TheLawyer.sh
Tilbage

Bygningsreglement 1995

BEK nr 4002 af 13/02/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 3o

g § 16, stk. 4. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse

Stk. 1

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden

tilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i 1.6 eller

1.7.

Stk. 2

Ansøgning om byggetilladelse skal være

skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3

Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren.

Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal ansøgeren på anden måde

dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

Stk. 4

Ansøgningen skal indeholde en tydelig

beskrivelse af det arbejde, der skal udføres. Den skal normalt indeholde: a. Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden

(matrikelbetegnelse og post- eller BBR-adresse, ejendomsnummer,

bygningsnummer, etageangivelse, side/dørnummer og ejerlejlighedsnummer). b. Oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet,

servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med.

Ansøgningen skal indeholde en begrundet ansøgning om de nødvendige

dispensationer eller tilladelser. c. Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og

ændret benyttelse, oplysning om den hidtidige benyttelse. d. Oplysning om, hvorvidt byggearbejdet er projekteret efter de

lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder, jf. 1.1, stk. 3. Ansøgningen

skal indeholde en redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og

øvrige bygningsmæssige forhold, som er af betydning for sagens behandling. e. Ved ansøgning om tilladelse til at give offentligheden adgang til en

mine og lignende anlæg skal ansøgningen indeholde en redegørelse for de

sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og

stabilitetsforhold, som gennemføres samt hvem, der forestår disse.

Stk. 5

Ansøgningen skal være bilagt relevant

tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet i 3 eksemplarer og skal

indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling. (1.3, stk. 5) Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende

oplysninger være af betydning: Tegningsmateriale, der viser grundens

størrelse, beliggenheden af eksisterende og projekterede bygninger, de

ubebyggede arealers disponering og forholdet til byggelovens § 10,

beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse,

grundstykkets nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende

eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten, oplysninger til

bedømmelse af energiforbrug, statiske beregninger, oplysning om materialer og

konstruktioner, dimensionering af ventilation, indretningsmæssige forhold,

herunder handicaptilgængelighed, oplysning om vand- og afløbsforhold m.v.

Stk. 6

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at

beregninger vedrørende de bærende konstruktioner er attesteret af en

statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1.

Stk. 7

Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte

tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at oplysninger om grundstykkets

størrelse eller afsætningen af byggeriet attesteres af en landinspektør, i

Københavns kommune af Stadskonduktøren og i Frederiksberg kommune af

Stadslandinspektøren.

Stk. 8

Kommunalbestyrelsen kan iøvrigt forlange enhver

oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendigt for at give

byggetilladelse. 1.4 Byggetilladelse

Stk. 1

En byggetilladelse skal være skriftlig. (1.4, stk. 1) En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er

påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Der henvises til byggelovens §

16, stk. 1.

Stk. 2

I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at

kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af

byggearbejdet udføres. (1.4, stk. 2) Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen kan forlange

besked om byggearbejders forskellige stadier, er at sikre kommunalbestyrelsen

mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den måtte ønske det.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen

stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til

dokumentation af, at de lydmæssige krav i kap. 9 er opfyldt. 1.4, stk. 3) Lydmålinger udføres i overensstemmelse med

retningslinierne i bilag 4.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med

byggetilladelsen stille krav om sikkerhed for, at byggemodningsarbejder,

omfattet af byggelovens § 4 udføres, inden bebyggelsen tages i brug. 1.5 Færdigmelding og tilladelse til ibrugtagning

Stk. 1

Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske

færdigmelding til kommunalbestyrelsen, og byggearbejder, der kræver

byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at

give tilladelsen. (1.5, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelse til

ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i overensstemmelse med

byggetilladelsen, og kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde meddele ejeren

påbud om at berigtige forholdet, jf. byggelovens § 17.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at

bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, selv om byggearbejdet endnu

ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets

færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt

fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens

foranstaltning for den stillede sikkerhed.

Stk. 3

Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver

offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en

sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen

eller lignende anlæg. 1.6 Byggearbejder,der skal anmeldes

Stk. 1

Følgende byggearbejder kan udføres efter

anmeldelse til kommunalbestyrelsen: a. Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

bygninger på højst 50 (m2). ( 1.6, stk. 1) Anmeldelsessystemet omfatter kun enkeltstående

ombygninger i en enkelt bolig- eller erhvervsenhed. Ombygningsarbejder af en

hel bebyggelse kræver fortsat byggetilladelse, og der kan f.eks. ikke ske

ombygning af en hel etagebebyggelse ved at indgive separate anmeldelser for

hver enkelt enhed. b. Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede

terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50

(m2). Anmeldelsessystemet gælder f.eks. ved enkeltstående ombygninger af

badeværelse, køkken, installation af pejse, brændeovne, kedler m.v. c. Vindmøller. Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en

udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der

søges byggetilladelse hertil. d. Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der

alene vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt erhvervsenhed på højst

150 (m2). Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en

udvidelse af arealet. Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud

over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt kræver

tilladelse efter bygningsfredningslovens § 10. e. Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m. f. Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skovbrugs- og

gartneriejendomme, der kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene

kræver tilladelse efter planlægningslovens § 36, stk. 2. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende

byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration,

gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer m.v., der

fremgår heraf. g. Nedrivning af bebyggelser. Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens

placering og udformning gælder fortsat, selv om byggearbejdet ikke kræver

byggetilladelse. Nedrivning af fredede bygninger kræver tilladelse efter

bygningsfredningslovens § 11. Planlægningslovens § 36, stk. 2 omhandler tilladelse for så vidt angår

beliggenheden og udformningen af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige

for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, når

bygningerne opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige

bebyggelsesarealer. Stuehuse til landbrugsejendomme er omfattet af bygningsreglement for

småhuse. For nedrivning af bebyggelse henvises til Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og

lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø. Endvidere henvises til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest

med senere ændringer.

Stk. 2

Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 4

uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. For

jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger og vindmøller er fristen dog 2

uger. (1.6, stk. 2) Fristen regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget

i kommunen. Sendes anmeldelsen med postvæsenet, skal der til fristen lægges

den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt

en eventuel reaktion mod anmeldelsen inden 2 henholdsvis 4 uger efter at have

modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale

postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, før de 2 uger

eller 4 uger + normal postbesørgelsestid er gået.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om at få

besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres. (1.6, stk. 3) Bestemmelsen sikrer kommunalbestyrelsen mulighed for at

føre tilsyn under udførelse af byggearbejder i det omfang, den måtte ønske

det.

Stk. 4

Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til

kommunalbestyrelsen.

Stk. 5

Anmeldelsen skal være skriftlig. Den skal

indsendes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen dateres og underskrives af

ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal anmelderen på anden

måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

Stk. 6

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om post-

eller BBR-adresse og matrikelbetegnelse. Anmeldelsen skal indeholde en

tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og vedlægges tegning

med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på

grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre

bebyggelser på grunden samt valg af materialer til ydervægge og tagdækning.

Stk. 7

Ved avls- og driftsbygninger og vindmøller skal

anmeldelsen udover oplysningerne i stk. 6 tillige vedlægges tegning, der

viser eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsledninger og disses

tilslutninger til bebyggelsen og nødvendige tilladelser efter anden

lovgivning. (1.6, stk. 7) Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 270

af 2. maj 1991 om typegodkendelse og certificering af vindmøller.

Stk. 8

Ved enkeltstående ombygninger og forandringer

skal anmeldelsen udover oplysningerne i stk. 6 tillige vedlægges tegning af

konstruktioner, der ombygges, nye installationers tilslutning til

eksisterende faldstammer, oplysning om hidtidig benyttelse, oplysning om

byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere ombygningsbestemmelser

bilagt redegørelse for de eksisterende konstruktioner og øvrige

bygningsmæssige forhold af betydning for sagens behandling.

Stk. 9

Ved antenner skal anmeldelsen udover

oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse indeholde

oplysninger om placering af antennen, højde- og afstandsforhold samt

konstruktive forhold ved placering på bygningen.

Stk. 10

Ved nedrivning skal anmeldelsen udover

oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse indeholde

oplysninger om bygningens omtrentlige højde og grundflade.

Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde fastsætte retningslinier for

nedrivningen. (1.6, stk. 10) Kommunalbestyrelsen kan angive, hvorledes nedrivningen

skal foregå, så der ikke opstår fare for forbipasserende eller for nabogrund

eller bygninger.

Stk. 11

Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra

reglementets bestemmelser, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må

uanset 2 eller 4 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

Stk. 12

En anmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke

er påbegyndt inden 1 år fra anmeldelsen. 1.7 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelseog anmeldelse

Stk. 1

Følgende byggearbejder kan ske uden

byggetilladelse og anmeldelse: (1.7, stk. 1) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder med en

kapacitet på mere end 6 tons i timen kræver godkendelse efter

miljøbeskyttelsesloven. a. Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 (m2. F-gasanlæg og F-gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 (m3)

flydende gas kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. b. Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. c. F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til

stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer. Større satellitantenner skal anmeldes, jf. kap. 1.6, stk. 1 e. d. Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og typegodkendte tag

antenner.

Stk. 2

Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til

kommunalbestyrelsen. Nedrivning kan ske uden anmeldelse til

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3

Byggearbejderne skal overholde bestemmelserne i

kap. 2 - 13 i det omfang, de gælder for det pågældende arbejde. Kan dette

ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen, og

byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet. (1.7, stk. 3) For småbygninger på højst 10 m2 og F-gastanke gælder

afstandskravene i kap. 3. For installation af F-gastanke henvises endvidere til

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om

flaskegas. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af

  1. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. For tørringsanlæg skal bestemmelserne i kap. 3, 6 og 10 overholdes.

Der henvises endvidere til Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske

vejledning nr. 8. Små satellitantenner m.v. skal overholde bestemmelserne i kap. 3 og

  1. 1.8 Forhold til anden lovgivning
Stk. 1

Inden der kan gives byggetilladelse og ved

anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid

med følgende anden lovgivning: Lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse,

lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om miljøbeskyttelse, lov om

affaldsdepoter, lov om arbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om private

fællesveje, lov om sanering, lov om byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov

om midlertidig regulering af boligforholdene, beredskabsloven, museumsloven

og lov om stormflodserstatning. (1.8, stk. 1) I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om

kommunalbestyrelsens lovgennemgang er der nærmere redegjort for, hvilke

bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt.

Stk. 2

Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra

anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen. 1.9 Midlertidig rådighed over nabogrund

Stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan give en ejer

midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde: (1.9, stk. 1) Der henvises til byggelovens § 12, herunder til

varslingsfristen på 14 dage. a. Når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og

ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en

terrænændring på egen grund. Ved vejarealer skal tilladelsen indhentes hos vejmyndigheden. b. Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-,

reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse

tilfælde være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige,

byggekran, stillads, skærmtag eller lignende på nabogrund eller tilladelse

til at tilvejebringe adgang via nabogrund.

Stk. 2

Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan

måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der

har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som

før.

Stk. 3

Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring

eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel vil medføre, at naboen må

ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for

at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer dette. 1.10 Gebyrer

Stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal

opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser efter

reglementet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves

gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller

anmeldelse. (1.10, stk. 1) Der henvises til byggelovens § 28, stk. 1.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke

skal opkræves gebyrer eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse

sagstyper.

Stk. 3

Der kan ikke opkræves gebyr for anmeldelser

eller dispensationer ved jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden

for gebyrerne og gebyrstørrelsen. (1.10, stk. 4) For fastsættelse af formålsbestemte gebyrer gælder

særlige principper. I beregningen kan alene indgå udgifter, der direkte,

indirekte eller komplementært vedrører området.

Stk. 5

Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen

eller dispensationen kan gives. Beregnes gebyret som et

byggeomkostningsgebyr, forfalder gebyret, så snart gebyret kan beregnes.

Stk. 6

Ved anmeldelser efter reglementet forfalder

gebyret til betaling ved indsendelsen af anmeldelsen.

Stk. 7

Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde

tilladelsen eller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt. 1.11 Dispensation m.v.

Stk. 1

For dispensation til at fravige reglementets

bestemmelser gælder byggelovens § 22. (1.11, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de

materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke

dispenseres fra de formelle regler, som f.eks. bestemmelserne om, hvornår der

skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal

orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser og lignende.

Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensation, når den skønner, at det er

foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges

dispensation fra.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at

ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt

forhold underskrives af ejeren personligt.

Stk. 3

Afvigelser fra byggelovens og reglementets

bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller

tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde

meddelt skriftligt. 1.12 Klage

Stk. 1

Der kan klages over afgørelser vedrørende

reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens §§ 23, 24 og 31

B. (1.12, stk. 1) Eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelser kan ske

til Statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til Bygge- og

Boligstyrelsen. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Fristen for at

klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. 1.13 Straf

Stk. 1

I byggelovens § 30, stk. 1 - 5 er fastsat

følgende: »§ 30. Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt

iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i

loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et

byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse,

på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til

loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at

undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2

I de bestemmelser, der udfærdiges af

boligministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3

Er et byggearbejde udført på ulovlig måde,

påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse,

eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har

ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen

anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket

til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets

ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i

første punktum nævnte personer.

Stk. 4

Med bøde straffes endvidere den, der til

anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold

til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende

byggeri.

Stk. 5

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden

som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

Stk. 2

For overtrædelse af dette reglement gælder

desuden følgende: a. Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette kapitel

undlader at anmelde et byggearbejde, undlader at færdigmelde et byggearbejde

eller undlader at søge om dispensation. b. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i kapitel 1-13. 1.14 Ikrafttræden

Stk. 1

Bestemmelserne i reglementet træder i kraft den

  1. april 1995, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat

en senere ikrafttrædelsesdato. (1.14, stk. 1) Senere ikrafttrædelsesbestemmelser er fastsat i kap.

4.2.1, stk. 3 vedrørende elevatorinstallation og kap. 8.1, stk. 5 for så vidt

angår de skærpede varmeisoleringskrav. Der er for begge områder fastsat en

overgangsperiode på 1 år, således at disse bestemmelser træder i kraft den 1.

april 1996.

Stk. 2

Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves

bestemmelserne i bygningsreglement af 1. december 1982 med tilhørende tillæg

1 - 9. Kapitel 8 om varmeisolering kan dog fortsat anvendes som alternativ

til de nye bestemmelser indtil 1. april 1996.

Stk. 3

Bestemmelser, som er lempeligere end de

tilsvarende bestemmelser i bygningsreglement af 1. december 1982, finder

straks anvendelse.

Stk. 4

Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i

byggerier, som får tilladelse eller som anmeldes efter bestemmelsernes

ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse eller anmeldelse,

skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, der påbegyndes efter

bestemmelsernes ikrafttræden. Kapitel 2. Grundens udnyttelse 2.1 Det ubebyggede areal 2.1.1 Generelt

Stk. 1

Ved en bebyggelse skal der udlægges

(reserveres) og anlægges opholdsarealer, parkeringsarealer og adgangsarealer. (2.1.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til

bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er

udlagt. Der henvises til byggelovens § 7. Arealer til brandredning udlægges og anlægges efter bestemmelserne i

kap. 6.

Stk. 2

De foreskrevne arealer kan være fælles for

flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles

friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. (2.1.1, stk. 2) Fælles adgangs- og parkeringsarealer for flere

ejendomme indebærer, at arealerne udlægges og anlægges som private

fællesveje, jf. privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal godkendes i medfør

af privatvejslovens § 14 eller § 24.

Stk. 3

Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en

lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det

pågældende forhold. (2.1.1, stk. 3) Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter,

deklarationer eller offentligretlige byggelinier m.v. samt om der er

registreret jordforurening, som kan få indflydelse på grundens udnyttelse. 2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer

Stk. 1

Bebyggelsens opholdsarealer skal mindst have

følgende størrelser: (2.1.2, stk. 1) Bygningernes etageareal beregnes i overensstemmelse

med bestemmelserne i kap. 2.2.3. a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60:

Stk. 2

Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan

dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller på et

tagareal eller delvis tilvejebringes på større altaner.

Stk. 3

For beboelsesbygninger skal en passende del af

opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være,

afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. (2.1.2, stk. 3) Sikkerhedskrav til lejepladsredskaber fremgår af kap.

5.2

Stk. 4

Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist

for indretningen af opholdsarealer og legeområder. (2.1.2, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan

inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder. 2.1.3 Bebyggelsens parkeringsarealer

Stk. 1

Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige

parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i

bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler,

motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.

Stk. 2

Hvor stor en del af grundens areal, der skal

udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges,

fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 3

Ved udformningen af parkeringspladser skal et

passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer,

hvis bevægelsesevne er nedsat. 2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer

Stk. 1

Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og

til en ejendoms ubebyggede arealer, skal der være adgang og tilkørsel.

Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter

bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning.

Stk. 2

Adgangs- og tilkørselsarealer skal være

udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede

arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og

ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på

mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge

sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med

gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes

passage og hvilereposer md en bredde af mindst 1,65 m. (2.1.4, stk. 2) DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning

for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden«

indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at

give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed. Krav til ramper fremgår af kap. 4.2.2 og 4.2.4. Krav til reposer fremgår af kap. 4.2.1, stk. 2.

Stk. 3

Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i

henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde

på mindst 3,4 m.

Stk. 4

Gennemgang eller passage, der er nødvendig i

henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke

have gulvet beliggende under eller over terræn. 2.2 Beregning af bebyggelsens omfang 2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent

Stk. 1

Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets

procentvise andel af grundstykkets areal. (2.2.1, stk. 1) Bebyggelsesprocentens størrelse fremgår af byggelovens

§ 6

B. Der er i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni

1990 fastsat supplerende bestemmelser om forhøjelse af bebyggelsesprocenten

for grunde med særlig beliggenhed og om dispensation fra § 6 B. 2.2.2 Beregning af grundstykkets areal

Stk. 1

Grundstykket omfatter det areal for en samlet

fast ejendom, der er angivet i matriklen. (2.2.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fast ejendom fremgår af

udstykningslovens § 2.

Stk. 2

Til grundstykkets areal medregnes: a. Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som

fælles friareal for flere ejendomme, jf. 2.1.1, stk. 2. Andelene i det

selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de

enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt

tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, og b. Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette

er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i

overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen. (2.2.2, stk. 2 b) Bestemmelsen sikrer, at tidligere givne rettigheder

til at medregne vejareal til grundens areal opretholdes, uanset arealet er

afgivet til vejformål.

Stk. 3

Til grundstykkets areal medregnes ikke: a. Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden zone end den,

hvori der bygges, og (2.2.2, stk. 3 a) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om

planlægning. b. Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med grundstykket, men

matrikulært har samme betegnelse som dette. 2.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal

Stk. 1

En bebyggelses etageareal beregnes ved

sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og

udnyttelige tagetager, med de begrænsninger og udvidelser, der fremgår af

stk. 2 - 4.

Stk. 2

Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun

til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, altangange

og elevatorskakter medregnes dog for hver etage. (2.2.3, stk. 2) Bestemmelsen gælder både ind- og udvendige

trapper. Trappers og altanganges projektion på terræn medregnes ikke i

ejendommens etageareal. Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper) kan holdes udenfor

arealberegningen.

Stk. 3

Til etagearealet medregnes ikke: a. Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af

grundens areal, for grunde under 300 (m2) dog indtil 15 (m2), (2.2.3, stk. 3 a) Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede

overdækninger, som ikke anvendes til egentlige beboelses- eller erhvervsrum,

f.eks. altanlukninger, terrasseoverdækninger, udestuer, tribuneoverdækninger,

overdækkede gårde og forbindelsesgange, centre og lignende. b. Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m

under loftet i kælderen, c. Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kap. 12.6, stk. 3, d. Åbne altaner, e. Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig

størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte, (2.2.3, stk. 3 e) Om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum

henvises til lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskytelsesrum som ændret

ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, reglement af oktober 1993 for

indretning af sikringsrum og murgennembrydninger samt reglement af oktober

1993 for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum. f. Småbygninger med en grundflade på indtil 10 (m2), jf. kap. 3.7 og g. Hemse med et areal på indtil 4,5 (m2.

Stk. 4

For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure

og lignende bygninger gælder følgende regler: a. Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel

beregnes et fradrag på 20 (m2) pr. bolig, og (2.2.3, stk. 4 a) Fradraget på 20 (m2) beregnes pr. bolig uanset de

matrikulære forhold. b. Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder eller gårdkælder ikke.

Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger, medregnes kun med

den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal.

Stk. 5

Etagearealet måles i et plan bestemt af

overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med

følgende afvigelser: a. I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5

m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens

udvendige side, b. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som

bygningens ydervægge i øvrigt angiver, c. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter

tagfladen, og d. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit

etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge

placeret over skel måles til skellinien. Kapitel 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold 3.1 Generelt

Stk. 1

Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en

lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det

pågældende forhold. (3.1, stk. 1) Det fremgår af byggelovens § 6 C, at en bebyggelse ikke

må opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller

tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. Det fremgår

videre af byggelovens § 8, stk. 1, at bebyggelse ikke må opføres nærmere skel

mod anden grund eller sti end 2,5 m. I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni 1990 om

supplerende bestemmelser er visse bygninger, konstruktioner og anlæg undtaget

fra de almindelige højdebestemmelser. Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer

eller offentligretlige byggelinier m.v., som kan få indflydelse på

bebyggelsens højde og etageantal. Afstandskravene gælder også ved udvendige trapper, altaner, hævede

terrasser, tagterrasser og lignende hævede opholdsarealer samt for

svømmebassiner.

Stk. 2

Højder måles lodret fra naturligt terræn. For

bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles

fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen,

normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner

skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende

grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige

bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan

fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

Stk. 3

Afstande måles vandret uden hensyn til

terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie

(vejlinie, naboskel) eller bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til

lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlange, at afstanden skal

måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og

modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på samme grund.

Stk. 4

Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til

naboskel eller sti ses bort fra: a. Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn og b. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende

mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,5 m.

Stk. 5

Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles

fra tagfladen.

Stk. 6

Ved beregning af bebyggelsens afstand til

vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over vejskel i det omfang,

som er angivet i lov om offentlige veje og i lov om private fællesveje med

nedennævnte lempelser og begrænsninger: (3.1, stk. 6) Der henvises til § 10, stk. 1 i lov om offentlige

veje. a. Mellem kørebane eller cykelsti og bygningsfremspring skal der altid

være en fri passage på mindst 1,3 m. b. Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring udføres indtil 0,3 m ud

over vejskel. c. Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i eller under

terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud over vejskel. d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis underside er hævet

mindst 2,2 m over terræn, kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller

cykelsti. e. Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 m mellem kørebane

eller cykelsti og trappe. 3.2 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej

Stk. 1

Ingen del af en bebyggelse må have større højde

end: a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 0,4 x afstanden til modstående vejlinie. b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men

højst 110: 0,6 x afstanden til modstående vejlinie. c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110: 0,8 x afstanden til modstående vejlinie.

Stk. 2

Er en del af et grundstykke tinglyst som

adgangsvej for højst 2 grundstykker, ses bort fra anvendelsen som vej, og

beregningen af højderne sker i forhold til grundens matrikulære skel.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke i forhold

til vej og parkeringsarealer, der matrikulært hører til grunden og alene er

til brug for denne grunds bebyggelse. 3.3 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til naboskel og sti

Stk. 1

Ingen del af en bebyggelse må have større højde

end: a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti. b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men

højst 110: 3 m + 0,65 x afstanden til naboskel og sti. c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110: 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti.

Stk. 2

Ved karrebebyggelse beregnes randbebyggelsens

højde efter bestemmelserne i 3.5, uanset karreens eventuelle opdeling på

flere matrikelnumre. Det er dog en betingelse, at der ikke eller kun i mindre

omfang findes bebyggelse i karreens indre. 3.4 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger nærmere

naboskel eller sti end 2,5 m

Stk. 1

Garager, carporte, overdækkede terrasser, som

ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til

udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende

installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i

eller nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når betingelserne a - e er

opfyldt: a. Det samlede areal må ikke være over 50 (m2 . b. Den side, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12

m. Anbringes bebyggelsen i et hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til

to skel, der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. Opføres

bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben),

medregnes kun en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 0,5 m

medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for

tagfladens begrænsning. c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel

brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m

over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. d. Der må ikke udføres vinduer imod skel. e. Tagvand skal holdes inde på egen grund. 3.5 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til anden bebyggelse på

samme grund

Stk. 1

Ingen del af en bebyggelse må have større højde

end: a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men

højst 110: 0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110: 0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.

Stk. 2

Er bebyggelserne af forskellig højde, beregnes

mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset

opførelsestidspunktet. Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af den

laveste bebyggelse, hvis denne er et garageanlæg, en varmecentral, en

butiksbygning eller lignende bebyggelse uden beboelsesrum.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre

afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum,

køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til

beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får tilfredsstillende

lysadgang gennem andre vinduer. 3.6 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold

Stk. 1

Tagkviste, brandkamme, skorstenspiber,

ventilationsrør og antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over

tagfladen medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, såfremt de er

af sædvanligt omfang. (3.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter traditionelle tagantenner samt

satellitantenner.

Stk. 2

Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg,

skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved beregningen af en

bygnings højde, med mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 3

Højden af en gavlvæg beregnes kun til midten af

gavltrekantens højde. (3.6, stk. 3) Gavltrekantens grundlinie bestemmes af facadernes

skæring med tagfladens overside.

Stk. 4

Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen,

fritstående antenner og fritstående skorstene kan opføres over de skrå

højdegrænseplaner. 3.7 Småbygninger på højst 10 (m2)

Stk. 1

På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil

2 småbygninger, når betingelserne a - c er opfyldt: a. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 (m2). b. Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal mindst være

2,5 m. c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m

over terræn.

Stk. 2

Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden

i skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må

højden ikke overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m. Kapitel 4. Bygningers indretning 4.1 Generelt

Stk. 1

Bygninger skal udformes og indrettes, så der

under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn

til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt

renholdelse og vedligeholdelse. (4.1, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 98 Boligbebyggelser for

alle og til DS/R 470 anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk og

NP-206 Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet.

DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og

indretning med henblik på handicappedes færden« indeholder anvisninger

på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større

udafhængighed, bevægelsesfrihed - og sikkerhed. I henhold til arbejdsmiljølovgivningen gælder ofte andre målkrav til

rum, gangbredder og indretning især i institutioner/boliger, hvor der skal

benyttes tekniske hjælpemidler. 4.2 Adgangsforhold 4.2.1 Generelt

Stk. 1

Til hver boligenhed og anden enhed (lejlighed

eller lokale) skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles

adgangsvej fra det fri. (4.2.1, stk. 1) Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje,

henvises til kap. 6.5 og 6.8 - 6.17. Fælles adgangsveje fører til to eller flere enheder og omfatter

vindfang, forrum, gange, ramper og trapper såvel i som uden på bygningen,

herunder udvendig adgangsareal til kælder.

Stk. 2

Ved indgangsdør skal der være niveaufri adgang

til enheder i bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer. Umiddelbart

uden for indgangsdøren skal der være en vandret, plan repos i samme niveau

som gulv. Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra

dørens hængselsside. Åbner døren udad, forøges bredden med yderligere 0,2 m

langs bygningsfacaden. Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn

reguleres i adgangsarealet eller ved rampe. (4.2.1, stk. 2) Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænet) uden

for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer.

Løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Bestemmelsen tillader ramper i stedet for vandret plan, men alene når

det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres

efter kap. 4.2.2.

Stk. 3

I bygninger med 2 etager og derover (bygninger

med 2 etager over stueplan) skal installeres mindst en elevator, der kan

betjene hver etage. Bestemmelsen træder i kraft den 1. april 1996.

Stk. 4

I bygninger, hvor der installeres elevator,

skal elevatoren udføres i overensstemmelse med DS 1125, Person-elevatorer,

Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630 elevatorer. (4.2.1, stk. 4) Der henvises til Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevartorer, hejseværker,

rulletrapper, rullefortorve og lignende samt nr. 627 af 18. december 1980 om

supplerende regler for indretning af elevatorer m.v. Opmærksomheden henledes på kap. 12.7 om installation af

elevatoranlæg.

Stk. 5

Ved ombygning skal adgangsforholdene efter stk.

1-3 udføres under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. (4.2.1, stk. 5) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Stk. 6

Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan

måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. (4.2.1, stk. 6) I kap. 4.2.2, stk. 1 og 4.2.3, stk. 1 er fastsat

mindstebredder af gange og trapper i fælles adgangsveje. Der bør være plads til også at transportere gods ved brug af tekniske

hjælpemidler. De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også

opfylde bestemmelserne i kap. 6 om flugtveje.

Stk. 7

Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde

på mindst 9 M, jf. DS 1028 Indvendige, enfløjede døre. Åbner døren imod

personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens

hængselsside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. 4.2.2 Gange og ramper

Stk. 1

Gange i fælles adgangsveje, herunder

altangange, luftsluser og forrum og plads foran elevatorer samt ramper og

reposer skal have en fri bredde på mindst 1,3 m. (4.2.2, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i

visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige

transportmidler som f.eks. trucks.

Stk. 2

I gange m.m. skal højdeforskelle på indtil 0,35

m udlignes med ramper.

Stk. 3

Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være

en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m. Ramper med en hældning

på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal

forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning.

Stk. 4

Ramper må ikke udføres med større hældning end

1:20. (4.2.2, stk. 4) Ved valg af rampehældning bør der tages hensyn til de

personer, der skal bruge ramperne.

