TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om DSB Busser A/S

DanmarkdocType.LOVH1995

Transportministeriet

LOV nr 232 af 04/04/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab med DSB som ejer og med en aktiekapital ved stiftelsen på 65 mio. kr. Stk. 2. Selskabets navn er DSB Busser A/S. Stk. 3. Aktiekapitalen tegnes ved indskydelse af DSB's busvirksomhed omfattende DSB's busmateriel og de af DSB ejede bygninger, grunde og løsøre, der alene anvendes i forbindelse med buskørsel.

selskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. DSB Busser A/S's formål er på et forretningsmæssigt grundlag at drive busvirksomhed. Selskabet kan tillige drive anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med busvirksomheden. Stk. 2. Selskabet kan drive virksomheden i helt eller delvis ejede datterselskaber, i samarbejde med andre virksomheder og under andre navne.

selskab
§ 3

§ 3. For DSB Busser A/S gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.

selskab
§ 4

§ 4. Trafikministeren bemyndiges til at sælge op til 25 pct. af aktierne i DSB Busser A/S. Der kan tegnes medarbejderaktier.

§ 5

§ 5. DSB Busser A/S overtager driften af den buskørsel, der udføres af DSB's busvirksomhed, og indtræder i samtlige DSB's rettigheder og forpligtelser vedrørende busvirksomhed med undtagelse af de forpligtelser, der påhviler staten i medfør af § 6, stk. 3 og 5.

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. De statstjenestemænd, der ved DSB Busser A/S' overtagelse af busdriften gør tjeneste ved DSB's busvirksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i DSB Busser A/S med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten, ligesom selskabet i forhold til DSB er forpligtet til at beskæftige disse. Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, at de inden for en periode på 2 år fra overtagelsen af busdriften kan overgå til ansættelse i selskabet. Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse i selskabet efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen. Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af busdriften staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren. Stk. 5. Til de tjenestemænd, som selskabet ansætter efter stk. 2 med ret til tjenestemandspension, afholder staten udgiften til pension mod, at selskabet løbende indbetaler pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, de pågældende optjener under selskabsansættelsen. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren. Stk. 6. De tjenestemænd, der udlånes til selskabet, deltager på lige fod med selskabets medarbejdere ved valg af medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til denne, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

ansættelseselskab
§ 7

§ 7. Sagsakterne vedrørende omdannelse af DSB's busvirksomhed til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

selskab
§ 8

§ 8. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Trafikministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 5. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet i Auderød, den 4. april 1995, den 4. april 1995 Kronprins /FREDERIK Jan Trøjborg/

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
11. september 2002