Bekendtgørelse om satellittjenester (*
BEK nr 265 af 21/04/1995
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter vilkårene for etablering og drift af satellitnet og satellitteletjenester, i det følgende under et benævnt satellittjenester.
Tele Danmark A/S' etablering og drift af satellittjenester som led i udbud af tjenester omfattet af selskabets koncession er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
§ 2
Ved et satellitnet forstås en konfiguration af to eller flere satellitjordstationer, der kommunikerer indbyrdes via satellit. Et satellitnet består som minimum af en radiokommunikationsforbindelse fra en satellitjordstation til en satellit (opsending) og en radiokommunikationsforbindelse fra en satellit til en satellitjordstation (nedtagning).
Ved en satellitteletjeneste forstås telekommunikation (f.eks. tale, tekst, video eller data), der fremføres via et satellitnet, jf. dog § 1, stk. 2.
Ved satellitjordstationer forstås udstyr, som kan anvendes til at sende eller modtage eller til både at sende og modtage radiokommunikationssignaler, som fremføres via satellit. Satellitjordstationer, der er bestemt til at blive anvendt som en del af det offentlige telenet, er ikke omfattet af bekendtgørelsen.
Ved rumsegmentkapacitet forstås satellitbaseret transmissionskapacitet, der anvendes til kommunikation med satellitjordstationer eller med andre satellitter.
Ved det offentlige telenet forstås den offentlige faste telekommunikationsinfrastruktur, dvs. såvel det offentlige koblede telefoninet som faste kredsløb, herunder internationale faste kredsløb.
Ved det offentlige koblede telefoninet forstås det net, som i Danmark stilles til rådighed af Tele Danmark A/S med henblik på udbud af en offentlig telefonitjeneste.
Ved et fast kredsløb forstås en transmissionsvej, som er stillet til rådighed af Tele Danmark A/S, og som er fast etableret mellem to eller flere monopolskillepunkter.
Ved et internationalt fast kredsløb forstås en transmissionsvej, som er stillet til rådighed - helt eller delvis - af Tele Danmark A/S, og som er fast etableret mellem to eller flere monopolskillepunkter, og hvor mindst et monopolskillepunkt er placeret i Danmark (eksklusive Færøerne og Grønland), og hvor et eller flere monopolskillepunkter ligger uden for Danmark.
Ved et monopolskillepunkt forstås den grænseflade i telenettet, hvor teleterminaludstyr eller interne net tilsluttes det offentlige telenet.
Ved tjenesteudbyderen forstås den, der er anmeldt som udbyder af en satellittjeneste, jf. § 3, stk. 1.
Uanset definitionen i stk. 1 finder bekendtgørelsen anvendelse på satellittjenester, der alene består i opsending eller nedtagning.
Satellittjenester, som er omfattet af § 1, kan etableres og drives af enhver på de i §§ 3-6 nævnte vilkår. Anmeldelse og vilkår
§ 3
Etablering og drift af satellittjenester må kun ske, hvis der er indgivet en gyldig anmeldelse til Telestyrelsen, jf. § 4.
Etablering og drift af et satellitnet må endvidere kun ske, hvis
- oprettelse og drift af de satellitjordstationer, der indgår i satellitnettet, sker under iagttagelse af bestemmelserne herom fastsat i medfør af lov om radiokommunikation, og
- der, forinden satellitnettet idriftsættes, foreligger aftale om anvendelse af rumsegmentkapacitet.
§ 4
Anmeldelsen, jf. § 3, stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
- tjenesteudbyderens navn, adresse og telefonnummer,
- registreringsnummer, hvis tjenesteudbyderen er et aktie- eller anpartsselskab, og
- oplysning om, hvorvidt satellittjenesten er bestemt til at blive tilsluttet det offentlige telenet, samt i bekræftende fald angivelse af telefonnummer og de eventuelle faste kredsløb, der anvendes i tjenesten.
Anmeldelsen er kun gyldig, hvis de oplysninger, tjenesteudbyderen har meddelt, til enhver tid er fuldstændige og korrekte. Hvis der indtræder ændringer af de forhold, der er givet meddelelse om i henhold til stk. 1, skal tjenesteudbyderen straks give meddelelse herom til Telestyrelsen.