Stk. 5

Gange og ramper m.m. skal sikres med værn eller

på anden betryggende måde og forsynes med håndlister. (4.2.2, stk. 5) Der henvises til kap. 4.2.4. 4.2.3 Trapper

Stk. 1

Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri

bredde på mindst 1,0 m. I tofamiliehuse kan fælles trapper udføres med en fri

bredde på mindst 0,9 m. Udvendig trapper, der fører til en boligenhed, kan

udføres med en fri bredde på mindst 0,9 m. (4.2.3, stk. 1) Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller

  • hvor der kun er håndliste i den ene side - mellem væg, spindel eller

lignende og håndliste.

Stk. 2

Ved ombygning kan fælles trapper udføres med en

fri bredde, der er mindre end 1,0 m, dog ikke mindre end 0,9 m. (4.2.3, stk. 2) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Stk. 3

Den fri højde over trapper skal være mindst 2,0

m. Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være sådan, at trappen

er sikker at gå på. Stigningen må ikke være større end 180 mm. (4.2.3, stk. 3) Begreberne fri højde, ganglinje, grund og stigning

refererer til DS 1107 om terminologi for trapper. Højden måles over

ganglinjen.

Stk. 4

På ligeløbstrapper og kvart- og

halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm. I

beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre

end 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200

mm. (4.2.3, stk. 4) Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde,

dog højst 0,5 m fra den indre håndliste.

Stk. 5

Trapper skal sikres med værn eller på anden

betryggende måde og forsynes med håndlister. (4.2.3, stk. 5) Der henvises til kap. 4.2.4. 4.2.4 Værn og håndlister m.v.

Stk. 1

Ved altangange og luftsluser skal højden af

værnet være mindst 1,2 m.

Stk. 2

Ved trapper og ramper skal højden af værnet

være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere

lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende. (4.2.4, stk. 2) Højden af værnet måles over trinforkanter og ramper.

Stk. 3

Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så

der ikke opstår risiko for personskade, eller der skal opsættes værn i en

højde af mindst 0,8 m over gulv. Glaspartier i vægge samt glasdøre og

glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes. (4.2.4, stk. 3) Der henvises til DS/INSTA 154, bygningsglas,

sikkerhedsruder, modstandsklasser.

Stk. 4

Åbninger i værn skal udformes, så børn sikres

på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 120 mm brede.

Stk. 5

Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal

forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal

opdeles med håndlister med højst 2,0 m afstand. I beboelsesbygninger kan

trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten

og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m.

Stk. 6

Håndlister skal være nemme at gribe om og holde

fast i og skal anbringes i en højde på mindst 0,8 m over ramper,

trinforkanter på trapper og reposer. 4.3 Beboelsesbygninger 4.3.1 Boligens indretning

Stk. 1

En beboelseslejlighed skal være udformet på en

sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både

lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til

den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at

kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne.

Stk. 2

Beboelseslejligheder skal udover beboelsesrum

have køkken og bade- og wc-rum.

Stk. 3

Køkken kan enten udføres som et selvstændigt

rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder

under 50 (m2).

Stk. 4

I og uden for lejligheden skal der være

tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting,

cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj. 4.3.2 Beboelsesrum og køkkener

Stk. 1

Højden i beboelsesrum og køkken skal være

mindst 2,5 m. (4.3.2, stk. 1) Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som

gennemsnitshøjden. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie

højder på 2,0 m og derover.

Stk. 2

I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der

være en rumhøjde på mindst 2,5 m over mindst 3,5 (m2) af gulvarealet.

Stk. 3

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge

lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra

dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

Stk. 4

Beboelsesrum og køkken i selvstændig rum skal

have vindue.

Stk. 5

I køkken skal der ud for arbejdspladser og

opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,1 m. I rum med skråt loft

skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af arbejdspladser og

opbevaringspladser. (4.3.2, stk. 5) For en hensigtsmæssig køkkenindretning for

bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 146, Køkkener for

bevægelseshæmmede.

Stk. 6

Ved ombygning kan køkkener indrettes, så den

fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bliver mindre end 1,1

m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen. (4.3.2, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Stk. 7

Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som

selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 (m2). (4.3.2, stk. 7) Det er en betingelse, at den indskudte etage står i

åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes

kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover. 4.3.3 Bade- og wc-rum

Stk. 1

I rum med wc skal der være håndvask.

Stk. 2

I mindst et bade- og wc-rum skal der ud for

håndvask, wc, og badekar, brusebad og bidet være en fri afstand på mindst 1,1

m. (4.3.3, stk. 2) For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede

henvises til SBI-anvisning 98, Boligbebyggelser for alle.

Stk. 3

Ved ombygning kan rum med wc og bad udformes og

indrettes, så den fri afstand ud for håndvask, wc, badekar, bruseplads og

bidet bliver mindre end 1,1 m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under

hensyn til brugen. (4.3.3, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. 4.3.4 Dørbredder

Stk. 1

Udvendige døre, døre til vindfang, forstue,

gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum,

køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3, stk. 2 skal have

en bredde på mindst 9 M.

Stk. 2

I beboelseslejligheder i to etager kan døre til

rum i den etage, der ikke er indgangsetage, udføres med en bredde på mindst 8

M, hvis der i indgangsetagen er indrettet bade- og wc-rum, der opfylder

målene i 4.3.3, stk. 2. 4.3.5 Gangbredder

Stk. 1

Vindfang, forstuer, gange og lignende

adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst 1,3 m. Gange

uden døre i siderne, herunder skabsdøre kan udføres med en bredde på mindst

1,0 m.

Stk. 2

I beboelseslejligheder i to etager kan gange i

den etage, der ikke er indgangsetage, udføres med en fri bredde på 1,0 m,

hvis der i indgangsetagen er et bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3,

stk. 2
Stk. 3

Ved ombygning kan bredden af vindfang,

forstuer, gange og lignende adgangsrum være 1,0 m. (4.3.5, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. 4.3.6 Altaner

Stk. 1

Altaner skal sikres med værn eller rækværk.

Højden på værn eller rækværk skal være mindst 1,0 m og åbninger i værnet skal

udføres i overensstemmelse med 4.2.4, stk. 4. 4.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 4.4.1 Generelt

Stk. 1

I det omfang andre bygninger kan sidestilles

med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i 4.3 om beboelsesbygningers

indretning anvendelse på disse bygninger. Bestemmelserne i 4.3 finder også

anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer med de krav, som

må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse.

Stk. 2

I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder,

som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i

overensstemmelse med kravene i 4.4.2, og der skal indrettes spiserum, wc-rum,

baderum og vaskeplads, omklædningsrum samt udenomsrum i overensstemmelse med

bestemmelserne i 4.4.3 - 4.4.6. Arbejdsstedet skal endvidere overholde

kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders

indretning vedrørende færdselsveje og -arealer, arbejdsrum, temperaturforhold

m.v., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt

velfærdsforanstaltninger (spiseplads, håndvaske, garderobe og omklædningsrum,

baderum, hvileplads og soveplads). (4.4.1, stk. 2) Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163

af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter

af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen uden

Arbejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 2. I

tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række

vejledninger og anvisninger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af byggelovens §

22 alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i

henhold til byggeloven.

Stk. 3

Bygninger, som ikke er omfattet af

bestemmelserne i 4.3 eller af stk. 1 og 2, skal indrettes i overensstemmelse

med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert

enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning.

Stk. 4

På de etager i en bygning, hvor der indrettes

wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer

end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have

adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Stk. 5

Ved ombygning skal wc-rum som nævnt i stk. 4

indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. (4.4.1, stk. 5) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. 4.4.2 Arbejdsrum

Stk. 1

Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7

(m2), og rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at arbejdet kan foregå på

betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m. (4.4.2, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum ethvert

rum, hvor der udføres arbejde. Bade- og wc-rum i f.eks. plejeboliger,

daginstitutioner m.v. kan således være arbejdsrum.

Stk. 2

Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12

(m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et

arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede

i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal.

Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres

effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 (m3) pr. person.

Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have

et frit gulvareal på 3 (m2) pr. barn i vuggestuer og på 2 (m2) pr. barn i

børnehaver. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres

effektiv mekanisk ventilation, have et rumindhold på 6 (m3) pr. person. (4.4.2, stk. 2) Vedrørende ventilation i dag- og døgninstitutioner og

normalklasserum i skoler og lignende henvises til kap. 11.2.3, stk. 1-2.

Stk. 3

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de

dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette

arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om

rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede

genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet,

medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet.

Stk. 4

Overflader på gulve, vægge og lofter i

arbejdsrum skal i nødvendigt omfang være afvisende overfor forurening, og de

skal kunne rengøres på forsvarlig måde. Gulvbelægningen skal være tilpasset

det arbejde, der skal udføres i arbejdsrummet, og skal have en under hensyn

til arbejdets art passende hårdhed og skridsikkerhed.

Stk. 5

Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af

dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og

eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i

arbejdsrummene. (4.4.2, stk. 5) Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når

vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet eller ved

ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet.

Stk. 6

Arbejdsrum skal forsynes med vindue, der er

anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Stk. 7

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om

dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for

virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

Stk. 8

Velfærdsforanstaltninger for de ansatte må

normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er beskæftiget på

arbejdsstedet.

Stk. 9

Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner

og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke ligge lavere end terrænet

udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis

gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg. 4.4.3 Spiserum

Stk. 1

Hvor spiserum skal indrettes på grund af

arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne. (4.4.3, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i

almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3

ansatte samtidig.

Stk. 2

Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1 (m2)

pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 (m2).

Stk. 3

Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I

spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m.

Stk. 4

Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent

omfang.

Stk. 5

Spiserum skal forsynes med vinduer, der er

anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Stk. 6

Spiserum skal forsynes med vask og

kogeindretning. 4.4.4 WC-rum

Stk. 1

Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske

gennem et forrum.

Stk. 2

Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum

eller forrum til wc-rum.

Stk. 3

Der skal indrettes særskilte wc for mænd og

kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum

uden urinaler. Forrum kan være fælles for flere wc-rum. Wc skal have

vandudskylning.

Stk. 4

Der skal indrettes mindst 1 wc for hver 15

beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes wc for

hver 20. mand. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst 1 for hver 20.

mand.

Stk. 5

I kontor- og administrationsbygninger skal på

de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have

adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Stk. 6

Ved ombygning skal wc-rum, som nævnt i stk. 5,

indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. (4.4.4, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Stk. 7

Gulvarealet i wc-rum skal være mindst 1 (m2).

Stk. 8

Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I

rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved wc-skålen.

Stk. 9

WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med

håndvask. 4.4.5 Baderum og vaskeplads

Stk. 1

Hvor baderum skal indrettes på grund af

arbejdets art, skal der være mindst 1 brusebad for hver 10. beskæftigede. (4.4.5, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd

enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet

hver for sig.

Stk. 2

Brusebade skal placeres i forbindelse med

omklædningsrum, men være afskærmet fra omklædningsrummet og skal forsynes med

forrum med plads til ophængning af tøj m.m.

Stk. 3

Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med

baderum.

Stk. 4

Rumhøjden skal være mindst 2,2 m. I rum med

skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af

vaskeindretninger.

Stk. 5

Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der

i en erhvervsvirksomhed være mindst 1 håndvask for hver 5 beskæftigede. Ved

kontorarbejde skal der være mindst 1 håndvask for hver 10 beskæftigede.

Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes

ikke i antallet af håndvaske.

Stk. 6

Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst

0,6 m. Ud for vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på 1,2 m.

Stk. 7

I baderum og rum med vaskeplads skal der

udføres gulvafløb. Brusebade og håndvaske skal være forsynet med varmt og

koldt vand. 4.4.6 Omklædningsrum

Stk. 1

Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst 1

(m2) pr. person. (4.4.6, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd

enten have adskilte omklædningsrum eller have mulighed for at benytte

omklædningsrummet hver for sig.

Stk. 2

Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2

m.

Stk. 3

I omklædningsrum med vaskeindretninger skal der

udføres gulvafløb. 4.4.7 Hoteller m.v.

Stk. 1

Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal

mindst 1/3 af værelsernes wc-rum være indrettet i overensstemmelse med 4.3.3,

stk. 2
Stk. 2

Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i

stk. 1 skal have en dybde på mindst 1,3 m og have gulv i samme niveau som

gulv i værelse. Altandøre skal have en fri bredde på mindst 8 M.

Stk. 3

Ved ombygning skal rummene indrettes under

størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne

er nedsat. (4.4.7, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. Kapitel 5. Konstruktive bestemmerlser 5.1 Udførelse af

bygningskonstruktioner 5.1.1 Generelt

Stk. 1

Byggearbejder skal udføres på en teknisk og

håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare

og velegnede til formålet, så der opnås tilfredsstillende forhold i

sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. (5.1.1, stk. 1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden

sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssige forhold og en vis bestandighed også

sikring mod rotter og andre skadedyr. Bestemmelserne omfatter også opførelsesperioden, hvor kollaps og

lignende skal forhindres. Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttæt, se kap.

11.4.2 - 11.4.3.

Stk. 2

Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så

de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.

Stk. 3

Fundering skal ske til frostsikker dybde og

bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af

bevægelser i jordbunden. Underlag for kloak- og drænledninger,

fundamentskonstruktioner og lignende skal holdes frostsikker.

Stk. 4

Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der

opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.

Stk. 5

Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal

der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er

nødvendige for en forsvarlig udførelse. 5.1.2 Dimensionering af konstruktioner

Stk. 1

Ved dimensionering af bygningskonstruktioner

skal anvendes følgende normer for bygningskonstruktioner: DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner DS 410 Last på konstruktioner DS 411 Betonkonstruktioner DS 412 Stålkonstruktioner DS 413 Trækonstruktioner DS 414 Murværk DS 415 Fundering DS 417 Svejste lagertanke af stål til brandfarlige væsker DS 419 Aluminiumskonstruktioner DS 420 Letbeton DS 446 Tyndpladekonstruktioner DS 451 Kompositkonstruktioner,betonstål. (5.1.2, stk. 1) Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986

fastlægger en række videregående specifikationer for materialer og udførelse

udover hvad, der er anført i normen for betonkonstruktioner.

Basisbetonbeskrivelsen er obligatorisk ved statsligt og statsstøttet byggeri,

jf. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af

beton. Efter kap. 1.3, stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange, at

beregninger vedrørende de bærende konstruktioner udarbejdes af en statiker,

der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1.

Stk. 2

Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne,

når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er

forsvarlig.

Stk. 3

Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres

og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold

mod personskader.

Stk. 4

Garager, carporte, overdækkede terrasser,

udhuse, drivhuse og lignende bygninger med et areal på højst 50 (m2) kan

udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning. (5.1.2, stk. 4) Bygningerne er stadig omfattet af kap. 5.1.1. 5.2 Legepladsredskaber m.v.

Stk. 1

Legepladsredskaber og lignende skal udformes og

dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende

forhold mod personskader. (5.2, stk. 1) Der henvises til DS 2342 - 1 til 5, Legepladsudstyr,

sikkerhed - generelle krav, gynger, rutschebaner, svævebaner og vipper - og

DS/INF 37 om valg af stødabsorberende underlag i relation til faldhøjder.

Heri er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt

omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn

benytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan

lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt

tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også klatrevægge,

skateboardbaner m.v. 5.3 Byggepladsen

Stk. 1

Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår

gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private vej- og

fortovsarealer. Indkørsel til byggepladser skal være befæstet på forsvarlig

måde og holdes i forsvarlig stand. (5.3, stk. 1) Endvidere gælder Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.

1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende

arbejdssteder.

Stk. 2

På byggepladsen og under byggearbejdets

udførelse skal der gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger. (5.3, stk. 2) Der henvises bl.a. til Bygge- og Boligstyrelsens

cirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 om instruks for brandværnsforanstaltninger

under byggearbejder på fredede bygninger og Brandteknisk Instituts

brandtekniske vejledning nr. 10, varmt arbejde. Kapitel 6. Brandforhold 6.1 Generelt

Stk. 1

Bygninger skal udføres og indrettes, så der

opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre

bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder

for redning af personer og for slukningsarbejdet. (6.1, stk. 1) Kravet anses for opfyldt, når en bygning udføres efter

de generelle regler i kap. 6.2 - 6.7 samt enten reglerne i kap. 6.8 - 6.18

for den pågældende bygningskategori eller de krav kommunalbestyrelsen

stiller, når bygningen ikke er omfattet af kap. 6.8 - 6.18. Bygninger til brandfarlig virksomhed og bygninger, hvor mange

mennesker samles, er tillige omfattet af beredskabslovgivningens

bestemmelser.

Stk. 2

Bygninger, som med hensyn til personbelastning,

brandcelle- og brandsektionsstørrelser, brandbelastning, udgangsforhold,

slukningsmuligheder m.v. kan sidestilles med bygninger omfattet af 6.8 -

6.18, kan udføres efter disse bestemmelser. Andre bygninger skal udføres

efter de brandmæssige krav, som kommunalbestyrelsen stiller. (6.1, stk. 2) Som eksempel på bebyggelser, hvor de brandmæssige krav

må fastsættes af kommunalbestyrelsen, kan nævnes bygninger med

glasoverdækkede arealer. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens

vejledning om brandmæssige forhold i forbindelse med overdækkede gårde og

gader.

Stk. 3

Eksemplerne på brandteknisk anvendelige

bygningsdele og beklædninger m.v. i bilag 3 opfylder uden dokumentation de

brandtekniske krav i dette reglement. 6.2 Brandtekniske begreber 6.2.1 Brandceller og brandsektioner

Stk. 1

En brandcelle er et eller flere rum, som er

adskilt med mindst BD-bygningsdel 60 fra tilstødende rum eller bygninger, dog

med mindst BD-bygningdel 30 mod uudnyttelige tagrum. Brandcellen må højst

være i 2 etager. Etagearealet af en brandcelle i 2 etager må højst være 150

(m2). (6.2.1, stk. 1) I brandmæssig henseende betragtes stueplanet som en

etage.

Stk. 2

En brandsektion er en eller flere brandceller,

som er adskilt med mindst BS-bygningsdel 60 fra tilstødende brandsektioner

eller bygninger. 6.2.2 Bygningsdele og materialer

Stk. 1

En røgtæt dør er en sidehængt dør, der har

fuger mellem dørplade og karm som foreskrevet i DS 1070, og hvor dørpladen

kan betegnes som tæt overfor kold røg.

Stk. 2

Et tagelement med kort kollapstid er et

tagelement, for hvilket gennembrændingstiden er mindre end 5 minutter.

Gennembrændingstiden er den tid, der ved prøvning efter DS 1051.1 forløber,

indtil den prøvede konstruktionsdel har åbnet sig mindst 75 pct.

Stk. 3

De brandtekniske betegnelser for

byggematerialer og bygningsdele refererer til følgende Danske standarder

vedrørende brandtekniske klassifikationer: DS 1052.1 Bygningsdele eksklusive døre, modstandsevne mod brand. DS 1052.2 Døre, modstandsevne mod brand. DS 1057.1 Byggematerialer, ubrændbarhed. DS 1063.1 Tagdækninger, klasse T tagdækninger. DS 1063.2 Gulvbelægninger, klasse G gulvbelægninger. DS 1065.1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer. DS 1065.2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger. 6.2.3 Brandtekniske installationer

Stk. 1

En vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der

er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk

Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 15, Vandfyldte

slangevinder, installation og eftersyn. Hvor forholdene tillader det, kan der

anvendes slangevinder udført i en konstruktion, der ikke er fastmonteret på

væg. (6.2.3, stk. 1 og 2) Der henvises til kap. 12.4.

Stk. 2

Et Automatisk sprinkleranlæg er et anlæg, der

er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med DS 431, norm

for automatiske sprinkleranlæg i bygninger og med Dansk Brandteknisk

Instituts forskrift 251, Automatiske sprinkleranlæg. Anlægget skal udføres

med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

Stk. 3

Et varslingsanlæg er et anlæg, der er udført,

kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk

Instituts brandtekniske vejledning nr. 24, Varslingsanlæg.

Stk. 4

Et automatisk brandalarmanlæg er et anlæg, der

er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk

Brandteknisk Instituts forskrift 232, Automatiske brandalarmanlæg. Anlægget

skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

Stk. 5

Et automatisk branddørlukningsanlæg er et

anlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med

Dansk Brandteknisk Instituts forskrift 231, Automatiske

branddørlukningsanlæg. 6.2.4 Stigrør til brandslukning

Stk. 1

Stigrør skal udføres af 80 mm stålrør med

Storzkoblinger, B-kobling ved tilslutning ved terræn og C-kobling ved

tilslutning på etagerne. Stigrør skal for hver etage forsynes med afgreninger

med afspærringsventiler. Ved B-kobling skal anbringes et tydeligt skilt med

påskrift »Stigrør«. (6.2.4, stk. 1) Der henvises til kap. 12.4.

Stk. 2

Storzkoblingerne udføres som angivet i DS 752

om A-, B- og C-fastkoblinger med metallisk pakflade og dækslerne udføres som

angivet i DS 757 om A-, B- og C-slutdæksler med gummipakning. I alle dæksler

skal der være et 2 mm aflastningshul.

Stk. 3

Stigrør, herunder afgreninger på etagerne, skal

kunne tømmes for vand ved aftapning gennem B-koblingen eller en

bundaftapningsventil. Fra bundaftapningsventilen skal der føre en fast

rørledning til gulvafløb eller lignende.

Stk. 4

Skilte udføres i overensstemmelse med DS 734 om

sikkerhedsskilte med mindst 50 mm høje bogstaver. (6.2.4, stk. 4) Der henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form

for signalgivning. 6.2.5 Nødbelysning og panikbelysning

Stk. 1

Nødbelysning i flugtveje skal udføres med

belyste skilte efter DS 734 om sikkerhedsskilte over eller umiddelbart ved

udgangsdøre, suppleret i fornødent omfang med belyste skilte med

retningsangivelse, så der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen kan ses en

henvisning til udgang. (6.2.5, stk. 1) Nødbelysning omfatter belyste skilte ved udgangsdøre i

flugtveje. Panikbelysning omfatter belysning af gulvarealer i flugtveje. Der

henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994

om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Stk. 2 Panikbelysning skal give mindst 1 lux på

gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri. Panikbelysning skal

træde i funktion umiddelbart efter en utilsigtet afbrydelse af

strømforsyningen til belysningen i flugtvejen og skal opretholdes i mindst 30

minutter. Installationer for nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser af maj 1993. 6.2.6 Brandventilation

Stk. 1

Brandventilation skal udføres kontrolleres og

vedligeholdes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts

brandtekniske vejledning nr. 27, Brandventilation. (6.2.6, stk. 1) I et lokale med sprinklerinstallation, må

brandventilationens automatik først åbne for ventilationen, når

sprinkleranlægget er udløst.

Stk. 2

Brandventilationsåbninger skal udføres som: - tagelement med kort kollapstid eller - lemme, som åbner automatisk ved detektering af temperaturstigning, røg

eller andet brandkendetegn som lokal detektering, eller - lemme, som åbner automatisk ved detektering af temperaturstigning, røg

el ler andet brandkendetegn som område detektering.

Stk. 3

Ved anvendelse af tagelement med kort

kollapstid eller lemme, som åbner automatisk ved detektering af

temperaturstigning, røg eller andet brandkendetegn som lokaldetektering skal

mindst 20 pct. af det frie åbningsareal være manuelt oplukkelige lemme.

Stk. 4

Brandventilationslemme kan med

kommunalbestyrelsens godkendelse udføres som lemme, som kun kan åbnes

manuelt.

Stk. 5

Brandsektioner med brandventilation skal

forsynes med røgskærme, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca.

1/3 af rumhøjden) i afsnit på højst 2.000 (m2) etageareal. 6.3 Afstandsforhold

Stk. 1

Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej-

eller stimidte end 2,5 m, skal udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller

sti. (6.3, stk. 1 - 6) De angivne brandmæssige afstande er minimumskrav,

som altid skal respekteres, selvom bestemmelserne i kapitel 3 om bebyggelsens

højde- og afstandsforhold eventuelt giver mulighed for mindre afstande. Brandmæssige afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle.

Afstandene er den mindste frie afstand mellem en bygning og naboskel, vej-

eller stimidte eller anden bebyggelse på samme grund. Bestemmelserne om udførelse af brandvæg er angivet i kap. 6.4.

Stk. 2

Bygninger med udvendige overflader mindst som

klasse 1 beklædning skal holdes i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel

samt vej- og stimidte.

Stk. 3

Bygninger med udvendige overflader, som er

ringere end klasse 1 beklædning, skal holdes i en afstand af mindst 5 m fra

naboskel samt vej- og stimidte. (6.3, stk. 2 og 3) De i stk. 2 og 3 angivne afstande angår kun

bygningens ydervæg mod naboskel samt vej- og stimidte.

Stk. 4

Bygninger, der

udføres med tag af strå eller andet materiale, som ikke er en brandmæssig

egnet tagdækning, klasse T tagdækning, skal holdes i en afstand af mindst 10

m fra naboskel samt vej- og stimidte.

Stk. 5

For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre,

gesimser og lignende mindre bygningsdele kan de i stk. 2, 3 og 4 angivne

afstande nedsættes med 0,5 m.

Stk. 6

Bygninger på samme grund betragtes som en

bygning med hensyn til opdeling i brandceller og brandsektioner, når

afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte

bygninger mindst skulle have til naboskel. (6.3, stk. 6) Bestemmelsen medfører ingen supplerende krav til

konstruktioner i bygninger, som kan være omfattet af samme brandmæssige enhed

  • brandcelle eller brandsektion. 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge 6.4.1 Udførelse
Stk. 1

En brandvæg skal udføres mindst som BS-væg 120,

og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

brandpåvirkes.

Stk. 2

En brandsektionsvæg skal udføres mindst som

BS-væg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken

side væggen brandpåvirkes. (6.4.1, stk. 2) I Bygge- og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse af

  1. april 1985 er nærmere forklaret kravet vedrørende stabilitet for

brandsektionsvægge.

Stk. 3

Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op

over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den

underliggende væg med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen.

Murede brandkamme skal have vandrette skifter.

Stk. 4

Brandkam kan erstattes med en sikring af

tagkonstruktionen langs væggen. Sikringen skal udføres mindst som

BD-bygningsdel 60 i en bredde af mindst 1,0 m langs væggen

(Brandkamserstatning). Konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og

fastgjort til væggen eller nærmeste spær. Væggen skal føres helt op og i tæt

forbindelse med tagdækningen (den yderste tagdækning). (6.4.1, stk. 4) Brandkamserstatning udføres i 1 m bredde langs begge

sider af væggen. Der stilles ingen særlige krav til brandmodstandsevnen for

de konstruktioner, som bærer brandkamserstatningen. Over væggen må kun

placeres en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning.

Stk. 5

Brandkam efter stk. 3 og 4 kan udelades over

brandsektionsvægge i 1-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke

indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær.

Væggen skal føres helt op og i tæt forbindelse med tagdækningen (den yderste

tagdækning).

Stk. 6

Når taget på en bygning, der er nærmere

naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, har hældning mod dette, skal

brandkammen føres op til en sådan højde, at der opnås mindst 2,5 m afstand

fra dette til taget. Er brandvæggen uden brandkam, eller har denne ikke

tilstrækkelig højde, skal der udføres brandkamserstatning inden for en

afstand af mindst 2,5 m fra naboskellet. (6.4.1, stk. 6) Brandkammens højde bestemmes ved måling af afstanden

til taget i et vandret plan gennem brandkammens øverste punkt. Udførelse af

taget som BD-bygningsdel 60 i 2,5 m's bredde omfatter også tagets bærende

konstruktion.

Stk. 7

Hvis taget på en bygning har hældning på mere

end 1:8 mod en brandsektionsvæg, skal brandkammen føres op i en sådan højde,

at der mellem brandkammen og tagfladen opnås en vandret afstand på mindst 2,5

m. I stedet for brandkam kan der udføres brandkamserstatning mindst som

BD-bygningsdel 60 langs begge sider af væggen indenfor en vandret afstand på

mindst 2,5 m fra brandsektionsvæggen. (6.4.1, stk. 7) Hvis der udføres ensidig brandkamserstatning, hvor

brandsektionsvæggen f.eks. kun udføres på den ene af 2 adskilte bygninger,

omfatter kravet til konstruktionens brandmodstandsevne også tagets bærende

konstruktion.

Stk. 8

Hvis der ved en brandsektionsafgrænsning er

forskellig bygningshøjde, skal taget over den lavere del udføres mindst som

BD-bygningsdel 60 uden åbninger inden for en afstand af mindst 5,0 m fra den

højere del. Dette gælder dog ikke, når den højere del har BS-væg 60 uden

åbninger over taget på den lavere del af bygningen. (6.4.1, stk. 8) Udførelse af taget som BD-bygningsdel 60 i 5,0 m

bredde omfatter også tagets bærende konstruktion.

Stk. 9

Brandvægge og brandsektionsvægge skal ved

ydervægge af BS-konstruktion sammenbygges med disse. Ved ydervægge af

BD-konstruktion skal brandvægge og brandsektionsvægge mindst føres frem til

indersiden af den udvendige beklædning.

Stk. 10

Bygningskonstruktioner, skorstene,

ventilationskanaler, slangeskabe, rør, kabler og lignende må ikke indbygges i

en brandvæg eller en brandsektionsvæg, så væggens brandmodstandsevne eller

stabilitet forringes. Taglægter kan føres ubrudt igennem brandvægge og

brandsektionsvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes

med ubrændbart materiale.

