TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn.

BEK nr 348 af 31/05/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Betaling for ophold i dagtilbud efter bistandslovens § 69 fastsættes således, at den svarer til 30 pct. af udgifterne enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige udgifter i dagtilbud af samme type i kommunen.

Stk. 2

Betalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at den varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe.

§ 2

Kommunen kan yde tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen for ophold i dagtilbud efter bistandslovens § 69, hvorved der tilstræbes en betalingsmæssig udligning mellem institutionerne i kommunen.

§ 3

For ophold i dagtilbud efter bistandslovens § 69 fastsættes betalingen af kommunalbestyrelsen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Udgifterne opgøres incl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Stk. 2

Ved fastsættelse af betalingen skal udgifterne reduceres med særlige indtægter, der tilgår institutionen, når indtægterne er bestemt til driften af institutionen, således at sådanne indtægter bevirker nedsættelse af forældrenes betaling, med mindre indtægterne er bestemt til særlige formål.

§ 4

For ophold i dagtilbud efter bistandslovens § 70 kan betalingen ikke overstige 30 pct. af udgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 20, stk. 2. Udgifterne opgøres incl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

§ 5

Når et barn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, fastsættes forældrebetalingen til halvdelen. Optagelse på en halvtidsplads eller derunder er vederlagsfri.

Betaling for ophold i særlige daginstitutioner for børn med

Betaling for ophold i særlige daginstitutioner for børn med

§ 6

Ophold i særlig daginstitution er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap er optaget i institutionen alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

Stk. 2

Såfremt optagelsen i særlig daginstitution er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for ophold i dagtilbud efter bistandslovens § 69 eller klubtilbud m.v. efter § 73 a. Forældrebetalingen kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige forældrebetaling i opholdskommunens tilbud for samme aldersgruppe.

Stk. 3

Amtsrådet træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingen, jf. § 9.

Søskenderabat

Søskenderabat

§ 7

Til familier med mere end et barn i dagtilbud efter bistandsloven og skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen, excl. børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter bistandslovens § 73 a, ydes søskenderabat. Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50 pct. af betalingen for øvrige pladser. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at søskenderabatten skal være større end 50 pct.

Stk. 2

Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 8

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde søskenderabat til børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter bistandslovens § 73 a.

Bortfald eller nedsættelse af betalingen (økonomisk og

Bortfald eller nedsættelse af betalingen (økonomisk og

§ 9

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, når forældrene godtgør, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb: Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Under 89.301 kr. 0 89.301 kr. - 90.374 kr. 5 90.375 kr. - 191.300 kr. Betalingen forhøjes med 1 pct. for hver 1.074 kr.'s indtægtsstigning 191.301 kr. eller derover 100 Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan i enkelttilfælde, hvor betalingen ikke bortfalder eller nedsættes efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om nedsættelse af eller fritagelse for betaling, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.

§ 10

Den aktuelle indtægt består af

  1. Personlig indkomst med tillæg af positiv netto kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og
  1. aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 2

50 pct. af summen af negativ netto kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fradrages i det omfang, den overstiger et bundfradrag på 5.000 kr. i den i stk. 1, 1) opgjorte indkomst. Procenten nedsættes til 25 pct. pr. 1. januar 1996, og denne mulighed for fradrag bortfalder helt pr. 1. januar 1997.

Stk. 3

Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1 og 2, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

§ 11

Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne. Bor et barn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af hus- standsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

§ 12

Bortfald eller nedsættelse af betalingen får virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, eller ved nyoptagelse fra datoen for optagelse i dagtilbuddet.

§ 13

Kommunalbestyrelsen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag betalingen er bortfaldet eller nedsat, samt om reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2

Forældrene har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om varige ændringer i årets løb i indtægter eller andre forhold, der har betydning for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen.

Stk. 3

En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver i almindelighed ikke anledning til en regulering af betalingen. I øvrigt kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.

§ 14

Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for bortfald eller nedsættelse af betalingen. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i institutionen og efter anmodning udleveres til forældrene.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

§ 15

Betalingen for ophold i dagtilbud opkræves af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen efter de i opholdskommunen gældende satser. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med dagtilbuddet om, at dette kan modtage betalingen på kommunens vegne.

§ 16

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre med børn i dagtilbud skal betale et gebyr, når betalingen for opholdet først ydes, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er passeret.

Stk. 2

Gebyret opkræves af kommunalbestyrelsen, der kan træffe aftale med institutionen om, at denne kan modtage gebyret på kommunens vegne.

§ 17

Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned før en takstændring. Forældrene skal endvidere have meddelelse om reglerne om betaling af gebyr ved ikke-rettidig indbetaling.

§ 18

De indtægtsgrænser, der er nævnt i § 9, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 1996.

Stk. 2

Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser.

Klageadgang

Klageadgang

§ 19

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 5 og 9, samt afgørelser for så vidt angår betingelserne for at modtage søskenderabat, jf. § 7, kan indbringes for Det Sociale Ankenævn. Det Sociale Ankenævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bistandslovens § 15, stk. 3.

Stk. 2

Amtsrådets afgørelser efter § 6, stk. 3, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2

For aftaler om tilskud til private pasningsordninger for børn, jf. § 70 i lov om social bistand, indgået før 24. december 1993 gælder det, at forældrebetalingen ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.

Stk. 3

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 800 af 30. september 1993 om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge med senere ændringer.


Socialministeriet, den 31. maj 1995, den 31. maj 1995

/Karen Jespersen Anders Lynge Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995