TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afviklingsdispositioner med afregning m.v. af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for virksomheder, der nægtes registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

BEK nr 344 af 28/05/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Er en virksomhed nægtet registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medfør af kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, og lov om arbejdsmarkedsfonde § 13, stk. 10, 1. pkt., men er virksomheden indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fastsætter de statslige told- og skattemyndigheder den kortest mulige periode til virksomhedens afvikling af allerede indgåede ansættelses- og kontraktsforhold, der gør det påkrævet at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden skal i afviklingsperioden midlertidigt registreres af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 2

I afviklingsperioden skal virksomheden anvende en afregningsperiode, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder. Virksomheden skal senest den 3. hverdag efter hver afregningsperiodes udløb angive og indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 3

De statslige told- og skattemyndigheder kan i afviklingsperioden pålægge virksomheden en kortere frist for indbetaling end nævnt i § 2 samt pålægge virksomheden ændret betalingssted. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at indsende angivelse med specificerede oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

pre_paragraph I henhold til kildeskattelovens § 56, stk. 7, litra b, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, og senest ved § 9 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, og lov om arbejdsmarkedsfonde § 13, stk. 10, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1093 af 21. december 1994, og senest ved § 3 i lov nr. 1127 af 21. december 1994, bestemmes:


Skatteministeriet, den 28. maj 1995, den 28. maj 1995

/Carsten Koch Kaj Lotz/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995