TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

BEK nr 30 af 16/01/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter medlemmer, der alene eller sammen med andre udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Stk. 2

Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, som ikke mere end midlertidigt udøves i væsentligt omfang. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden ikke er forsikringsgrundlag for medlemmet.

Stk. 3

Et medlem, der har udøvet den selvstændige virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang, er kun omfattet af denne bekendtgørelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 5 i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Dagpengeret

§ 2

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Medlemmet skal give kassen oplysninger om bl.a.:

a) arten og omfanget af virksomheden,

b) ansat arbejdskraft,

c) medlemmets egen og eventuel ægtefælles/medejers arbejdsindsats, og eventuel fast arbejdsdeling ægtefællerne/medejerne imellem, og

d) virksomhedens omsætning og indtjening.

Stk. 2

Vurderingen efter stk. 1 skal ske på grundlag af den samlede beskæftigelse i virksomheden, medmindre en del af arbejdet udføres af ansat arbejdskraft eller ægtefælle/medejere, og der er fast arbejdsdeling.

Stk. 3

Dagpengeretten er endvidere betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Stk. 4

Et medlem, der har haft lønarbejde i fuldt normalt omfang i mindst 26 uger umiddelbart forud for ledigheden og samtidig har udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan umiddelbart anses for at opfylde stk. 3, så længe virksomheden under ledighed videreføres i samme eller mindre omfang.

Stk. 5

Medlemmet skal meddele kassen, hvis der sker ændringer i virksomhedens drift og/eller omfang.

§ 3

For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til en periode på sammenlagt 52 uger indenfor for 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5 og § 11.

Stk. 2

Et medlem, der påbegynder selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er først omfattet af begrænsningen i stk. 1 et år efter virksomhedens påbegyndelse. Er der i en periode inden for det seneste år før virksomhedens påbegyndelse eller genetablering udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, afkortet et-års-perioden efter 1. punktum med en tilsvarende periode.

Stk. 3

Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode efter stk. 1, hvis medlemmet opfylder arbejdskravet i lovens § 53, stk. 5, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

§ 4

Undtaget fra dagpengebegrænsningen i § 3 er en landbruger, der har sin bopæl på landbruget, såfremt

  1. landejendommens grundværdi (kontantværdi) androg mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige vurdering,
  1. der på jorden ikke dyrkes andet end korn og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller kartofler,
  1. eventuelt husdyrhold i alt væsentligt er til eget forbrug, og
  1. eventuel fredskov på ejendommen er på højst 5 hektar.
Stk. 2

Ejendommens samlede grundværdi er afgørende for, om medlemmet er omfattet af det almindelige arbejdskrav, hvadenten medlemmet eller ægtefællen ejer ejendommen alene eller sammen med andre. Ved dokumenteret bortforpagtning af ejendommens jord til andre end medlemmets ægtefælle, samlever eller umyndige børn kan medlemmet bringe grundværdien af ejendommen ned under beløbsgrænsen i stk. 1.

Stk. 3

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan godkende en højere beløbsgrænse end i stk. 1 i tilfælde, hvor en landejendom er beliggende i et område, der er udlagt til bymæssige formål eller til sommerhusbebyggelse.

§ 5

Undtaget fra dagpengebegrænsningen i § 3 er et medlem, der udøver følgende former for virksomhed: Fradrag i dagpengene

  1. Virksomhed, som ikke udøves regelmæssigt og mere end midlertidigt, medmindre der er tale om indledning til en mere varig udøvelse af virksomhed.
  1. Indsøfiskeri, hvis det personlige arbejde forbundet med fiskeriet er af ringe omfang.
  1. Biavl med højst 15 bistader.
  1. Drift af udlejningsejendom med op til 10 lejemål, når medlemmet selv bor i ejendommen og kun i mindre omfang personligt udfører administration, småreparationer og viceværtfunktioner.
  1. Underordnet deltagelse af ringe omfang i ægtefællens virksomhed, når deltagelsen ikke har indflydelse på virksomhedens drift.
  1. Fredskov på højst 5 hektar, der er beliggende på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl.

§ 6

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpengene. Der skal ske fradrag for den faktiske tid, medlemmet har forbrugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Stk. 2

Medlemmet skal påføre den faktiske tid, jf. stk. 1, på dagpengekortet. Et medlem, der som et led i virksomhedsudøvelsen har animalsk produktion, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 påføre mindst 1/2 time om dagen på dagpengekortet, medmindre driften af den animalske produktion varetages af ansat arbejdskraft, bortset fra ægtefællen/samleveren eller umyndige børn. Ophør

§ 7

Et medlem kan anses for at være ophørt med at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når medlemmet skriftligt og på tro og love erklærer, at virksomheden er lukket eller afhændet til andre end ægtefællen, samleveren eller umyndige børn. Medlemmet skal fremlægge dokumentation for afmeldelse af eventuel momsregistrering af virksomheden. Kassen kan om nødvendigt indhente yderligere dokumentation for ophøret.