Stk. 11

Hvis der ved en brandsektionsafgrænsning er

mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge udføres som mindst BS-væg 60 uden

åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst

2,5 m fra sektionsafgrænsningen. (6.4.1, stk. 11) Mulighed for vinkelsmitte kan normalt anses at være

til stede, hvor vinklen mellem facaderne er mindre end 135 grader. De angivne

2,5 m skal måles enten langs en af facadelinierne eller på skrå over

hjørnet. 6.4.2 Sikring og markering

Stk. 1

Opføres en fælles brandvæg over skel, skal det

sikres, at den ikke helt eller delvis fjernes af nogen af ejerne, og at der

ikke foretages nogen bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige

herom. Betingelserne for fælles brandvægge skal tinglyses på de pågældende

ejendomme.

Stk. 2

Fremgår en brandvægs- eller en

brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen

stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets

orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om

sikkerhedsskilte. (6.4.2, stk. 2) Der henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form

for signalgivning. 6.4.3 Gennembrydninger

Stk. 1

Gennemføringer for installationer i brandvægge

og brandsektionsvægge skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige

egenskaber ikke forringes.

Stk. 2

Åbninger i brandsektionsafgrænsende vægge og

etageadskillelser skal lukkes med dør, port eller lem mindst som BD-dør 60.

Stk. 3

Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er

flugtveje, skal udføres med automatisk branddørlukningsanlæg. Døren skal

udføres mindst som F-dør 60. 6.5 Flugtveje 6.5.1 Generelt

Stk. 1

Flugtveje skal udformes på overskuelig måde som

gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe

sig i sikkerhed på terræn i det fri. Flugtveje må ikke indrettes til andre

formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører

væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som

flugtveje. (6.5.1, stk. 1) Elevatorer, rullende trapper og rullende fortove kan

ikke betragtes som flugtveje. Flugtveje skal også opfylde bestemmelserne i kap. 4.2 om

adgangsforhold.

Stk. 2

Overflader på vægge og lofter i flugtveje skal

udføres mindst som klasse 1 beklædning. På vægge i gange kan der dog opsættes

klasse 2 beklædning til en højde af 1,2 m over gulv.

Stk. 3

Gulvbelægninger i flugtveje skal være

brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger. (6.5.1, stk. 3) Bestemmelsen omfatter gulvbelægning såvel i gange som

på ramper og trapper.

Stk. 4

Port, gennemgang og tilsvarende passage, der er

flugtvej eller adgangsvej for redningsberedskabet, skal udgøre en selvstændig

brandsektion.

Stk. 5

Flugtvej for en bolig - eller erhvervsenhed må

ikke føres gennem anden bolig- eller erhvervsenhed. (6.5.1, stk. 5) Kun flugtveje, der er fællesarealer, kan være

flugtveje for flere uafhængige enheder. 6.5.2 Flugtvejsforhold

Stk. 1

En brandcelle på indtil 150 (m2), beregnet for

højst 50 personer, skal have dør til gang, som i modstående retninger fører

til 2 af hinanden uafhængige udgange. Afstanden fra brandcellens dør til

nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. (6.5.2, stk. 1) Eksempler herpå er soverum i hoteller og

plejeinstitutioner, opholdsrum i daginstitutioner, undervisningslokaler samt

kontorlokaler.

Stk. 2

En brandcelle på over 150 (m2), beregnet for

højst 50 personer, skal have mindst 2 døre til flugtvejsgang, som i

modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Dørene skal

være placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender.

Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør til gang må

ikke overstige 25 m. Afstanden fra hver af brandcellens døre til nærmeste

udgang må ikke overstige 25 m. (6.5.2, stk. 2) Eksempler herpå er store undervisningslokaler og

storrumskontorer.

Stk. 3

En brandcelle, beregnet for mere end 50

personer, skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt

til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens

modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til

nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Udgangsdøre fra brandcellen samt

flugtveje og døre i flugtveje skal have en samlet bredde på mindst 10 mm for

hver person, brandcellen er beregnet til. Den samlede flugtvejsbredde skal

fordeles ligeligt på de uafhængige flugtveje. (6.5.2, stk. 3) Eksempler herpå er forsamlingslokaler, butikker og

storrumskontorer. Døre til flugtveje fra brandceller, hvor flugtvejsforholdene er udført

efter bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, skal have en bredde på mindst 9 M

efter bestemmelserne i kap. 4.2 om døre i adgangsveje. Se også kap. 6.5.5,

stk. 3
Stk. 4

En brandcelle skal have mindst 1 redningsåbning

for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen er beregnet til, bortset fra

en brandcelle med flugtveje som angivet i stk. 3.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 1 og 2, 1. punktum samt

stk. 4, gælder ikke for brandceller med døre til terræn i det fri.

Stk. 6

Fra gårdareal (herunder atriumgård og lysgård),

som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, skal der være mindst 2

af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets

modstående ender. Er den omgivende bebyggelse opdelt i brandceller og

brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger i 6.8, skal gårdarealet

have mindst 1 udgang.

Stk. 7

Udgang fra flugtvej skal være dør til terræn i

det fri, dør til trappe og dør til anden gang, der er flugtvej, hvis gangen

har dør til terræn i det fri eller til trappe. (6.5.2, stk. 7) Trappe, som er flugtvej, skal have dør til terræn i

det fri, jf. kap. 6.5.4, stk. 1. 6.5.3 Gange

Stk. 1

Gang, der er flugtvej, skal udgøre en

selvstændig brandcelle. Dør mellem gang og de rum, den betjener, skal udføres

mindst som BD-dør 30-M, dog mindst som BD-dør 30 mod oplags- og depotrum. Dør

mellem gang og trappe, der er flugtvej, skal udføres mindst som F-dør 30.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af et

automatisk branddørlukningsanlæg. (6.5.3, stk. 1) Kravet omfatter ikke døre mellem gang og baderum,

wc-rum og lignende. En BD-dør 30-M er en en-fløjet BD-dør 30, som ikke er forsynet med

lukkeanordning og derfor ikke er selvlukkende.

Stk. 2

Gang, der er flugtvej, skal opdeles med

selvlukkende, røgtætte døre med automatisk branddørlukningsanlæg, hvis

længden af gangen er større end 50 m. 6.5.4 Trapper, trapperum og elevatorskakte

Stk. 1

Trappe, der er flugtvej, skal - bortset fra

udvendige trapper i 2-etages bygninger - anbringes i trapperum, der har

direkte udgang til terræn i det fri. Et trapperum skal udgøre en selvstændig

brandsektion. Brandsektionsvægge omkring trapperum kan udføres uden brandkam,

men skal føres helt op og i tæt forbindelse med tagdækningen (den yderste

tagdækning). (6.5.4, stk. 1) En udvendig trappe behøver ikke at være brandmæssigt

adskilt fra bygningen. Udgang gennem et vindfang, der er adskilt fra andre rum i bygningen

som et trapperum, anses for at være udgang direkte til det fri fra

trapperum. Der skal udføres en brandsektionsadskillende konstruktion mellem trapperum

og tagetage, hvis trapperummet ikke føres op gennem tagetagen.

Stk. 2

Trapper, der er flugtveje, skal udføres mindst

som BS-bygningsdel 30. I 2-etages bygninger kan trapper dog udføres mindst af

klasse B materialer. (6.5.4, stk. 2) Trapper af klasse B materiale og uden krav til

brandmodstandsevnen i 2-etages bygninger omfatter såvel trapper i trapperum

som udvendige trapper.

Stk. 3

Afstanden mellem 2 trapper, som hører til samme

flugtvej, må højst være 50 m. (6.5.4, stk. 3) Ved 2 trapper, der hører til samme flugtvej, forstås

trapper, til hvilke der skal være adgang efter bestemmelserne i kap. 6.5.2,

stk. 1 - 3.

Stk. 4

I en bygning, hvor underkant af redningsåbning

i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal adgang fra trapperum

til etage med kælderfunktion ske over det fri eller gennem luftsluse.

Stk. 5

I en bygning, hvor underkant af redningsåbning

i øverste etage ligger mere end 23 m over terræn, og i bygning, hvor

redningsåbninger ikke kan nås af redningsberedskabets stiger, skal der være

adgang til sikkerhedstrappe. I trapperummet skal der installeres stigrør til

brandslukning. Ligger gulvet i øverste etage mere end 45 m over terræn, kan

kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til sådanne bygninger. (6.5.4, stk. 5) Kravet om adgang til sikkerhedstrappe gælder for alle

etager i bygningen uanset højde i forhold til terræn.

Stk. 6

En sikkerhedstrappe er en trappe i selvstændigt

trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse. Dør mellem

trapperum og luftsluse skal være mindst BD-dør 30. Døren skal være

uaflåselig. Trapperummet må ikke indeholde brændbart materiale bortset fra

håndlister.

Stk. 7

En luftsluse til sikkerhedstrappe er et rum,

der har mindst en side, der er helt åben til det fri i sin fulde bredde over

værnet. En luftsluses dybde fra facadelinien må højst være 2 gange slusens

bredde i facaden. En luftsluse til kælder skal enten være åben direkte til

det fri eller gennem en lys-kasse. Den fri åbning skal have et areal på

mindst 2 (m2) for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i

åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med

riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af

åbningsarealet. En luftsluse må ikke indeholde brændbart materiale bortset

fra håndlister.

Stk. 8

Elevatorskakte samt rum for drivmaskineri,

apparater og tovskiver skal udgøre selvstændige brandsektioner med døre og

lemme mindst som BD-dør 30. Brandsektionsvægge omkring elevatorskakte kan

udføres uden brandkam, men skal føres helt op og i tæt forbindelse med

tagdækningen (den yderste tagdækning). Tagfladen skal på undersiden udføres

mindst som klasse 1 beklædning. Elevatorskakte i trapperum kan udføres med

begrænsninger af tæt, ubrændbart materiale. Elevatordøre i fælles forrum skal

dog udføres mindst som BD-dør 60. Adgang fra elevator til kælder skal ske

gennem forrum med døre mindst som BD-dør 30. (6.5.4, stk. 8) Der henvises til kap. 12.7 om installation af

elevatoranlæg. Vedrørende fælles forrum henvises til kap. 6.8.2, stk. 4.

Stk. 9

Trapperum med sidelysvinduer skal for hver

etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. (6.5.4, stk. 9) Vinduerne bør have en højde og en bredde på mindst 0,5

m.

Stk. 10

Trapperum uden sidelysvinduer skal udføres på

følgende måde: a. Trapperummet skal foroven forsynes med røglem til det fri. Røglemmens

gennemstrømningsareal skal mindst være 1 (m2). Åbningsmekanismen skal til

enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb

anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig på skrift

»Røglem«. Lemmen skal iøvrigt udføres kontrolleres og vedligeholdes

i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning

nr. 27 som minimum med manuelt oplukkelige lemme. (6.5.4, stk. 10a) Betjeningskassen for åbnemekanismen kan forsynes med

en aflåselig metallåge (uden glas) efter nærmere aftale med

redningsberedskabet. b. Trappen skal enten udføres med en lysningsbredde på mindst 0,2 m, eller

der skal på hver etage være tilslutning til stigrør til brandslukning. 6.5.5 Døre i flugtveje

Stk. 1

Døre i flugtveje skal åbne i flugtretningen og

let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

Stk. 2

To-fløjede døre skal forsynes med beslag, der

åbner begge dørfløje ved betjening af et enkelt greb placeret i bekvem højde

over gulv. (6.5.5, stk. 2) Beslag som f.eks et trykgreb eller vandrette stænger,

der åbnerbegge dørfløje ved tryk mod døren, eller en paskvil, der enten

betjenes ved nedadgående bevægelse af et lodret greb eller ved et almindeligt

vandret dørhåndtag, er eksempler på beslag, der kan anvendes til to-fløjede

døre. Hvor døre i flugtveje samtidig er branddøre, der ifølge DS 1070 skal

være selvlukkende, skal anvendes beslag, som ikke sætter lukkefunktionen ud

af drift, f.eks selvlukkende paskvil.

Stk. 3

Døre i flugtveje fra lokaler, der tilsammen er

indrettet til mere end 150 personer, skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. (6.5.5, stk. 3) 1 m fri dørbredde er et mindstekrav. Bestemmelserne i

kap. 6.5.2, stk. 3 kan medføre større dørbredder.

Stk. 4

Automatiske døre og porte samt skydedøre,

drejedøre og døre, der ved tælleapparater, kasseopstillinger eller lignende

ikke er frit tilgængelige, medregnes ikke som flugtveje. 6.6 Redningsforhold 6.6.1 Redningsåbninger

Stk. 1

En redningsåbning er et vindue, en lem eller en

dør i ydervæg og tagflade, som kan nås af redningsberedskabets stiger, og som

personer kan reddes ud igennem. Solafskærmninger og lignende må ikke

forhindre brugen af redningsåbninger. Redningsåbninger skal let og uhindret

kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som

udefra giver fri passage.

Stk. 2

Redningsåbninger skal have en fri åbning, som

har en højde og en bredde, der tilsammen er mindst 1,5 m. Højden skal være

mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Er underkant af redningsåbning højst

2,0 m over terræn, kan højden dog nedsættes til 0,5 m. I tagflader skal

redningsåbninger i åben stilling have en fri højde på mindst 0,8 m, når

underkant af redningsåbning er mere end 10,8 m over terræn.

Stk. 3

Er underkant af redningsåbninger i øverste

etage mere end 10,8 m over terræn, skal redningsåbninger i alle etager i

bygningen, bortset fra redningsåbninger i tagfladen, udføres enten som dør

eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue med

en fri åbning som angivet i stk. 2.

Stk. 4

Fra gulv til underkant af redningsåbninger må

der højst være 1,2 m.

Stk. 5

I tagrum, hvor gulvet ligger mere end 5,5 m

over terræn, skal redningsåbninger i tagfladen (herunder kviste) anbringes,

så den vandrette afstand mellem tagkanten og underkant af åbningen ikke er

større end 1,4 m. Er åbningen i flugt med tagfladen, skal der være en mindst

0,2 m bred trædeplade anbragt højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 m under

åbningens underkant. 6.6.2 Arealer til redning og slukning

Stk. 1

Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem

til enhver dør til det fri. Højst 40 m fra dørene målt i ganglinien skal der

være en mindst 2,8 m bred, befæstet kørevej.

Stk. 2

Redningsberedskabets bærbare stiger skal kunne

føres frem til redningsåbningerne. Hvor underkant af redningsåbninger er mere

end 10,8 m over terræn, skal der være et mindst 4,0 m bredt

brandredningsareal udformet, så redningsberedskabets kørbare stiger kan føres

frem til de krævede redningsåbninger. (6.6.2, stk. 2) Ved udformning af brandredningsareal tages bl.a.

stilling til arealets befæstelse og hældning samt placering i forhold til

bygningen med henblik på at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for

redningsberedskabets kørbare stiger. Et brandredningsareal skal fremtræde tydeligt som kørevej.

Stk. 3

Porte eller lignende anbragt i adgangsarealer

må kun forsynes med lås efter kommunalbestyrelsens tilladelse. (6.6.2, stk. 3) Se også kap. 2.1.4, stk. 3 og 4 samt kap. 6.5.1, stk.

  1. 6.7 Konstruktive forhold 6.7.1 Generelt
Stk. 1

Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede

konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for

de enkelte bygningsdele i konstruktionen. 6.7.2 Konstruktioner

Stk. 1

I bygninger med 1 etage skal bærende

konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 30 i bygninger med et

etageareal på højst 600 m2 og mindst som BD-bygningsdel 60 i bygninger med et

større etageareal. (6.7.2, stk. 1 - 7) Bærende konstruktioner omfatter vægge, søjler,

bjælker samt etageadskillelser, altangange og altaner.

Stk. 2

Uanset bestemmelserne i stk. 1 stilles ingen

krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i bygninger i 1

etage med let tagkonstruktion, såfremt der i tagfladen findes jævnt fordelte

brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af

tagfladen. Dog skal bærende konstruktioner i bygninger med mere end 600 (m2)

etageareal udføres mindst som BD-bygningsdel 30, hvis konstruktionen bærer

mere end 200 (m2) tagkonstruktion, og mindst som BD-bygningsdel 60, hvis den

bærer mere end 600 (m2) tagkonstruktion. (6.7.2, stk. 2) Det areal af tagkonstruktionen, som kan udløse særlige

krav til brandmodstandsevne for en bærende konstruktionsdel f.eks. en søjle,

bedømmes efter de sædvanlige regler for fordeling af last ved beregning af

bærende konstruktioner.

Stk. 3

I bygninger med 1 etage og kælder skal

etageadskillelsen over kælder samt de konstruktioner, der bærer

etageadskillelsen, udføres mindst som BS-bygningsdel 60. (6.7.2, stk. 3) De bærende konstruktioner i stueetagen udføres mindst

som angivet i stk. 1 eller 2.

Stk. 4

I bygninger med mere end 1 etage, hvor gulv i

øverste etage ikke er mere end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner

til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

Stk. 5

I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere

end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner i bygningens øverste 12 m -

regnet fra gulv i øverste etage - udføres mindst som BS-bygningsdel 60. De

bærende konstruktioner i den underliggende del af bygningen, som bærer højere

beliggende etager, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 120.

Etageadskillelser, altangange og altaner samt konstruktioner, der kun bærer

en etageadskillelse, kan dog udføres mindst som BS-bygningsdel 60 uanset

beliggenhed over terræn. (6.7.2, stk. 5) Etageadskillelser kan udføres som BS-bygningsdel 60,

uanset hvilken funktion etageadskillelsen har i bygningen.

Stk. 6

Bærende konstruktioner i bygningers øverste

etage samt adskillende væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum

skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30. (6.7.2, stk. 6) Spærkonstruktioner er også omfattet af bestemmelsen,

hvis der er risiko for progressivt kollaps, og når spærene har indflydelse på

andre bærende bygningsdeles stabilitet.

Stk. 7

En altan, der kun betjener en enkelt

brandcelle, kan udføres med bærende konstruktioner, der ikke er

BS-bygningsdel 60, på følgende betingelser: a. Altanen skal fastgøres til BS-bygningsdele 60 med ubrændbare

materialer, som har et smeltepunkt på mindst 850 graderC, b. Bærende altankonstruktioner skal udføres af ubrændbare materialer og

stabiliteten af den enkelte altan skal bevares, hvis der ved brand sker svigt

i konstruktionen i en vilkårlig af de øvrige altaner, c. Rækværk og altanplade skal udføres som let konstruktion, og d. Undersiden af altanplader af brændbart materiale skal udføres mindst

som klasse 1 beklædning.

Stk. 8

Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som

BD-bygningsdel 30. 6.7.3 Tage

Stk. 1

Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede

tagdækninger, klasse T tagdækninger. (6.7.3, stk. 1) Tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede klasse T

tagdækninger, kan benyttes på avls- og driftsbygninger, jf. kap. 6.18.2, stk.

Stk. 2

Ovenlys af brændbart materiale må højst udgøre

15 pct. af tagfladens areal og det enkelte ovenlys må højst være 15 (m2).

Stk. 3

I bygninger med 1 etage kan tage udføres af

ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid. 6.7.4 Overflader

Stk. 1

Ydervægge i bygninger med 1 etage skal udføres

med udvendige overflader mindst som klasse 2 beklædning.

Stk. 2

Ydervægge i bygninger med mere end 1 etage skal

udføres med udvendige overflader mindst som klasse 1 beklædning. Uden på

væggen kan anbringes en regnskærm med bagved liggende ventileret hulrum.

Regnskærmen skal udføres mindst af klasse A materiale.

Stk. 3

Ydervægge i bygninger, hvor underkant af

redningsåbning i øverste etage højst er 23 m over terræn, kan udføres med

brystninger, ventilationslemme og tilsvarende mindre partier som klasse 2

beklædning, når det samlede areal udgør højst 20 pct. af ydervæggens areal,

og når den lodrette udstrækning udgør højst 50 pct. af den enkelte etages

højde.

Stk. 4

Indvendige væg- og loftsoverflader skal udføres

mindst som klasse 1 beklædning.

Stk. 5

Nedhængte lofter skal udføres af klasse A

materialer. Alle vægge skal føres igennem til undersiden af den overliggende

etageadskillelse eller tagkonstruktion. (6.7.4, stk. 5) Kravet om klasse A materiale omfatter også

ophængningssystemet. Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal være udført i

overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum. En loftsbeklædning betragtes som nedhængt loft, såfremt der mellem

oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse

eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde

overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end

1 (m3).

Stk. 6

Brandbeskyttende maling til træ og træbaserede

plader skal være godkendt af Boligministeriet og må kun anvendes efter

kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 6.7.5 Isoleringsmaterialer

Stk. 1

Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare.

Stk. 2

Isoleringsmaterialer, som ikke er ubrændbare,

kan dog anvendes følgende steder: a. I hule mure, i gulvkonstruktioner på BS-etageadskillelse 60, i

terrændæk og krybekælderdæk og i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende

konstruktion er udført mindst som BD-bygningsdel 30. b. Til isolering af ydervægge i beboelsesbygninger og andre bygninger, der

kan opføres efter samme brandmæssige bestemmelser, når underkant af

redningsåbning i øverste udnyttede etage ikke er mere end 10,8 m over terræn.

Isoleringsmaterialet skal dækkes med mindst klasse 1 beklædning uden bagved

liggende hulrum og opdeles i felter af højst 50 (m2) samt ud for

etageadskillelser og brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal foretages

med mindst F-bygningssdel 30 i tæt forbindelse med beklædningen.

Stk. 3

Andre konstruktioner, der indeholder

isoleringsmaterialer, som ikke er ubrændbare, skal godkendes af

Boligministeriet. 6.8 Etageboligbyggeri 6.8.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Hver boligenhed skal udgøre en brandcelle. Er

arealet af en boligenhed større end 150 (m2), skal den opdeles i flere

brandceller. Dør mellem boligenhed og trappe skal være mindst BD-dør 30-M. (6.8.1, stk. 1) Udover disse regler gælder også de generelle krav i

kap. 6.3 - 6.7, idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af

bestemmelserne i kap. 6.8. BD-dør 30-M mellem boligenhed og fælles trapperum er en lempelse i

forhold til bestemmelserne i kap. 6.4.3, stk. 2. Lempelsen gælder ikke, hvor

boligenheder har adgang til sikkerhedstrappe via fælles forrum, jf. kap.

6.8.2, stk. 4.

Stk. 2

Brandcelleafgrænsende vægge skal udføres mindst

som BS-bygningsdel 60.

Stk. 3

I bygninger med højst 2 etager og kælder skal

bærende konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 60. (6.8.1, stk. 3) Bærende konstruktioner udført som BD-bygningsdel 60 er

en lempelse i forhold til de generelle krav til bærende konstruktioner i kap.

6.7.2, stk. 4.

Stk. 4

For hver 600 (m2) bebygget areal skal der

udføres brandsektionering.

Stk. 5

Overflader på lofter i bygninger, hvor

underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 6,3 m over

terræn, skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.(6.8.1, stk. 5 og 6)

Anvendelse af klasse 2 beklædning er en lempelse i forhold til de generelle

krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Stk. 6

Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor

underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 23 m over

terræn, skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. 6.8.2 Flugtveje

Stk. 1

Fra hver boligenhed skal der være adgang til

det fri eller til mindst en trappe, som fører til terræn i det fri. (6.8.2, stk. 1) Dette er en lempelse i forhold til de generelle krav i

kap. 6.5.2.

Stk. 2

Til en trappe, der ikke er sikkerhedstrappe, må

der på hver etage højst være adgang til 4 boligenheder. (6.8.2, stk. 2) Kravet gælder ikke, når adgang til trapper sker via

altangang.

Stk. 3

I boligenheder, der er i to etager, og hvor

underkant af redningsåbning i øverste etage er mere end 23 m over terræn,

skal der enten være en intern trappe i særskilt brandcelle med mindst BD-døre

30 til etagerne eller fra hver etage være adgang til trappe til terræn i det

fri.

Stk. 4

I bygninger med sikkerhedstrappe kan adgangen

til luftslusen ske gennem et forrum, som er fælles for flere boligenheder.

Det samlede areal af enhederne må ikke være større end 600 (m2). Det fælles

forrum skal have en bredde på mindst 1,5 m og en længde på højst 6,0 m. Der

må kun være adgang til forrummet fra boligenheder, luftsluse og elevatorer.

Dør mellem boligenhed og fælles forrum skal være mindst BD-dør 60. (6.8.2, stk. 4) Der stilles ingen brandmæssige krav til døren mellem

det fælles forrum og luftslusen.

Stk. 5

I bygninger, hvor underkant af redningsåbning i

øverste etage er mere end 10,8 m over terræn, og hvor adgang til trappe

foregår ad altangang, må der højst være 25 m mellem entredøre til

boligenheder og døren til trappen. Der skal være mulighed for rejsning af

redningsberedskabets stiger til enderne af altangangen.

Stk. 6

I bygninger, hvor underkant af redningsåbning

ligger mere end 23 m over terræn, og hvor adgang til trappe foregår ad

altangang, skal der være adgang til trapper i modsatte retninger fra hver

boligenhed. Der må højst være 25 m fra en entredør til døren til nærmeste

trappe.

Stk. 7

I bygninger, hvor underkant af redningsåbning i

øverste etage er mere end 10,8 m over terræn, må der udføres dørforbindelse

mellem trapperum og kælder, når hver boligenhed over stueetagen har altan,

som vender mod brandredningsareal. (6.8.2, stk. 7) Bestemmelsen er en lempelse af det generelle krav i

kap. 6.5.4, stk. 4. 6.8.3 Redningsforhold

Stk. 1

I boligenheder, der ikke har adgang til

sikkerhedstrappe, skal hvert beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum

forsynes med redningsåbning. Er underkant af redningsåbning mere end 10,8 m

over terræn, skal der i mindst et beboelsesrum i hver boligenhed være en

redningsåbning udført som angivet i 6.6.1, stk. 3. (6.8.3, stk. 1) Hvis boligenheden er i 2 etager, skal der være

redningsåbninger som angivet i hver af boligenhedens etager. Bestemmelserne i

stk. 1 og 2 er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.6.1.

Stk. 2

Redningsåbning kan udelades, når der gennem 2

døre fra rummet er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben

forbindelse med hinanden. (6.8.3, stk. 2) I adskillelse mellem naborum, der ikke må være i åben

forbindelse med hinanden, må der gerne være en dør. Dør til trapperum, der er

flugtvej, kan sidestilles med naborum med redningsåbning. Ved inddækning af altaner med glaspartier kan reglen i stk. 2 anvendes

til at sikre redningsmuligheder fra rum bag altan, som kun har vindue ud mod

denne. 6.9 Hoteller m.v. 6.9.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og

baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet

et eller flere opholdsrum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre

selvstændige brandceller med mindst BD-dør 30-M mellem rummene. (6.9.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.9 omfatter foruden hoteller også

kroer, pensionater, klublejligheder, kollegier og lignende virksomheder med

soverum. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgår af bestemmelserne i

kap. 6.9. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere soverumsafsnit med

fælles flugtveje som et afsnit.

Stk. 2

Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. I brandsektion må

antallet af sovepladser ikke overstige 50. (6.9.1, stk. 2) Ved et soverumsafsnit forstås et eller flere soverum

med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til

det pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for

personale.

Stk. 3

Overflader på lofter i soverum i bygninger,

hvor underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 6,3 m over terræn,

skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. (6.9.1, stk. 3 og 4) Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er en lempelse i

forhold til de generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Stk. 4

Vægoverflader i soverum i bygninger, hvor

underkant a redningsåbning i øverste etage er højst 23 m over terræn skal

udføres mindst som klasse 2 beklædning. 6.9.2 Flugtveje

Stk. 1

Soverum, hvor underkant af redningsåbning er

højst 2,0 m over terræn, kan have dør til gang, som kun i en retning fører

til en udgang. Afstanden til udgangen fra det fjernest liggende soverums dør

må højst være 25 m. (6.9.2, stk. 1) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle

krav om flugtvejsforhold i kap. 6.5.2.

Stk. 2

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende, røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk

branddørlukningsanlæg. (6.9.2, stk. 2) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 2.

Stk. 3

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe

skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.9.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 1.

Stk. 4

Døre i adgangsveje fra soverum til flugtvej

skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle, låsekort eller

særligt værktøj. 6.9.3 Installationer

Stk. 1

I soverumsafsnit med et etageareal på mere end

1.000 (m2) skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje,

medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri.

Stk. 2

I soverumsafsnit med mere end 10 soverum skal

der installeres varslingsanlæg, medmindre alle soverum har dør til terræn i

det fri.

Stk. 3

I soverumsafsnit skal der installeres

vandfyldte slangevinder. 6.9.4 Hoteller m.v. med højst 10 sovepladser

Stk. 1

Hoteller m.v. med højst 10 sovepladser kan

indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.9.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes tilsammen 10

sovepladser i soverumsafsnit, der har adgang til samme trappe. 6.10 Plejeinstitutioner 6.10.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og

baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet

et eller flere rum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum ud (6.10.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.10 omfatter foruden

plejeinstitutioner også sygehjem, plejeboliger, hvilehjem og andre

institutioner for plejekrævende personer samt sygehusafsnit med

sengestuer. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.10. Ved anvendelsen af reglerne betragtes to eller flere soverumsafsnit

med fælles flugtveje som et afsnit.

Stk. 2

Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. I brandsektion må

antallet af sovepladser ikke overstige 50. (6.10.1, stk. 2) Ved et soverumsafsnit forstås et eller flere soverum

med tilhørende gange, vagtrum, opholdsstuer, depotrum og andre lokaler med

direkte tilknytning til det pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også

soverum for personale. 6.10.2 Flugtveje

Stk. 1

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende, røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk

branddørlukningsanlæg. (6.10.2, stk. 1) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav om

røgopdeling af gange i kap. 6.5.3, stk. 2.

