TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om klassifikation og anvendelse af visse mindre motordrevne køretøjer som motorredskaber (minitruck)

BEK nr 296 af 09/05/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Et motordrevet køretøj betegnes som en minitruck og klassificeres som et motorredskab, jf. færdselslovens § 2, nr. 14, når følgende krav er opfyldt:

  1. Køretøjet skal være forsynet med 3 eller flere hjul,
  1. Køretøjets egenvægt må ikke overstige 750 kg. For el-drevne køretøjer medregnes batterier ikke i egenvægten.
  1. Køretøjet skal ved en ladflade eller lignende være indrettet til godsbefordring.
  1. Køretøjet må ikke være indrettet til transport af mere end en person foruden føreren.
  1. Køretøjet skal være konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og må kun med væsentlig konstruktiv ændring kunne ændres til større hastighed.
  1. Køretøjet skal i øvrigt opfylde bestemmelserne om indretning og udstyr for motorredskaber.

Anvendelse af minitruck samt påhængsvogne hertil

Anvendelse af minitruck samt påhængsvogne hertil

§ 2

Minitruck må anvendes på private fællesveje og private veje, der er åbne for almindelig færdsel, jf. færdselslovens § 1. På offentlige veje, jf. § 1 i lov om offentlige veje, må minitruck kun anvendes i ubetydeligt omfang såsom ved passage eller krydsning af vejene, jf, dog stk. 2.

Stk. 2

Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen tillade, at el-drevne minitruck, der er registreret og forsynet med nummerplade, kan anvendes på gågader og gågadelignende områder samt i forbindelse med til- og frakørsel hertil. I tilladelsen fastlægges den rute, der skal anvendes. De nævnte myndigheder kan kræve, at ruten kun benyttes på bestemte dage eller på bestemte tider af døgnet.

Stk. 3

Minitruck, der anvendes efter stk. 2, skal også uden for lygtetændingstiden være forsynet med lygter.

Stk. 4

Minitruck, der anvendes efter stk. 2, må kun tilkobles en påhængsvogn eller et påhængssredskab. Påhængsvognen skal være registreret og forsynet med nummerplade.

§ 3

På minitruck må højst transporteres en person foruden føreren.

§ 4

Påhængsvogne efter minitruck må benyttes til almindelig godstransport.

Straf og ikrafttræden

Straf og ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1995.

Stk. 2

Samtidig ophæves Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. juni 1979 om klassifikation af visse mindre motordrevne køretøjer som motorredskab (minitrucks),

§ 5

Overtrædelse af §§ 2-4 straffes med bøde.

Stk. 2

Efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, straffes den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 2, stk. 2, eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 2 og 3.


Trafikministeriet, den 9. maj 1995, den 9. maj 1995

/Jan Trøjborg Vibeke R. von Stemann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995