Bekendtgørelse om betaling for deltagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
BEK nr 347 af 31/05/1995
§ 1
Der kan i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud som kontingent højst opkræves 20 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen. For private klubordninger, jf. bistandslovens § 73 b, stk. 1, 3. pkt., beregnes kontingentet dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning. Udgifterne opgøres incl. merværdiafgift.
Kommunalbestyrelsen fastsætter kontingentet for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbuddenes budgetter. Ved fastsættelse af kontingentet ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Der ses desuden bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger, jf. lov om social bistand §§ 28 og 33, med tilknytning til tilbuddene.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ud over kontingentet betales op til halvdelen af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og op til den fulde udgift til forplejning.
§ 2
Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelse af betalingen efter § 1, stk. 1, beslutte:
- at kontingentet varierer med barnets/den unges alder, og
- at der ikke skal betales kontingent for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det enkelte tilbud selv træffer beslutning om anvendelse af særlige indtægter, der tilgår tilbuddet.
Søskenderabat
Søskenderabat
§ 3
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde søskenderabat på kontingentet, jf. § 1, stk. 1, til børn og unge optaget i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter reglerne i bekendtgørelse nr. 348 af 31. maj 1995 om betaling for ophold i dagtilbud for børn.
Hel eller delvis fritagelse for betaling (økonomisk
Hel eller delvis fritagelse for betaling (økonomisk
§ 4
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hel eller delvis fritagelse for betalingen, jf. § 1, stk. 1 og 3, når forældrene godtgør, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb: Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Under 89.301 kr. 0 89.301 kr. - 90.374 kr. 5 90.375 kr. - 191.300 kr. Betalingen forhøjes med 1 pct. for hver 1.074 kr.'s indtægtsstigning 191.301 kr. eller derover 100 Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.
Kommunalbestyrelsen kan i enkelttilfælde, hvor der ikke kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling efter stk. 1, men hvor deltagelse i klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om hel eller delvis fritagelse for betalingen, jf. § 1, stk. 1 og 3, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets eller den unges optagelse eller forbliven i tilbuddet.
§ 5
Den aktuelle indtægt består af
- Personlig indkomst med tillæg af positiv netto kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og
- aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
50 pct. af summen af negativ netto kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fradrages i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr. i den i stk. 1, 1) opgjorte indkomst. Procenten nedsættes til 25 pct. pr. 1. januar 1996, og denne mulighed for fradrag bortfalder helt pr. 1. januar 1997.
Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1 og 2, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.
§ 6
Bor barnet eller den unge sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet eller den unge kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne. Bor et barn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet eller den unge er tilmeldt folkeregistret. Barnets eller den unges egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.
§ 7
Hel eller delvis fritagelse for betaling får virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, eller ved nyoptagelse fra datoen for optagelse i tilbuddet.
§ 8
Kommunalbestyrelsen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag der helt eller delvist er fritaget for betaling, samt om reglerne i stk. 2 og 3.
Forældrene har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om varige ændringer i årets løb i indtægter eller andre forhold, der har betydning for retten til hel eller delvis fritagelse for betaling.
En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver i almindelighed ikke anledning til en regulering af betalingen. I øvrigt kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.
§ 9
Det påhviler lederen af det enkelte tilbud at give forældrene og barnet eller den unge vejledning om mulighederne for hel eller delvis fritagelse for betaling.
Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.
Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.
§ 10
Betalingen for ophold i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud opkræves af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet er beliggende, efter det pågældende tilbuds takster. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med tilbuddet om, at dette kan modtage betalingen på kommunens vegne.
§ 11
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre med børn eller unge i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud skal betale et gebyr, når betalingen for deltagelsen først sker efter sidste rettidige betalingsdato.
Gebyret opkræves af kommunalbestyrelsen, som kan træffe aftale med tilbuddet om, at dette kan modtage gebyret på kommunens vegne.
§ 12
Forældrene og barnet eller den unge skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned før en ændring i kontingentet. Der skal endvidere gives meddelelse om reglerne for betaling af gebyr ved ikke-rettidig betaling.
§ 13
De indtægtsgrænser, der er nævnt i § 4, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 1996.
Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser.
Klageadgang
Klageadgang
§ 14
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4, samt afgørelser for så vidt angår betingelserne for at modtage søskenderabat, såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet at indføre søskenderabat, jf. § 3, kan indbringes for Det Sociale Ankenævn. Det Sociale Ankenævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bistandslovens § 15, stk. 3.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.
Socialministeriet, den 31. maj 1995, den 31. maj 1995
/Karen Jespersen Anders Lynge Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995