Bygningsreglement 1995

Københavns kommune af Stadskonduktøren og i Frederiksberg kommune af

Stadslandinspektøren.

Kommunalbestyrelsen kan iøvrigt forlange enhver

oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendigt for at give

byggetilladelse. 1.4 Byggetilladelse

En byggetilladelse skal være skriftlig. (1.4, stk. 1) En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er

påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Der henvises til byggelovens §

16, stk. 1.

I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at

kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af

byggearbejdet udføres. (1.4, stk. 2) Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen kan forlange

besked om byggearbejders forskellige stadier, er at sikre kommunalbestyrelsen

mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den måtte ønske det.

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen

stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til

dokumentation af, at de lydmæssige krav i kap. 9 er opfyldt. 1.4, stk. 3) Lydmålinger udføres i overensstemmelse med

retningslinierne i bilag 4.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med

byggetilladelsen stille krav om sikkerhed for, at byggemodningsarbejder,

omfattet af byggelovens § 4 udføres, inden bebyggelsen tages i brug. 1.5 Færdigmelding og tilladelse til ibrugtagning

Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske

færdigmelding til kommunalbestyrelsen, og byggearbejder, der kræver

byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at

give tilladelsen. (1.5, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan nægte at give tilladelse til

ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i overensstemmelse med

byggetilladelsen, og kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde meddele ejeren

påbud om at berigtige forholdet, jf. byggelovens § 17.

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at

bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, selv om byggearbejdet endnu

ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets

færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt

fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens

foranstaltning for den stillede sikkerhed.

Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver

offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en

sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen

eller lignende anlæg. 1.6 Byggearbejder,der skal anmeldes

Følgende byggearbejder kan udføres efter

anmeldelse til kommunalbestyrelsen: a. Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

bygninger på højst 50 (m2). ( 1.6, stk. 1) Anmeldelsessystemet omfatter kun enkeltstående

ombygninger i en enkelt bolig- eller erhvervsenhed. Ombygningsarbejder af en

hel bebyggelse kræver fortsat byggetilladelse, og der kan f.eks. ikke ske

ombygning af en hel etagebebyggelse ved at indgive separate anmeldelser for

hver enkelt enhed. b. Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede

terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50

(m2). Anmeldelsessystemet gælder f.eks. ved enkeltstående ombygninger af

badeværelse, køkken, installation af pejse, brændeovne, kedler m.v. c. Vindmøller. Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en

udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der

søges byggetilladelse hertil. d. Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der

alene vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt erhvervsenhed på højst

150 (m2). Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en

udvidelse af arealet. Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud

over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt kræver

tilladelse efter bygningsfredningslovens § 10. e. Satellitantenner med en diameter på over 1,0 m. f. Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skovbrugs- og

gartneriejendomme, der kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene

kræver tilladelse efter planlægningslovens § 36, stk. 2. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende

byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration,

gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer m.v., der

fremgår heraf. g. Nedrivning af bebyggelser. Bestemmelser i byplanvedtægter og lokalplaner om bebyggelsens

placering og udformning gælder fortsat, selv om byggearbejdet ikke kræver

byggetilladelse. Nedrivning af fredede bygninger kræver tilladelse efter

bygningsfredningslovens § 11. Planlægningslovens § 36, stk. 2 omhandler tilladelse for så vidt angår

beliggenheden og udformningen af bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige

for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, når

bygningerne opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige

bebyggelsesarealer. Stuehuse til landbrugsejendomme er omfattet af bygningsreglement for

småhuse. For nedrivning af bebyggelse henvises til Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og

lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø. Endvidere henvises til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 om asbest

med senere ændringer.

Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 4

uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. For

jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger og vindmøller er fristen dog 2

uger. (1.6, stk. 2) Fristen regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget

i kommunen. Sendes anmeldelsen med postvæsenet, skal der til fristen lægges

den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt

en eventuel reaktion mod anmeldelsen inden 2 henholdsvis 4 uger efter at have

modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale

postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, før de 2 uger

eller 4 uger + normal postbesørgelsestid er gået.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om at få

besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres. (1.6, stk. 3) Bestemmelsen sikrer kommunalbestyrelsen mulighed for at

føre tilsyn under udførelse af byggearbejder i det omfang, den måtte ønske

det.

Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til

kommunalbestyrelsen.

Anmeldelsen skal være skriftlig. Den skal

indsendes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen dateres og underskrives af

ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal anmelderen på anden

måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet.

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om post-

eller BBR-adresse og matrikelbetegnelse. Anmeldelsen skal indeholde en

tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og vedlægges tegning

med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på

grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre

bebyggelser på grunden samt valg af materialer til ydervægge og tagdækning.

Ved avls- og driftsbygninger og vindmøller skal

anmeldelsen udover oplysningerne i stk. 6 tillige vedlægges tegning, der

viser eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsledninger og disses

tilslutninger til bebyggelsen og nødvendige tilladelser efter anden

lovgivning. (1.6, stk. 7) Der henvises til Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 270

af 2. maj 1991 om typegodkendelse og certificering af vindmøller.