Anmeldelse i henhold til stk. 1-2 og meddelelse om ændringer i henhold til stk. 2 sker ved benyttelse af et skema, som er udarbejdet af Telestyrelsen.
Anmeldelsesskemaet rekvireres hos Telestyrelsen og returneres i udfyldt og underskrevet stand til Telestyrelsen. Telestyrelsen registrerer de anmeldte satellittjenester. Registret er offentligt tilgængeligt.
§ 5
Tjenesteudbyderen skal på forespørgsel over for enhver oplyse de vilkår, herunder hvilken kvalitet samt hvilke takster og leveringstider, der gælder for tjenesten.
Hvis tjenesteudbyderen stiller krav til satellitjordstationer eller andet udstyr som betingelse for brug af satellittjenesten, skal disse krav være offentligt tilgængelige, objektive og ikke-diskriminerende.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder kun, hvis satellittjenesten udbydes til andre.
§ 6
Hvis en satellitteletjeneste udbydes til andre, må tjenesteudbyderen og dennes ansatte ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger om andres brug af tjenesten eller om indholdet heraf, som de får kendskab til i forbindelse med udbud af tjenesten i henhold til denne bekendtgørelse. Tjenesteudbyderen skal tillige træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplysningerne ikke er tilgængelige for uvedkommende.
Stk. 1 gælder også i de tilfælde, hvor en udbyder af en satellitteletjeneste har valgt - helt eller delvis - at lade andre tjenesteudbydere stå for udbudet af tjenesten. Klager og sanktioner
§ 7
Klager over overtrædelser af bestemmelserne i § 3, § 5, stk. 1 og 2, og § 6, stk. 1, rettes til Telestyrelsen.
§ 8
Etableres eller drives en satellittjeneste i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Telestyrelsen give tjenesteudbyderen påbud om at foretage de fornødne ændringer.
§ 9
Hvis et satellitnet er tilsluttet det offentlige telenet, eller en satellitteletjeneste anvender et satellitnet, der er tilsluttet det offentlige telenet, kan Telestyrelsen pålægge Tele Danmark A/S at afbryde for satellitnettets adgang til det offentlige telenet, hvis
- et påbud givet efter § 8 ikke efterkommes, eller
- hvis der ikke foreligger en gyldig anmeldelse af satellittjenesten, jf. § 3, stk. 1.
Er der sket afbrydelse efter stk. 1 kan der reetableres adgang til det offentlige telenet, hvis tjenesteudbyderen foretager de fornødne ændringer for at bringe udbudet af satellittjenesten i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen. Gebyrer
§ 10
Til dækning af de omkostninger, der er forbundet med administrationen af bekendtgørelsen, opkræver Telestyrelsen hos tjenesteudbyderne gebyrer for registrering af og tilsyn med anmeldelser, jf. § 3, stk. 1, og § 4. Gebyrerne fastsættes af Forskningsministeriet. Straffebestemmelser
§ 11
Med bøde straffes den, der
- etablerer og driver en satellittjeneste i strid med § 3,
- overtræder § 5, stk. 1 og 2, eller § 6, stk. 1, eller
- ikke efterkommer et påbud givet i medfør af § 8.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. Ikrafttræden
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1995.
Bekendtgørelse nr. 686 af 20. juli 1994 om satellitnet og -tjenester med henblik på nyhedsindsamling ophæves.
Tilladelser udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse til oprettelse og drift af satellitnet og -tjenester med henblik på nyhedsindsamling bortfalder. De satellittjenester, der er omfattet af sådanne tilladelser, vil herefter blive betragtet som værende anmeldt i overensstemmelse med denne bekendtgørelses § 3, stk. 1, jf. § 4, og vil kunne forblive i drift efter reglerne i denne bekendtgørelse.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 3, §§ 3, 9 a og 10 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, fastsættes: Anvendelse og definitioner
Forskningsministeriet, den 21. april 1995, den 21. april 1995
/Frank Jensen Mogens Ritsholm/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995