Stk. 2

Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m og

skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres, så de giver

bekvem mulighed for båretransport.

Stk. 3

Adskillelse mellem vagtrum og gange, der er

flugtveje, kan udføres som F-bygningsdel 30 med dør mindst som F-dør 30. (6.10.2, stk. 3) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de

generelle krav i kap. 6.5.3, stk. 1. Glaspartier af trådglas eller andet specialglas med brandbeskyttende

egenskaber kan indgå i en F-adskillelse 30.

Stk. 4

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe

skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.10.2, stk. 4) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 1.

Stk. 5

Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let

kunne betjenes af enhver person i institutionen. 6.10.3 Installationer

Stk. 1

I soverumsafsnit med et samlet etageareal på

mere end 1.000 (m2) skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i

flugtveje, medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri.

Stk. 2

I soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser

skal der installeres vandfyldte slangevinder.

Stk. 3

Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes

med automatisk brandalarmanlæg. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i

flugtveje (gange og trapper). Påvirkning af 1 detektor skal medføre varsling

i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. I institutioner med

automatiske sprinkleranlæg kan opsætning af detektorer i soverum undlades.

Stk. 4

Bygninger med mere end 1 etage med

soverumsafsnit på tilsammen over 1.000 (m2) etageareal skal forsynes med

automatisk sprinkleranlæg. Anlægget skal varsle i alle vagtrum og

personaleboliger i institutionen. Sprinklede brandsektioner må udgøre indtil

2.000 (m2) etageareal. 6.10.4 Plejeinstitutioner med højst 10 sovepladser

Stk. 1

Plejeinstitutioner med højst 10 sovepladser kan

indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.10.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes tilsammen 10

sovepladser i soverumsafsnit, der har adgang til samme trappe. 6.11 Forsamlingslokaler 6.11.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Et forsamlingslokale skal udgøre en selvstændig

brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30-M fra andre rum. (6.11.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.11 gælder foruden

forsamlingslokaler, også indretning af teatre, biografer, restaurationer,

selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller,

kirker og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.11. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere forsamlingslokaler

med fælles flugtveje som et forsamlingslokaleafsnit.

Stk. 2

Forsamlingslokaleafsnit skal udgøre

selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 1.000 (m2) i

bygninger med mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. Hvis et

forsamlingslokale i en 1-etages bygning er større end 2.000 (m2), skal det

udgøre en selvstændig brandsektion, som kan udføres uden automatisk

sprinkleranlæg, jf. dog stk. 3. (6.11.1, stk. 2) Ved et forsamlingslokaleafsnit forstås et eller flere

forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibule, køkken, depotrum og andre

lokaler med direkte tilknytning til det pågældende afsnit.

Stk. 3

For lokaler, der primært indrettes til brug for

udstillinger eller andre formål, der kan indebære forøget brandfare, kan

kommunalbestyrelsen forlange udført særlige foranstaltninger for at opnå den

brandsikkerhed, der er krævet i 6.1, stk. 1.

Stk. 4

Overflader på lofter og vægge i

forsamlingslokaler på indtil 100 (m2) kan i enetages bygninger udføres som

klasse 2 beklædning. (6.11.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de generelle krav i

kap.6.7.4, stk. 4.

Stk. 5

Gulvbelægninger i forsamlingslokaler skal være

brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger. 6.11.2 Flugtveje

Stk. 1

Passage i forsamlingslokaler til udgange skal

ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for

hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til

udgangene.

Stk. 2

Antallet af personer i forsamlingslokaler skal

regnes til 2 personer pr. (m2) gulvareal. I forsamlingslokaler med

fastmonterede stole og i andre lokaler, som udelukkende benyttes i

overensstemmelse med pladsfordelingsplaner godkendt af brandmyndigheden,

regnes med det heraf følgende antal personer. (6.11.2, stk. 2) Ved udarbejdelse af pladsfordelingsplaner anvendes

reglerne i Beredskabsstsyrelsens »Driftmæssige forskrifter for

forsamlingslokaler«.

Stk. 3

Udgangsdøre fra forsamlingslokaler skal udføres

som døre i flugtveje. (6.11.2, stk. 3) Til døre i flugtveje stilles særlige krav om bl.a.

passagemulighed, åbneretning og mindstebredde, jf. kap. 6.5.5. 6.11.3 Installationer

Stk. 1

I et forsamlingslokale til mere end 150

personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet til

mere end 150 personer, skal der udføres nødbelysning og panikbelysning. (6.11.3, stk. 1) Kravet gælder også, hvor flere mindre lokaler kan

slås sammen og anvendes som et lokale til mere end 150 personer.

Stk. 2

I et forsamlingslokale med et gulvareal på over

200 (m2), som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri, kan

kommunalbestyrelsen stille krav om brandventilation. (6.11.3, stk. 2) Hvis røgudluftningen ikke kan ske gennem vinduer

eller eventuelt gennem yderdøre fra lokalet, kan kommunalbestyrelsen forlange

andre udluftningsmuligheder f.eks. udført som brandventilationsåbninger som

angivet i kap. 6.2.6.

Stk. 3

I et forsamlingslokale til mere end 150

personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet for

mere end 150 personer, skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.11.4 Forsamlingslokaler med tilsammen højst 50 personer

Stk. 1

Forsamlingslokaler med tilsammen højst 50

personer kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.11.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes forsamlingslokaler

beregnet for tilsammen højst 50 personer med adgang til samme trappe. 6.12 Undervisningslokaler 6.12.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Hvert undervisningslokale med tilhørende

grupperum m.v. skal udgøre en selvstændig brandcelle. Døre i adskillelser

mellem undervisningslokaler og andre rum skal udføres mindst som BD-dør 30-M. (6.12.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.12 gælder foruden

undervisningslokaler også lokaler, som er nødvendige for eller naturligt

knytter sig til undervisningen som f.eks. biblioteksrum, spisestuer,

grupperum, specielklasser og gymnastiksale. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.12. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere

undervisningsafsnit med fælles flugtveje som et afsnit. Lokaler, der benyttes til mere end 50 personer, indrettes efter

bestemmelserne om forsamlingslokaler i kap. 6.11.

Stk. 2

Opdeles et undervisningslokale på over 150 (m2)

ved hjælp af skærmvægge, reoler eller lignende, skal afstanden mellem væggens

overkant og loft være mindst 1,0 m.

Stk. 3

Undervisningsafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. (6.12.1, stk. 3) Ved undervisningsafsnit forstås et eller flere

undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med

direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit.

Stk. 4

Overflader på lofter og vægge i

undervisningslokaler på indtil 100 (m2) kan i enetages bygninger udføres som

klasse 2 beklædning. Dette gælder ikke for undervisningslokaler, som

frembyder særlig fare for brand. (6.12.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de generelle krav i

kap. 6.7.4, stk. 4. Eksempler på undervisningslokaler, der frembyder særlig

fare for brand, er fysik-, kemi-, sløjd- og formningslokaler samt

skolekøkkener. 6.12.2 Flugtveje

Stk. 1

Undervisningslokaler, som frembyder særlig fare

for brand, skal have mindst 2 døre til flugtvejsgang, anbragt så langt fra

hinanden, at ingen person i lokalet afspærres fra en udgang i tilfælde af

brand i lokalet.

Stk. 2

Flugtveje og døre i flugtveje skal have en

bredde på mindst 10 mm for hver person, der skal passere den pågældende

flugtvej for at komme til udgang.

Stk. 3

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk

branddørslukningsanlæg. (6.12.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 2.

Stk. 4

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe

skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.12.2, stk. 4) Bestemmelserne er en skærpelse af det generelle krav

i kap. 6.5.3, stk. 1. 6.12.3 Installationer

Stk. 1

I flugtveje fra undervisningslokaler med

tilsammen mere end 150 elever skal der udføres nødbelysning og

panikbelysning, når lokalerne benyttes til aftenundervisning, medmindre alle

undervisningslokaler har dør til terræn i det fri.

Stk. 2

I undervisningsafsnit med mere end 150 elever

skal installeres varslingsanlæg, medmindre alle undervisningslokaler har dør

til terræn i det fri.

Stk. 3

I undervisningsafsnit med mere end 150 elever

skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.12.4 Undervisningslokaler med tilsammen højst 50 elever

Stk. 1

Undervisningslokaler med tilsammen højst 50

elever kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.12.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes undervisningslokaler med

tilsammen højst 50 elever med adgang til samme trappe. 6.13 Daginstitutioner 6.13.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Hvert opholdsrum skal udgøre en selvstændig

brandcelle. Døre i adskillelser mellem opholdsrum og andre rum skal udføres

mindst som BD-dør 30-M. (6.13.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.13 gælder for daginstitutioner,

hvilket bl.a. omfatter indretning af institutioner for alle alderstrin såsom

vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre, skolefritidsordninger og

andre institutioner med lignende formål. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.13. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere

daginstitutionsafsnit med fælles flugtveje som et afsnit. Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum,

spiserum og lignende med tilhørende servicerum såsom toiletrum, garderobe og

depot, som anvendes i direkte tilknytning til opholdsrummet.

Stk. 2

Hvert daginstitutionsafsnit skal udgøre en

selvstændig brandsektion, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i

bygninger med mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. (6.13.1, stk. 2) Ved daginstitutionsafsnit forstås et eller flere

opholdsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte

tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit. 6.13.2 Flugtveje

Stk. 1

Flugtveje og døre i flugtveje skal have en

bredde på mindst 10 mm for hver person, der skal passere den pågældende

flugtvej for at komme til en udgang.

Stk. 2

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatiske

branddørlukningsanlæg. (6.13.2, stk. 2) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle

krav i 6.5.3, stk. 2. Stk. 3 Dør mellem gang, der er flugtvej og trappe skal

forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.13.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

6.5.3, stk. 1. 6.13.3 Installationer

Stk. 1

I daginstitutionsafsnit skal der installeres

vandfyldte slangevinder. 6.13.4 Daginstitutioner med højst 50 personer eller højst 10

sovepladser

Stk. 1

Daginstitutioner med højst 50 personer eller

højst 10 sovepladser kan indrettes i bygninger, der er udført efter

bestemmelserne om etageboligbyggeri. (6.13.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes daginstitutionsafsnit

med tilsammen højst 50 personer eller 10 sovepladser med adgang til samme

trappe. 6.14 Butikker og lignende salgslokaler 6.14.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

En butik skal udgøre en selvstændig

brandsektion. (6.14.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.14 gælder foruden butikker også

salgslokaler tillige med servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og

lign.) og kunderum (garderobe, toiletter m.v. for kunder). Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.14. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere butikker med

fælles flugtvej som en butik. Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum,

spiserum og lignende med tilhørende servicerum såsom toiletrum, garderobe og

depot, som anvendes i direkte tilknytning til opholdsrummet.

Stk. 2

I butikker, der er større end 600 (m2), skal

servicerum på mere end 150 (m2) udgøre en selvstændig brandsektion.

Stk. 3

Brandsektioner, hvis etageareal overstiger

2.000 (m2) i enetages bygninger og 1.000 (m2) i bygninger med mere end 1

etage, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Sprinklede brandsektioner

kan udføres med et etageareal større end 10.000 (m2), hvor brandsikkerheden

efter 6.1, stk. 1 er sikret ved supplerende foranstaltninger. Uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og sprinklede servicerum

udgøre en brandsektion. (6.14.1, stk. 3) Supplerende foranstaltninger kan f.eks. være

automatisk brandventilation eller automatisk brandalarmanlæg.

Stk. 4

Vægoverflader i butikker, hvis samlede

etageareal ikke overstiger 600 (m2), kan udføres mindst som klasse 2

beklædning. (6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de

generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Stk. 5

Gulvbelægninger i butikker skal være

brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger. 6.14.2 Flugtveje

Stk. 1

Passage i en butik til udgange skal ske ad frie

gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for hver person,

der skal passere det pågældende gangareal for at komme til udgangene.

Stk. 2

Antallet af personer i salgslokaler skal regnes

til 1 person pr. 3 (m2) gulvareal - i serveringsområder dog 1 person pr. (m2)

gulvareal.

Stk. 3

Udgangsdøre fra butikker skal udføres som døre

i flugtveje. (6.14.2, stk. 3) Til døre i flugtveje stilles særlige krav om bl.a.

passagemulighed, åbneretning og mindstebredde, jf. kap. 6.5.5. 6.14.3 Installationer

Stk. 1

I brandsektioner med salgslokaler, der

tilsammen er over 1.000 (m2) etageareal, og i tilhørende flugtveje skal der

installeres nødbelysning- og panikbelysning.

Stk. 2

I brandsektioner med salgslokaler i en etage

med udgang direkte til terræn i det fri skal installeres varslingsanlæg, når

salgslokalernes samlede etageareal er over 10.000 (m2). I andre

brandsektioner med salgslokaler skal der installeres varslingsanlæg, når

salgslokalernes samlede etageareal er over 1.000 (m2).

Stk. 3

I butikker med et etageareal på over 600 (m2)

skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.14.4 Butikker med et etageareal på tilsammen højst 150 (m2)

Stk. 1

Butikker med et etageareal på tilsammen højst

150 (m2) kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.14.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes butikker med et

samlet etageareal på 150 (m2) med adgang til samme trappe. 6.15 Kontorlokaler m.v. 6.15.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Kontorlokaler skal udgøre selvstændige

brandceller, der skal adskilles fra andre rum med mindst BD-dør 30-M. To

eller flere kontorlokaler kan udgøre samme brandcelle. Et kontorlokale skal

have mindst 1 redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som

kontorlokalet er beregnet til, bortset fra kontorlokaler med flugtveje, som

angivet i 6.5.2, stk. 3. (6.15.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.15 gælder for indretning af

kontorlokaler m.v. i en selvstændig bygning eller som et særligt afsnit i

tilslutning til anden erhvervsvirksomhed, institution m.v. Kontorlokaler

omfatter foruden arbejdsrum tillige møderum, spisestuer m.v. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.15.

Stk. 2

Kontorafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 1.000 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. (6.15.1, stk. 2) Ved kontorafsnit forstås et eller flere kontorlokaler

med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lignende med direkte tilknytning

til det pågældende afsnit.

Stk. 3

Overflader på lofter i brandceller på indtil

150 (m2) i bygninger med højst 2 etager skal udføres mindst som klasse 2

beklædning. (6.15.1, stk. 3 og 4) Bestemmelserne er en lempelse i forhold til de

generelle krav i 6.7.4.

Stk. 4

Vægoverflader i brandceller på indtil 150 (m2)

i bygninger, hvor underkant af redningsåbning i øverste etage ligger højst 23

m over terræn, kan udføres mindst som klasse 2 beklædning. 6.15.2 Flugtveje

Stk. 1

Et kontorlokale med et etageareal mindre end

150 (m2) og beregnet for højst 50 personer kan have adgang til flugtvej

gennem et andet kontorlokale, der har flugtvej som angivet i 6.5.2, stk. 3.

Afstanden fra det fjerneste punkt i førnævnte kontorlokale til gang, der er

flugtvej, må højst være 25 m. (6.15.2, stk. 1) Bestemmelsen giver mulighed for at indrette

kontorlokale med flugtvej gennem nabokontor eller andet fællesareal.

Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.5.2,

stk. 1
Stk. 2

Brandcelle beregnet for højst 50 personer, hvor

underkant af redningsåbning ligger højst 2,0 m over terræn, kan have dør til

gang eller anden brandcelle, hvorfra der kun er udgang i en retning.

Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen må højst

være 25 m. (6.15.2, stk. 2) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de

generelle krav om flugtvejsforhold i 6.5.2. 6.15.3 Installationer

Stk. 1

I flugtveje fra kontorafsnit, der tilsammen er

indrettet til at rumme mere end 150 personer, kan kommunalbestyrelsen kræve

udført nødbelysning og panikbelysning. 6.15.4 Kontorafsnit med et etageareal på højst 150 (m2)

Stk. 1

Kontorafsnit med et etageareal på højst 150

(m2) kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. I bygninger med mere end 2 etager og kælder må der dog

højst udføres et sådant afsnit på hver etage i forbindelse med hver trappe. 6.16 Industri- og lagerbygninger i 1 etage 6.16.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Bygninger på over 1.000 (m2) etageareal skal

opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandrisikoforhold kommer til

at udgøre selvstændige brandceller og/eller brandsektioner. Opdelingen skal

udføres med brandsektionsafgrænsende konstruktioner i bygninger med mere end

2.000 (m2) etageareal. Døre i adskillelser skal udføres mindst som BS-døre

  1. I bygninger eller brandsektioner på højst 2.000 (m2) etageareal skal

opdelingen udføres med brandcelleafgrænsende konstruktioner. Døre i

adskillelser skal udføres mindst som BD-døre 60. (6.16.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.16 gælder for industri- og

lagerbygninger i 1 etage. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.16. Bygninger med virksomhed eller oplag af en sådan art og størrelse, at

de kan klassificeres som brandfarlige, er yderligere undergivet bestemmelser

i brandlovgivningen. Ved vurderingen af forskelle i brandrisikoforholdene i bygningen skal

der såvel tages hensyn til antændelsesmuligheder som til brandbelastningen.

Der vil typisk være forskel i brandrisikoforhold mellem produktionsområder og

lagerområder med emballerede produkter i brændbar emballage. Bygninger større end 1.000 (m2) skal ikke opdeles, hvis der ikke er

forskel i brandrisikoforholdene i bygningen, sålænge den maksimale

sektionsstørrelse efter stk. 2 ikke er overskredet.

Stk. 2

Brandsektioner, hvis etageareal overstiger

5.000 (m2), skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Brandsektioner med

stor brandbelastning skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, hvor

etagearealet overstiger 2.000 (m2). Sprinklede brandsektioner kan udføres med

et etageareal større end 10.000 (m2), hvor brandsikkerheden efter 6.1, stk. 1

er sikret eventuelt ved supplerende foranstaltninger. Bygninger med

automatisk sprinkleranlæg er undtaget fra bestemmelserne om opdeling i

brandceller og brandsektioner efter stk. 1. (6.16.1, stk. 2) Brandsektion med stor brandbelastning er f.eks. lager

af produkter i brændbar emballage.

Stk. 3

I brandsektioner, hvis etageareal overstiger

2.000 (m2), og som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen stille krav om automatisk brandalarmanlæg.

Stk. 4

Bygninger med mindre end 200 (m2) etageareal

kan udføres uden krav til brandmodstandsevne for de bærende konstruktioner. (6.16.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til det

generelle krav i 6.7.2, stk. 1.

Stk. 5

En partiel, indskudt etageadskillelse samt

konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60,

når etageadskillelsen er større end 150 (m2) og er ubrudt og tæt

(sammenhængende). I brandsektion med brandventilation må størrelsen af en

etageadskillelser dog ikke overstige 150 (m2). (6.16.1, stk. 5) Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en

tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 pct. af den

pågældende brandsektions areal. En etageadskillelse af »risteværk«

må ikke udnyttes på en sådan måde, f.eks. til oplagring af varer, at den i

praksis er tæt.

Stk. 6

Ikke-bærende ydervægge kan udføres uden krav

til brandmodstandsevne. (6.16.1, stk. 6) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til det

generelle krav i kap. 6.7.2, stk. 8.

Stk. 7

Uanset bestemmelserne i stk. 8 og 9 samt

bestemmelserne i 6.7.4, stk. 1, kan ydervægge i uopvarmede lagerbygninger

udføres mindst som klasse A materiale.

Stk. 8

Overflader på lofter og vægge i bygning eller

brandsektion på indtil 1.000 (m2) etageareal kan udføres mindst som klasse 2

beklædning. (6.16.1, stk. 8 og 9) Bestemmelserne er en lempelse i forhold til de

generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Stk. 9

I bygning eller brandsektion på over 1.000 (m2)

etageareal kan vægoverflader op til en højde på 2,5 m udføres mindst som

klasse 2 beklædning. 6.16.2 Flugtveje

Stk. 1

Fra hver brandcelle skal der mindst være 2

flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri og med

udgange placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender.

Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke

overstige 25 m. (6.16.2, stk. 1) Reglerne om flugtveje erstatter de generelle krav i

kap. 6.5.2, stk. 1 - 3. Flugtvejsprincippet anvendes også for lokaler, som er adskilt udfra

f.eks. støjmæssige eller forureningsmæssige hensyn, selvom lokalerne ikke

udgør selvstændige brandceller. Som udgang regnes dør til terræn i det fri og dør til anden

brandcelle, hvorfra der er dør til terræn i det fri.

Stk. 2

Brandsektion på over 2.000 (m2) etageareal skal

have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan af

hensyn til slukningsindsatsen stille krav om yderligere døre til det fri. 6.16.3 Installationer

Stk. 1

I industri- og lagerbygninger med et etageareal

på mere end 1.000 (m2) skal der installeres vandfyldte slangevinder.

Stk. 2

I brandceller og brandsektioner på over 1.000

(m2) etageareal skal der udføres brandventilation med et frit åbningsareal på

mindst 3 pct. af etagearealet. (6.16.3, stk. 2) Hvis der er udført brandventilation efter

bestemmelserne i kap. 6.7.2, stk. 2 er behovet for brandventilation efter

bestemmelserne i dette stk. også dækket. 6.17 Garageanlæg 6.17.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Stk. 1

Et garageanlæg skal udgøre en selvstændig

brandsektion, adskilt med mindst BS-dør 60 fra andre rum, herunder

elevatorskakt. Et garageanlæg, der er forsynet med et automatisk

sprinkleranlæg, kan dog adskilles med BD-dør 60 eller F-dør 60 fra anden

brandsektion, der er forsynet med et automatisk sprinkleranlæg. (6.17.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.17 gælder for indretning af

garageanlæg til parkering af biler i en bygning eller en del af en bygning

med et etageareal på mere end 100 (m2). Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.17. Garageanlæg til parkering af dieseldrevne lastvogne, busser og

lignende erhvervskøretøjer indrettes efter bestemmelserne i kap. 6.16. BS-dør 60 til andre rum er en skærpelse i forhold til bestemmelsen i

kap. 6.4.3 og gælder, uanset garageanlægget er sprinklet eller ej. BD-dør 60

eller F-dør 60 anvendes kun i adskillelse mellem sektioner, der begge er

sprinklet.

Stk. 2

Garageanlæg med et etageareal på over 600 (m2)

skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

Stk. 3

1-etages garageanlæg med gulv i eller over

terræn skal dog først forsynes med automatisk sprinkleranlæg, når

etagearealet er over 2.000 (m2).

Stk. 4

Sprinkling kan undlades, hvis der udføres

ventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af

etagearealet. Åbningerne skal være jævnt fordelt og må ikke kunne lukkes. Der

må intet sted i garageanlægget være mere end 12 m vandret afstand til

nærmeste åbning.

Stk. 5

Ved døre til anden brandsektion, trapper og

elevatorer samt ved rækværk, facadebrystninger og ramper skal der træffes

foranstaltninger imod, at udflydt væske (f.eks. benzin) kan brede sig til

andre lokaler og til underliggende etage. 6.17.2 Flugtveje

Stk. 1

Garageanlæg på over 600 (m2) etageareal skal

have mindst 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det

fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved garageanlæggets

modstående ender. (6.17.2, stk. 1 og 2) Reglerne om flugtveje erstatter de generelle

krav i kap. 6.5.2, stk. 1 - 3. Tilkørselsrampe kan anerkendes som flugtvej

fra et garageanlæg.

Stk. 2

Fra et vilkårligt punkt i et garageanlæg må der

højst være 25 m til nærmeste udgang. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til

flugtvejsforhold og slukningsindsats stille krav om yderligere udgange. 6.17.3 Installationer

Stk. 1

I garageanlæg med et etageareal på over 600

(m2), som ikke har dagslys, skal der udføres nødbelysning med belyste skilte

ved udgange suppleret i fornødent omfang med henvisningsskilte. Er

etagearealet mere end 2.000 (m2) kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve

panikbelysning.

Stk. 2

I garageanlæg med et etageareal på over 600

(m2) skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.17.4 Ventilation

Stk. 1

Garageanlæg skal forsynes med selvstændigt

ventilationsanlæg, der skal kunne fjerne eventuelle eksplosionsfarlige dampe.

Anlægget skal dimensioneres, så det tillige er i stand til at fjerne farlige

mængder af kulilte. (6.17.4, stk. 1) Ventilationsanlæg udføres i øvrigt efter

bestemmelserne i kap. 12.3. For garageanlæg med et etageareal på indtil 1.000 (m2) med gulv i

eller over terræn kan kravet anses for opfyldt, hvis garageanlægget

ventileres gennem åbninger ved gulv til det fri i modstående sider.

Åbningerne bør have et samlet areal på mindst 0,25 pct. af gulvarealet. For

andre garageanlæg kan kravet anses for opfyldt, hvis der tillige udføres

ventilationsåbninger som angivet i kap. 6.17.1, stk. 4. I garageanlæg, der ikke kan ventileres gennem åbninger til det fri,

udføres mekanisk ventilationsanlæg. Revisionsgrave bør ventileres separat.

Stk. 2

Afkastningsluft fra anden brandsektion kan

benyttes til opvarmning af garageanlægget, hvis der træffes foranstaltninger

til sikring mod brand- og røgspredning gennem afkastningsåbningerne. (6.17.4, stk. 2) Der henvises til DS 428, norm for brandtekniske

foranstaltninger ved ventilationsanlæg. 6.18 Avls- ogdriftsbygninger 6.18.1 Generelt

Stk. 1

Jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger

bortset fra væksthuse ved gartnerier skal alene udføres efter bestemmelserne

i 6.18 samt opfylde kravene i 6.3 og 6.4. (6.18.1, stk. 1) Kravene kan for visse avls- og driftsbygninger

normalt anses opfyldt, når bygningerne dimensioneres og opføres som beskrevet

i Landbrugets Byggeblade udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter,

Landskontoret for bygninger og maskiner. 6.18.2 Brandceller og brandsektioner

Stk. 1

Avls- og driftsbygninger på 600 (m2) og derover

skal opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandbelastninger eller

brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal udføres

brandsektioner for hver 2.000 (m2) bebygget areal.

Stk. 2

Rum, der indrettes til hensætning af traktorer

eller andre landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra

stalde, rum med let antændeligt oplag og fra stråtage ved konstruktioner uden

åbning mindst svarende til BD-bygningsdel 60 med indvendige overflader mindst

som klasse 1 beklædning.

Stk. 3

Etageadskillelser i staldbygninger med

udnytteligt tagrum skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Stk. 4

Indvendige væg- og loftsoverflader i

staldbygninger skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.

Stk. 5

Brændbare isoleringsmaterialer må kun opsættes

på lofter og vægge i staldbygninger, når de dækkes med mindst klasse 1

beklædning.

Stk. 6

Tage kan udføres af strå eller andet materiale,

som ikke er brandmæssigt egnet klasse T tagdækning. Over døre og andre

redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde

sikres mod nedskridning. 6.18.3 Flugtveje

Stk. 1

I staldrum skal udgangsforholdene være således,

at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. (6.18.3, stk. 1) Kravet i stk. 1 kan normalt anses opfyldt, når der

findes 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved

rummets modstående ender, og når der i ganglinien fra et vilkårligt punkt i

rummet er højst 25 m til nærmeste udgang til det fri. Som udgang til det fri regnes dør til det fri eller dør til anden

brandcelle, hvorfra der er dør til det fri. Udgang til en lukket gård kan

ikke betragtes som udgang til det fri.

Stk. 2

I staldrum over 600 (m2) med let antændeligt

strømateriale til mere end en uges forbrug, må der fra et vilkårligt punkt i

staldrummet højst være 25 m til nærmeste udgang til det fri. Kapitel 7. Fugtisolering 7.1 Generelt

Stk. 1

Konstruktioner skal udføres på en sådan måde,

at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt,

kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører fugtskader og

fugtgener. (7.1, stk. 1) I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er

nærmere beskrevet, hvorledes en række bygningsdele udføres fugtteknisk

korrekt. Der er endvidere givet en udførlig omtale af den grundlæggende viden

om fugt og fugtbevægelser. 7.2 Overfladevand og dræning

Stk. 1

Terræn skal have tilstrækkeligt fald bort fra

bygninger, eller der skal træffes andre foranstaltninger til bortledning af

overfladevand. (7.2, stk. 1) Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være dræning omkring

bygninger eller befæstelse af overfladen, så overfladevand ledes til afløb.

Af miljømæssige grunde (hensyn til grundvandsressourcerne eller

rensningsanlægs funktion) bør overfladevand, hvor det er forsvarligt og kan

godkendes af kommunalbestyrelsen, ledes til nedsivningsanlæg.

Stk. 2

Der skal i nødvendigt omfang drænes under og

omkring bygninger. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436 norm

for dræning af bygværker. 7.3 Klimaskærm

Stk. 1

Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og

kryberum, som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod

akkumulering af skadelig kondensfugt. (7.3, stk. 1) Sikringen kan f.eks. ske ved passende ventilering af

konstruktionen eller anvendelse af diffusionsåbne overflader.

Stk. 2

Terrændæk skal konstrueres, så der ikke kan ske

fugtopsugning fra det underliggende terræn, og så der ikke kan forekomme

skadelig fugtophobning som følge af fugttransport fra indeluften.

Stk. 3

Tage skal være udført af sådanne materialer og

på en sådan måde, at der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand og

sne. (7.3, stk. 3) I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er

anført principper for fugtteknisk korrekt udførelse af forskellige typer af

tagkonstruktioner, illustreret med konkrete eksempler.

Stk. 4

Tage skal have en sådan hældning, at regn og

smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. (7.3, stk. 4) Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på

tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m.