Ved enkeltstående ombygninger og forandringer

skal anmeldelsen udover oplysningerne i stk. 6 tillige vedlægges tegning af

konstruktioner, der ombygges, nye installationers tilslutning til

eksisterende faldstammer, oplysning om hidtidig benyttelse, oplysning om

byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere ombygningsbestemmelser

bilagt redegørelse for de eksisterende konstruktioner og øvrige

bygningsmæssige forhold af betydning for sagens behandling.

Ved antenner skal anmeldelsen udover

oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse indeholde

oplysninger om placering af antennen, højde- og afstandsforhold samt

konstruktive forhold ved placering på bygningen.

Ved nedrivning skal anmeldelsen udover

oplysninger om ejendommens adresse og matrikelbetegnelse indeholde

oplysninger om bygningens omtrentlige højde og grundflade.

Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde fastsætte retningslinier for

nedrivningen. (1.6, stk. 10) Kommunalbestyrelsen kan angive, hvorledes nedrivningen

skal foregå, så der ikke opstår fare for forbipasserende eller for nabogrund

eller bygninger.

Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra

reglementets bestemmelser, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må

uanset 2 eller 4 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet.

En anmeldelse bortfalder, hvis arbejdet ikke

er påbegyndt inden 1 år fra anmeldelsen. 1.7 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelseog anmeldelse

Følgende byggearbejder kan ske uden

byggetilladelse og anmeldelse: (1.7, stk. 1) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder med en

kapacitet på mere end 6 tons i timen kræver godkendelse efter

miljøbeskyttelsesloven. a. Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 (m2. F-gasanlæg og F-gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 (m3)

flydende gas kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. b. Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. c. F-gastanke på indtil 1.000 kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til

stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer. Større satellitantenner skal anmeldes, jf. kap. 1.6, stk. 1 e. d. Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og typegodkendte tag

antenner.

Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til

kommunalbestyrelsen. Nedrivning kan ske uden anmeldelse til

kommunalbestyrelsen.

Byggearbejderne skal overholde bestemmelserne i

kap. 2 - 13 i det omfang, de gælder for det pågældende arbejde. Kan dette

ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen, og

byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet. (1.7, stk. 3) For småbygninger på højst 10 m2 og F-gastanke gælder

afstandskravene i kap. 3. For installation af F-gastanke henvises endvidere til

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om

flaskegas. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af

1. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. For tørringsanlæg skal bestemmelserne i kap. 3, 6 og 10 overholdes.

Der henvises endvidere til Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske

vejledning nr. 8. Små satellitantenner m.v. skal overholde bestemmelserne i kap. 3 og

1. 1.8 Forhold til anden lovgivning

Inden der kan gives byggetilladelse og ved

anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid

med følgende anden lovgivning: Lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse,

lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om miljøbeskyttelse, lov om

affaldsdepoter, lov om arbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om private

fællesveje, lov om sanering, lov om byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov

om midlertidig regulering af boligforholdene, beredskabsloven, museumsloven

og lov om stormflodserstatning. (1.8, stk. 1) I Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om

kommunalbestyrelsens lovgennemgang er der nærmere redegjort for, hvilke

bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt.

Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra

anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen. 1.9 Midlertidig rådighed over nabogrund

Kommunalbestyrelsen kan give en ejer

midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde: (1.9, stk. 1) Der henvises til byggelovens § 12, herunder til

varslingsfristen på 14 dage. a. Når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og

ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en

terrænændring på egen grund. Ved vejarealer skal tilladelsen indhentes hos vejmyndigheden. b. Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-,

reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse

tilfælde være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige,

byggekran, stillads, skærmtag eller lignende på nabogrund eller tilladelse

til at tilvejebringe adgang via nabogrund.

Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan

måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der

har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som

før.

Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring

eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel vil medføre, at naboen må

ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for

at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer dette. 1.10 Gebyrer

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal

opkræves gebyr for tilladelser, midlertidige tilladelser og anmeldelser efter

reglementet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at der skal opkræves

gebyr for dispensationer ved byggearbejder, der ikke kræver tilladelse eller

anmeldelse. (1.10, stk. 1) Der henvises til byggelovens § 28, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke

skal opkræves gebyrer eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse

sagstyper.

Der kan ikke opkræves gebyr for anmeldelser

eller dispensationer ved jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger.

Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden

for gebyrerne og gebyrstørrelsen. (1.10, stk. 4) For fastsættelse af formålsbestemte gebyrer gælder

særlige principper. I beregningen kan alene indgå udgifter, der direkte,

indirekte eller komplementært vedrører området.

Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen

eller dispensationen kan gives. Beregnes gebyret som et

byggeomkostningsgebyr, forfalder gebyret, så snart gebyret kan beregnes.

Ved anmeldelser efter reglementet forfalder

gebyret til betaling ved indsendelsen af anmeldelsen.

Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde

tilladelsen eller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt. 1.11 Dispensation m.v.

For dispensation til at fravige reglementets

bestemmelser gælder byggelovens § 22. (1.11, stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de

materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke

dispenseres fra de formelle regler, som f.eks. bestemmelserne om, hvornår der

skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal

orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser og lignende.

