Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Regnskab, revision, tilsyn, placeringsregler, repræsentantskab)
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 252 af 19/04/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, affattes således: »Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3, 2. Efter »Kapitel IV Ydelser ved dødsfald« indsættes som ny underoverskrift før § 11: »Ægtefælleydelse«. 3. Før § 11 a indsættes som ny underoverskrift: »Børneydelse«. 4. Før § 12 indsættes som ny underoverskrift: »Overgangsydelse«. 5. Før § 13 indsættes som ny underoverskrift: »Kapitaliseret ægtefællepension m.v.« 6. I § 17 a, stk. 3, udgår ordene »samt om klage over afgørelser om udbetaling. Der kan herunder fastsættes regler om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed«. 7. Kapitel VI affattes således: a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe, b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer, c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.«
(Stk. 3)
§ 2. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. juni 1994, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: »5) ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede,» Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8. 2. I § 2, stk. 1, nr. 5, udgår ordene »arbejdsformidling og«. 3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9: »9) ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.« 4. § 4, stk. 1, affattes således: »Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.« 5. § 6, stk. 2-6, ophæves, og i stedet indsættes:
- obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,
- børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
- realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,
- tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,
- grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,
- lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,
- udlån til kommuner til arealerhvervelse,
- udlån til andelsselskaber,
- andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,
- andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
- aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
- grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
- kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,
- aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling,
- unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-14. Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.
(Stk. 10)
Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen. Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv. Stk. 6. Højst 35 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 9-15, jf. dog § 6 a, stk. 6 og 8. Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13. Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 14. Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 15, og per debitor højst 1 pct. Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.« 6. Efter § 6 indsættes:
(Stk. 3)
§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995. Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april 1995. Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts, jf. § 1, nr. 24.
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser
(Stk. 2)
§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner. Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.
(Stk. 2)
§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte forsikringsplan. Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner. Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister efter § 4 a.« 8. § 21, stk. 2 og 3, affattes således: » Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening. 2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger. 1 efter indstilling af finansministeren. 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark. 1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening. 1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab. 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark. 3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark. 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.« 9. § 21, stk. 5, affattes således: » Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.« 10. § 21, stk. 6, ophæves. 11. § 23, stk. 1, affattes således: »Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25: 3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening. 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab. 1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger. 1 efter indstilling af finansministeren. 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark. 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner. 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.« 12. § 23, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.« 13. I § 23, stk. 4, udgår ordene », litra d«. 14. Efter § 24 indsættes: » § 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.
(Stk. 4)
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold. § 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forsikringsplan. Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte aktuarmæssige opgørelse. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.« 15. § 25 affattes således: » § 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen. Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i Stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.« 16. Efter § 25 indsættes: »Kapitel VII a Årsregnskab og revision«. 17. § 25 a affattes således: » § 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning. Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber. Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.
(Stk. 4)
Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.« 18. Efter § 25 a indsættes i kapitel VII a: » § 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab. Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning. Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar. Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet. Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver. § 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede. Stk. 3. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab. Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. § 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet. Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem. Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet. Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.
(Stk. 5)
Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.« 19. § 26, stk. 2-7, ophæves, og i stedet indsættes: » Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver: 1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A, 2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union, 3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed, 4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, 5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, 6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering, 7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, 8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A, 9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A, 10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6, 11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A, 12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund samt forskning og udvikling, 13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12. Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling. Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, Stk. 4. Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive børsmæglervirksomhed.
(Stk. 6)
Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter Stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen. Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter Stk. 4. Stk. 8. Højst 35 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9. Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11. Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12. Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct. Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.« 20. Efter § 26 indsættes i kapitel VIII: » § 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct. Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet. Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct. Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i
(Stk. 10)
Stk. 1. Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3. Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2. Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7, 10 og 11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3. Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.« 21. Kapitel IX affattes således:
Tilsyn
Tilsyn
(Stk. 2)
§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren. § 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a. Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a. § 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed. § 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren. Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om indberetningens indhold. § 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.« 22. I § 30, stk. 2, indsættes efter »arbejdsskadeforsikringer«: », arbejdsløshedskasser«. 23. I § 32, stk. 2, ændres »og § 264 b« til: »jf. § 152 e«. 24. § 42 affattes således: » § 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.« »§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct. Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet. Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct. Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1. Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 9, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3. Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1 og 2. Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3. Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.« 7. I § 7 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.« 8. Kapitel 5 affattes således:
(Stk. 2)
Regnskab, revision og tilsyn
Regnskab, revision og tilsyn
(Stk. 8)
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed. Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning. Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber. Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet. Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen. § 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven. Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelsen af årsregnskabet. Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab. Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning. Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse. Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet. Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter regler for værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.
(Stk. 2)
§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Stk. 2. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede. Stk. 3. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Stk. 4. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab. Stk. 5. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. § 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet. Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem. § 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse. Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.
(Stk. 6)
§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a. Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed. Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold. Stk. 4. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren. Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Stk. 6. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
Givet på Christiansborg Slot, den 19. april 1995, den 19. april 1995 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. april 2003