Stk. 5

Tagvand skal afledes til tagrender, skotrender,

nedløbsrør eller indvendige afløb. Tagrender kan dog udelades ved bygninger

med særlig fri beliggenhed samt ved garager, udhuse og lignende mindre

bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger

andet.

Stk. 6

Tagvand skal ledes væk fra bygningen og må ikke

afledes til gene for vejareal eller nabogrund.

Stk. 7

Overgangen mellem opvarmede rum og

tagkonstruktioner af træ skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår

skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres. (7.3, stk. 7) Såfremt der anvendes en dampspærre til at forhindre

luftgennemgang, anbringes den på den side af varmeisoleringen, der vender mod

det opvarmede rum. Dampspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle former

for gennembrydninger i loftsfladen. 7.4 Vådrum

Stk. 1

Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum

skal opfylde følgende krav: a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de

mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger,

rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte. c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbelastede del af rummet have

fald mod afløbet. d. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres rørgennemføringer

i gulvet. e. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger,

rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af

rummet. (7.4, stk. 1) I SBI-anvisning 169 om gulve og vægge i vådrum er ved en

række eksempler beskrevet, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres.

Endvidere fremgår af SBI-anvisning 180: Badeværelser. Eksempler på

planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle

boliger.

Stk. 2

Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og

vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal

flisesystemer og fugefri belægningssystemer, som påføres i flydende form,

udføres i overensstemmelse med vilkårene i Boligministeriets godkendelse af

de enkelte fabrikater. Kapitel 8. Varmeisolering 8.1 enerelt

Stk. 1

Bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt

energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende

sundhedsmæssige forhold. 8.1, stk. 1) Varmeisoleringen kan udføres efter en af de 3 metoder,

der fremgår af kap. 8.2, 8.3 eller kap. 8.4. Der er valgfrihed mellem disse

metoder.

Stk. 2

Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må

af hensyn til kondensrisikoen kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.

Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af

transmissionskoefficenten U for de enkelte bygningsdele.

Stk. 3

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og

døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt,

blæst eller utilsigtet luftgennemgang. (8.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler

og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang.

Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt

materiale.

Stk. 4

Bygninger opvarmet til mindst 5 grader C skal

overholde U-værdier for de enkelte bygningsdele i 8.5.

Stk. 5

Bygningsdele, som begrænser rum, der får

tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, eller som ikke

eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 grader C, skal varmeisoleres

svarende til anvendelsen.

Stk. 6

Ved beregning af U-værdierne anvendes DS 418,

beregning af bygningernes varmetab.

Stk. 7

Bestemmelserne i 8.2 - 8.5 træder i kraft den

  1. april 1996. 8.2 U-værdier for bygningsdele
Stk. 1

Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes

til mindst 18 grader C, skal udføres med en transmissionskoefficient U, der

højst er følgende: (8.2, stk. 1) Ved beregning af vægten af ydervægge medregnes kun den

del af ydervægskonstruktionen, som ligger indenfor et eventuelt hulrum, der

er ventileret. Ydervægge med vægt under 100

kg/(m2). 0.20

Ydervægge med vægt over 100

kg/(m2) og kældervægge mod jord. 0.30

Skillevægge mod rum, der er

uopvarmede eller opvarmet til

en temperatur, der er mere end

8 grader C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 0.40

Etageadskillelser mod rum, der

er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er mere

end 8 grader C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 0.30

Terrændæk, kældergulve mod jord

og etageadskillelser over det fri

eller ventileret kryberum. 0.20

Loft- og tagkonstruktioner,

herunder skunkvægge. 0.15

Flade tage og skråvægge direkte

mod tag. 0.20

Vinduer og yderdøre, herunder

ovenlys, glasvægge, porte og

lemme mod det fri eller mod rum,

der er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er

mere end 8 grader C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 1.80

Stk. 2

Det er en forudsætning for anvendelse af de

nævnte U-værdier, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder

ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af bygningens

opvarmede etageareal. Ved beregningen medregnes etagearealet og arealet af

vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen ikke. (8.2, stk. 2) Ved det opvarmede etageareal forstås her det samlede

etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede incl. eventuelle

glasrum, kældre og overdækkede rum, der er opvarmet til mindst 18 grader

C. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som

vinduet eller yderdøren indbygges i. 8.3 Varmetabsramme

Stk. 1

U-værdierne kan ændres og vinduesareal m.v.

forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis

kravene i 8.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres

svarende til U-værdierne nævnt i 8.5. 8.4 Energirammer 8.4.1 Generelt

Stk. 1

For en bygning opvarmet til mindst 18 graderC

kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier ændres, hvis bygningens samlede

varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen i

henholdsvis 8.4.2 eller 8.4.3.

Stk. 2

De enkelte bygningsdele skal dog mindst

isoleres svarende til værdierne i 8.5. 8.4.2 Energirammen for boliger

Stk. 1

Bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning

og ventilation pr. (m2) opvarmet etageareal må højst være 160 MJ/(m2) pr. år,

tillagt 110 MJ/(m2) pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet må ikke

overstige 250 MJ/(m2) pr. år. (8.4.2, stk. 1) Ved beregning kan der bl.a. tages hensyn til

solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.

Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der

anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Eftervisningen kan ske på

grundlag af SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov. Bestemmelsen gælder

også boliger med balanceret mekanisk ventilation. Det bebyggede areal er det opvarmede etageareal projiceret ned på

vandret plan. For boliger udtrykkes energirammen således: 110

160+ ---------- M.MJ/(m2) pr. år

e

dog maks. 250MJ/(m2) pr. år

Det opvarmede etageareal

hvor etagearealet = -------------------------

Det bebyggede areal

Stk. 2

I bygninger, hvor kravet i 11.2.2, stk. 3 om

mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken kan føre til, at luftskiftet

overstiger 0.5 gange i timen, og afkastluftens overskud af varme ikke kan

nyttiggøres, forøges energirammen svarende til varmebehovet til opvarmning af

den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte på 0.5 gange i timen. (8.4.2, stk. 2) Tillæg til energirammen: 400 (qvm -0,3) MJ/(m2) pr. år hvor qvm er volumenstrømmen i udsugningsanlægget i varmesæsonen i l/s, pr.

(m2) opvarmet etageareal. 8.4.3 Energiramme for andre bygninger

Stk. 1

For andre bygninger end boliger må det samlede

varmebehov til rumopvarmning og ventilation pr. (m2) opvarmet etageareal

højst være 110 MJ/(m2) pr. år, tillagt 110 MJ/(m2) pr. år divideret med

etageantallet og tillagt 5.000 MJ pr. år divideret med det bebyggede areal.

Varmebehovet må ikke overstige 250 MJ/(m2) pr. år. (8.4.3, stk. 1) Ved beregning kan der bl.a. tages hensyn til

solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.

Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der

anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Eftervisningen kan ske på

grundlag af SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov. Energirammen for andre

bygninger: 5.000 110

110 ----- + ---- MJ/(m2) pr. år

Abyg e

Stk. 2

I bygninger med mekanisk ventilation med et

udeluftskifte, der overstiger to gange i timen i varmesæsonen, forøges

energirammen for den del af bygningen, ventilationsanlægget dækker, med 40

pct. af varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et

luftskifte på to gange i timen. (8.4.3, stk. 2) Ventilationsanlæg skal normalt forsynes med

energigenvindingsaggregater, jf. 12.3. stk. 6. Tillæg til energirammen: 1,0 x Tdx (qvm -1,2) MJ/(m2) pr. år hvor Td er driftstiden i timer pr. uge i varmesæsonen, qvm er udeluftvolumenstrømmen i ventilationsanlægget i varmesæsonen i l/s,

pr. (m2) opvarmet etageareal.

Stk. 3

For bygninger, hvor det af hensyn til sikkerhed

eller sundhed ikke er muligt at etablere varmegenvinding i forbindelse med

den mekaniske ventilation, eller hvor afkastluftens varmeindhold ikke på

rimelig måde kan nyttiggøres, kan energirammen i stedet forøges med

varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte

på en gang i timen. (8.4.3, stk. 3) Tillæg til energirammen, hvor der ikke er

varmegenvinding: 2,4 x Td x(qvm -0,6)MJ/(m2) pr. år hvor Td er driftstiden i timer pr. uge i varmesæsonen, qvm er udeluftvolumenstrømmen i ventilationsanlægget i varmesæsonen i l/s,

pr. (m2) opvarmet etageareal. 8.5 Mindstevarmeisolering

Stk. 1

Benyttes energirammen i 8.4 eller

varmetabsrammen i 8.3, skal de enkelte bygningsdele mindst isoleres svarende

til U-værdier i nedenstående tabel. Tilsvarende skal bygningsdele omkring

rum, der opvarmes til mindst 5 graderC, udføres med en

transmissionskoefficient U, der højest er følgende: (8.5, stk. 1) Kravene til mindste varmeisolering omfatter bygningsdele

omkring rum, der opvarmes til mindst 5 grader C. For at undgå gener i form af

kondens og lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte

bygningsdele også ved beregning efter kap. 8.3, og kap. 8.4 opfylde kravene

til mindste varmeisolering. W/(m2) graderC

Ydervægge med vægt under 100

kg/(m2). 0.30

Ydervægge med vægt over 100

kg/(m2) og kældervægge mod jord. 0.40

Skillevægge mod rum, der er

uopvarmede eller opvarmet til en

temperatur, der er mere end 8 graderC

lavere end temperaturen i det

aktuelle rum. 0.60

Etageadskillelser mod rum, der er

uopvarmede eller opvarmet til en

temperatur, der er mere end 8 graderC

lavere end temperaturen i det

aktuelle rum. 0.40

Terrændæk, kældergulve mod jord og

etageadskillelser over det fri

eller ventileret kryberum. 0.30

Industrigulve, beregnet for tung

belastning 0.60

Loft- og tagkonstruktioner herunder

skunkvægge. 0.25

Flade tage og skråvægge direkte

mod tag. 0.25

Vinduer, yderdøre, ovenlys,

glasvægge, porte og lemme mod det fri

eller mod rum, der er uopvarmede

eller opvarmet til en temperatur,

der er mere end 8 graderC lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 2.90

Kapitel 9. Lydforhold 9.1 Generelt

Stk. 1

Bygninger skal udføres og indrettes, så

brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. (9.1, stk. 1) De lydtekniske betegnelser, der er anvendt i dette kapitel,

er luftlydisolation R'w, trinlydniveau L'n,w, efterklangstid T, støjniveau

LAeq,T og lydabsorptionsareal A. De er nærmere defineret i DS 2186 Akustik.

Vurdering af lydisolation, DS/ISO 1996 Akustikmåling. Beskrivelse af ekstern

støj og DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser, måleenheder og symboler Akustik. Der henvises endvidere til SBI-anvisning 172, Bygningers lydisolering,

nyere bygninger og SBI-anvisning 173, Bygningers lydisolering, ældre

bygninger, hvori bl.a. er angivet eksempler på forskellige bygningsdeles

lydisolation. For arbejdsrum- og pladser gælder endvidere Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladser og

Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.1.0.1, december 1991 om akustik i

arbejdsrum.

Stk. 2

Lydmålinger skal udføres som angivet i bilag 4. (9.1, stk. 2) Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav

om, at der foretagets målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at

de lydmæssige krav er opfyldt, jf. kap. 1.4, stk. 3. 9.2 Beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. 9.2.1 Luftlydisolation

Stk. 1

Mellem boligenheder samt mellem boligenheder og

fællesrum skal luftlydisolationen horisontalt være mindst 52 dB og vertikalt

være mindst 53 dB. (9.2.1, stk. 1) Kap. 9.2 omfatter beboelsesbygninger, hoteller,

kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem,

plejeboliger, hvilehjem samt andre institutioner og virksomheder med lignende

formål. Ved fællesrum forstås f.eks. opholdsrum fælles for flere boligenheder,

trapperum og fællesgange. for vægge med før gælder kravet kun den omgivende

væg.

Stk. 2

Mellem rum i boligenheder og fællesrum skal

anvendes døre med luftlydisolation på mindst 32 dB.

Stk. 3

Mellem boligenheder og rum med særligt

generende støj skal luftlydisolationen være mindst 60 dB. (9.2.1, stk. 3) Særligt generende støj kan forekomme i rum, der

anvendes til fælles service eller erhvervsmæssigt virksomhed (varmecentraler,

vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder,

restauranter og lignende.) 9.2.2 Trinlydniveau

Stk. 1

Gulve og dæk i boligenheder, tagterrasser,

altangange, trapper og fælles gange skal udføres, så trinlydniveauet højst er

58 dB i beboelsesrum og køkkener i omliggende boligenheder samt i fælles

opholdsrum. Altangange kan udføres, så trinlydniveauet højst er 63 dB i

køkken beliggende med facaden mod altangangen.

Stk. 2

Altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum kan dog

udføres, så trinlydniveauet højst er 63 dB i beboelsesrum og køkkener i

omliggende boligenheder samt i fælles opholdsrum.

Stk. 3

Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum og

andre rum med gulvareal mindre end 2,5 (m2) omfattes ikke af kravene i stk. 1

Stk. 4

Gulve og dæk i rum med særligt generende støj

skal udføres, så trinlydniveauet højst er 48 dB i beboelsesrum og køkkener i

omliggende boligenheder. (9.2.2, stk. 4) Særligt generende støj kan forekomme i rum, der

anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler,

vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder,

restauranter og lignende). 9.2.3 Efterklangstid

Stk. 1

I trapperum med adgang til mere end 4

boligenheder skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i

frekvensområdet 500 - 3.150 Hz ikke overstiger 1,3 sekund.

Stk. 2

I gange med adgang til mere end 2 boligenheder

skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500

  • 3.150 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. 9.2.4 Støjniveau
Stk. 1

Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en

trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 dB ved den

enkelte bygning, skal der isoleres mod den udefra kommende støj, så det

indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 dB.

Stk. 2

Tekniske installationer må ikke give et

støjniveau i beboelsesrum og køkkener på mere end 30 dB. (9.2.4, stk. 2) Ved tekniske installationer forstås bl.a.

afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer,

ventilationsanlæg, varmeanlæg, afløbskværn m.m. samt installationer i fælles

servicerum f.eks. vaskerum, køkkener og lignende. Støjniveauet i en boligenhed frembragt ved brug af den del af

brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligen, er ikke omfattet.

Stk. 3

Tekniske installationer må ikke give et

støjniveau på mere end 40 dB umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på

rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. (9.2.4, stk. 3) Sådanne installationer kan f.eks. være anlæg til

opvarmning og ventilation, mekaniske renovationsanlæg og lignende.

Stk. 4

Installationer i erhvervsenheder i

beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. må ikke give et

støjniveau på mere end 30 dB i omliggende beboelsesrum. (9.2.4, stk. 4) Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om

ekstern støj fra virksomheder. 9.3 Bygninger til undervisningsformål (9.3) Kap. 9.3 omfatter bygninger til normal undervisning, f.eks.

skoler og gymnasier. Afsnittet gælder endvidere for bygninger til

undervisningsformål, der kan sidestilles hermed, f.eks. højere læreanstalter,

efteruddannelsesinstitutioner m.v. Grupperum fælles for flere klasser

betragtes som undervisningsrum. 9.3.1 Luftlydisolation

Stk. 1

Mellem undervisningsrum samt mellem

undervisningsrum og fællesrum skal der være en luftlydisolation, som

horisontalt er mindst 48 dB og vertikalt er mindst 51 dB. (9.3.1, stk. 1) For vægge med dør gælder kravet kun den omgivende

væg.

Stk. 2

Mellem undervisningsrum og fællesrum, herunder

gange skal døre have en luftlydisolation på mindst 27 dB.

Stk. 3

Mellem undervisningsrum bortset fra rum til

sang, musik og sløjd skal døre have en luftlydisolation på mindst 37 dB.

Stk. 4

Mellem undervisningsrum til sang, musik og

sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum skal luftlydisolationen være

mindst 60 dB. 9.3.2 Trinlydniveau

Stk. 1

Gulve og dæk samt trapper skal udføres, så

trinlydniveauet højst er 63 dB i undervisningsrum.

Stk. 2

Gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang

og sløjd skal udføres, så trinlydniveauet højst er 53 dB i omliggende

undervisningsrum. 9.3.3 Efterklangstid

Stk. 1

I trapperum og fællesgange skal der være en

efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3.150 Hz ikke

overstiger henholdsvis 1,3 sekund og 0,9 sekund.

Stk. 2

I klasserum bortset fra rum til sang og musik

skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125

  • 2.000 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må

ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund.

Stk. 3

I klasserum for særundervisning skal der være

en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 -2.000 Hz ikke

overstiger 0,6 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget

frekvensinterval overstige 0,2 sekund.

Stk. 4

I gymnastiksale med et rumfang indtil 3.500

(m3) og i svømmehaller med et rumfang indtil 1.500 (m3) til undervisningsbrug

skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125

  • 2.000 Hz ikke overstiger henholdsvis 1,6 sekund og 2,0 sekund. Afvigelser

fra gennemsnitsværdien må ikke i noget frekvensinterval overstige 0,3 sekund.

Stk. 5

I undervisningsområder beregnet til

undervisning af flere klasser/grupper skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og

vægflader udføres af materialer med et lydabsorptionsareal, hvis

gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2.000 Hz er mindst 0,9 x

gulvarealet. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget

frekvensinterval overstige 0,2 x gulvarealet. 9.3.4 Støjniveau

Stk. 1

Støjniveauet fra tekniske installationer må i

undervisningsrum ikke overstige 35 dB. 9.4 Daginstitutioner

Stk. 1

I opholdsrum i daginstitutioner skal der være

en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 -2.000 Hz ikke

overstiger 0,6 sekund. (9.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter børnehaver, vuggestuer,

fritidshjem, skolefritidsordninger, daghjem for ældre og lignende. Kapitel 10. Ildsteder og skorstene 10.1 Generelle krav til ildsteder

Stk. 1

Centralvarmekedler,

brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke

opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener. 10.1, stk. 1) Centralvarmeanlæg med kedler skal opfylde Direktoratet

for Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg, AT-publikation

nr. 42/1980, 3. udgave 1988.

Stk. 2

Der skal anvendes materialer, der er

modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.

Stk. 3

Ildsteder skal indrettes og opstilles, så de

uden hindringer kan renses.

Stk. 4

Ildstedet skal være tæt og indrettes, så god

forbrænding opnås.

Stk. 5

Ildstedet skal kunne få tilstrækkelig tilførsel

af luft til forbrændingen. (10.1, stk. 5) Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, at

ildstedet installeres i et rum, der er forsynet med oplukkeligt vindue med

reguleringsbeslag eller regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres

forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri. For anlæg forsynet med

en blåflammebrænder for olie bør der enten være en åbning eller en kanal til

det fri. For gasfyrede ildsteder henvises til gasreglementets afsnit A-4 og

B-4.

Stk. 6

Ildstedet skal installeres, så der ikke opstår

højere temperatur end 80 graderC på brændbare materialer. (10.1, stk. 6) For centralvarmekedler anses kravet for opfyldt, når

afstanden fra den udvendige side af kedlen til brændbart materiale er mindst

150 mm. Centralvarmekedler, der er godkendt af Boligministeriet, kan

opstilles i den mindre afstand, der fremgår af godkendelsen.

Stk. 7

Ildsteder må ikke opstilles i stalde eller rum

med let antændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssig adskillelse. (10.1, stk. 7) En brandmæssig akskillelse kan f.eks. udføres med vægge

og etageadskillelser mindst som BS-bygningsdel 60 og med døre mindst som

BD-dør 30. 10.2 Særlige krav til pejse og brændeovne

Stk. 1

Kravet i 10.1, stk. 6 anses for opfyldt, når

afstanden fra den udvendige side af pejsen eller brændeovnen til brændbart

materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Pejse og brændeovne, der er udført

i overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de

mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket.

Stk. 2

Gulvet under brændeovne og pejse skal være

ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. Det ubrændbare

materiale skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder og mindst 500 mm

foran åbne ildsteder. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver

side for ildstedets åbning.

Stk. 3

Brændeovne kan forsynes med håndbetjente

røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på

mindst 20 (cm2).

Stk. 4

Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke

sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. (10.2, stk. 4) Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med

sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder. Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i

pejse og brændeovne ikke er automatisk styret som i olie- eller gasfyrede

kedler. Der er derfor risiko for periodevis overophedning og dermed fare for

eksplosion i anlægget.

Stk. 5

Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk

fra gasfyrede kedel- og varmtluftsanlæg. 10.3 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.

Stk. 1

Anlæg bestående af en centralvarmekedel og en

olie- eller gasbrænder skal have en tilfredsstillende virkningsgrad. (10.3, stk. 1) Kravet om tilfredsstillende virkningsgrad anses for

opfyldt, når anlægget opfylder Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.

488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der

anvender flydende eller luftformigt brændsel.

Stk. 2

Ved installation af centralvarmekedler med

oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Røgtabet

må under drift ikke overstige 12 pct. Sodtallet må ikke overstige 2.

Røggassens carbonmonoxid (kulilte) må for blåflammebrændere ikke overstige

0,05 pct. Indregulering af brænderen skal også ske ved udskiftning af såvel

brænder som kedel. (10.3, stk. 2) Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere

henvises til gasreglementet.

Stk. 3

Oliefyrede varmluftsaggregater til

bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187

om oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft. Oliefyrede

varmluftsaggregater med indfyret effekt under 120 kW skal godkendes af

Boligministeriet. 10.4 Særlige krav til store centralvarmekedler

Stk. 1

Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så

overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende

ikke overstiger 35 graderC ved en rumtemperatur på 20 graderC. (10.4, stk. 1) Store centralvarmekedler er kedler, hvis maksimale

indfyrede effekt overstiger 60 kW. Den maksimale indfyrede effekt vil for de

fleste ildsteder kunne oplyses af fabrikanten.

Stk. 2

For store olie- eller gasfyrede

centralvarmekedler med en nominel effekt på mere end 400 kW, må den indfyrede

effekt ikke overstige, hvad der svarer til en røggastemperatur ved afgang fra

kedlen på 250 graderC under vedvarende belastning med renset kedel.

Stk. 3

Store oliefyrede eller gasfyrede

centralvarmekedler skal ud over kedelvandstermometer forsynes med

røgtermometer og hensigtsmæssigt anbragt udtag til røggasanalyse. Olie- eller

gasbrændere med et eller flere trin skal forsynes med timetæller på hvert

driftstrin. (10.4, stk. 3) Røgtermometer og udtag til røggasanalyse kan også

placeres på røgrøret.

Stk. 4

Store centralvarmekedler skal opstilles i rum,

der udgør en selvstændig brandcelle. Brandcellen må ikke have dør direkte til

fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til formål, der

kan medføre brandfare. Ved anlæg over 600 kW skal der være let og uhindret

adgang direkte til det fri. Brandcellen skal mod andre rum udføres med vægge

og etageadskillelser mindst som BS-bygningsdel 60. Døre til brandcellen kan

udføres mindst som BD-dør 30 for anlæg indtil 600 kW og mindst som BD-dør 60

for anlæg over 600 kW.

Stk. 5

For olie- og gasfyrede varmluftaggregater

indtil 600 kW, der anvendes til opvarmning af arbejdsrum, og for ildsteder,

der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg, kan kommunalbestyrelsen

tillade, at kravet i stk. 4 fraviges.

Stk. 6

Centralvarmekedler over 120 kW, der er

indrettet til overtryksforbrænding, må kun installeres i rum, som er forsynet

med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri. (10.4, stk. 6) For gasfyrede centralvarmekedler henvises til

gasreglementets afsnit B-4. 10.5 Særlige krav til halmfyringsanlæg

Stk. 1

Halmfyringsanlæg med en effekt på indtil 600 kW

skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk

Instituts brandtekniske vejledning nr. 22 Halmfyringsanlæg, opstilling,

indretning samt drift og vedligehold. 10.6 Særlige krav til ildsteder til erhvervsmæssig brug

Stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til

ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt. (10.6, stk. 1) For tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder,

røgeanlæg og varmolieanlæg kan henvises til Dansk Brandteknisk Instituts

brandtekniske vejledninger, henholdsvis nr. 8, 14 og 20. For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementets afsnit B-4. 10.7 Tilslutning til skorsten

Stk. 1

Lysningsarealet i en skorsten skal svare til

den indfyrede effekt. Lysningsarealet skal dog mindst være 50 (cm2) (80 mm

diameter) for oliefyrede ildsteder og mindst 175 (cm2) (150 mm diameter) for

ildsteder til fast brændsel. (10.7, stk. 1) Tilsluttes der flere ildsteder til samme skorsten,

beregnes lysningsarealet i forhold til ildstedernes samlede effekt. For gasfyrede ildsteder gælder gasreglementets bestemmelser.

Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede

ildsteder til skorstene, hvortil der er sluttet andre ildsteder.

Stk. 2

Åbne ildsteder (pejse) må kun tilsluttes egen

selvstændig skorsten uden aftræk fra andre ildsteder. Lysningsarealet i

skorsten og røgrør skal være mindst 300 (cm2). Hvis pejsens frie åbning ikke

er større end 2.500 (cm2), kan lysningsarealet nedsættes til 175 (cm2). 10.8 Krav til skorstene og røgrør

Stk. 1

Skorstene og røgrør skal udføres og opsættes,

så der ikke opstår fare for brand, eksplosion, skadelig kondens, forgiftning

og sundhedsmæssige gener.

Stk. 2

Der skal anvendes materialer, der er

modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion.

Stk. 3

Skorstene og røgrør skal udføres og opsættes,

så der ikke opstår højere temperatur end 80 graderC på brændbare materialer.

Stk. 4

Skorstene og røgrør skal have en sådan

udformning, lysningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillende

trækforhold og røgafkast. (10.8, stk.4) Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener

for omgivelserne, giver miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed

for at kræve, at ildsteder og skorstene eller fyringen ændres, så generne

ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde

anvendelse af anlægget. For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementets afsnit A og til

afsnit B-4.

Stk. 5

Der skal være mulighed for rensning af

skorstene og røgrør. Renselemmes størrelse skal mindst svare til skorstenens

lysningsareal. (10.8. stk. 5) Lige og korte røgrør vil normalt kunne renses uhindret,

uden at der monteres renselem på røret. Ved andre udformninger af røgrøret

vil montering af renselem være nødvendig. Der henvises til DS 1073 - Aftræksforbindelser, ovne og kedler for

fast og flydende brændsel samt gas ved gasblæseluftbrænder.

Stk. 6

Skorstene skal være tilgængelige for udvendigt

eftersyn.

Stk. 7

Hvis skorstene er indrettet til at renses fra

toppen, skal der være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige

adgangsmuligheder til skorstenen.

Stk. 8

Små stålskorstene, skorstenselementer og

skorstensforinger til små skorstene for olie eller fast brændsel skal være

godkendt af Boligministeriet. (10.8, stk. 8) Ved små skorstene forstås skorstene af enhver art, der

modtager aftræk fra et eller flere ildsteder, for hvilke den samlede

indfyrede effekt er højst 120 kW.

Stk. 9

Brændbart materiale skal mindst holdes i

følgende afstande fra små skorstene og fra de tilhørende røgrør og renselemme - stålskorstene og murede skorstene 100 mm - røgrør 300 mm - renselemme 200 mm Afstandene måles til den udvendige side.

Stk. 10

Når vangerne i en muret skorsten er mindst 228

mm tykke, eller skorstenen er udført i en tilsvarende isoleret konstruktion,

kan bjælker, spær og trappevanger dog anbringes direkte op ad

skorstensvangerne. Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm

tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene og 50 mm fra

stålskorstene. (10.8, stk. 10) Eksempler på tilsvarende konstruktioner: - elementskorstene med mindst 108 mm skalmuring - muret skorsten med 108 mm vanger og skorstens foring og isoleret fra

træværket med mindst 20 mm mineraluld.

Stk. 11

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan

klassificeres som klasse T tagdækning, skal skorstene udføres og opsættes på

en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. (10.8, stk. 11) Klasse T tagdækninger er klassificeret i DS 1063.1

Tagdækninger. Kapitel 11. Indeklima 11.1 Generelt

Stk. 1

Bygninger skal opføres, så der under normal

brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt

tilfredsstillende indeklima. (11.1, stk. 1) Den bygningsmæssige del af indeklimaet er først og

fremmest fastlagt ud fra den anvendte ventilation og forureningerne

indendørs, herunder fugtproduktionen. Der bør altid benyttes byggematerialer

med den lavest mulige afgivelse af forureninger. Sundhedsmæssigt

tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Der

henvises til SBI-anvisning 182, Indeklimahåndbogen. 11.2 Ventilation 11.2.1 Generelt

Stk. 1

Ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes,

så de i benyttelsestiden mindst yder de ydelser, der er anført i 11.2.2 eller

11.2.3. (11.2.1, stk. 1) Boligenheder anses normalt for at være benyttet

døgnet rundt. For ventilation af rum med ildsteder henvises også til

bestemmelserne i kapitel 10 samt til gasreglementet, afsnit A. Bestemmelserne

om ventilation i arbejdsrum varetager alene de almene ventilationsbehov, mens

eventuelle yderligere krav vedrørende ventilationsbehov forårsaget af selve

arbejdets art og udførelse, herunder behov for procesventilation, stilles i

medfør af arbejdsmiljølovgivningen. Der henvises til DS 447, norm for ventilationsanlæg, DS/ISO 7730,

Termisk miljø, moderate omgivelser vedrørende placering af luftindtag og

-afkast, filtrering af luft, lufthastigheder i opholdszonen og forskel i

vertikal lufttemperatur, og AT-meddelelse nr. 1.01.8 December 1993,

Ventilation på faste arbejdssteder. Ventilationsanlæg udføres i henhold til kap. 12.3.

