Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem

Som tjenestemandslignende ansat anses enhver, der er ansat efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Personale omfattet af denne bekendtgørelse betegnes i det følgende som ansatte.

Hvor der i denne bekendtgørelse henlægges en kompetence til institutionen, tilkommer kompetencen institutionens bestyrelse.

Ansættelse

Ansættelse

Ansættelse sker i følgende former:

1. Varig ansættelse.

1. Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.

1. Ansættelse på åremål.

Ansættelse efter stk. 1 kan ske på deltid - dog mindst på halv tid.

Ansættelse foretages af institutionen.

Ansættelse forudsætter, at stillingen er klassificeret.

Ansættelse er betinget af, at vedkommende opfylder eventuelle krav til kvalifikationer, herunder pædagogisk uddannelse, der er fastsat af Undervisningsministeriet.

Ansættelse sker efter offentligt opslag udfærdiget af vedkommende institution, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

Opslaget skal angive ansættelsesområdet, stillingens betegnelse, den for tiden for stillingen gældende lønramme med eventuelt særligt tillæg, pensionsvilkår, beskæftigelsesgraden (minimumsbeskæftigelse), hvis det ikke drejer sig om en heltidsstilling, eventuelle kvalifikationskrav, eventuel tjenestebolig samt ansøgningsfristen. Opslag kan ske i Statstidende og i den del af dags- og fagpressen, hvis læsere er naturlige ansøgere til stillingen.

Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere. Det påføres ansøgerlisten ved udleveringen, at offentlig gengivelse af denne eller dele deraf ikke må finde sted uden de pågældende ansøgeres skriftlige samtykke.

Hvor ikke ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage.

Hvis institutionen skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har søgt en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

Undervisningsningsministeriet kan efter indhentet udtalelse fra Finansministeriet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.

Første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve, medmindre ansættelse på prøve kan undlades efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Prøvetjenestens længde er normalt 2 år. Ansættelse på prøve kan tidligst ske ved det fyldte 18. år. Varig ansættelse kan tidligst ske ved det fyldte 20. år.

I øvrigt finder de for statens tjenestemænd gældende regler om ansættelse på prøve tilsvarende anvendelse, jf. dog § 21 og § 22, stk. 1.

Institutionen afgør, om nedsættelse eller bortfald af prøvetiden kan ske.

En ansat, der søger en anden stilling, kan kræve, at den hidtidig nærmest overordnede chef eller institutionens leder afgiver en skriftlig bedømmelse af den ansatte til vedkommende ansættelsesmyndighed. Den ansatte skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.

Institutionen skal udfærdige et ansættelsesbrev for den pågældende med angivelse af stillingsbetegnelse, ansættelsesform (ansættelse på prøve, varig ansættelse, ansættelse på åremål), lønramme for tiden, pensionsvilkår, eventuelt nedsat beskæftigelsesgrad, eventuelt krav til pædagogisk uddannelse, tiltrædelsestidspunkt samt ansættelsesområde.

Ansættelsesbrevet suppleres med kopi af ansættelsesvilkår efter denne bekendtgørelse. Genpart af ansættelsesbrevet sendes til vedkommende pensionsordning.

Ingen kan samtidig være varigt ansat efter denne bekendtgørelse i mere end en stilling.

Pligter

Pligter

Den ansatte skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for den pågældendes stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver lovligt foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke med vedkommendes udtræden af tjenesten.

Inden for sit ansættelsesområde har den ansatte pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for den ansatte. I samme omfang kan det pålægges den ansatte at overtage en anden stilling.

En lærer skal undervise inden for de undervisningsområder, som læreren efter sin uddannelse og tidligere beskæftigelse er formelt eller reelt kvalificeret til.

Inden for sit ansættelsesområde har en ansat pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end den ansattes egen stilling.

En ansat kan kun have beskæftigelse uden for tjenesten, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udførelse af den pågældendes pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.

Eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en ansats fravær som følge af et borgerligt eller kommunalt ombud afholdes efter de for statens tjenestemænd fastsatte regler.

