Lov om ændring af lov om pensionering af flyveledere
Finansministeriet
LOV nr 373 af 14/06/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 112 af 21. marts 1979 om pensionering af flyveledere foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: » § 1. Flyveledere under luftfartsvæsenet, der har været beskæftiget med flyvekontroltjeneste i mindst 15 år efter det fyldte 25. år, kan afskediges ved en alder under 60 år, som fastsættes ved aftale efter § 45 i lov om tjenestemænd.« 2. § 2, stk. 1, affattes således: »For flyveledere, der afskediges som følge af, at de har nået den for stillingen fastsatte aldersgrænse, forhøjes pensionsalderen efter lov om tjenestemandspension med indtil 7 år, dog højst indtil den pensionsalder, som tjenestemanden ville have opnået, hvis tjenesten var blevet fortsat indtil den aldersgrænse, der er fastsat som afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed.« 3. I § 2, stk. 2, ændres »ved denne lovs ikrafttræden« til: »før 1. april 1979«.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1995. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995, den 14. juni 1995 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Mogens Lykketoft
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. maj 1998