Stk. 2

Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem

åbninger direkte til det fri eller med ventilationsanlæg.

Stk. 3

Ved tilførsel af luft og ved bortskaffelse af

luft skal det i rum, hvor personer opholder sig længere tid, sikres, at der

ikke i opvarmningssæsonen optræder træk i opholdszonen. (11.2.1, stk. 3) For at undgå træk bør lufthastigheder i opholdszonen

højst være 0,15 m/s.

Stk. 4

Luftoverføring, herunder recirkulation mellem

rum må kun ske fra mindre til mere luftforurenet rum. I erhvervsbyggeri er

recirkulation kun tilladt, hvis der ikke finder forurening sted. (11.2.1, stk. 4) I boliger vil de luftforurenede rum være køkkener,

baderum og wc-rum.

Stk. 5

Ventilationsanlæg og udeluftventiler skal være

konstrueret og installeret, så de ikke tilfører de ventilerede rum stoffer,

herunder mikroorganismer, som gør indeklimaet sundhedsmæssigt

utilfredsstillende. 11.2.2. Beboelsesbygninger

Stk. 1

I ethvert beboelsesrum såvel som i boligenheden

totalt skal der være et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen,

svarende til en volumenstrøm på 0,35 l/s pr. (m2) ved en rumhøjde på 2,5 m.

Stk. 2

Boligenheder skal ventileres med et

ventilationsanlæg, der enten skal være et udsugningsanlæg kombineret med

udeluftventiler eller et indblæsnings- og udsugningsanlæg. Anlægget skal

dimensioneres, så udelufttilførslen mindst svarer til den største af følgende

2 ydelser: - den udsugning (volumenstrøm), der er angivet i stk. 3, eller - et luftskifte, for boligenheden totalt, på 0,5 gang i timen, svarende

til en volumenstrøm på 0,35 l/s pr. (m2) ved en rumhøjde på 2,5 m, fordelt

forholdsmæssigt på udsugning fra køkken, bade- og wc-rum ud fra

volumenstrømmene angivet i stk. 3.

Stk. 3

Kravene til ventilation i rum med normal

rumhøjde anses for opfyldt, når tilførslen af udeluft og udsugningen udføres

som angivet nedenfor. Størrelsen af udsugningen er angivet som en

volumenstrøm i l/s. (11.2.2, stk. 3) En udeluftventil bør i fornødent omfang kunne

filtrere den indkomne luft og bør placeres, så den indkomne luft bliver

mindst muligt forurenet. Udeluftventilen bør kunne reguleres, og den bør

kunne betjenes fra gulv. Vedrørende træk se kap. 11.2.1 stk. 3. Vedrørende

støjisolering se kap. 9.2.4 stk. 1. Der henvises i øvrigt til SBI-rapport

196, Udeluftventiler. Beboelsesrum Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller dør samt en eller

flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 30 (cm2) pr. 25 (m2)

gulvareal. Udeluftventilarealet kan subsidiært bestemmes ud fra en

ventilationsteknisk beregning. Køkkener (særskilte rum eller som del af beboelsesrum eller

køkken/kogeniche i boliger under 50 (m2)) Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller dør eller

udeluftventil. Udsugning: Volumenstrøm 20 l/s. Udsugning skal ske gennem emhætte. Bade- og wc-rum Tilførsel af luft: Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil, og/eller

åbning mod adgangsrummet. Udsugning: Volumenstrøm 15 l/s. Særskilt wc-rum Tilførsel af luft: Som ved baderum. Udsugning: Volumenstrøm 10 l/s. Bryggers eller skabsrum i boligenhed Tilførsel af luft: Som ved baderum. Udsugning: Volumenstrøm 10 l/s, hvis luften tilføres gennem adgangsrummet,

ellers ingen særskilt mekanisk udsugning. Trapperum eller fælles forrum med direkte adgang til boligenheder Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, udeluftventil eller luftsluse.

Tilførslen af udeluft skal ske forneden i rummet.

Stk. 4

For andre rum end de i stk. 3 nævnte skal

ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn

til rummets størrelse og anvendelse. (11.2.2, stk. 4) Det gælder f.eks. vaske- og tørrerum. Vedrørende

ventilation i affaldsrum og elevatorer, se kap. 12.6 og 12.7. Vedrørende

ventilation i garageanlæg, se kap. 6.17.4. 11.2.3 Andre bygninger end beboelsesbygninger

Stk. 1

Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner skal

ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg

som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal være

mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen, samt 0,4 l/s pr. (m2) gulv. (11.2.3, stk. 1) Det gælder f.eks. for institutioner for pasning af

børn som vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem,

dagcentre og andre institutioner med lignende formål. Ventilationsraten for

bygningen er under den forudsætning, at der anvendes lavforurenende

byggematerialer. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kap. 4.4.2, stk.

Stk. 2

Undervisningsrum i skoler og lignende skal

ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel et indblæsningsanlæg

som et udsugningsanlæg. Indblæsningen med udeluft og udsugningen skal i

normalklasserum være mindst 5 l/s pr. person, samt 0,4 l/s pr. m2 gulv. Ved

benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som f.eks. større rumvoluminer

pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for

tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under

forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende

indeklima. (11.2.3, stk. 2) Ventilationsraten for bygningen er under den

forudsætning, at der anvendes lavforurenende byggematerialer. Bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med kap. 4.4.2, stk. 2.

Stk. 3

For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal

ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn

til rummets størrelse og anvendelse. (11.2.3, stk. 3) Opmærksomheden henledes på, at naturlig ventilation i

visse tilfælde kan dække behovet, i andre tilfælde bør der stilles krav om

mekanisk ventilation for at opnå et sundhedsmæssigt tilfredsstillende

indeklima. Rum, hvor ventilationsbehovet kan dækkes med naturlig ventilation,

kan f.eks. være kontorrum til en eller få personer, hotelværelser og visse

typer forretningslokaler. Rum, der kan kræve mekanisk ventilation, kan f.eks

være kontorrum til mange personer, forsamlingslokaler, kantiner, restauranter

og rum på hospitaler. Ventilationens størrelse kan f.eks. fastlægges på

grundlag af DS 447, norm for ventilationsanlæg, afsnit 2.2. Vedrørende

ventilation i affaldsrum og i elevatorer, se kap. 12.6 og 12.7. Vedrørende

ventilation i garageanlæg, se kap. 6.17.4. 11.3. Forureninger fra byggematerialer 11.3.1 Generelt

Stk. 1

Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe,

partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til

utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold. (11.3.1, stk. 1) Der henvises vedrørende forurening fra

byggematerialer generelt til f.eks. Indeklimamærkning af byggevarer - Del 1:

Beskrivelse af en prototypeordning, SBI-rapport nr. 232, og Indeklimamærkning

af byggevarer - Del 2: Faglig og teknisk dokumentation af en

prototypeordning, SBI-rapport 233. 11.3.2 Formaldehyd

Stk. 1

Spånplader, træfiberplader, krydsfinerplader og

lignende plader, der indeholder en formaldehydafgivende lim, må kun anvendes,

såfremt de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af

Boligministeriet. (11.3.2, stk. 1) Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre,

at formaldehydkoncentrationen i luft, svarende til rumluft under realistisk

brug af de pågældende byggematerialer og fastlagte ventilationsforhold,

temperaturforhold og luftfugtighedforhold, ikke overstiger 0,15 mg/(m3).

Bestemmelsen omfatter kun plader, der indeholder formaldehydafspaltende lim,

og således ikke plader, der er limet med f.eks. fenol-, resorcinol- eller

isocyanatlim uden tilsætning af ureaformaldehyd. Der er etableret en godkendt kontrolordning under Træpladekontrollen.

Metoder og fastlagte prøvningsbetingelser er specificeret i

Træpladekontrollens godkendelses- og kontrolregler.

Stk. 2

Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og

formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der

er godkendt af Boligministeriet. Materialerne må kun anvendes til isolering

af ydervægskonstruktioner. (11.3.2, stk. 2) Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre,

at formaldehydkoncentrationen i luft, svarende til rumluft under realistisk

brug af de pågældende byggematerialer og fastlagte ventilationsforhold,

temperaturforhold og luftfugtighedforhold, ikke overstiger 0,15 mg/(m3). 11.3.3 Asbest

Stk. 1

Asbestholdige materialer må ikke anvendes

indendørs. (11.3.3, stk. 1) Brug af asbest er generelt forbudt i henhold til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 med ændring

af 11. december 1992 om asbest. 11.3.4 Mineraluld

Stk. 1

Mineraluldholdige materialer skal være

overfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, indkapslede eller

forseglede på overfladen mod indeklimaet. Mineraluldsplader i nedhængte

lofter skal være overfladebehandlede på alle sider og kanter. (11.3.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter produkter af mineraluld, dvs.

produkter der har en uldet konsistens fabrikeret af smeltet sten, slagger

eller glas. Bestemmelsen omfatter f.eks. akustiklofter, indblæsningskanaler

og lyddæmpere i indblæsningsanlæg. Varmeisoleringsmaterialer, der ikke er i

direkte forbindelse med indeklimaet, er ikke omfattet af bestemmelsen. 11.3.5 Flyveaske og slagger fra kulfyring

Stk. 1

Flyveaske og slagger fra kulfyring anvendt som

underlag for byggeri skal dækkes af et gruslag på mindst 0,20 m. (11.3.5, stk. 1) Affaldet fra kulfyring, f.eks fra kraftværker, kan

indeholde radioaktive stoffer fra kullene, som udsender gammastråling.

Strålingsbidraget herfra kan reduceres, såfremt underlaget dækkes af et

gruslag. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledningsskrivelse af

  1. februar 1992 om brug af flyveaskeunderlag ved byggeri. 11.4 Forureninger i øvrigt 11.4.1 Kvælstofilter
Stk. 1

Kvælstofilter afgivet til indeklimaet fra

forbrændinger i komfurer, centralvarmekedler og lignende skal begrænses ved

bortførsel af røggasserne. (11.4.1, stk. 1) For køkkener er kravet opfyldt med udsugning gennem

emhætte jf. kap. 11.2.2, stk. 3. Der henvises i øvrigt til Bygge- og

Boligstyrelsens pjece »Kvælstofilte fra gaskomfurer - Sådan kan den

mindskes«. 11.4.2 Radon

Stk. 1

Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal

udføres lufttæt. (11.4.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv gas og kommer især fra

undergrunden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre

fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved

f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der

opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør-

og kanalgennemføringer i disse bygningsdele. Der henvises til pjecen

»Radon i boliger«, Bygge- og Boligstyrelsen og Statens

Byggeforskningsinstitut, og Bygge- og Boligstyrelsens »Vejledning om

Radon og nybyggeri«. 11.4.3 Anden forurening fra undergrund

Stk. 1

Forurening fra tidligere lossepladser,

gasværker, forurenede industrigrunde og lignende må ikke give anledning til

sundheds- eller sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.

Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres såvel lufttæt som

diffusionstæt, såfremt grunden bebygges, uden at forureningen i jorden er

fuldstændig oprenset. I særlige tilfælde, hvor grunden inden bebyggelse ikke

oprenses delvis af hensyn til beskyttelse af grundvand og de øvre jordlag,

kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav. (11.4.3, stk. 1) Der henvises til lov om affaldsdepoter og lov om

miljøbeskyttelse og til kap. 1.8. De mulige jordforureninger kan trænge op i

bygninger især ved konvektion og diffusion gennem fundamenter, terrændæk,

gulve, kældergulve og kælderydervægge. Konvektionen forhindres ved at gøre

konstruktionen lufttæt, f.eks. ved at udføre konstruktionerne i beton med

omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion.

Diffusionen reduceres ved at gøre konstruktionen diffusionstæt, f.eks. ved at

udføre betonkvaliteten som moderat miljøklasse med indhold af op til 5 %

porøse partikler. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om

Radon og nybyggeri og DS 411, norm for betonkonstruktioner. 11.5 Temperatur

Stk. 1

Bygninger skal opføres, så der under normal

brug af bygningerne i de rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid, kan

opretholdes sundhedsmæssigt tilfredstillende temperaturer under hensyn til

den menneskelige aktivitet i rummene. (11.5, stk. 1) Funktionskrav og metoder til specifikation,

verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474, norm for

specifikation af termisk indeklima.

Stk. 2

Ved planlægning af byggeri og ved valg af

materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning skal det sikres, at

der opnås hensigtsmæssige temperaturforhold også i sommerperioden, og at

gener ved direkte solstråling kan undgås. Kapitel 12. Installationer 12.1 Generelt Stk. 1 Installationer skal udføres, så de ikke giver

anledning til skader på bygningen. Generende rystelser må ikke overføres til

bygningen. 12.1, stk. 1) Med hensyn til udgravning for installationer henvises

til DS 415 om fundering, jf. kap. 5.1.2, stk. 1. Der henvises endvidere til

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere

og rørsystemer under tryk.

Stk. 2

Installationer skal udføres, så de

ikke medfører brandfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lignende skal der

træffes foranstaltninger, der hindrer gennemgang af støj, fugt, ild, gas, røg

og lugt. Overfladetemperaturen på brændbart materiale må ikke overstige 80

graderC. Når dette ikke godtgøres, skal installationer med en temperatur

mellem 100 graderC og 120 graderC holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet

brændbart materiale. Med en temperatur mellem 120 graderC og 150 graderC skal

afstanden være mindst 50 mm.

Stk. 3

Installationer skal udføres, så de medfører

sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. 12.1, stk. 3) Dette indebærer bl.a. sikring mod rotter og andre

skadedyr. Der henvises endvidere til kap. 11.4.3, stk. 1 om radon og kap.

11.4.3, stk. 1 om anden forurening fra undergrund.

Stk. 4

Installationer skal beskyttes mod

frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.

Stk. 5

Installationer skal udføres, så unødvendigt

energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i

overensstemmelse med DS 452, norm for termisk isolering af tekniske

installationer. (12.1, stk. 5) Ledninger og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så

varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode.

Stk. 6

Tekniske installationer m.v., der kræver

betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, skal anbringes, så der er en fri

passagehøjde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,7 m eller i kanal

med aftagelig dæk. (12.1, stk. 6) Bestemmelsen indebærer, at installationer som

hovedregel anbringes enten i ingeniørgange eller i kanaler med aftagelige

dæk. 12.2 Varme-, varmtvands- og køleanlæg

Stk. 1

Varme-, varmtvands- og køleanlæg skal

dimensioneres og udføres, så de ikke medfører brand- og eksplosionsfare. (12.2, stk. 1) Der henvises til Direktoratet for Arbejdstilsynets

forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg 42/1980 og for ufyrede varmtvandsanlæg

58/1975.

Stk. 2

Varmeanlæg skal udføres efter DS 469, norm for

varmeanlæg med vand som varmebærende medium. (12.2, stk. 2) Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varmegiveres

styring og regulering. Herudover indeholder normen funktionskrav til

indregulering af varmeanlæg og krav til vejledninger for brug, drift og

vedligehold.

Stk. 3

El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal forsynes

med automatisk regulering, så varmetilførslen kan tilpasses varmebehovet.

Anlægget skal endvidere forsynes med tids- og temperaturstyring, så

varmetilførslen til rummene kan afbrydes eller reduceres i perioder uden

benyttelse.

Stk. 4

Køleanlæg skal forsynes med automatisk

regulering, så køleydelsen kan tilpasses kølebehovet. Køleanlæg skal forsynes

med tids- og temperaturstyring, så køleydelsen til rummene kan afbrydes eller

reduceres i perioder uden benyttelse. (12.2, stk. 4) Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.

539 af 30. december 1950 om indretning og brugen af køleanlæg.

Stk. 5

Varmeanlæg, der skal tilsluttes fjernvarme,

dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70 graderC og en

afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 graderC ved -12 graderC

udetemperatur. (12.2, stk. 5) For varmeanlæg, der forsynes direkte med fjernvarme,

dimensioneres varmeafgiverne for en fremløbstemperatur på 70 graderC. For

varmeanlæg, der tilsluttes via en varmeveksler, må der ved dimensionering af

varmeafgivere tages hensyn til temperaturfaldet i varmeveksleren.

Stk. 6

Brugsvandsanlæg dimensioneres for en

fjernvarmefremløbstemperatur på 60 graderC og en afkøling på mindst 20

graderC. (12.2, stk. 6) Brugsvandsanlæg dimensioneres for sommerforhold af

hensyn til fjernvarmeværkets mulighed for at sænke fremløbstemperaturen efter

udeklimaet.

Stk. 7

Bestemmelserne i stk. 5 og 6 træder i kraft,

når den kommunale varmeforsyningsplanlægning efter varmeforsyningsloven

dokumenterer, at overgang til lavtemperaturdrift kan ske i

varmeforsyningsområdet.

Stk. 8

Gasfyrede varmeanlæg med indfyret effekt under

eller lig 120 kW samt anlæg med varmepumper skal dimensioneres og udføres, så

energiøkonomisk drift opnås. Komponenternes type, størrelse og funktion skal

passe sammen og skal tilpasses bygningens dimensionerende varmetab og

forbrugets variation over året. Varmeafgivere dimensioneres for en

middeltemperatur på vandsiden på maksimalt 55 graderC ved en udetemperatur på

-12 graderC.

Stk. 9

For varmeanlæg med indfyret effekt over 120 kW

fyret med olie, gas eller fast brændsel dimensioneres rørnet og varmeafgivere

for en fremløbstemperatur på maksimalt 70 graderC og en returtemperatur på

højst 40 graderC ved -12 graderC udetemperatur. Brugsvandsanlæg dimensioneres

efter stk. 6. 12.3 Ventilationsanlæg

Stk. 1

Ventilationsanlæg skal udføres forsvarligt ud

fra sikkerhedsmæssige, energimæssige og indeklimamæssige hensyn. (12.3, stk. 1) De indeklimarelaterede ventilationsbestemmelser fremgår af

-25kap. 11.2.

Stk. 2

Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at

funktionen ikke påvirkes uacceptabelt af andre luftforbrugende

installationer, og så unødvendigt energiforbrug undgås. Tilførsel af udeluft

skal kunne begrænses i perioder, hvor behovet for ventilation af bygningen er

reduceret. I rum med stærkt varierende ventilationsbehov skal tilførsel af

udeluft kunne tilpasses belastningen. (12.3, stk. 2) Luftforbrugende installationer kan bl.a. være gas- og

oliefyringsinstallationer, pejse, brændeovne, tørretumblere, tørreskabe og

lignende.

Stk. 3

Ventilationsanlæg skal udføres i

overensstemmelse med DS 447, norm for ventilationsanlæg.

Stk. 4

Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke

medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, norm

for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer.

Stk. 5

Ventilationsanlæg skal udføres, så anlæg og

kanaler kan renses og vedligeholdes.

Stk. 6

Ventilationsanlæg skal drives og vedligeholdes,

så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.

Stk. 7

Ventilationsanlæg skal forsynes med

måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og

energiforbrug.

Stk. 8

Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive

energigenvindingsaggregater. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens

overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes.

Stk. 9

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse

må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.500 J/(m3) udeluft. For

anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige

3.200 J/(m3) udeluft ved maksimal luftydelse. Bestemmelsen gælder ikke for

ventilationsanlæg uden mekanisk udelufttilførsel, for anlæg knyttet til

industriprocesser og lignende samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til

lufttransport er mindre en 2,5 GJ (700 kWh). (12.3, stk. 9) Ved elforbruget til lufttransport forstås her det

samlede elforbrug pr. (m3) flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast.

Luften kan hermed flyttes af flere ventilatorer. Ved anlæg med variabel

luftydelse forstås anlæg, hvor luftydelsen, når anlægget er i drift, kan

reguleres med manuelt eller automatisk på en sådan måde, at forbruget

reduceres væsentligt. Elforbruget til lufttransport kan beregnes for det

enkelte anlæg for sig eller samlet for flere anlæg i en bygning.

Stk. 10

Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må

kun installeres, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige,

bevaringsmæssige eller sundhedsmæssige grunde taler herfor.

Stk. 11

Anlæg for køling af indblæsningsluft må kun

installeres, når tilfredsstillende indeklimaforhold herved opnås

energiøkonomisk hensigtsmæssigt. Installation af køling forudsætter, at andre

foranstaltninger, herunder solafskærmning og fjernelse af varmeudvikling

direkte fra maskiner, belysning m.v. ikke er tilstrækkelige til opretholdelse

af tilfredsstillende forhold. (12.3, stk. 11) Vedrørende køleanlægs regulering henvises til kap.

12.2, stk. 4. 12.4 Vandinstallationer

Stk. 1

Installationer for vand skal udføres i

overensstemmelse med DS 439, norm for vandinstallationer. (12.4, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 118 om

vandinstallationer, der mere detaljeret beskriver, hvordan sådanne

installationer kan udføres på grundlag af normen. 12.5 Afløbsinstallationer

Stk. 1

Installationer for afløb skal udføres i

overensstemmelse med DS 432, norm for afløbsinstallationer. (12.5, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 96 om

afløbsinstallationer, der mere detaljeret beskriver, hvordan sådanne

installationer kan udføres på grundlag af normen. 12.6 Renovationsanlæg

Stk. 1

Renovationsanlæg skal udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt og med størst mulig hensyntagen til

genbrugsfremmende affaldssystemer.

Stk. 2

Ved enhver bebyggelse skal der sikres mulighed

for, at håndtering, sortering, opbevaring, bortskaffelse og transport af

affald kan ske forsvarligt. Omfanget af beholdere, bokse m.v. og omfanget af

nødvendig plads til affald sorteret i flere fraktioner fastsættes af

kommunalbestyrelsen. (12.6, stk. 2) Der henvises til Arbejdstilsynets anvisning nr.

4.1.0.1/93 om manuel håndtering og transport af dagrenovation og til

Arbejdstilsynets cirkulære nr. 10/90 om konstruktion af renovationssystemer

m.v.

Stk. 3

Affaldsbeholdere, bokse m.v. skal være placeret

i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen eller så affaldet

nemt kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

Stk. 4

Indrettes rum til opbevaring af affald i

bygningen, skal gulv, vægge og loft udføres mindst som BS-bygningsdel 60 og

ventilationskanaler mindst som BS-bygningsdel 30 eller F-bygningsdel 60.

Adgangdør skal være til det fri. Rummet skal ventileres med et

ventilationsanlæg, der enten skal være et udsugningsanlæg kombineret med

åbninger til det fri eller et indblæsnings- og udsugningsanlæg. Kravene til

ventilationen er: Tilførsel af udeluft: Rist eller anden åbning til det fri ved gulv.

Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede

volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste

volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm. Udsugning: Volumenstrøm 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s.

Stk. 5

I beboelsesbygninger, hvor gulvet i øverste

boligenhed ligger mere end 5,5 m over terræn, skal indrettes affaldsskakt for

hver opgang.

Stk. 6

Affaldsskakter skal udføres med væg mindst som

BS-bygningsdel 60 og ventilationskanaler mindst som BS-bygningsdel 30 eller

F-bygningsdel 60. Indkastningslåger skal være af ubrændbart materiale og må

ikke anbringes i beboelseslejligheden. Affaldsskakter skal ventileres med et

udsugningsanlæg kombineret med åbninger til det fri i skarnboksene. Kravene

til ventilationen er: Tilførsel af udeluft: Åbning til det fri ved gulv med et areal på 25 (cm2)

pr. skarnboks. Udsugning: Volumenstrøm 80 l/s, når en indkastningslåge eller dør til

skarnboks er åben.

Stk. 7

Affaldsskakter skal udføres med mulighed for

sortering af affald i flere fraktioner efter kommunalbestyrelsens nærmere

bestemmelse. 12.7 Elevatorer

Stk. 1

Elevatoranlæg skal udføres sikkerhedsmæssigt

forsvarligt. (12.7, stk. 1) Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.

626 af 18. december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper,

rullefortove og lignende samt nr. 627 af 18. december 1980 om supplerende

regler for indretning af elevatorer m.v. Opmærksomheden henledes på kap. 4.2.1, stk. 4.

Stk. 2

Der skal være udsugning fra elevatorskakte med

naturlig ventilation. Udsugningskanalen skal have et areal på 1 pct. af

skakttværsnittet. Maskinrum skal ventileres. 12.8 Antenner

Stk. 1

Antenner skal fastgøres forsvarligt og på en

sådan måde, at de ikke kan beskadige de bygningsdele, som de opsættes på. 12.9 Belysningsanlæg m.v.

Stk. 1

Ved udførelse af belysningsanlæg søges

energiforbrug og effektbehov begrænset mest muligt under hensyntagen til

rummets udformning og anvendelse, herunder krav til belysningens kvalitet og

driftstid. (12.9, stk. 1) Begrænsning af energiforbruget kan f.eks. ske ved at

følge de metoder og vejledninger, der er angivet i SBI-anvisning 184:

Bygningers energibehov.

Stk. 2

Belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner med

mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. (12.9, stk. 2) Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse

brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f.eks., at belysningsarmaturer

nær vinduer kan udgøre en zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan

udgøre en eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved at

montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.

Stk. 3

Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af DS

700-serien »Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler«. (12.9, stk. 3) I DS 700-serien findes endvidere: DS 703 Retningslinier for belysning i sygehuse DS 704 Lysteknisk terminologi DS 705 Kunstig belysning i tandlægeklinikker DS 707 Idrætsbelysning (707.1-17 for 17 forskellige idrætsgrene).

Stk. 4

Bestemmelserne i stk. 1 - 3 gælder ikke for

kirker, museer, restauranter og beboelsesbygninger.

Stk. 5

Anlæg til belysning af fælles adgangsveje og

udendørsarealer, herunder trapper, gange, stier samt indendørs og udendørs

parkeringsanlæg, skal forsynes med automatisk styring efter dagslysforhold og

brugstid, med mindre særlige forhold gør sig gældende, f.eks.

sikkerhedshensyn. (12.9, stk. 5) Bestemmelsen gælder også fælles adgangsveje i

bygninger. Kapitel 13. Avls- og driftsbygninger og vindmøller 13.1 Generelt

Stk. 1

Bebyggelserne skal overholde bestemmelserne i

13.2 - 13.5. I avls- og driftsbygninger, hvor der indrettes arbejdssteder,

som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsstedet indrettes i

overensstemmelse med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste

arbejdssteders indretning. (13.1, stk. 1) Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163

af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter

af erhvervsbyggerier, der skal behandles af kommunalbestyrelsen uden

Arbejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 2. I

tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række

vejledninger og anvisninger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af byggelovens §

22 alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i

henhold til byggeloven. 13.2 Bygningshøjder - og afstande

Stk. 1

Bebyggelserne skal overholde de højde- og

afstandskrav, der fremgår af 3.1 - 3.3 og 3.5. Kravene gælder dog ikke for

siloer, der opføres som en del af en større bygning, og som har et tværsnit

på højst 20 (m2). (13.2, stk. 1) I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af

  1. juni 1990 om supplerende bestemmelser er der for en række bygninger,

konstruktioner og anlæg fastsat undtagelser fra de almindelige

højdebestemmelser. 13.3 Bygningskonstruktioner

Stk. 1

Bygninger skal overholde bestemmelserne i 5.1.1

og 5.1.2 om udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner. (13.3, stk. 1) Bygninger kan projekteres og udføres på grundlag af de

af Landbrugets Rådgivningscenter udgivne »Landbrugets

byggeblade«.

Stk. 2

For væksthuse ved gartnerier gælder stk. 1 med

den lempelse, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct. (13.3, stk. 2) Væksthuse kan projekteres og udføres på grundlag af de

af Dansk Erhvervsgartnerforening udarbejdede typetegninger for væksthuse.

Stk. 3

Mindre tilbygninger på indtil 200 (m2)

etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne

i stk. 1, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning.

Stk. 4

For vindmøller kan kravet i stk. 1 anses for

opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den typegodkendelse,

der er meddelt i henhold til Energiministeriets bekendtgørelse om

certificering af vindmøller. 13.4 Brandforhold

Stk. 1

Bebyggelsen skal overholde de i 6.3 fastsatte

brandmæssige afstandskrav, de i 6.4 fastsatte krav til brandvægge og de i

6.18 fastsatte brandkrav til avls- og driftsbygninger. Kravene gælder dog

ikke for væksthuse ved gartnerier.

Stk. 2

For ildsteder og skorstene gælder

bestemmelserne i kap. 10. 13.5 Afløbsforhold

Stk. 1

Afløb fra bygninger med dertil knyttede

afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432, norm for

afløbsinstallationer. BILAG 1 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmark's regler om anerkendelsesordning for

statikere.

§ 1

Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i § 2 nævnte

anerkendelsesudvalg. For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind

for tildelingen. Såfremt blot et af de af rektor for Danmarks Tekniske

Universitet godkendte medlemmer, jf. § 2, går imod tildeling af anerkendelse,

vil en sådan ikke kunne gives. I tilfælde, hvor anerkendelsesudvalget nægter en ansøger anerkendelse, er

udvalget forpligtet til at underrette den pågældende herom. En sådan meddelelse skal indeholde oplysning om: - anerkendelsesudvalgets begrundelse for afslaget - ansøgerens mulighed for personligt af give møde for anerkendelsesudvalget - ansøgerens ankemulighed, jf. § 5.

