Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (*
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LOV nr 310 af 17/05/1995
§ 1. I lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund foretages følgende ændringer: 1. I
(Stk. 4)
§ 5i. ndsættes som stk. 4: » Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk. 1.« 2. I
(Stk. 3)
§ 6i. ndsættes som stk. 3: » Stk. 3. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor, såfremt ministeren anmoder herom.« 3. I
(Stk. 5)
§ 8i. ndsættes som stk. 2-5: » Stk. 2. Såfremt staten eller et af staten ejet selskab deltager i virksomhed i henhold til en tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter den 1. juli 1995, må staten eller det af staten ejede selskab ved udøvelsen af stemmeret alene varetage de hensyn, som tilgodeses efter denne lov, ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves, ikke må være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på forretningsmæssige principper. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke modtage underretning om eller udøve nogen stemmeret ved afgørelser om rettighedshaverens valg af leverandører. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke sammen med en eller flere andre danske offentlige deltagere i virksomheden udøve flertalsstemmeret ved andre afgørelser. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan det som vilkår for en tilladelse fastsættes, at afgørelser, som rettighedshaveren måtte træffe, og som ikke vil være i overensstemmelse med de vilkår, der måtte være fastsat i tilladelsen med henblik på varetagelse af ressourcemæssige hensyn eller statens økonomiske interesser, ikke er bindende for udøveren af statsdeltagelsen, såfremt denne inden for en nærmere fastsat frist meddeler de øvrige indehavere af tilladelsen, at man modsætter sig afgørelsen. Adgangen til at modsætte sig en afgørelse skal i givet fald udøves ikkediskriminerende, særlig for så vidt angår investeringsafgørelser og rettighedshaverens valg af leverandører. Stk. 4. Såfremt statsdeltagelsen udøves af et af staten ejet selskab, som tillige indehaver tilladelser som nævnt i stk. 2 eller andele heri erhvervet på andet grundlag, skal selskabet føre særskilte regnskaber over virksomheden i henhold til hver af disse kategorier af andele og sikre, at der ikke gives oplysninger fra den del af selskabet, som udøver statsdeltagelsen, til den del af selskabet, som har erhvervet andele af tilladelser på andet grundlag. Såfremt den del af selskabet, som udøver statsdeltagelsen, imidlertid antager den del af selskabet, som har erhvervet andele af tilladelser på andet grundlag, som rådgiver, kan førstnævnte stille de oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som er nødvendige for, at rådgivningsarbejdet kan udføres. De øvrige medindehavere af tilladelser, som oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der vil blive givet på denne måde, og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse indvendinger. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i vilkårene for tilladelser eller i særskilte aftaler mellem miljø- og energiministeren og udøveren af statsdeltagelsen fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 2 og 4 omhandlede forhold.« 4. I
§ 9. , 1. pkt., ændres »hvilke afgifter« til: »hvilket vederlag«. 5.
(Stk. 2)
§ 12a. ffattes således: » § 12. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddeles efter miljø- og energiministerens bestemmelse på en af de i litra a-d nævnte måder:
- Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger. Meddelelse om indkaldelse af ansøgninger offentliggøres i Statstidende og i De Europæiske Fællesskabers Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb.
- Såfremt en ansøgning om meddelelse af tilladelse til et område er indgivet uden forudgående indkaldelse i henhold til litra a og miljø- og energiministeren finder, at ansøgningen bør behandles, offentliggør ministeren en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Andre interesserede skal have en frist på mindst 90 dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning. Det skal af de i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte meddelelser som minimum fremgå, at der kan ansøges om eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilke områder der kan ansøges om eller er ansøgt om, hvornår tilladelserne forventes meddelt, samt hvor oplysninger om vilkår m.v. kan indhentes. Ændringer af vilkår m.v. meddeles alle berørte parter.
- Når anvendelsen af de i litra a eller b omhandlede procedurer ikke skønnes at være hensigtsmæssig, kan miljø- og energiministeren meddele tilladelser inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere angivne tidsrum uden at indlede de i litra a og b nævnte procedurer. Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse af proceduren er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvori det som minimum oplyses, hvilke områder der kan indgives ansøgning om, og hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om vilkårene. Ændringer i bekendtgørelsen meddeles på samme måde.
- Når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan miljø- og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i litra a-c. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v., der gælder for sådanne tilladelser. Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted i henhold til stk. 1, litra a eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra c udstedes, forelægger miljø- og energiministeren for Folketingets Energipolitiske Udvalg en redegørelse for, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.
(Stk. 7)
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med anvendelse af de i stk. 1, litra a og b, omhandlede procedurer. Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, litra a, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.« 6. Efter § 12 indsættes: » § 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende
- ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og
- de efterforskningsarbejder, som ansøgerne har til hensigt at udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældende område. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige efter en bedømmelse af de under litra a og b og eventuelt stk. 2 omhandlede udvælgelseskriterier. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuelt manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser. Stk. 5. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som nævnt i stk. 1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et eller flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier. Stk. 6. Såfremt miljø- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages af ministeren, skal udpegningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier. Stk. 7. De i stk. 1-6 nævnte kriterier offentliggøres sammen med de i § 12, stk. 1, litra a-c, nævnte indkaldelser af ansøgninger. Enhver ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.« 7. I
§ 13. , stk. 1, sidste pkt., ændres »ikke« til: »kun undtagelsesvis«. 8. I
(Stk. 2)
§ 19i. ndsættes som stk. 2: » Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke træffes for produktion, der finder sted i henhold til tilladelser, der er meddelt efter 1. januar 1995.« 9. I
(Stk. 3)
§ 26i. ndsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan ikke pålægge en rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte leverandører, medmindre dette sker med henblik på varetagelse af de i EF-Traktatens artikel 36 nævnte formål.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 10. Efter § 28 indsættes: » § 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1, og om, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer.« 11.
§ 33a. ffattes således: »§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der forinden har udtjent deres formål.«
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1995, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12 og 12 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i henhold til § 5, som meddeles inden den 31. december 2012 for de områder, hvortil eneretten bortfalder den 8. juli 2012 ved udløbet af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund. Sådanne tilladelser skal meddeles på grundlag af objektive og ikkediskriminerende principper. Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Svend Auken Officielle noter ( 1) Lovændringen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/22/EF af 30. maj 1994, EFT 30. juni 1994, L 164/3 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelse til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter og Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, EFT 5. juli 1985, L 175/40 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. januar 2003