Stk. 2

Ophøret kan endvidere anerkendes, når medlemmet fremlægger dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre end ægtefællen, samleveren eller umyndige børn.

Stk. 3

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, eller fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder i forbindelse med,

  1. at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller
  1. at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden arbejdskraft end ægtefællen, samleveren eller umyndige børn.
Stk. 4

Ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde kan et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt, når medlemmet har ophævet samlivet med ægtefællen. Registreret partnerskab

§ 8

Bestemmelser i denne bekendtgørelse, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på et registreret partnerskab og registrerede partnere. Ikrafttræden m.v.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1995.

Stk. 2

Samtidig ophæves følgende retsforskrifter:

  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 822 af 12. oktober 1993 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med tilhørende vejledning af samme dato,
  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1162 af 23. december 1993 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og
  1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 646 af 8. juli 1994 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med tilhørende vejledning af samme dato.

§ 10

For et medlem, der medregnes ledighed forud for bekendtgørelsens ikrafttræden ved opgørelsen af dagpengeret efter § 3, stk. 1, eller § 11, stk. 2, såfremt der under ledigheden er udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Ledighed forud for den 1. januar 1994 kan dog højst medregnes med 35 uger.

  1. indplaceres efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
  1. på indplaceringstidspunktet udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse,
Stk. 2

Ved opgørelsen af ledighed forud for bekendtgørelsens ikrafttræden finder §§ 3-5 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

For et medlem, hvis dagpengeret inden den 1. januar 1994 er ophørt i medfør af § 3 i bekendtgørelse nr. 260 af 28. april 1988 om retten til arbejdsløshedsdagpenge for medlemmer, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 462 af 15. juni 1992, og som fortsat udøver virksomheden, er retten til dagpenge efter denne bekendtgørelse betinget af, at medlemmet opfylder arbejdskravet i lovens § 53, stk. 5, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Stk. 4

Et medlem, der forud for den 18. juli 1994 er indplaceret efter § 11 i bekendtgørelse nr. 822 af 12. oktober 1993 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1162 af 23. december 1993, bevarer dagpengeretten til udløbet af den periode på 78 uger, der blev beregnet ved indplaceringen. Har et medlem, der er indplaceret efter § 11 i bekendtgørelse nr. 822 af 12. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1162 af 23. december 1993, mistet dagpengeretten forud for den 18. juli 1994 som følge af dagpengebegrænsningen i § 3, jf. § 11, i bekendtgørelse nr. 822 af 12. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1162 af 23. december 1993, vil medlemmet være berettiget til dagpenge fra den 18. juli 1994 og til udløbet af perioden på 78 uger.

§ 11

Indtil den 31. december 1995 finder stk. 2-6 anvendelse i stedet for § 3.

Stk. 2

For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til en periode på 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 3

Perioden på 78 uger, jf. stk. 2, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 1, 2, 4, 6 eller 7, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 55, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Såfremt der i en periode inden for de seneste 78 uger før virksomhedens påbegyndelse eller genetablering er udøvet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, afkortes perioden på 78 uger efter stk. 2 med en tilsvarende periode.

Stk. 5

Et medlem har ret til en ny dagpengeperiode på 78 uger efter stk. 2, hvis medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 5, jf. direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne. Beskæftigelse, der en gang er medgået til erhvervelse af en ny dagpengeperiode efter 1. pkt., kan ikke indgå i en senere opgørelse.

Stk. 6

Et medlem, der får ret til en ny dagpengeperiode på 78 uger, jf. stk. 5, får samtidig ret til en ny delperiode 1, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og delperioderne. Retten til en ny delperiode 1 gælder, selvom medlemmet ikke har haft sammenlagt 26/17 ugers beskæftigelse efter den seneste optjening af ny delperiode 1.

Stk. 7

Et medlem, der har opnået ret til en dagpengeperiode på 78 uger, jf. stk. 2-5, senest den 31. december 1995, bevarer retten til dagpenge i 78-ugers-perioden, uanset denne rækker ud over den 31. december 1995.

§ 12

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

pre_paragraph I henhold til § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994, som senest ændret ved lov nr. 1085 af 21. december 1994, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Personkreds

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995