En ansat kan for varetagelsen af de pligter, der følger af stillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i stillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i henhold til §§ 28 og 29.

Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

En ansat kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager den ansatte den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at den ansatte vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Afgørelse efter stk. 1 træffes af institutionen.

Under suspension oppebærer den ansatte løn efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

En ansat, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Samtidig skal det over for den ansatte oplyses, at der ikke er pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Institutionen kan beslutte at indlede disciplinærundersøgelse mod en ansat for tjenesteforseelse. Hvis dette besluttes, anmoder institutionen præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege en dommer som forhørsleder.

Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan institutionen efter forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende centralorganisation beskikke en person til at repræsentere institutionen.

Den ansatte er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed.

Som bisidder kan anvendes en repræsentant for den ansattes organisation, en ansat i vedkommende institution eller en advokat.

Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.

Enhver ansat og ethvert medlem af vedkommende institutions bestyrelse har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade den pågældende afhøre ved retten på det sted, hvor forhørene afholdes eller den pågældende bor.

Den ansatte har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis institutionen eller Undervisningsministeriet anmoder derom, skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Forhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Vedkommende institution kan dog bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis den ansatte med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring herom.

Må det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelse om sagens stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden den afgøres.

Vedkommende centralorganisation har efter begæring krav på at blive gjort bekendt med den afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse tilvejebragte materiale.

Hvis den ansatte er mistænkt for et strafbart forhold, kan den pågældende forlange sagen behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der efter straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør af den ansatte.

En ansat, hvem der er tildelt en disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 18, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.

Afsluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres den ansattes udgift til bisidder. I andre tilfælde kan institutionen under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt træffe bestemmelse om, at udgiften til bisidder skal godtgøres helt eller delvis.

Godtgørelse efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at den ansatte har afholdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Har en ansat under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved helt eller delvis, når den pågældende må anses for at have haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Som disciplinærstraf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel, irettesættelse eller bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden for ansættelsesområdet, degradation - herunder nedrykning med et eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 14-16, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken den ansatte vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

Beslutning om ikendelse af disciplinærstraf træffes af institutionen.

Når en ansat beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod den pågældende, kan institutionen pålægge den ansatte at fralægge sig beskyldningen ved dom.

Såfremt forholdene taler derfor, kan institutionen yde den ansatte hel eller delvis godtgørelse af eventuelle udgifter ved retssagen.

Afsked

Afsked

Ansatte afskediges af institutionen.

En ansat kan opsige sin stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelsen skal være meddelt institutionen skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe.

I de første 6 måneder efter ansættelsen skal opsigelse fra institutionens side ske med mindst 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.

Efter 6 måneders ansættelse skal opsigelse fra institutionens side ske med mindst 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Opsigelsesvarslet efter stk. 2 forhøjes med 1 måned for hvert tredie ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Opsigelse fra institutionens side skal ske i så god tid, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb og skal være meddelt den ansatte skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe.

En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel til fratræden ved en måneds udgang, under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og institutionen. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens den ansatte endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at den ansatte er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Det forkortede varsel udgør henholdsvis 1, 3 og 4 måneder svarende til en ansættelsestid på under 6 år, 6 - 9 år og 9 år og derover.

Ansatte afskediges til fratræden med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet for tilsvarende tjenestemandsstillinger i staten, eller opnår den alder over 60 år, som fastsættes ved generel aftale mellem staten og organisationerne.

Opsigelse kan ske med et kortere varsel end efter stk. 1-3, såfremt den er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Medmindre andet aftales i henhold til § 28, kan åremålsansatte kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager eller forhold som nævnt i stk. 7 eller stk. 8. I øvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb uden særskilt varsel.

Såfremt der stilles tjenestebolig til rådighed for den ansatte, skal opsigelse fra institutionens side ske med mindst 3 måneders varsel. Den ansatte er berettiget til - mod det aftalte vederlag - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden.

Inden en ansat afskediges uden ansøgning, skal der - bortset fra de i § 22, stk. 7, nævnte tilfælde - gives såvel vedkommende centralorganisation som den ansatte selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 14-16.

Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Institutionen giver, samtidig med meddelelse af uansøgt afsked til en ansat, underretning herom til den forhandlingsberettigede organisation.

Ved uansøgt afsked af en ansat, der har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i 12, 15 eller 18 år, skal institutionen ved den ansattes fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Tjenestefrihed med løn medregnes i beskæftigelsesperioden.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor pensionsudbetaling fra pensionsordningen på grund af alder kan påbegyndes i umiddelbar forbindelse med den ansattes fratræden.

Bestemmelsen i stk. 1 finder heller ikke anvendelse i tilfælde, hvor afskeden er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Skønner den forhandlingsberettigede organisation, jf. § 28, at en afskedigelse af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i institutionens eller den pågældendes forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med institutionen inden for en frist af 4 uger fra det tidspunkt, hvor der er givet den ansatte meddelelse om, at vedkommende er afskediget. Forhandlingen skal finde sted senest 4 uger efter, at anmodningen er fremsat.

Opnås der ikke på dette møde en for parterne tilfredsstillende ordning, kan sagen, medmindre opsigelsen skyldes institutionens ophør, inden 4 uger indbringes for et voldgiftsnævn. Dette består af 4 medlemmer, udpeget som nedenfor angivet, og en formand, der skal være dommer, og som vælges af medlemmerne. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af formand, anmodes præsidenten for landsretten i den landsretskreds, hvor institutionen er beliggende, om at udpege formanden.

De 2 medlemmer af nævnet udpeges af henholdsvis Undervisnings- ministeriet og vedkommende institution og de andre 2 af den forhandlingberettigede organisation. Der udpeges stedfortrædere for disse.

De sager, der forelægges nævnet, skal fremskyndes mest muligt. Afgørelsen skal være ledsaget af en begrundelse. Nævnets forhandlinger er ikke offentlige, og dets voteringer er hemmelige. I øvrigt bestemmer nævnet selv sin forretningsgang og kan herunder også fastsætte, at en sag skal afgøres efter skriftlig votering, uden at det er nødvendigt, at nævnets medlemmer mødes.

I voldgiftssager er parterne berettiget til at give møde med en sagkyndig og/eller en juridisk kyndig bisidder.

Nævnet bestemmer, om udtalelserne skal afgives skriftligt, eller om de skal fremføres under en afhøring.

Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne afskedigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller institutionens forhold, kan det pålægges institutionen at afbøde virkningerne af afskedigelsen. Det kan herved pålægges institutionen, såfremt den pågældende og institutionen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen.

Offentliggørelse af nævnets afgørelse kan finde sted efter nævnets bestemmelser. Oplysning om eventuelle dissentierende vota må ikke gives.

Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne, herunder udgifter til bisidder, kan pålægges den ene af parterne eller fordeles mellem disse.

Undtaget fra nævnets kompetence er afskedigelser, der sker efter afholdelse af disciplinærundersøgelse, når forhørslederen har afgivet indstilling om afskedigelse, jf. § 15, stk. 6, 2. pkt.

Særbestemmelser om prøveansatte

Særbestemmelser om prøveansatte

Bestemmelserne i § 25 og i § 26 gælder ikke for prøveansatte.

Forhandlings- og organisationsforhold

Forhandlings- og organisationsforhold

Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte, der er omfattet af denne bekendtgørelse, fastsættes i overensstemmelse med den gældende hovedaftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer.

Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller angår institutionernes opgaver, organisation eller personalebehov.

Bestemmelserne i tjenestemandslovens kapitel 10 om forhandlings- og organisationsforhold og kapitel 12 om tjenestemandsretten finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Personlige tillæg

Personlige tillæg

Såfremt en ansat i medfør af reglen i § 8, stk. 3, eller anden den pågældende utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, yder institutionen den ansatte et personligt tillæg til udligning af forskellen på det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der i den nye stilling opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin.

Lønforskrivning

Lønforskrivning

Ansatte kan give transport på løn til anerkendte låneinstitutter efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan en ansat ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.

Barsel, tjenestefrihed mv.

Barsel, tjenestefrihed mv.

