for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, således at det enkelte medlem uden varsel kan fratræde med henblik på at overtage anden beskæftigelse med en længere arbejdstid.

Arbejdsmarkedsrådet kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelingsordninger end de i stk. 1, nr. 5, nævnte, når parterne er enige herom, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Retten til supplerende dagpenge for de medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, bortfalder i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter § 20, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

Et medlem har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt, jf. § 1, stk. 1.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. april 1995.

Er en begrundet anmodning om at få fastlagt særlige regler om belægning af dagpengekort og mindsteudbetaling, jf. § 11, skriftligt forelagt direktoratet inden 1. november 1993, kan kassen, også efter den 27. september 1993 og indtil direktoratets afgørelse foreligger, fortsætte med at administrere i overensstemmelse med de hidtidige regler.

Samtidig ophæves følgende bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse nr. 825 af 14. oktober 1993 om udbetaling af supplerende dagpenge.

1. Bekendtgørelse nr. 1163 af 23. december 1993 om ændring af bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.

1. Bekendtgørelse nr. 645 af 8. juli 1994 om ændring af bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.