Bekendtgørelse om patientrådgivere og bistandsværger

Efter § 25, stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og efter § 71, stk. 3, i straffeloven antager statsamtmanden (i Københavns Kommune overpræsidenten) efter ansøgning et antal patientrådgivere og bistandsværger.

Ansøgninger til ledige stillinger som patientrådgivere og bistandsværger indkaldes ved opslag i den lokale presse. Opslag kan endvidere ske i fagtidsskrifter eller på anden måde, som er egnet til at sikre, at de persongrupper, blandt hvilke patientrådgivere og bistandsværger navnlig tænkes antaget, jf. stk. 3, får kendskab til opslaget. Det skal af opslaget fremgå, at der er mulighed for at ansøge om stilling som patientrådgiver eller som bistandsværge eller om stilling som både patientrådgiver og bistandsværge.

Patientrådgivere og bistandsværger antages blandt de ansøgere, der må anses for særligt egnede til at udføre de opgaver, som hvervet indebærer, herunder personer med tilknytning til sundheds-, social- og undervisningssektoren.

Personer, der er ansat på psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap m.v., må ikke antages som patientrådgivere eller bistandsværger med virke for personer på samme sygehus eller afdeling eller på samme institution m.v. Det samme gælder for personer, der i øvrigt har med driften eller administrationen af det pågældende psykiatriske sygehus eller afdeling eller pågældende institution m.v. at gøre. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet og kriminalforsorgen bør ikke antages som bistandsværger.

Bistandsværger antages efter forud indhentet udtalelse fra vedkommende politimester om den enkelte ansøger.

Antallet af personer, der antages som patientrådgivere og bistandsværger, bestemmes af statsamtmanden på grundlag af en vurdering af behovet.

Statsamtmanden udarbejder en fortegnelse over de antagne patientrådgivere og en fortegnelse over de antagne bistandsværger i alfabetisk rækkefølge med angivelse af navn, adresse, telefonnummer, arbejdssted og arbejdsstedets telefonnummer.

Er der i amtet flere sygehuse med psykiatriske afdelinger og/eller flere politikredse, udarbejdes i almindelighed en fortegnelse over patientrådgivere for hvert sygehus og en fortegnelse over bistandsværger for hver politikreds.

Statsamtmanden sender fortegnelsen/fortegnelserne over antagne patientrådgivere til sygehusmyndigheden, der videresender den/dem til de pågældende psykiatriske sygehuse eller sygehusafdelinger.

Statsamtmanden sender fortegnelsen/fortegnelserne over antagne bistandsværger til politimesteren/politimestrene i amtet.

Ved ændringer i fortegnelserne udarbejder statsamtmanden reviderede fortegnelser, der udsendes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er nævnt i stk. 3 og 4.

Beskikkelse af patientrådgivere

Beskikkelse af patientrådgivere

Der skal beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling. Endvidere skal der efter anmodning fra patienten beskikkes en patientrådgiver ved fiksering m.v., jf. § 24, stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Ved fiksering m.v. vejleder personalet patienten om adgangen til at få beskikket en patientrådgiver.

Ved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse foretages beskikkelsen i forbindelse med, at frihedsberøvelsen på den psykiatriske afdeling iværksættes.

Ved tvangsbehandling sker beskikkelsen, når overlægens beslutning om tvangsbehandling er truffet.

Ved fiksering m.v. foretages beskikkelsen, når patienten fremsætter begæring herom.

Beskikkelse sker i det enkelte tilfælde ved, at den vagthavende sygeplejerske hurtigst muligt underretter den patientrådgiver, der på fortegnelsen over patientrådgivere står for tur til at blive beskikket, om tvangsindgrebet og om, at den pågældende er beskikket for patienten. Har patienten tidligere under indlæggelsen haft beskikket en patientrådgiver, skal denne patientrådgiver i almindelighed beskikkes.

Forinden beskikkelse sker, skal patienten efter § 25, stk. 3, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse.

Fremsætter patienten anmodning om at få beskikket en anden patientrådgiver, som er optaget på fortegnelsen, skal overlægen så vidt muligt imødekomme en sådan anmodning. Afgørelsen kan påklages til statsamtmanden, der træffer den endelige administrative afgørelse, jf. § 25, stk. 3, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Fremsætter patienten anmodning om beskikkelse af en person, som ikke er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere, sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for tur efter stk. 1. Statsamtmanden træffer bestemmelse om, hvorvidt den af patienten foreslåede person kan beskikkes. Patientens anmodning skal imødekommes, medmindre dette er utilrådeligt, jf. § 25, stk. 4, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Medmindre patienten udtrykkeligt anmoder herom, kan beskikkelse af en patientrådgiver, der er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere, ikke ske, hvis der på grund af den pågældende patientrådgivers beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende patient, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne patients interesser på behørig måde.

