Bekendtgørelse om fjerkrækontrol

Tidligst 72 timer før levering til fjerkræslagteri skal kyllinger, høns og kalkuner underkastes kontrol af Veterinærdirektoratet i oprindelsesbesætningen (AM-kontrol). Herfra undtages dog besætninger, der leverer mindre end 20.000 høns eller kyllinger, eller 10.000 kalkuner pr. år.

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1.

AM-kontrollen skal omfatte forhold, der er af betydning for den veterinære bedømmelse af flokken, heriblandt især

1. anvendelsen af lægemidler og fodertilsætningsstoffer m.m., herunder at tilbageholdelsestider er overholdt,

1. forekomst af zoonoser samt

1. forekomst af øjensynligt syge eller stærkt tilsmudsede dyr.

Undersøgelsen skal foregå ved tilstrækkeligt dagslys eller kunstig belysning, der kan sidestilles hermed.

I forbindelse med AM-kontrollen skal dyrlægen vejlede producenten om forhold af betydning for sygdomsproblemer i besætningen.

Som led i kontrollen kan materiale udtages og indsendes til laboratoriemæssig undersøgelse.

Ejeren eller dennes repræsentant skal til embedsdyrlægen (AM-dyrlægen) afgive de af Veterinærdirektoratet specificerede produktionsdata.

Transportmidler, kasser, vogne m.m. skal inden afhentningen af slagtedyr til fjerkræslagterierne være renset og desinficeret.

Fjerkræ, der ikke er underkastet AM-kontrol, jf. § 2, eller hvor der er gået mere end 24 timer siden AM-kontrol, skal undersøges inden 24 timer efter dets ankomst til slagteriet. Denne undersøgelse skal gentages umiddelbart før slagtning, hvis der er gået mere end 24 timer siden det levende syn på slagteriet.

Hvis der fra en producent leveres et hold fjerkræ, der indeholder særligt mange syge dyr, eller som må antages at have været i kontrakt med dyr, der lider af alvorlige smitsomme sygdomme på en sådan måde, at disse sygdomme kan være overført til det pågældende hold fjerkræ, skal holdet slagtes som det sidste på dagen og adskilt fra de øvrige slagtninger. I disse tilfælde kan embedsdyrlægen forlange holdet exviscereret og om nødvendigt slagtehastigheden nedsat. Tomgangsperiode

Før hver indsættelse af nyt fjerkræ i huse, hvor der har været fjerkræ med Salmonella enteritidis eller Samonella typhimurium, skal AM-dyrlægen udtage prøver til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium til kontrol af, at den nødvendige rengøring har fundet sted.

Såfremt der ved denne undersøgelse konstateres positive prøver af ovennævnte serotyper, skal der efter den nærmest påfølgende rotation etableres en tomgangsperiode på mindst 14 dage, hvor der skal foretages ekstraordinær rengøring og desinfektion samt grundig udluftning og tørring af pågældende huse. Undersøgelse efter slagtningen

Undersøgelse efter slagtningen skal omfatte følgende:

1. Udvendig kontrol (benkontrol), herunder frasortering af slagtekroppe, der viser tegn på sygdom eller beskadigelse.

1. Kontrol på udtagningslinien (exviscerationslinien) af slagtekroppe med tilhørende organer, der såfremt disse udviser tegn på sygdom eller beskadigelse, skal frasorteres.

Den udvendige kontrol (benkontrol) varetages af veterinærkontrollen. Frasortering kan dog foretages med bistand af slagteripersonalet.

Kontrollen på udtagningslinien (exviscerationslinien) varetages af veterinærkontrollen. Frasortering på udtagningslinien kan dog foretages af slagteripersonale under overvågning af veterinærkontrollen.

Kasserede dyr skal hurtigst muligt fjernes fra slagtelokalerne på en hygiejnisk forsvarlig måde.

Ved lidelser, der kræver nærmere undersøgelse, skal dyrekroppen tilbageholdes.

Veterinærkontrollen afgør, om de frasorterede kroppe og organer kan godkendes til menneskeføde eller skal kasseres.

Undersøgelsen skal foregå ved en lysintensitet på kontrolpladserne på mindst 540 Lux.

Slagteriet skal i det omfang, embedsdyrlægen finder det nødvendigt, stille slagteripersonale til rådighed til de i § 9 nævnte opgaver.

Slagteripersonalets bistand til veterinærkontrollen sker under ansvar overfor embedsdyrlægen, der for virksomhedens regning skal oplære og godkende personalet. Straf, ikrafttræden m.m.

Udgifter, der er forbundet med de i bekendtgørelsen omhandlede undersøgelser, herunder AM-kontrol og laboratoriemæssige undersøgelse af udtagne prøver, afholdes af virksomheden i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om udgifter ved offentlig kontrol med kød m.m.

Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, §§ 3, 4 eller 6, § 7, stk. 2, § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, eller tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 2.

Straffen kan, jf. § 27, stk. 3, i kødloven, stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1. voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. § 27, stk. 4, i kødloven og § 16 i zoonoseloven. For overtrædelse, der begås af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar i henhold til samme bestemmelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1995, idet § 1, stk. 1, dog først har virkning for høns fra 15. november 1995.

Bekendtgørelse nr. 140 af 5. marts 1991 om fjerkrækontrol ophæves.

pre_paragraph I medfør af §§ 2, 12 og 15, § 19, stk. 1, § 20, § 24, stk. 1, og § 27, stk. 3, i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød, §§ 3 og 4, § 5, stk. 1, §§ 9 og 10 og § 15, stk. 2, i lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser og efter bemyndigelse fra landbrugs- og fiskeriministeren fastsættes: Undersøgelse før slagtningen