Lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (Tilpasning af afgiftsbestemmelser m.v.)
Erhvervsministeriet
LOV nr 370 af 14/06/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 7)
§ 1. I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 24. juni 1994, foretages følgende ændringer: 1. § 62, stk. 1, affattes således: »Bekræftet kopi af det reviderede årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt af generalforsamlingen, skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen inden 4 uger efter årsregnskabets godkendelse og inden seks måneder efter regnskabsårets udgang. Årsregnskaber m.v. for aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal dog indsendes, så det er modtaget i styrelsen senest på den sjette hverdag efter godkendelsen og inden fem måneder efter regnskabsårets udgang. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.« 2. § 62, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 6. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget inden seks måneder efter regnskabsårets udgang, dog inden fem måneder efter regnskabsårets udgang for aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, sender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. til selskabets ledelse på selskabets adresse. Er årsregnskab m.v. ikke modtaget senest på den ottende hverdag efter påkravets datering, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i selskabet en afgift, jf. stk. 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undlade at pålægge et medlem af bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ afgift eller fritage den pågældende for betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Stk. 7. Den i stk. 6 pålagte afgift beregnes fra det i stk. 6, 1. pkt., angivne tidspunkt og udgør 500 kr. pr. person for 1. påbegyndte måned, 1.500 kr. for 2. påbegyndte måned og 2.000 kr. for hver følgende påbegyndte måned. Afgiften kan dog i alt højst udgøre 8.000 kr. pr. person. Afgiften nedsættes i det omfang, den pågældende for samme periode har indbetalt tvangsbøder for manglende indsendelse af samme årsregnskab m.v., jf. § 64, stk. 3, nr. 1. Afgiften, der tilfalder statskassen, tillægges udpantningsret.« 3. § 63 a, stk. 1, affattes således: »Filialbestyrerne for en filial, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal indsende selskabets reviderede årsregnskab med eventuel årsberetning og eventuelt koncernregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen inden seks måneder efter regnskabsårets udgang. Bestemmelserne i § 62, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på filialbestyrerne.«
(Stk. 4)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. For årsregnskaber m.v. for regnskabsår, der afsluttes før den 31. december 1994, udgør den i § 1, nr. 1-3, nævnte frist på seks måneder i stedet syv måneder. Stk. 3. For årsregnskaber m.v., der er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forud for lovens ikrafttræden, men efter at styrelsen har varslet tvangsopløsning på grund af manglende indsendelse af årsregnskab m.v., anses varslet som et påkrav om indsendelse af årsregnskab m.v. i overensstemmelse med § 62, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Stk. 4. Afgifter, der forud for lovens ikrafttræden er pålagt som følge af, at årsregnskab m.v. er modtaget for sent, ændres i overensstemmelse med § 1, nr. 2. I det omfang afgiften er betalt, tilbagebetales beløb, der overstiger en afgift beregnet i overensstemmelse med § 1, nr. 2.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. pre_paragraph (Tilpasning af afgiftsbestemmelser m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995, den 14. juni 1995 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. august 2004