§ 2

Anerkendelsesudvalget Til at varetage de i nedenstående paragraffer specificerede opgaver,

nedsættes et udvalg på 9 medlemmer, der vælges for 4 år ad gangen. Udvalget vælges således: 5 medlemmer udpeges af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA's

Hovedbestyrelse. 1 af disse medlemmer udpeges efter indstilling fra

Entreprenørforeningen, 3 udpeges efter indstilling fra Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, F.R.I. og 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes

Landsforening. Medlemmet skal være kommunalt ansat. Disse udpegninger sker

efter høring i det siddende udvalg. 4 medlemmer vælges efter forhandling mellem IDA's Hovedbestyrelse og

henholdsvis rektor ved Danmarks Tekniske Universitet (2 repræsentanter) og

Rektorforsamlingen ved Ingeniørhøjskolerne (2 repræsentanter). Anerkendelsesudvalget vælger selv sin formand af sin midte.

§ 3

Regler for tildeling A) Civil-, akademi- og teknikumingeniører (byggeteknisk retning). Som grundlag for anerkendelsesudvalgets beslutning tjener følgende

oplysninger:

§ 4

Fratagelse af anerkendelse Anerkendelsesudvalget kan, såfremt det ved indberetning fra

bygningsmyndigheden eller på anden måde bliver opmærksom på væsentlige

mangler ved en anerkendt statikers projekter, fratage denne anerkendelsen. I sådanne tilfælde er anerkendelsesudvalget forpligtet til forud for

beslutning om fratagelse at underrette den pågældende herom. En sådan meddelelse skal indeholde oplysninger om: - anerkendelsesudvalgets begrundelse for at ville fratage anerkendelsen - at pågældende har ret til forinden beslutning tages at give personligt møde for udvalget - at fratagelse af anerkendelse kan indankes for Ingeniørforeningen i Danmark's Hovedbestyrelse, jf. § 5. Når en ingeniør har fået frataget anerkendelsen som statiker, kan han

tidligst tildeles anerkendelse igen efter 3 år, og da efter samme procedure

som ved første ansøgning, jf. § 3.

§ 5

Anke Anerkendelsesudvalgets beslutning om at afslå eller fratage en

anerkendelse kan af den berørte indankes for Ingeniørforeningen i Danmarks's

hovedbestyrelse. I forbindelse med en sådan anke må den pågældende skriftligt fremsætte

sine synspunkter, og vedkommende er berettiget til personligt at forelægge

sin sag for hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsens afgørelse af sagen er endelig og kan ikke indbringes for

domstolene.

§ 6

Ansvarsforsikring Anerkendelsen kan udnyttes, når det overfor anerkendelsesudvalget

dokumenteres, at statikeren på tilfredsstillende måde er forsikret for ansvar

som rådgivende ingeniør på det omhandlede område. Forsikringssummen skal

mindst svare til den af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.)

fastsatte obligatoriske kollektive ansvarsforsikring for rådgivende

ingeniører.

§ 7

Brugen af anerkendelsen I andragender til bygningsmyndighederne i medfør af anerkendelsesordningen

skal statiske beregninger med dertil hørende tegninger være underskrevet af

den anerkendte statiker personligt, og den anerkendte statiker indestår med

sin underskrift for, at beregninger og tegninger er udført i overensstemmelse

med gældende forskrifter. Det indsendte projektmateriale skal som minimum indeholde følgende

tekniske dokumentation: - byggeriets disposition med hovedmål samt en kort beskrivelse af

hovedbygningsdelene - beregningsforudsætninger med angivelse af anvendte normer - lastansættelser for primære påvirkninger, samt vurderinger af sekundære

påvirkninger, f.eks. fra svind, krybning, temperatur og sætninger - dimensionsgivende lastkombinationer - beskrivelse af projektets statiske hovedsystem - beskrivelse af lastgange fra lasternes angrebspunkter til deres

optagelse i bæredygtig grund - statiske beregninger med styrke- og stivhedsa nalyser, der efterviser,

at såvel bygningen som de enkelte bygningsdele inklusive fundamenter er

stabile overfor alle dimensionsgivende lastkombi nationer. Betegnelsen: Anerkendt statiker, må anvendes på visitkort, i

firmabrochurer og lignende steder.

§ 8

Gebyrer Til dækning af omkostningerne ved ordningens administration betaler

ansøgeren et gebyr såvel ved tildeling af anerkendelse som ved fornyelser.

Gebyrernes størrelse fastsættes af Ingeniørforeningen i Danmark's

hovedbestyrelse efter indstilling fra anerkendelsesudvalget. Gebyrernes størrelse fastsættes således, at ordningen økonomisk kan hvile

i sig selv.

§ 9

Reglernes vedtagelse Vedtaget af Ingeniørforeningen i Danmark's hovedbestyrelse den Bilag 2 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning BILAG 3 Brandtekniske eksempler ksempler på bygningsdele og

beklædninger m.v., der tilfredsstiller de brandtekniskekrav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger m.v.

tilfredsstiller umiddelbart - uden prøvning eller anden dokumentation - de

brandtekniske krav, der fremgår af reglementet. De nævnte konstruktioner

forudsættes at være beregnet (eksklusive lastkombination 4, brand) og udført

i overensstemmelse med konstruktionsnormerne. Dette indebærer, at der ofte ud

fra styrke- og stivhedshensyn skal anvendes større dimensioner end angivet i

eksemplerne. Hvor intet andet er anført, er de angivne dimensioner mindste tilladte

mål, udtrykt som basismål (foreskrevne mål, ud fra hvilke tilladte afvigelser

i henhold til danske normer og standarder kan accepteres). De angivne dimensioner for træ er målene for nåletræ i henhold til DS

1002, Høvlet nåletræ. Tværsnitsmål. Hvor der foreskrives fastholdt mineraluld i pladeform, skal

mineraluldpladerne være indbygget i konstruktionen på en sådan måde, at de

spænder stramt mod de tilgrænsende konstruktionsdele (stolper, bjælker osv.),

og så de under brandpåvirkning ikke løsgøres, men forbliver på plads i hele

klassifikationstiden. For vandrette og lodrette konstruktioner kan

fastholdelse udføres med 2 mm ståltråd pr. højst 300 mm: ståltråden skal være

fastholdt, så den ikke løsgøres indenfor klassifikationstiden. For vandrette

og lodrette konstruktioner med en brandmodstandsevne på 30 minutter kan

fastholdelse udføres med spredt forskalling af 19 mm brædder med højst 300 mm

fra midte til midte. For lodrette konstruktioner kan fastholdelse udføres med

søm pr. højst 300 mm, såfremt sømmene når mindst 35 mm ind i mineralulden og

mindst 30 mm ind i træet. Beklædninger skal fastholdes, så de ikke løsgøres som følge af de under

brand forekommende deformationer. Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i

beklædninger, forstås herved, at materialerne (lagene) uden mellemliggende

hulrum er fastholdt på en sådan måde, at de ikke adskilles under

brandpåvirkning. Brandteknisk fast forbindelse kan udføres ved limning med

udfyldende vandfast lim, tæt sammensømning i sømrækker med højst 600 mm

afstand eller lignende. Bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge 120 Væg af 228 mm murværk (i henhold til DS 414) Væg af 168 mm murværk i højde op til 3,8 m. Væg af 150 mm murværk af blokke i højde op til 3,8 m. Væg af 150 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,8 m. Væg af 150 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt

placeret armering i højde op til 3,8 m. BS-søjler 120 Søjle af armeret beton med tværsnit 360 mm x 360 mm i højde op til 3,8 m,

såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til

brandpåvirket overflade på mindst 50 mm. Højst halvdelen af armeringen må

være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden

overstiger 2 pct., svarer det til, at højst 80 pct. af bæreevnen i den

ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af armeret beton med tværsnit 300 mm x 300 mm i højde op til 3,8 m,

såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til

brandpåvirket overflade på mindst 50 mm. Højst halvdelen af armeringen må

være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden

overstiger 2 pct., svarer det til, at højst 60 pct. af bæreevnen i den

ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af uarmeret beton med tværsnit 300 mm x 300 mm i højde op til 3,8 m. Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 50 mm beton armeret med

strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100

mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med

teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Søjle af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton

(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med

svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra

overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke

udstøbes. ------------------------------------------------------------------

Godstykkelse i stålprofil X i mm

Y i mm


10 <= Y <16 70


16 <= Y <20 65


20 <= Y 60

------------------------------------------------------------------ BS-vægge 60 Væg af 108 mm murværk i højde op til 2,6 m. Væg af 100 mm murværk af blokke i højde op til 2,6 m. Væg af 100 mm letbetonvægelementer i højde op til 2,6 m. Væg af 120 mm uarmeret beton eller enkeltarmeret beton med centralt

placeret armering i højde op til 3,0 m. BD-væg 60 Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra

midte til midte, på begge sider beklædt med 2 lag mindst klasse 2 beklædning,

hvert lag mindst 12 mm tykt, de skjulte beklædninger i pladeform. Afstand

mellem beklædningerne mindst 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt

mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld med densitet mindst 30

kg/(m3). BS-søjler 60 Søjle af murværk med tværsnit 228 mm x 228 mm i højde op til 3,0 m. Søjle af armeret beton med tværsnit 240 mm x 240 mm i højde op til 3,0 m.

De enkelte hovedarmeringsjern skal have en afstand fra centrum til

brandpåvirket overflade på mindst 35 mm. Højst halvdelen af armeringen må

være anbragt i søjlens hjørner. For eksemplet gælder, at hvis armeringsgraden

overstiger 2 pct. svarer det til, at højst 85 pct. af bæreevnen i den

ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet. Søjle af uarmeret beton med tværsnit 240 mm x 240 mm i højde op til 3,0 m. Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 25 mm beton armeret med

strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100

mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med

teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Søjle af stålprofil (I eller H) omstøbt med 35 mm beton armeret med

strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm stråltråd med højst 100

mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med

mineraluld i hulrum mellem flangerne. Søjle af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton

(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/m2, eller med

svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra

overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke

udstøbes. ------------------------------------------------------------

Godstykkelse i stålprofil X i mm

Y i mm


8 <= Y <12 50


12 <= Y <20 45


20 <= Y 40

------------------------------------------------------------ BD-søjle 60 Søjle af stålprofil indklædt med mindst 3 lag beklædninger i pladeform med

en samlet tykkelse på mindst 48 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2

beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Søjle af limtræ L40 med tværsnit 235 mm x 367 mm i højde op til 3,0 m,

såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Søjle af limtræ L40 med tværsnit 280 mm x 367 mm i højde op til 3,0 m,

såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Søjle af limtræ L40 med tværsnit 320 mm x 400 mm i højde op til 3,0 m. BD-væg 30 Væg af mindst 45 mm x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra

midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning

med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 70 mm og

hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. BD-søjle 30 Søjle af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform med

en samlet tykkelse på mindst 24 mm. Beklædningerne skal være mindst klasse 2

beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Søjle af limtræ L40 med tværsnit 140 mm x 200 mm i højde op til 3,0 m,

såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Søjle af limtræ L40 med tværsnit 160 mm x 300 mm i højde op til 3,0 m,

såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Søjle af limtræ L40 med tværsnit 185 mm x 300 mm i højde op til 3,0 m. Bærende, vandrette bygningsdele BS-bjælker 120 Bjælke med 3-sidet brandpåvirkning, for hvilken højst 80 pct. af bæreevnen

i den ikke-brandpåvirkede situation er udnyttet, fremstillet af: - slapt armeret beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde

(b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til

brandpåvirket overflade: ----------------------------------------------------------

b i mm 200 240 300 500


a i mm 65 55 50 45

---------------------------------------------------------- - forspændt beton med følgende sammenhørende vær- dier af bjælkebredde (b)

og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til

brandpåvirket overflade: ----------------------------------------------------------

b i mm 240 280 340 540


a i mm 80 70 65 60

---------------------------------------------------------- Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 50 mm beton armeret med

strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100

mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med

teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Bjælke af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton

(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med

svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra

overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke

udstøbes. -----------------------------------------------------------

Godstykkelse i stålprofil X i mm

Y i mm


10 <= Y <16 70


16 <= Y <20 65


20 <= Y 60

----------------------------------------------------------- BS-etageadskillelser 60 Etageadskillelse af 80 mm massiv, armeret betonplade med mindst 30 mm fra

betonpladens underste overflade til hovedarmeringens centrum. Etageadskillelse af 100 mm massive, armerede letbetondækelementer med

mindst 30 mm fra dækelementernes underste overflade til hovedarmeringens

centrum. BD-etageadskillelser 60 Træbjælkelag med mindst 21 mm gulvbrædder, 50 mm indskud af

træbetonplader, ler, mineraluld eller tilsvarende materiale oplagt på 19 mm

indskudsbrædder, undersiden beklædt enten med 19 mm forskalling samt rør og

12 mm kalkpuds eller med 2 lag mindst klasse 2 beklædning, den skjulte

beklædning i pladeform. Etageadskillelse af mindst 95 mm x 170 mm træbjælker i en afstand af højst

600 mm fra midte til midte, på oversiden beklædt med mindst 21 mm gulvbrædder

og på undersiden beklædt med 2 lag mindst klasse 2 beklædning, hvert lag

mindst 12 mm tykt, den skjulte beklædning i pladeform. Mellem bjælkerne

mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden skal være stenuld

med densitet mindst 30 kg/(m3). For eksempllet gælder, at der i stedet for 21

mm gulvbrædder kan anvendes spånplade eller krydsfiner-plade med tykkelse

mindst 18 mm. BS-bjælker 60 Bjælke med 3-sidet brandpåvirkning fremstillet af: - slapt armeret beton med følgende sammenhørende værdier af bjælkebredde

(b) og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til

brandpåvirket overflade: ----------------------------------------------------------------

b i mm 120 160 200 300


a i mm 45 40 35 30

---------------------------------------------------------------- - forspændt beton med følgende sammenhørende vær- dier af bjælkebredde (b)

og mindsteafstand (a) fra de enkelte hovedarmeringsjerns centrum til

brandpåvirket overflade: ----------------------------------------------------------------

b i mm 160 200 240 340


a i mm 55 50 45 40

---------------------------------------------------------------- Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 25 mm beton armeret med

strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100

mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udmuring med

teglsten eller lignende i hulrum mellem flangerne. Bjælke af stålprofil (I eller H) omstøbt med 35 mm beton armeret med

strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100

mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med

mineraluld i hulrum mellem flangerne. Bjælke af stålprofil (cirkulært eller rektangulært) omstøbt med X mm beton

(ifølge nedenstående tabel) armeret med strækmetal, 1,4 kg/(m2), eller med

svejst net af 2 mm ståltråd med højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra

overfladen. Indvendigt hulrum i stålprofil med tæt lukket tværsnit må ikke

udstøbes. ---------------------------------------------------------------------

Godstykkelse i stålprofil X i mm

Y i mm


8 <= Y < 12 50


12 <= Y < 20 45


20 <= Y 40

--------------------------------------------------------------------- BD-bjælke 60 Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 3 lag beklædninger i pladeform

med en samlet tykkelse på mindst 48 mm. Beklædningerne skal være mindst

klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 185 mm x 200 mm,

såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 210 mm x 300 mm,

såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 235 mm x 433 mm. For de 3 ovennævnte eksempler gælder, at bjælkens længde mindst er 12 x

bjælkens højde. BD-etageadskillelse 30 Etageadskillelse af mindst 45 mm x 95 mm træbjælker i en afstand af højst

600 mm fra midte til midte, på oversiden beklædt med mindst 21 mm gulvbrædder

og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse

mindst 12 mm. Mellem bjælkerne mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform. For ovennævnte eksempel gælder, at der i stedet for 21 mm gulvbrædder kan

anvendes spånplade eller krydsfinerplade med tykkelse mindst 18 mm. BD-bjælke 30 Bjælke af stålprofil indklædt med mindst 2 lag beklædninger i pladeform

med en samlet tykkelse på mindst 24 mm. Beklædningerne skal være mindst

klasse 2 beklædninger, og de skal være opsat med forskudte samlinger. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 90 mm x 133 mm,

såfremt højst 65 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 115 mm x 133 mm,

såfremt højst 85 pct. af bæreevnen i den ikke-brandpåvirkede situation er

udnyttet. Tresidet brandpåvirket bjælke af limtræ L40 med tværsnit 140 mm x 167 mm. For de 3 ovennævnte eksempler gælder, at bjælkens længde mindst er 12 x

bjælkens højde. Ikke-bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge 60 Væg af 90 mm murværk af blokke i højde op til 3,0 m. Væg af 75 mm letbetonvægelementer i højde op til 3,0 m. BD-vægge 60 Væg af mindst 45 mm x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra

midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning

med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 95 mm og

hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Mineralulden

skal være stenuld med densitet mindst 30 kg/(m3). Væg af 1 lag mindst 32 mm og 1 lag mindst 19 mm krydslagte, tætliggende

brædder, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning i

pladeform eller med rør og 12 mm kalkpuds. BD-væg 30 Væg af mindst 45 mm x 45 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra

midte til midte, på begge sider beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning

med tykkelse mindst 12 mm. Afstand mellem beklædningerne mindst 45 mm og

hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Ikke-bærende, vandrette bygningsdele BD-bygningsdel 30, herunder konstruktion mod udnytteligt tagrum Trækonstruktion udfyldt med mindst 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform,

på oversiden afdækket med spånplade eller krydsfinerplade mindst 12 mm tykt

og på undersiden beklædt med 1 lag mindst klasse 2 beklædning med tykkelse

mindst 12 mm. Branddøre BS-døre 60, sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.1. BS-døre 60, skydedøre udført i henhold til DS 1064.2. BD-døre 60, sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.3. BD-døre 30, sidehængte døre udført i henhold til DS 1064.6. F-døre 30, sidehængte døre, træ udført i henhold til DS 1064.10. F-døre 30, sidehængte døre, stål udført i henhold til DS 1064.11. Klasse 1 beklædninger De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af

beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af adskillende

bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse - jf. foranstående

eksempler. Beklædningerne skal fastgøres med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis

indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1.000 mm for

bræddebeklædninger. 1. Rør og 12 mm kalkpuds. 9 mm gipskartonplader. 9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af

Boligministeriet som klasse A materiale. 21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af

Boligministeriet som klasse A materiale. 2. Homogene bygningsdele af de i 1 nævnte materialer i

større tykkelser kan anses for at have overflade som klasse 1 beklædning. Det

samme gælder klasse A materialer, som ikke er nævnt i 1. 3. Krav om klasse 1 beklædning er ikke til hinder for

anvendelse af de i 1 nævnte materialer i mindre tykkelser, når opsætningen

sker i brand- teknisk fast forbindelse med BS-konstruktion eller klasse 1

beklædning. Det samme gælder klasse A materialer, som ikke er nævnt i 1. Klasse 2 beklædninger De angivne mål er mindste tykkelse, som er nødvendig for opfyldelsen af

beklædningskravene. Beklædninger, som udgør en del af adskillende

bygningsdele, skal normalt have en større tykkelse - jf. foranstående

eksempler. Beklædningerne skal fastgøres med søm eller skruer anbragt i rækker, hvis

indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1.000 mm for

bræddebeklædninger. 1. 21 mm sammenpløjede brædder. 15 mm sammenpløjede brædder med højst 25 mm bagved liggende hulrum. 9 mm spånplader med densitet mindst 600 kg/(m3). 9 mm træfiberplader med densitet mindst 600 kg/(m3). 9 mm krydsfinerplader med densitet mindst 500 kg/(m3). 2. Homogene bygningsdele af de i 1 nævnte materialer i

større tykkelse kan anses for at have overflade som klasse 2 beklædning. Det

samme gælder klasse B materialer, som ikke er nævnt i 1. 3. Krav om klasse 2 beklædning er ikke til hinder for

anvendelse af de i 1 nævnte materialer i mindre tykkelser, når opsætningen

sker i brand- teknisk fast forbindelse med BS- eller BD-kon- struktion eller

med klasse 1 eller 2 beklædning. Det samme gælder klasse A og B materialer,

som ikke er nævnt under klasse 1 beklædninger eller i 1. 4. En beklædning, som sammensættes af flere lag,

betragtes som en klasse 2 beklædning i pladeform, når følgende krav er

opfyldt: a. de anvendte materialer skal mindst være klasse B materialer, b. mindst 1 lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt, c. lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse, d. beklædningen skal være mindst 15 mm tyk. Ved opsætning uden bagved

liggende hulrum kan tykkelsen dog nedsættes til 9 mm. 5. De i 1 - 4 nævnte klasse 2 beklædninger kan

profileres, såfremt følgende vilkår opfyldes: a. beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges

til mere end 125 pct. af det plane areal, b. beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted

reduceres til mindre end: 15 mm for bræddebeklædninger med bagved liggende hulrum. 9 mm for bræddebeklædninger med højst 25 mm bagved liggende hulrum. 7,5 mm for pladebeklædninger, c. den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end angivet i 1 og 4

må ikke overstige 20 pct. af beklædningens plane areal. Brandmæssigt egnede gulvbelægninger, klasse G gulvbelægninger Belægning af ubrændbart materiale, f.eks beton og terrazzo. Linoleum med tykkelse højst 6 mm. PVC (polyvinylchlorid)-belægning, kompakt med tykkelse højst 4 mm. Støbeasfalt med et bitumenindhold på højst 12 pct. Tæppebelægning, som er godkendt af Boligministeriet. 21 mm sammenpløjede gulvbrædder. Belægning af træ i brandteknisk fast forbindelse med ubrændbart underlag. Brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækninger Tagdækning af ubrændbart materiale, f.eks tagsten af tegl eller beton og

metalplader, på lægter af træ eller metal. Tagdækning af tagpap på - ubrændbart underlag, f.eks beton eller letbeton. - underlag af mineraluld. - underlag af sammenpløjede brædder eller kryds finerplader. Ved tagpap forstås i denne sammenhæng en tagdækning af et eller to lag

tagpap baseret på oxideret bitumen eller SBS (styren butadien

styrencopolymer) modificeret bitumen. Ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid De angivne fladevægte er den samlede vægt af alle lag i tagelementerne

regnet pr. (m2) i tagfladens plan. -Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PVC

(polyvinylchlorid) med en fladevægt på højst 10 kg/(m2). - Tagelement (lyspanel eller ovenlyskuppel) af uarmeret PC (polycarbonat)

med en fladevægt på højst 6 kg/(m2). - Tagelement (ovenlys) af almindeligt, plant glas med en fladevægt på

højst 20 kg/(m2). Glasset må ikke være trådglas, lamineret eller hærdet. Når de nævnte eksempler anvendes som brandventilationsåbninger, jf.

kapitel 6.2.6, må ingen enkelt åbning være mindre end 1 (m2), og ingen side

må være mindre end 0,5 m. Bilag 4 Udførelse af bygningsakustiske målinger m.v. Alment Udstyr, som anvendes til målinger, skal overholde de krav, der er

specificeret i de anførte standarder med målemetoder. Det bør regelmæssigt og

sporbart dokumenteres, at det benyttede måleudstyr overholder standardernes

krav. Luftlydisolation Luftlydisolationen R' i bygninger måles ved anvendelse af målemetoden i

DS/ISO 140, Akustik, Lydisolationsmålinger i bygninger og af

bygningselementer, Del 4: Måling af luftlydisolation mellem rum i bygninger.

Der anvendes filtre, hvis båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra

100 Hz til 3150 Hz. Ved måling af luftlydisolation for entredøre kan placering af højttalere

og mikrofoner fastlægges ud fra retningslinierne i NT ACOU 069, Doors in

buildings: Airborne sound insulation. Måleresultaterne for luftlydisolation R' vurderes efter DS 2186, Akustik,

Vurdering af lydisolation, Del 1: Luftlydisolation i bygninger og af

bygningsdele. Den fremkomne vurderingsværdi betegnes R'w. Ved bestemmelse af R' anvendes det aktuelle fælles areal, og hvor et

sådant ikke findes, sættes arealet til 10 (m2). For døre benyttes arealet af

åbningen, hvori døren er monteret. Som fælles skillefladeareal benyttes generelt det totale areal af den

fælles skilleflade, uanset at der på denne eventuelt er placeret garderobe-

og køkkenskabe o.lign. Ved beregning af modtagerummets volumen fraregnes

derimod volumen af garderobe- og køkkenskabe o.lign. Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummene skal være lukkede under

måling. Kravet til luftlydisolation for vægge med dør mellem boligenheder og

fællesrum (9.2.1, stk. 1) samt mellem undervisningsrum og fællesrum (9.3.1,

stk. 1) gælder kun den omgivende væg. Under måling skal døren derfor være

afdækket for at forhindre lydtransmission gennem døren. Ved måling i horisontal retning tilstræbes, at det mindste og geometrisk

mest regulære rum vælges som modtagerum. Ved måling i vertikal retning vælges

det nederste rum normalt som senderum. Hvor der forekommer sammenhængende rum (f.eks. et køkken og et

beboelsesrum, som kun er delvist adskilt af en væg), kan måleresultaterne

påvirkes af, om rummene anses for at være et eller to rum. Sammenhængende rum

kan som hovedregel betragtes som to separate rum, såfremt arealet af åbningen

mellem dem er mindre end 1/3 af det totale areal af åbning og fælles væg.

Betragtningen kan have indflydelse på valg af måleretning og af højttaler- og

mikrofonpositioner samt på størrelse af skillefladeareal og

modtagerumsvolumen, der indgår i beregningerne. Døre mærket 40, 35 og 30 dB i overensstemmelse med DS 1082, Døre,

Lydisolation, Klassifikation, kan forventes at opfylde

luftlydisolationskravene på henholdsvis 37, 32 og 27 dB. Hvad angår døres

lydisolation og mærkningsklasser henvises i øvrigt til SBI-anvisning 172,

Bygningers lydisolation, Nyere bygninger. Trinlydniveau Trinlydniveauet L'n i bygninger måles ved anvendelse af målemetoden i

DS/ISO 140, Akustik, Lydisolationsmålinger i bygninger og af

bygningselementer, Del 7: Måling af trinlydniveau i bygninger. Der anvendes

filtre, hvis båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz til 3150

Hz. Den anvendte bankemaskine skal have slagflader af stål. Måleresultaterne for trinlydniveau L'n vurderes efter DS 2186, Akustik,

Vurdering af lydisolation, Del 2: Trinlydniveau. Den fremkomne

vurderingsværdi betegnes L'n,w. Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummene skal være lukkede under

måling. Løse tæpper skal fjernes inden trinlydmåling. Ved måling på faste tæpper

skal det anføres i målerapporten, at målingen er udført med tæppe, og tæppets

type angives. Såfremt der i det samme rum er flere forskellige gulvbelægninger, f.eks. i

et kombineret beboelsesrum og køkken, udføres en komplet måling af hver type

gulvbelægning. Ved måling af trinlydniveau fra trapper udføres en komplet måling fra både

reposer og trappeløb. Efterklangstid Efterklangstiden T måles pr. 1/3 oktav efter de i NT ACOU 053, Rooms:

Reverberation time, angivne retningslinier. Der anvendes filtre, hvis

båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz til 3150 Hz. Som lydkilde anvendes fortrinsvis en højttaler, og der benyttes excitation

med afbrudt støj. Andre metoder kan dog anvendes, hvis det kan dokumenteres,

at der opnås samme resultater som med afbrudt støj. Såfremt der anvendes

impulsexcitering, hvilket også kan opnås med en pistol, er det ikke

tilstrækkeligt at vurdere efterklangstiden på grundlag af en simpel

registrering af impulssvaret. Ved bestemmelse af efterklangstiden benyttes et 20 dB vurderingsområde. Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummet skal være lukkede under

måling. Efterklangstiden i trapperum, gange, gymnastiksale og svømmehaller måles i

færdige rum uden brugere. Efterklangstiden i undervisningsrum og i daginstitutioners opholdsrum

måles i møblerede rum uden brugere. Sammenhængende rum måles som et rum. Beregning af ækvivalent lydabsorptionsareal A for undervisningsområder

(9.3.3, stk. 5) foretages på grundlag af absorptionskoefficienter pr. 1/1

oktav. Installationsstøj Måling af støjniveau LAeq udføres med en integrerende lydtrykmåler eller

andet analyseudstyr, som opfylder specifikationerne for type 1 instrumenter

defineret i IEC 804, Integrating-averaging sound level meters. Såfremt støjen

er stationær, kan der anvendes en lydtrykmåler, som opfylder kravene til en

type 1 lydtrykmåler i henhold til IEC 651, Sound level meters, og der

benyttes midlingstid »slow«. Før en måling foretages, kalibreres lydtrykmåleren med en kalibrator, der

opfylder kravene til en type 1 kalibrator i henhold til IEC 942, Sound

calibrators. Døre, vinduer og udeluftventiler i målerummet skal være lukkede under

måling. Krav til støjniveau gælder de enkelte installationer, der således skal

måles separat. Vandinstallationer, ventilations- og varmeanlæg skal være

korrekt justerede før måling. Måletidsrummet, der normalt ikke bør være kortere end 2 minutter, afpasses

efter installationen, således at driftstidsrummet er længere end det valgte

måletidsrum. Støj fra installationer måles generelt i den mest støjende

driftstilstand. En emhætte indstilles i position »kontrolventilation« (laveste

indstilling på emhættens betjeningspanel) ved måling af støjniveau i boligen,

hvor den er monteret. Ved måling i omliggende boligenheder indstilles

emhætten i den position, hvor den støjer mest. Støjniveau fra toilet bestemmes som LAeq over en periode omfattende

udskylning og fyldning af cisterne. Såfremt støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser, adderes 5

dB til måleresultatet. Retningslinier for vurdering af toneindhold findes i

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984, Måling af ekstern støj fra

virksomheder. Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser gives alene på

grundlag af en subjektiv vurdering. Kravet til støjniveau i beboelsesrum og køkkener (9.2.4, stk. 2 og 4)

gælder for umøblerede rum. Måles i møblerede rum, adderes 3 dB til

måleresultatet. Støjniveauet måles i 2-3 positioner omkring rummidten.