Beskikkelse sker i almindelighed telefonisk, men skal efterfølgende bekræftes skriftligt. Den vagthavende sygeplejerske skal sikre sig, at patientrådgiveren ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende.

Patientrådgiveren kan afslå at lade sig beskikke, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre patienter.

En begæring fra patienten om at få en allerede beskikket patientrådgiver udskiftet med en anden, der er optaget på fortegnelsen over antagne patientrådgivere, imødekommes af overlægen, såfremt det findes rimeligt begrundet. Overlægens afslag på en sådan begæring kan påklages til statsamtmanden.

En begæring fra patienten om at få en allerede beskikket patientrådgiver udskiftet med en anden, der ikke er optaget på fortegnelsen over antagne patientrådgivere, kan kun imødekommes, såfremt der er opstået et modsætningsforhold mellem patient og patientrådgiver, og såfremt den person, som patienten ønsker beskikket, kan anses for villig og egnet til at fungere som patientrådgiver for den pågældende patient. Afgørelsen træffes af statsamtmanden.

Patientrådgiverens opgaver og beføjelser

Patientrådgiverens opgaver og beføjelser

Patientrådgiveren skal så vidt muligt handle i samråd med patienten.

Ved udførelsen af de opgaver, der følger af § 24, stk. 2, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, skal patientrådgiveren bl.a. føre tilsyn med, at det tvangsindgreb, der har givet anledning til beskikkelsen, ikke udstrækkes længere end nødvendigt.

Patientrådgiveren skal rådgive og vejlede patienten om klageadgang, bistå patienten med at udforme eventuelle klageskrivelser samt yde patienten bistand ved behandlingen af eventuelle klagesager.

Uden for patientrådgiverens opgaver falder patientens økonomiske forhold samt øvrige personlige forhold, der ikke vedrører indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling.

Efter § 26 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien skal patientrådgiveren snarest muligt efter beskikkelsen besøge patienten og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal aflægges inden 24 timer efter beskikkelsen. Så længe tvangsindgrebet består, skal besøg herefter finde sted mindst en gang om ugen og i øvrigt efter behov.

Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten.

Efter § 27 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien skal personalet på afdelingen give patientrådgiveren enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives til patientrådgiveren.

Patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den patient, som den pågældende er beskikket for.

Patientrådgiveren har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af patientens journal, herunder behandlingsplan, såfremt patienten selv ville have adgang hertil, jf. § 2 i lov nr. 504 af 30. juni 1993 om aktindsigt i helbredsoplysninger, og såfremt patienten meddeler samtykke til, at patientrådgiveren får adgang til journalen.

Der påhviler patientrådgiveren tavshedspligt.

Beskikkelse af bistandsværger

Beskikkelse af bistandsværger

Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i forvaring m.v. efter reglerne i straffelovens §§ 68-70, kan retten beskikke en bistandsværge for den pågældende, jf. straffelovens § 71, stk. 1.

Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal retten beskikke en bistandsværge for den pågældende, jf. straffelovens § 71, stk. 2.

Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes nærmeste pårørende.

Når politiet skønner, at der kan blive tale om at beskikke en bistandsværge for en sigtet eller tiltalt, skal spørgsmålet rejses over for retten på så tidligt et tidspunkt, at den, der eventuelt beskikkes, får mulighed for at være til stede under sagens behandling.

Hvis der skal beskikkes en bistandsværge for en dømt, som ikke har haft en sådan værge beskikket under sagens behandling, skal politiet om fornødent henlede rettens opmærksomhed på spørgsmålet, når dommen er afsagt. Såfremt den dømte har haft en bistandsværge beskikket under sagens behandling, fortsætter denne som bistandsværge for den pågældende efter dommen.

Politiet skal bistå retten med at finde en person, der kan beskikkes som bistandsværge, jf. herved § 15, stk. 3. Den sigtede, tiltalte eller dømte skal indledningsvis spørges, om der er en bestemt person, som han ønsker at få beskikket.

Hvis den sigtede, tiltalte eller dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har nære pårørende, eller ingen af de pågældende er villige eller egnede til at blive beskikket, skal politiet indstille den bistandsværge, der på fortegnelsen over bistandsværger står for tur til at blive beskikket. Såfremt der på grund af den pågældende bistandsværges beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler i socialforvaltningen for den pågældende, foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop denne sigtedes, tiltaltes eller dømtes interesser på behørig måde, indstilles den næste på fortegnelsen.

Forinden indstilling til retten vedrørende beskikkelsen sker, skal pågældende bistandsværge samt den sigtede, tiltalte eller dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte indstilling. Politiet skal endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret, f.eks. på grund af bortrejse, sygdom eller lignende. Politiet skal samtidig orientere bistandsværgen om, hvem der er den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer.

