Bekendtgørelse om uddannelsen til ejendomsmægler og kursus i ejendomsvurdering

Formålet med ejendomsmægleruddannelsen er at give deltagerne teoretisk undervisning, der i forbindelse med praktisk kendskab til ejendomsformidling, opfylder de uddannelsesmæssige krav for at blive optaget i registret over ejendomsmæglere i henhold til lov om omsætning af fast ejendom.

Deltageren kan vælge at gennemføre en samlet uddannelse til ejendomsmægler eller at gennemføre et enkelt fag. Tilmelding og optagelse finder sted for hvert fag.

Skolen optager ansøgere i overensstemmelse med reglerne om adgangsbetingelser i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

Ejendomsmægleruddannelsen omfatter undervisningsfagene ejendomsjura og ejendomshandel.

Undervisningen i ejendomshandel forudsætter, at deltageren har bestået prøven i ejendomsjura, eller har tilsvarende forkundskaber. For deltagere, der gennemfører en samlet uddannelse, skal prøven i ejendomsjura være bestået højst 5 år før prøven i ejendomshandel.

Der er knyttet studiekredsarbejde til faget ejendomshandel, jf. §§ 4 - 6.

Hvert fag har normalt et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltageren på 25 pct. af et arbejdsår.

Undervisningen tilrettelægges på grundlag af en forudsætning om, at deltageren har eller under uddannelsen erhverver de nødvendige praktiske forudsætninger for optagelse i Ejendomsmæglerregistret, jf. § 1, stk. 1.

I studiekredsarbejdet i ejendomshandel udføres et selvstændigt arbejde af den enkelte deltager. Deltageren udfærdiger en rapport på baggrund af studiekredsarbejdet.

Formålet med studiekredsarbejdet er at sikre dybere indlæring af væsentlige dele af fagets stofområde samt at træne deltagerne i

1. systematisk problemformulering og -behandling,

1. indsamling og analyse af kildemateriale og

1. systematisk skriftlig og mundtlig fremstilling.

Studiekredsarbejdet udføres som gruppearbejde eller individuelt efter skolens bestemmelse. Studiekredsemner tildeles af læreren i samråd med deltagerne. Det skal fremgå, hvilken del af en grupperapport den enkelte er ansvarlig for.

Skolen afgør, hvornår i undervisningsåret studiekredsarbejdet skal finde sted, og hvornår rapporten skal afleveres.

Inden læreren træffer den endelige afgørelse af, om rapporten kan godkendes, skal den forelægges for de øvrige deltagere i undervisningen.

Efter forelæggelsen afgiver læreren sin begrundede bedømmelse af de individuelle præstationer i rapporten i formen »godkendes« eller »indstilles ikke godkendt«. Afgørelsen »ikke godkendt« træffes af skolens ledelse.

Skolen kan fritage for studiekredsarbejde, når deltageren har udført et arbejde, som efter skolens vurdering kan sidestilles med studiekredsarbejdet.

Undervisningen afsluttes med følgende prøver: 1 skriftlig prøve, der varer 6,5 timer. 1 skriftlig prøve, der varer 6,5 timer, og en mundtlig prøve, der varer ca. 20 minutter.

1. Ejendomsjura

1. Ejendomshandel

Det er en betingelse for at deltage i prøverne i ejendomshandel, at studiekredsarbejdet er godkendt, jf. dog § 6 og § 8.

Studiekredsarbejdet kan efter eksaminandens valg inddrages i den mundtlige eksamination.

I ejendomshandel har selvstuderende adgang til eksamen, når de inden en af skolen fastsat frist afleverer et arbejde, som efter skolens vurdering kan sidestilles med studiekredsarbejde i faget.

Eksamensbevis for den teoretiske del af uddannelsen udstedes, når prøverne i ejendomsjura og ejendomshandel er bestået, jf. § 20. Kursus i ejendomsvurdering

Formålet med kursus i ejendomsvurdering er, at deltagerne gennem teoretisk undervisning får detaljeret viden om enhver form for vurdering og syns- og skønsforretninger inden for ejendomsområdet.

Kursus har normalt et omfang svarende til en normeret arbejdstid for deltageren på 25 pct. af et arbejdsår.

Skolen optager ansøgere i overensstemmelse med reglerne om adgangsbetingelser i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

Undervisningen i ejendomsvurdering afsluttes med en skriftlig prøve, der varer 6,5 timer.

Eksamensbevis udstedes, når prøven er bestået, jf. § 20. Fælles regler om undervisningen

Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen.

Skolerne påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring. Fælles regler om eksamen

Prøverne afholdes normalt to gange årligt. For så vidt angår prøvernes afvikling gælder reglerne i bilag 5.

For eksamen gælder i øvrigt bekendtgørelsen om eksamensordningen ved handelsskolernes eksaminer.

Skolen kan fritage for prøve, hvis deltageren kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for faget.

Undervisningsministeriet fastsætter tidspunktet for afholdelse af de skriftlige prøver. Skolen fastsætter tidspunktet for den mundtlige prøve.