Vedrørende graviditet, barsel og adoption, tjenestefrihed, dækning af merudgifter til tjenesterejser, tjenesteboliger, lejeboliger og flyttegodtgørelse anvender institutionen de for statens tjenestemænd gældende regler tilsvarende. Det samme gælder vedrørende ferie, hvor intet andet er aftalt.

Efterindtægt

Efterindtægt

Ægtefællen efter en ansat, som ved sin død oppebar løn, er berettiget til efterindtægt, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmisse. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børn under 18 år, over for hvilke den ansatte havde forsørgelsespligt, er disse berettiget til efterindtægt.

For så vidt der med den afdødes stilling var forbundet tjenestebolig, har de til efterindtægt efter stk. 1 berettigede endvidere inden for et tidsrum af 3 måneder ret til at blive boende i boligen på de for den ansatte gældende vilkår. Kontorlokaler og andre til tjenstlig brug bestemte lokaler skal dog straks fraflyttes, ligesom det efter omstændighederne kan pålægges de efterladte at stille i det mindste et beboelsesværelse til rådighed for den, der skal beklæde stillingen efter den afdøde.

Afgår en ansat ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børn under 18 år, er den pågældendes bo berettiget til efterindtægt.

Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte lønindtægt.

Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jf. dog stk. 3.

Er en ansat afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter stk. 1 et tidsrum af 12 måneder.

Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden inden efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, førstafdødes børn under 18 år, jf. § 32, stk. 1, eller boet.

Foranstående bestemmelser i §§ 32-33 om efterlevende ægtefæller omhandler også registrerede partnere.

Pension mv.

Pension mv.

Som bidrag til den ansattes pension betaler institutionen pensionsbidrag, jf. dog stk. 6.

Forinden pensionsbidraget beregnes, forhøjes den ansattes pensionsgivende løn til 100/95.

Institutionens pensionsbidrag udgør 10 pct. af den i stk. 2 nævnte forhøjede løn.

Endvidere betaler institutionen 5 pct. af den i stk. 2 nævnte forhøjede løn som den ansattes eget pensionsbidrag.

Pensionsbidragene indbetales til vedkommende af Finansministeriet godkendte pensionsordning.

Bestemmelserne i stk. 1-5 omfatter ikke

1. tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i

a) staten, folkekirken og folkeskolen

b) kommuner

c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner

d) statsfinansierede virksomheder

e) tilskudsområder

f) koncessionerede virksomheder

g) aktieselskaber

1. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under nr. 1 nævnte områder

1. personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under nr. 1 nævnte områder

1. andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til.

Klager

Klager

Klager over institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til institutionens bestyrelse.

Klager over bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet, medmindre der er tale om klage vedrørende suspension eller ikendelse af disciplinærstraf, eller principielle retssikkerhedsmæssige grunde taler herfor.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.

Bestemmelserne i § 2, stk. 1, pkt. 3, § 4, stk. 1 og stk. 2, § 8, stk. 2-4, § 22, § 23, stk. 1-4, § 24, stk. 3 og stk. 4, § 27, stk. 1, 2 og 4, § 31 samt § 36 i Bekendtgørelse nr. 522 af 18. juni 1992 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, private seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger og teknika finder fortsat anvendelse i følgende tilfælde:

1. For personer, der er ansat før 1. august 1995.

1. For personer, der er ansat før 1. august 1995, og som skifter stilling inden for ansættelsesområdet.

1. For personer, der er ansat før 1. august 1995, men som efter denne dato skifter til en stilling ved en anden erhvervsskole, såfremt der er tale om umiddelbar overgang fra den hidtidige ansættelse inden for erhvervsskoleområdet.

1. Ved genansættelse af personer, der er fratrådt med ret til opsat pension fra Pensionskassen for Erhvervsskoler, såfremt genansættelse sker inden for en periode på op til 2 år fra fratrædelsen og i en stilling, der giver adgang til medlemskab af pensionskassen efter dennes vedtægt.

Undervisningsministeriet, den 30. maj 1995, den 30. maj 1995

/Berrit Hansen Lone Isskov Meyer/