Bistandsværgen kan afslå at lade sig indstille til beskikkelse, hvis den pågældende allerede er beskikket for andre sigtede, tiltalte eller dømte.

En begæring fra den sigtede, tiltalte eller dømte om at få en allerede beskikket bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Straffeloven § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Bistandsværgens opgaver og beføjelser

Bistandsværgens opgaver og beføjelser

Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med den sigtede, tiltalte eller dømte.

En bistandsværge, som beskikkes under straffesagens behandling, har i første række til opgave sammen med den beskikkede forsvarer at bistå den sigtede eller tiltalte under sagens behandling, jf. herved straffelovens § 71, stk. 1. Efter dommen er det i følge straffelovens § 71, stk. 2, bistandsværgens opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage omsorg for, at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen, i institutionen eller anstalten og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt.

Bistandsværgen skal rådgive og vejlede den sigtede, tiltalte eller dømte om klageadgang, herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, samt om muligheden for at søge en idømt foranstaltning ændret eller ophævet, jf. straffelovens § 72. Bistandsværgen skal endvidere bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser og anmodninger om foranstaltningsændring eller -ophævelse samt yde bistand ved behandlingen af disse sager.

Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Besøg skal ud over første besøg finde sted efter behov.

Bistandsværgen har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med den pågældende. Dette gælder dog ikke, hvis den sigtede eller tiltalte er varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og væsentlige hensyn til efterforskningen nødvendiggør, at bistandsværgen er undergivet bestemmelser om brev- og besøgskontrol fastsat af politiet. Den sigtedes eller tiltaltes forsvarer skal orienteres, såfremt der træffes afgørelse herom. Retsplejelovens § 771 og § 772 finder tilsvarende anvendelse.

Politiet skal holde bistandsværgen underrettet om, hvornår der afholdes retsmøder vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, herunder retsmøder med henblik på beskikkelse af en ny bistandsværge.

Udskrifter af domme og kendelser angående den sigtede, tiltalte eller dømte skal på begæring udleveres til bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis taler herimod.

Når statsadvokaten har rejst tiltale for nævningeting eller udfærdiget ankemeddelelse, varetager han, indtil fuldbyrdelsesordre er meddelt, de opgaver, der i §§ 16, 17, og 22 er pålagt politiet. I sager, der forelægges Højesteret, varetager Rigsadvokaten disse opgaver.

Den sigtedes, tiltaltes eller dømtes forsvarer skal efter anmodning i fornødent omfang og under hensyn til retsplejelovens bestemmelser samt til bestemmelserne i denne bekendtgørelses § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2, orientere bistandsværgen om sagen og om bistandsværgens rettigheder og pligter.

Et sygehus/en sygehusafdeling, en institution eller en anstalt m.v., som modtager en person, der har en bistandsværge beskikket, skal snarest underrette bistandsværgen, når den pågældende påbegynder et ophold på stedet.

Sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten m.v. skal ligeledes underrette bistandsværgen ved afslutningen af den pågældendes ophold på stedet.

Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen, institutionen eller anstalten m.v. skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen.

Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangsprotokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte, som den pågældende er beskikket for.

Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt med indholdet af den sigtedes, tiltaltes eller dømtes journal, herunder behandlingsplan, såfremt den pågældende selv ville have adgang hertil, jf. § 2 i lov nr. 504 af 30. juni 1993 om aktindsigt i helbredsoplysninger, og såfremt den pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen får adgang til journalen.

Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt.

Beskikkelsernes ophør m.v.

Beskikkelsernes ophør m.v.

Efter § 28 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien bortfalder beskikkelsen som patientrådgiver samtidig med, at tvangsindgrebet bringes til ophør. Patientrådgiveren skal underrettes om tvangsindgrebets ophør. Ved kortvarige tvangsindgreb, der er bragt til ophør inden patientrådgiverens første besøg, bortfalder beskikkelsen dog først, når besøget har fundet sted.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 bistår patientrådgiveren patienten i forbindelse med klager, som allerede er iværksat, eller som iværksættes i forbindelse med tvangsindgrebets ophør.

Beskikkelsen bortfalder endvidere, hvis den beskikkede patientrådgiver udskiftes med en anden, jf. § 8, eller hvis patienten ikke længere ønsker en patientrådgiver i tilfælde, hvor beskikkelsen ikke er obligatorisk.

Beskikkelsen som bistandsværge for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling bortfalder, såfremt retssagen ikke fører til, at der afsiges dom til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i forvaring m.v. eller dom, der giver mulighed for sådan anbringelse, jf. straffelovens §§ 68-70.