Når en deltager godtgør at være forhindret i at møde til eller i at fuldføre en prøve på grund af sygdom eller af anden tvingende grund, tillader skolen den pågældende at aflægge prøven på et senere tidspunkt, sygeeksamen. Tidspunktet for sygeeksamen fastsættes som anført i stk. 1. Under tilsvarende betingelser kan skolen fastsætte ny frist for aflevering af studiekredsrapport, jf. § 5, stk. 2.

Bedømmelsen foretages af vedkommende lærer og en censor.

Ved bedømmelsen af deltagernes præstationer anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelsen om karaktergivning.

For at bestå en prøve kræves mindst karakteren 6.

Deltageren kan højst 3 gange deltage i samme prøve, jf. dog § 24. Prøver, hvori der er opnået karakteren 6 eller derover, kan ikke tages om.

Karakteren for hver præstation fastsættes således: Censor og lærer giver hver en karakter. Hvis karaktererne er forskellige, og censor og lærer ikke bliver enige om eksamenskarakteren ved forhandling, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal på karakterskalaen, afrundes til den nærmeste karakter. Ligger gennemsnitstallet midt mellem to karakterer, afrundes der opad, hvis censor har givet den højeste karakter, og nedad, hvis censor har givet den laveste karakter. Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

Censors og eksaminators notater, drøftelser m.v. til brug for bedømmelsen er hemmelige.

Skolen udsteder beviser for beståede prøver og bevis for den samlede uddannelse.

Undervisningsministeriet nedsætter et antal opgavekommissioner med en formand udpeget af ministeriet. Kommissionernes medlemmer beskikkes normalt for 3 år. Ingen kan beskikkes ud over det fyldte 70. år.

Opgavekommissionerne sørger for, at der udarbejdes skriftlige opgaver til eksamen.

Censorer beskikkes af Undervisningsministeriet eller udpeges af skolen efter meddelelse herom fra ministeriet. Censorer udpeget af skolen skal godkendes af ministeriet.

Ingen kan virke som censor efter det fyldte 70. år.

Censorerne skal

1. påse, at prøverne opfylder kravene i reglerne om de pågældende fag,

1. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

1. medvirke til og påse, at deltagerne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Finder censor, at kravene efter stk. 3 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen. Skolen videresender indberetningen til ministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller fra ministeriet indberetning om eksamensafvikling og eksamensresultater. Klageadgang m.v.

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Klagen indgives til skolen senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

For uddannelsen og kurset gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 548 af 20. juli 1990 om ejendomsmæglerkursus og kursus i ejendomsvurdering.

Endvidere ophæves følgende skrivelser m.v.:

1. Skrivelse af 30. oktober 1975 om omcensur ved handelsskolernes statskontrollerede prøver.

1. Læreplan af januar 1980 for faget Ejendomsvurdering.

1. Læreplan af 24. maj 1985 for faget Ejendomshandel ved ejendomsmæglerkursus.

1. Læreplan af 24. maj 1985 for faget Lovgivning om fast ejendom ved ejendomsmæglerkursus.

1. Læreplan af 24. maj 1985 for faget Ejendomsomsætningens retsregler ved ejendomsmæglerkursus.

1. Læreplan af 7. august 1990 for faget Ejendomsjura ved ejendomsmæglerkursus.

1. Regler af 17. august 1990, ll-725, for ejendomsmæglerkursus m.v.

1. Regler af 29. november 1990 om eksamensafvikling og hjælpemidler til prøverne ved merkonomkursus, teknonomkursus og ejendomsmæglerkursus m.v. gældende fra 1. august 1990.

1. Skrivelse af 14. januar 1991 om rettelse til Regler om eksamensafvikling og hjælpemidler til prøverne ved merkonomkursus, teknonomkursus og ejendomsmæglerkursus m.v. gældende fra 1. august 1990.

1. Skrivelse af 3. maj 1991, I-451, om eksamensafvikling og hjælpemidler til prøverne ved merkonomkursus, teknonomkursus og ejendomsmæglerkursus m.v.

Personer, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, fortsætter uddannelsen efter nærværende bekendtgørelse.

Personer, der har bestået merkonomfaget virksomhedsorganisation senest i 1991, har adgang til uddannelsen på lige fod med personer, der har bestået nationaløkonomi, jf. § 2.

Personer, der inden den 1. november 1991 har bestået prøverne i fagene lovgivning om fast ejendom og ejendomsomsætningens retsregler efter de hidtidige regler, har adgang til undervisningen i faget ejendomshandel på lige fod med personer, der har bestået ejendomsjura, jf. § 3, stk. 2.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 7, og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. fastsættes: Ejendomsmægleruddannelsen

Undervisningsministeriet, den 3. maj 1995, den 3. maj 1995

/Ole Vig Jensen Gunvor Kiil/

Bilag 1

Bekendtgørelse om uddannelsen til ejendomsmægler og kursus i ejendomsvurdering3. maj 1995

BILAGSFORTEGNELSE

Fagplan af 7. august 1990 for EJENDOMSJURA ved

ejendomsmægleruddannelsen Bilag 2

Fagplan af 24. maj 1988 for EJENDOMSHANDEL ved

Bilag 2

Bekendtgørelse om uddannelsen til ejendomsmægler og kursus i ejendomsvurdering3. maj 1995

Fagplan for faget EJENDOMSJURA ved ejendomsmægleruddannelsen.