Såfremt rummets dimensioner tillader det, bør afstanden mellem positionerne

være mindst 1,5 m. Afstanden til omgivende rumoverflader skal være mindst 1

m. Mikrofonhøjden skal varieres inden for intervallet 1,2-1,5 m over gulv. De

målte niveauer midles på energibasis. Kravet til støjniveau i undervisningsrum (9.3.4, stk. 1) gælder for

møblerede rum uden brugere. Støjniveauet fra installationer i rummet (f.eks.

indblæsnings- og udsugningsarmaturer) måles i en position 1 m fra

installationen, og fra installationer uden for rummet i 2-3 positioner

omkring rummidten. Såfremt rummets dimensioner tillader det, bør afstanden

mellem positionerne være mindst 1,5 m. Afstanden til omgivende rumoverflader

skal være mindst 1 m. Mikrofonhøjden skal varieres inden for intervallet

1,2-1,5 m over gulv. De målte niveauer midles på energibasis. Trafikstøj Grænseværdierne for trafikstøj (9.2.4, stk. 1) er døgnækvivalente

lydtrykniveauer, LAeq,24h. Det udendørs støjniveau ved en bygning refererer

til frit felt. Det indendørs støjniveau gælder for møblerede rum og med

udeluftventiler i åben stilling. Det udvendige støjniveau bestemmes på grundlag af de stedlige

miljømyndigheders oplysninger eller beregnes på grundlag af

trafikintensiteten. Målinger kan også indgå i beregningsgrundlaget.

Beregninger foretages f.eks. efter Vejdirektoratets rapport nr. 93,

Beregningsmodel for vejtrafikstøj, eller Miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1985, Beregning af støj fra jernbaner. En kontrol af, at støjniveauet indendørs overholder kravet, kan foretages

ved måling af indendørs niveau eller med udgangspunkt i et beregnet

udestøjniveau og måling af niveaudifferensen for bygningens facade. Måling af

vejtrafikstøj udføres efter Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens rapport,

Måling af vejtrafikstøj. Heri beskrives bl.a., hvorledes LAeq,24h bestemmes

på grundlag af målinger udført over et kortere tidsrum. Måling af

jernbanestøj udføres i henhold til Miljøstyrelsens »Støj og vibrationer

fra jernbaner«. Niveaudifferensen kan også bestemmes i henhold til

DS/ISO 140, Akustik, Lydisolationsmålinger i bygninger og af

bygningselementer, Del 5: Måling af facadeelementers luftlydisolation i

bygninger. Såfremt støjniveaumålingen indendørs foretages i umøbleret rum,

korrigeres støjniveauet til møbleret rumtilstand ved at subtrahere 3 dB.

Alternativt udføres en måling af efterklangstiden, og der korrigeres svarende

til efterklangstiden 0,5 sekunder. Døre og vinduer i målerummet skal være lukkede under måling,

udeluftventiler skal være åbne. Med udgangspunkt i det udvendige støjniveau LAeq,24h kan den nødvendige

lydisolationsklasse for vinduer findes i SBI-anvisning 172, Bygningers

lydisolation, Nyere bygninger. Alternativt kan en detaljeret projektering

foretages ud fra facadekomponenternes laboratoriemålte reduktionstal pr. 1/3

oktav, idet det som data for vinduer og udeluftventiler anbefales at benytte

laboratorieværdier reduceret med 3 dB. Stikordsregister Adgangsdøre - Se »døre«

Adgangsforhold - Se også »flugtveje«

adgangsarealer 2.1.1 og 2.1.4

arealer til redning og slukning 6.6.2

fælles adgangsveje 4.2

gennemgang og passager 2.1.4, stk. 4

Affaldsrum

adgangsdør 12.6, stk. 4

etageareal 2.2.3, stk. 3 c

gulv, vægge og loft 12.6, stk. 4

ventilation 12.6, stk. 4

Affaldsskakte 12.6, stk. 5

brandforhold 12.6, stk. 6

ventilation 12.6

Affaldssystemer - Se »renovationsanlæg«

Afløbsforhold

avls- og driftsbygninger 13.5

garageanlæg 6.17.1, stk. 5

vådrum 7.4

Afløbsinstallationer 12.5

Afløbskværn

støjniveau 9.2 og 9.3

Afstandsforhold kap. 3

anden bebyggelse 3.5

brandmæssige afstande 6.3

bygningsfremspring 3.1, stk. 6

naboskel 3.3, 3.4 og 3.1, stk. 4

vej 3.2

Afstivning m.v. 1.9

Altaner

brandforhold etageboliger 6.8.2, stk 7

brandforhold konstruktive 6.7.2, stk. 7

etageareal 2.2.3

lydforhold 9.2.2, stk. 2

Altangange

brandforhold etageboliger 6.8.2, stk. 5 og 6

brandforhold konstruktive 6.7.2

etageareal 2.2.3, stk. 2

gange 4.2.2

lydforhold 9.2.2, stk. 1

værn 4.2.4

Aluminiumskonstruktioner

dimensionering 5.1

Anlæg

midlertidige 1.1, stk. 2

Anmeldelse af byggearbejder 1.6

Antenner 12.8

satellit 1.6, 1.7

tag 1.7

højde 3.6

Anvendelsesområde af bygningsreglementet

arbejdsrum 4.4.2

begrænsninger 1.2

definition 1.1

Asbest

indeklima 11.3.3.

Automatisk brandalarmanlæg 6.2.3, stk. 4

Automatisk branddørlukningsanlæg 6.2.3, stk. 5

Automatisk sprinkleranlæg 6.2.3, stk. 2

Avls- og driftbygninger kap. 13

anmeldelse 1.6

brandforhold 6.18 og 13.4, stk. 1

halmfyringsanlæg 10.5

tørringsanlæg 10.6

Bade- og wc-rum

andre bygninger 4.4.4 og 4.4.5

beboelsesbygninger 4.3.3, 4.3.4 og 4.3.5

fugtforhold 7.4, stk. 1

ventilation 11.2.2

Beboelsesbygninger

adgang til lejlighedens rum 4.3.4

adgangs- og trappeforhold 4.2 og 4.3.5

beboelsesrum 4.3.2

benyttelsestid 11.2.1

brandforhold 6.8

brandredningsarealer 6.6.2

cykel- og barnevognsrum 4.3.1, stk. 4

flugtveje 6.8.2

indretning 4.3.1

lydforhold 9.2

møbleringsmulighed 4.3.1, stk. 1

ventilation 11.2.2

Bebyggelse

højde- og afstandsforhold kap. 3

omfang 2.2

Bebyggelsesprocent 2.2.1

Befugtning

indblæsningsluft 12.3

Beklædninger

brandforhold, definition 6.2.2

brandforhold, overflader 6.7.4

Belysningsanlæg 12.9

effektbehov 12.9, stk. 1

zoner 12.9, stk. 2

Benyttelsestid af boligenheder 11.2.1

Betonkonstruktioner

dimensionering 5.1.2

Biografer - Se »forsamlingslokaler«

Bjælkelag - Se »etageadskillelser«

Blåflammebrændere 10.1, stk. 5 og 10.3, stk. 2

Boliger - Se »beboelsesbygninger«

Brandbeskyttende maling 6.7.4, stk. 6

Branddøre

begreb 6.2.2

branddørlukningsanlæg 6.2.3, stk. 5

Brandcelle

begreb 6.2.1

Brandforhold kap. 6

avls- og driftbygninger 13 og 6.18

ventilationskanaler 12.3 stk. 4

Brandgardiner - Se »røgskærme«

Brandkam

højde og afstand til skel 3.4.1, stk. 1 c

højde 3.6, stk. 1

udførelse 6.4.1, stk. 3

Brandkamserstatning

udførelse 6.4.1, stk. 4

Brandredningsarealer 6.6.2

Brandsektion

begreb 6.2.1

Brandsektionsvæg 6.4

Brandsmitte - Se » vinkelsmitte«

Brandtekniske begreber 6.2

Brandtekniske eksempler bilag 3 og 6.1, stk. 3

Brandventilation 6.2.6

forsamlingslokaler 6.11.3, stk. 2

industri- og lagerbygninger 6.13.3, stk. 2

trapperum 6.5.4, stk. 10

Brandvægge 6.4

Broer 1.2

Brugsvandsanlæg 12.2, stk. 6

Bryggers

ventilation 11.2.2

Brystninger

brandforhold 6.7.4, stk. 3

Brændbare materialer

begreb 6.2.2

Brændeovne 10.1, stk. 1

Butikker og lignende salgslokaler

brandforhold 6.14

Byggefugt 7.1, stk. 1

Byggematerialer

brandteknisk klassificering 6.2.2

indeklima 11.1 og 11.3

Byggemodning 1.4

Byggepladser

brandværnsforanstaltninger 5.3, stk. 2

indretning 5.3

Byggetilladelse

ansøgning 1.3

indhold 1.4

Bygningers indretning kap. 4

Bygningsfremspring 3.1, stk. 6

Børnehaver - Se »daginstitutioner«

Carporte

afstand til andre bygninger 3.5

afstand til naboskel 3.4

anmeldelse 1.6

dimensionering 5.1.2, stk. 4

etageareal 2.2.3, stk. 4

højder 3.4

Centralvarmekedler 10.1, 10,3 og 10.4

Cykelrum - Se »opbevaringsplads«

Dagcentre - Se »daginstitutioner«

Daginstitutioner

brandforhold 6.13

lydforhold 9.4

ventilation 11.2.3

Dampspærre 7.3, stk. 7

Dimensionering af konstruktioner 5.1

Dispensation 1.11

ansøgning om 1.3, stk. 4, 1.6, stk. 11, 1.7, stk. 3

Drejevinduer - Se »redningsåbninger«

Driftsbygninger - Se »avls- og driftsbygninger«

Drivhuse

anmeldelse 1.6

dimensionering 5.1.2, stk. 4

Drænledninger 5.1.1, stk. 3

Døre

brandforhold 6.5.5

dørbredder 4.3.4

fælles adgangsveje 4.2.1, stk. 7

glasdøre sikring 4.2.4, stk. 3

hensyn til bevægelseshæmmede 4.2.1, stk. 2 og 7

lydforhold 9.2 og 9.3

Efterklangstid

beboelsesbygninger 9.2

undervisningslokaler 9.3

daginstitutioner 9.4

hoteller 9.2

plejeinstitutioner 9.2

Eftersyn af ildsteder og skorstene 10.1, stk. 3 og 10.8, stk. 6

Eksplosion i ildsteder og skorstene 10.1, stk. 3 og 10.8, stk. 1

Elevatorer 12.7

brandforhold 6.5.4

hensyn til bevægelseshæmmede 4.2.1, stk. 2-5

højde 3.6

støjniveau 9.2 og 9.3

udførelse 4.2.1, stk. 4

ventilation 12.7

El-varme 12.2, stk. 3

Energiramme 8.4

Erhvervsbygninger

indretning 4.4

ventilation 11.2.3

Etageareal 2.2.3

Etageboligbyggeri - Se »beboelsesbygninger«

Etageadskillelser

brandforhold 6.7.2

Facadebeklædning

brandforhold 6.7.4

F-gas

tanke 1.7

anlæg 1.7

tankstationer 1.7

Fjernvarme

afkøling 12.2, stk. 5

fremløbstemperatur 12.2, stk. 5

Flugtveje 6.5

avls- og driftbygninger 6.18.3

butikker og lignende salgslokaler 6.14.2

daginstitutioner 6.13.2

etageboligbyggeri 6.8.2

forsamlingslokaler 6.11.2

garageanlæg 6.17.2

hoteller 6.9.2

industri- og lagerbygninger i 1 etage 6.16.2

plejeinstitutioner 6.10.2

undervisningslokaler 6.12.2

Flyveaske

indeklima 11.3.5

Forgiftning i.f.m. ildsteder og skorstene 10.1, stk. 1 og 10.8, stk.

1

Formaldehyd

indeklima 11.3.2

Forrum 6.5.4, stk. 8 og 6.8.2, stk. 4

ventilation 11.2.2

Forsamlingslokaler

brandforhold 6.11

ventilation 11.2.3

Forsænkede lofter - Se »nedhængte lofter«

Forurening

byggematerialer 11.3

forbrænding 11.4.1

undergrund 11.4.2 og 11.4.3

Fritidshjem - Se »daginstitutioner«

Frostsikring 5.1.1, stk. 3

Fugtfølsomme materialer 7.3, stk. 1

Fugtisolering kap. 7

Fugtproduktion

indeklima 11.1

Funderingsarbejde

dimensionering 5.1.2

fremspring 3.1, stk. 6 c

midlertidig rådighed over nabogrund 1.9

Færdigmelding 1.5

Gange - Se også »flugtveje«, »ramper« og

»altangange«

beboelsesbygninger 4.3.5

brandforhold 6.5.3

fælles adgangsveje 4.2.2

ganglinie 4.2.3

lydforhold 9.2

Garageanlæg

brandforhold 6.17

Garager

afstand til anden bebyggelse 3.5

afstand til naboskel 3.4

anmeldelse 1.6

dimensionering 5.1.2, stk. 4

etageareal 2.2.3, stk. 4

højde 3.4

Gartnerier - Se »avls- og driftsbygninger«

Gasbrænder 10.3, stk. 1

Gasforbrænding

ventilation 11.2

Gavl

højde 3.6

Gebyrer 1.10

Gennemgange/Passager 2.1.4, stk. 4

Gennemkørsler/Porte 2.1.4, stk. 3

Gesimser

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

brandmæssige afstande 6.3, stk. 5

Glasdøre 4.2.4, stk. 3

Glaskonstruktioner 5.1.2, stk. 3

Glasoverdækkede arealer

brandforhold 6.1, stk. 2

etageareal 2.2.3, stk. 3 a

udførelse 5.1.2, stk. 3

Glaspartier 4.2.4, stk. 3

Glasvægge og lofter 5.1.2, stk. 3

Grundstykkets areal 2.2.2

Grundvand 7.1, stk. 1

Gulvareal

arbejdsrum 4.4.2, stk. 1

beboelsesrum 4.3.2, stk. 7

spiserum 4.4.3, stk. 2

wc-rum 4.4.4, stk. 7

Gulvbeklædninger

begreb 6.2.2, stk. 3

Gymnasier - Se »undervisningslokaler«

Halmfyringsanlæg 10.5

Hegnsmure 1.2

Hemse - Se »indskudte etager«

Hoteller

brandforhold 6.9

ventilation 11.2.3

lydforhold 9.2

Hvilehjem - Se »plejeinstitutioner«

Højdeforhold

bygningshøjder kap. 3

højde over trapper 4.2.3

rumhøjder - se dette

Håndlister - Se »værn«

Ibrugtagning 1.5

Ikrafttræden 1.14

Ildsteder kap. 10

avls- og driftsbygninger 13.4, stk. 2

Indeklima kap. 12

Indeklimamærkning 11.3.1

Indregulering af centralvarmekedler 10.3, stk. 1

Indskudte etager

hemse 2.2.3, stk. 3 g og 4.3.2, stk. 7

Industri- og lagerbygninger i 1 etage

brandforhold 6.16

Indvendige overflader 6.7.4

Ingeniørgange 12.1, stk. 6

Installationer kap. 12

afløbsinstallationer 12.5

brandforhold 12.1, stk. 2

elevatorer 12.7

gennemføringer 6.4.3, stk. 1

luftforbrugende installationer 12.3

lydniveau 9.2 og 9.3

ventilation 11.2 og 12.3

Ioniserende stråling 11.3.1, 11.3.5 og 11.4.2

Isoleringsmaterialer

brandforhold 6.7.5

Jernbetonkonstruktioner

dimensionering 5.1.2

Jordbrugserhverv - Se »avls- og driftsbygninger«

Jordfugt 7.1, stk. 1

Kantiner

ventilation 11.2.3

Kedelvandstermometer 10.4, stk. 3

Klage 1.12

Klasse 1 og 2 beklædninger

begreb 6.2.2, stk. 3

Klasse A og B materialer

begreb 6.2.2, stk. 3

Klasse T tagdækning

begreb 6.2.2, stk. 3

Klimaskærm 7.3

Kloakledninger 5.1.1, stk. 3

Klublejlighed - Se »hoteller«

Kogeniche

indretning 4.3.1, stk. 4

ventilation 11.2.2

Kollegier - Se »hoteller«

Komfort 11.1

Kompositkonstruktioner, beton-stål

dimensionering 5.1.2

Kondensvand 7.1, stk. 1

Kondens i skorstene 10.8, stk. 1

Konstruktioner

brandforhold 6.7.2

bærende

midlertidige 1.2

udførelse 5.2

Kontorlokaler - Se »erhvervsbygninger«

Kostskoler - Se »hoteller«

Kroer - Se »hoteller«

Kulilte 10.3, stk. 2

Kvælstofilter

indeklima 11.4.1

Kælder

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

etageareal 2.2.3

Kældertrappe - Se »trapper«

Køkkener

indretning 4.3.2

kogeniche - Se dette

lydforhold 9.2

udførelse 4.3.1, stk. 3

ventilation 11.2.2

Køleanlæg 12.2, stk. 4

Køling

ventilationsanlæg 12.3

Lader - Se »avls- og driftsbygninger«

Lagerbygninger

brandforhold 6.16

Lagertanke - Se også »tanke«

dimensionering 5.1.2

Landbrugsejendomme - Se »avls- og driftsbygninger«

Laster på konstruktioner

dimensionering 5.1.2

Ledningsanlæg 1.9

Legeområder

indretning 2.1.2, stk. 4

legepladsredskaber 5.2, stk. 1

størrelse 2.1.2, stk. 3

Lejligheder - Se »beboelsesbygninger«

Lejlighedsskel

brandforhold 6.8.1, stk. 2

Lem - Se »røglem«

Letbeton

dimensionering 5.1.2

Loftbeklædning - Se »beklædning«

Lofter - Se også »nedhængte lofter«

Lovgivning

anden 1.8

Luftgennemgang af hensyn til kondens 7.3, stk. 7

Luftlydisolation kap. 9

Luftoverføring

indeklima 11.2.1

Luftskifte

beboelsesbygninger 11.2.2

Luftsluser - Se »sluser«

Luftvarmeanlæg 12.2, stk. 3

Lydforhold

lydmålinger 1.4, 9.1 og bilag 4

lydtekniske begreber 9.1

Lyskasser

fremspring 3.1, stk. 6 c

Lysning

trappelysning 6.5.4, stk. 10

Læskærme 1.2

Lætage

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

Maling

brandbeskyttende 6.7.4, stk. 6

Markiser

fremspring 3.1, stk. 6 d

Master 1.2

Mikroorganismer

indeklima 11.2.1

Miner 1.3 og 1.5

Mineraluld

indeklima 11.3.4

Moteller - Se »hoteller«

Murværk

dimensionering 5.1.2

Møblering 4.3.1, stk. 1

Nabogrund

rådighed over 1.9

Naboskel

afstand 3.1, stk. 4, 3.3 og 3.4

brandmæssig afstand 6.3

bebyggelse i 1.9

højder 3.3 og 3.4

Naturlig ventilation

dimensionering af ventilation 11.2.3

Nedhængte lofter 6.7.4, stk. 5

Nedrivning 1.6 og 1.7

Niveauplaner 3.1, stk. 2

Nødbelysning 6.2.5

Oliebrændere 10.3

Ombygning

adgangsforhold 4.2.1, stk. 5

adgangsrum 4.3.5, stk. 3

bad- og wc 4.3.3, stk. 3 og 4.4.1, stk. 5

enkeltstående 1.6

hoteller m.v. 4.4.7, stk. 3

køkkener 4.3.2, stk. 6

lempeligere bestemmelser 1.1, stk. 3

Omfang af bebyggelse 2.2

Omklædningsrum 4.4.6

Opbevaringsplads 4.3.1, stk. 4

Opholdsarealer 2.1.1 og 2.1.2

Ovenlys 5.1.1, stk. 4 og 6.7.3, stk. 2

Overdækkede arealer

brandforhold 6.1, stk. 2

dimensionering 5.1.2, stk. 3

etageareal 2.2.3, stk. 3 a

Overdækkede terrasser

dimensionering 5.1.2, stk. 4

Overfladevand 7.1

bortledning af 7.2, stk. 1

dræning 7.2, stk. 2

nedsivningsanlæg 7.2, stk. 1

Overtryksforbrænding 10.4, stk. 6

Panikbelysning 6.2.5

Parkeringsarealer 2.1.1 og 2.1.3

Passage

arealer til redning og slukning 6.6.2

fri højde 2.1.4, stk. 4

Pejse- og brændeovne 10.2

Pensionat - Se »hotel«

Plejeboliger - Se »plejeinstitutioner«

Plejeinstitutioner

automatisk brandalarmanlæg 6.10.3, stk. 3

brandforhold 6.10

flugtveje 6.10.2

installationer 6.10.3

lydforhold 9.2

sovepladser, maks. 10 personer 6.10.4

vandfyldt slangevinder 6.10.3, stk. 2

Port

adgangsvej 6.6.2

etageareal 2.2.3, stk. 5 b

gennemkørsel 2.1.4, stk. 3

vægge og lofter 6.5.1, stk. 4

Pulterrum - Se »opbevaringsplads«

Radioaktiv stråling

indeklima 11.3.1, 11.3.5 og 11.4.2

Radon

indeklima 11.4.2

Ramper

adgangsareal 2.1.4, stk. 2

fælles adgangsveje 4.2.2

indgangsrepos 4.2.1, stk. 2

Recirkulation

indeklima 11.2.1

Redningsforhold 6.6

etageboligbyggeri 6.8.3

Redningsåbninger

brandcelle 6.5.2, stk. 4

udførelse 6.6.1

Regn 7.3, stk. 3

Regnskærm 6.7.4, stk. 2

Renovationsanlæg

genbrugsfremmende 12.6, stk. 2

Rensning af skorstene og røgrør 10.8, stk. 5

Rotter 5.1

Rumindhold

arbejdsrum 4.4.2

normalklasserum 4.4.2

opholdsrum i dag- og døgninstitutioner 4.4.2

Rumhøjder

arbejdsrum 4.4.2

beboelsesrum og køkkener 4.3.2

omklædningsrum 4.4.6

spiserum 4.4.3

Rækværker - Se også »værn« og »håndlister«

over lovlig bygningsprofil 3.6, stk. 2

Røgafkast 10.8, stk. 4

Røggasanalyse

udtag til 10.4, stk. 3

Røglem i trapperum 6.5.4, stk. 10

Røgrør 10.8

Røgtermometer 10.4, stk. 3

Røgtæt dør

begreb 6.2.2, stk. 1

Røgskærme 6.2.6, stk. 5

Salgslokaler - Se »butikker«

Sidelysvinduer

i trapperum 6.5.4, stk. 9 og 10

Sikkerhedstrappe 6.5.4, stk. 6

Sikringsrum

etageareal 2.2.3, stk. 3 e

Sireneenheder 1.2

Skabe - Se »opbevaringsplads«

Skabsrum

ventilation 11.2.2

Skilte

fremspring 3.1, stk. 6 d

højder 3.6, stk. 2

Skolefritidsordning - Se »daginstitutioner«

Skoler - Se »undervisningslokaler«

Skorstene kap. 10

højder over tag 3.6, stk. 1

Skorstensforinger 10.8, stk. 8

Skovbrugsejendomme - Se »avls- og driftsbygninger«

Skure - Se »udhuse«

Skydevindue

brandredningsåbning 6.6.1, stk. 2

Slagger fra kulfyring

indeklima 11.3.5

Slangevinder 6.2.3, stk. 1

Sluser

døre 6.8.2, stk. 4

etageareal 2.2.3, stk. 5 b

indretning 6.5.4, stk. 7

værn 4.2.4

Smeltevand 7.3, stk. 3

Småbygninger 1.7 og 3.7

Solafskærmning

brandredningsåbninger 6.6.1

indeklima 11.5

Spiserum i erhvervsbygninger 4.4.3

Sprinkleranlæg 6.2.3, stk. 2

Stalde - Se »avls- og driftbygninger«

Sti

afstand 3.1, stk. 4, 3.3 og 3.4

højder 3.3 og 3.4

Stigrør

i trapperum 6.5.4, stk. 5

udførelse 6.2.4

Straf 1.13

Stråtag

avls- og driftbygninger 6.18.2, stk. 6

brandmæssige bygningsafstande 6.3, stk. 4

tagdækning 6.7.3, stk. 1

Støjniveau 9.2

Stålkonstruktioner

dimensionering 5.1.2

Sygehjem - Se »plejeinstitutioner«

Tagdækning

begreb 6.2.2, stk. 3

brandforhold 6.7.3, stk. 1

stråtage - Se dette

Tage

dimensionering 5.1.1, stk. 4

Tagelementer med kort kollapstid

begreb 6.2.2, stk. 2

brandventilation 6.2.6

Tagetage

etageareal 2.2.3, stk. 1 og 5 a

Tagflader

hældning på 7.3, stk. 4

Tagkvist

højde 3.6

Tagudhæng

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

Tagvand 7.3, stk. 5

nabogrund 3.4, stk. 1 e

Tanke

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

Teatre - Se »forsamlingslokaler«

Telefonbokse 1.2

Telefonskabe 1.2

Temperaturforhold 11.5

Termisk indeklima

indeklima 11.2 og 11.5

Terrasser

afstand til naboskel 3.4

overdækkede 1.6

Terræn

afstande 3.1, stk. 3

højder 3.1, stk. 2

Terrændæk 7.3, stk. 2

Terrænændring 1.9

Tilbygninger 1.6

Tilkørselsareal - Se »adgangsforhold«

Timetæller ved centralvarmeanlæg 10.4, stk. 3

Toilet - Se »bade- og wc-rum«

Transformerstationer m.v. 1.2

Trapper

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

brandforhold 6.5.4

belægning 6.5.1, stk. 3

etageareal 2.2.3, stk. 2

forrum - Se dette

fremspring 3.1, stk. 6 e

fælles adgangsveje 4.2.3

højder 3.6

lydforhold

sluser - Se dette

ventilation 11.2.2

Trapperum - Se »trapper«

Trinlydniveau kap. 9

Træk i opholdszone

indeklima 11.2.1

Trækforhold i skorstene 10.8, stk. 4

Trækonstruktioner

dimensionering 5.1.2

Tunneler 1.2

Tyndpladekonstruktioner

dimensionering 5.1.2

Tæthed af bygningskonstruktioner 11.4.2 og 11.4.3

Tørrerum

tøjtørringsmulighed 4.3.1, stk. 4

ventilation 11.2.2

Tørringsanlæg 1.7

Tørringsanlæg for korn m.v.

byggetilladelse og anmeldelse 1.7

udførelse 10.6, stk. 1

Ubebygget areal 2.1

Ubrændbare materialer

begreb 6.2.2, stk. 3

Udeluft

filtrering 11.2.1 og 11.2.2

tilførsel 11.2.1

udeluftventil 11.2.1 og 11.2.2

Udgravning 1.9

Udhuse

afstand til anden bebyggelse 3.5

afstand til naboskel 3.4

anmeldelse 1.6

dimensionering 5.1.2, stk. 4

etageareal 2.2.3, stk. 4

højder 3.4

Udsugning - Se »ventilation«

Udvendige overflader 6.7.4

Undervisningslokaler

brandforhold 6.12

flugtveje 6.12.2

installationer 6.12.3

lydforhold 9.3

maks. 50 elever 6.12.4

nød- og panikbelysning 6.12.3, stk. 1

vandfyldt slangevinder 6.12.3, stk. 3

varslingsanlæg 6.12.3, stk. 2

ventilation 11.2.3

U-værdier 8.2

Vandfyldt slangevinde 6.2.3, stk. 1

Vandinstallationer 12.4

Vaskeplads

erhvervsbygninger 4.4.5

Vaskerum

ventilation 11.2.2

Varmeanlæg

gasfyrede 12.2, stk. 8

Varmeforsyningsplanlægning

den kommunale 12.2, stk. 7

Varmepumper 12.2, stk. 8

Varmeisolering kap. 8

overgangsbestemmelser 1.14

Varmetabsramme 8.3

Varmolieanlæg 10.6, stk. 1

Varslingsanlæg 6.2.3, stk. 3

Vedligeholdelsesarbejder 1.9

Velvære 11.1

Ventilation kap. 11

garageanlæg 6.17.4

rum med ildsteder 10.1 og 11.2.1

elforbrug til lufttransport 12.3

energigenvinding 12.3

højde 3.6

støjniveau 9.2 og 9.3

rensning 12.3

udførelse 12.3

Vindfang

bredde 4.3.4, stk. 1

Vindmøller

anmeldelse 1.6

dimensionering 13.3, stk. 4

Vindskeder

afstand til naboskel 3.1, stk. 4

brandmæssige afstande 6.3, stk. 5

Vindue

afstand til naboskel 3.4, stk. 1 d

beboelsesrum og køkken 4.3.2, stk. 4

redningsåbning 6.6.1

Vinkelsmitte 6.4.1

Virkningsgrad til centralvarmekedler m.v. 10.3, stk. 1

Volumenstrøm

andre bygninger end beboelsesbygninger 11.2.3

beboelsesbygninger 11.2.2

Vuggestuer - Se »daginstitutioner«

Vægbeklædning - Se »beklædninger«

Væksthuse - Se »avls- og driftsbygninger«

Værn

altaner 4.3.6

gange og ramper 4.2.2, stk. 5

trapper 4.2.3, stk. 5

udførelse 4.2.4

Wc-rum - Se »bade- og wc-rum«

Vådrum 7.4 Officielle noter Ingen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bygningsreglement 1995 | TheLawyer.sh