Efter straffelovens § 71, stk. 2, bortfalder beskikkelsen som bistandsværge for en dømt, når den idømte foranstaltning endeligt ophæves.

Beskikkelsen som bistandsværge bortfalder endvidere, hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden.

Såfremt beskikkelsen som bistandsværge bortfalder efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, bistår bistandsværgen dog den sigtede, tiltalte eller dømte i forbindelse med klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens bortfald.

En patientrådgiver eller en bistandsværge kan til enhver tid kræve at blive slettet fra fortegnelsen over patientrådgivere og/eller fortegnelsen over bistandsværger.

En patientrådgiver eller en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere og/eller fortegnelsen over bistandsværger, fratages hvervet, hvis den pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger af hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. Hvis fratagelse sker, slettes den pågældende fra fortegnelsen over patientrådgivere og/eller fortegnelsen over bistandsværger.

Afgørelse om fratagelse af hvervet som patientrådgiver eller bistandsværge efter stk. 2 træffes af statsamtmanden.

Patientrådgivere og bistandsværger, der er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere og/eller fortegnelsen over bistandsværger, slettes i øvrigt af fortegnelserne fra udgangen af den måned, hvori de pågældende fylder 70 år.

Sletning fra fortegnelsen over patientrådgivere og/eller fortegnelsen over bistandsværger efter stk. 1, stk. 2 eller stk. 4, medfører, at nye beskikkelser af den pågældende ikke kan finde sted. Sletning efter stk. 2 medfører endvidere for så vidt angår patientrådgivere, at aktuelle beskikkelser bortfalder, og for så vidt angår bistandsværger, at spørgsmålet om fortsat beskikkelse snarest skal indbringes for retten af anklagemyndigheden.

Patientrådgivere og bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere og/eller fortegnelsen over bistandsværger, kan under samme betingelser som nævnt under stk. 2, fratages hvervet. Afgørelse herom træffes for så vidt angår patientrådgivere af statsamtmanden, og for så vidt angår bistandsværger af retten.

Vederlag

Vederlag

Vedkommmende sygehusmyndighed udbetaler vederlag til de beskikkede patientrådgivere, der er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere, efter følgende takster, der er fastsat efter varigheden af det tvangsindgreb, som patienten har været undergivet:

1. Tvangsindgreb af en varighed på 0-7 dage: 800 kr.

1. Tvangsindgreb af en varighed på 8-30 dage: 1.200 kr.

1. Tvangsindgreb af en varighed på mere end 30 dage: 1.600 kr. for hver påbegyndte 3. måned.

Ved gentagne beskikkelser af kortere varighed for samme patient, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt., kan vederlaget for de beskikkelser, der følger efter første beskikkelse, i særlige tilfælde nedsættes til 400 kr. pr. beskikkelse.

Patientrådgivere, som ikke er optaget på fortegnelsen over patientrådgivere, har krav på godtgørelse til befordring til indtil fem besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til sygehusmyndigheden.

Vedkommende politikreds udbetaler 1.200 kr. i vederlag til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en sigtet eller tiltalt under straffesagens behandling.

Vedkommende politikreds udbetaler i årligt grundbeløb 1.600 kr. til en bistandsværge, der er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, og som er beskikket for en dømt. Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.200 kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den dømte i henhold til dommen er indlagt på psykiatrisk sygehus/sygehusafdeling, anbragt på institution eller lignende.

Bistandsværger, som ikke er optaget på fortegnelsen over bistandsværger, har krav på godtgørelse til befordring i forbindelse med deltagelse i retsmøder samt til indtil fem besøgsrejser årligt efter de for ansatte i staten gældende regler. Godtgørelse af de nævnte udgifter sker ved henvendelse til politiet.

De i § 31, stk. 1 og 2 og § 32, stk. 1 og 2 nævnte beløb dækker ud over honorar for patientrådgiverens/bistandsværgens arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder, klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter til transport, telefon m.v.

I ganske særlige tilfælde kan sygehusmyndigheden/politiet under hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2 nævnte beløb.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1995 og har tillige virkning for patientrådgivere og bistandsværger, der er beskikket ved bekendtgørelsens ikrafttræden.

Bekendtgørelse nr. 615 af 20. september 1989 om patientrådgivere og cirkulære nr. 145 af 29. august 1978 om bistandsværger ophæves.

Vejledning nr. 353 af 21. juni 1977 til bistands- og tilsynsværger ophæves for så vidt angår bestemmelserne om bistandsværger, men er fortsat gældende for tilsynsværger, der beskikkes i forbindelse med tvangsindlæggelser i Grønland.

Justitsministeriet, den 17. januar 1995, den 17. januar 1995

/Bjørn Westh Lars Bay Larsen/