Omfang

Svarende til en normeret arbejdstid for den studerende på 25 % af et arbejdsår.

Formål

Det er fagets formål at give deltagerne et grundlæggende kendskab til centrale juridiske problemstillinger vedrørende de retsregler, der har betydning for fast ejendom.

Indhold og omfang Vejledende vægt i pct. 1. Fast ejendom 10 2. Boliglovgivning 23 3. Beskatningslovgivning 15 4. Reguleringslovgivning 10 5. Landbrugslovgivning 5 6. Retsplejelovgivning 10 7. Overdragelse af fast ejendom over landegrænser 2 8. Gældsbreve 15 9. Løsøre 10 ------------------------------------------------------------------- I alt 100 pct. -------------------------------------------------------------------

Indlæringsdybder

A. Deltageren skal være orienteret om emnet.

B. Deltageren skal have opnået forståelse af og kendskab til emnet.

C. Deltageren skal have opnået indsigt i og dybere kendskab til emnet og kunne anvende sin viden i afvigende kombinationer.

Indhold

Undervisningen indledes med en gennemgang af erhvervelse af fast ejendom og tinglysning. Herefter fortsætter undervisningen i områderne boliglovgivning, beskatningslovgivning, reguleringslovgivning, landbrugslovgivning, tvangsauktioner, gældsbreve og løsøre. Lovstoffet belyses ved brug af praktiske eksempler og ved gennemgang af enkelte domme og afgørelser.

Indlærings- dybde 1. Fast ejendom 1.1. Begreb C 1.2. Tinglysning C 1.2.1. Adkomstformer 1.3. Servitutter C 1.4. Hævd B 1.5. Samejeforhold C 1.5.1. Ægtefæller 1.5.2. Samlivsforhold 1.5.3. Egentligt sameje 1.5.4. Arv og skifte 1.6. Mangler C 1.6.1. Hæveadgang 1.6.2. Erstatning 1.6.3. Forholdsmæssigt afslag 2. Boliglovgivning 2.1. Lejelovene C 2.1.1. Begreb 2.1.2. Uregulerede områder 2.1.3. Regulerede områder 2.1.4. Erhvervslejelovgivning 2.2. Ejerlejlighedslovene C 2.3. Andelsboliger og andre boligfællesskaber C 3. Beskatningslovgivning 3.1. Vurdering af fast ejendom C 3.2. Værdi af egen bolig C 3.3. Beskatning ved afståelse af fast ejendom C 3.3.1. Almindelig og særlig indkomst 3.3.2. Afskrivning på bygning og løsøre 3.4. Frigørelsesafgift B 3.5. Stempellov og andre offentlige afgifter C 4. Reguleringslovgivning 4.1. Matrikulering A 4.2. BBR registerlov A 4.3. Lands-, regions- og kommuneplanlægning A 4.4. Zonelove C 4.5. Byggelov og bygningsforhold B 4.6. Brandsikring A 4.7. Lov om sommerhuse og campering C 4.8. Parcelsalgslov B 4.9. Tilbudspligt C 4.10. Miljølovgivning C 4.11. Vejlovgivning A 4.12. Hegnslov B 4.13. Udstykningslovgivning B 4.14. Bygnings- og naturfredningslovgivning C 5. Landbrugslovgivning 5.1. Landbrugspligt, herunder regler for erhvervelse af landbrugsejendom C 5.2. Sammenlægning og nedlægning af landbrugsejendomme C 6. Retsplejeloven 6.1. Retsplejelovens regler om tvangsauktion C 7. Overdragelse af fast ejendom over landegrænser 7.1. Udlændinges køb og leje af fast ejendom C 8. Gældsbreve 8.1. Simple gældsbreve C 8.1.1. Indsigelser 8.1.2. Rettigheder 8.1.3. Legitimation 8.2. Omsætningsgældsbreve C 8.2.1. Indsigelser 8.2.2. Rettigheder 8.2.3. Legitimation 8.3. Pantebreve C 8.3.1. Forskellige typer pantebreve 8.3.2. Tinglysning 8.3.3. Beskatning 8.3.4. Misligeholdelse 8.3.4.1. Opsigelser 8.3.4.2. Tvangsauktioner 8.3.5. Panterettens ophør 9. Løsøre 9.1. Begreb C 9.2. Tinglysning C 9.2.1. Løsørepant 9.2.2. TL § 37 9.2.3. TL § 38 9.3. Køb, herunder ejendomsforbehold C 9.4. Leje, herunder leasing og forpagtning C