Kommunalbestyrelsen kan kun give dispensation, når den skønner, at det er

foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges

dispensation fra.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at

ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt

forhold underskrives af ejeren personligt.

Afvigelser fra byggelovens og reglementets

bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller

tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde

meddelt skriftligt. 1.12 Klage

Der kan klages over afgørelser vedrørende

reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens §§ 23, 24 og 31

B. (1.12, stk. 1) Eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelser kan ske

til Statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til Bygge- og

Boligstyrelsen. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Fristen for at

klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. 1.13 Straf

I byggelovens § 30, stk. 1 - 5 er fastsat

følgende: »§ 30. Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt

iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i

loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et

byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse,

på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til

loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at

undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e. overtræder §§ 6 B, 6 C og § 7, stk. 2, 1. pkt.

I de bestemmelser, der udfærdiges af

boligministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Er et byggearbejde udført på ulovlig måde,

påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse,

eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har

ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen

anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket

til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets

ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i

første punktum nævnte personer.

Med bøde straffes endvidere den, der til

anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold

til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende

byggeri.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden

som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et

kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

For overtrædelse af dette reglement gælder

desuden følgende: a. Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette kapitel

undlader at anmelde et byggearbejde, undlader at færdigmelde et byggearbejde

eller undlader at søge om dispensation. b. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i kapitel 1-13. 1.14 Ikrafttræden

Bestemmelserne i reglementet træder i kraft den

1. april 1995, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat

en senere ikrafttrædelsesdato. (1.14, stk. 1) Senere ikrafttrædelsesbestemmelser er fastsat i kap.

4.2.1, stk. 3 vedrørende elevatorinstallation og kap. 8.1, stk. 5 for så vidt

angår de skærpede varmeisoleringskrav. Der er for begge områder fastsat en

overgangsperiode på 1 år, således at disse bestemmelser træder i kraft den 1.

april 1996.

Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves

bestemmelserne i bygningsreglement af 1. december 1982 med tilhørende tillæg

1 - 9. Kapitel 8 om varmeisolering kan dog fortsat anvendes som alternativ

til de nye bestemmelser indtil 1. april 1996.

Bestemmelser, som er lempeligere end de

tilsvarende bestemmelser i bygningsreglement af 1. december 1982, finder

straks anvendelse.

Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i

byggerier, som får tilladelse eller som anmeldes efter bestemmelsernes

ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse eller anmeldelse,

skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, der påbegyndes efter

bestemmelsernes ikrafttræden. Kapitel 2. Grundens udnyttelse 2.1 Det ubebyggede areal 2.1.1 Generelt

Ved en bebyggelse skal der udlægges

(reserveres) og anlægges opholdsarealer, parkeringsarealer og adgangsarealer. (2.1.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til

bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er

udlagt. Der henvises til byggelovens § 7. Arealer til brandredning udlægges og anlægges efter bestemmelserne i

kap. 6.

De foreskrevne arealer kan være fælles for

flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles

friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. (2.1.1, stk. 2) Fælles adgangs- og parkeringsarealer for flere

ejendomme indebærer, at arealerne udlægges og anlægges som private

fællesveje, jf. privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal godkendes i medfør

af privatvejslovens § 14 eller § 24.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en

lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det

pågældende forhold. (2.1.1, stk. 3) Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter,

deklarationer eller offentligretlige byggelinier m.v. samt om der er

registreret jordforurening, som kan få indflydelse på grundens udnyttelse. 2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer

Bebyggelsens opholdsarealer skal mindst have

følgende størrelser: (2.1.2, stk. 1) Bygningernes etageareal beregnes i overensstemmelse

med bestemmelserne i kap. 2.2.3. a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60:

Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan

dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller på et

tagareal eller delvis tilvejebringes på større altaner.

For beboelsesbygninger skal en passende del af

opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være,

afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. (2.1.2, stk. 3) Sikkerhedskrav til lejepladsredskaber fremgår af kap.

5.2

Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist

for indretningen af opholdsarealer og legeområder. (2.1.2, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan

inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder. 2.1.3 Bebyggelsens parkeringsarealer

Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige

parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i

bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler,

motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.

Hvor stor en del af grundens areal, der skal

udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges,

fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Ved udformningen af parkeringspladser skal et

passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer,

hvis bevægelsesevne er nedsat. 2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer

Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og

til en ejendoms ubebyggede arealer, skal der være adgang og tilkørsel.

Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter

bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning.

Adgangs- og tilkørselsarealer skal være

udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede

arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt.

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og

ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på

mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge

sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med

gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes

passage og hvilereposer md en bredde af mindst 1,65 m. (2.1.4, stk. 2) DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning

for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden«

indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at

give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og -sikkerhed. Krav til ramper fremgår af kap. 4.2.2 og 4.2.4. Krav til reposer fremgår af kap. 4.2.1, stk. 2.

Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i

henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde

på mindst 3,4 m.

Gennemgang eller passage, der er nødvendig i

henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke

have gulvet beliggende under eller over terræn. 2.2 Beregning af bebyggelsens omfang 2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent

Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets

procentvise andel af grundstykkets areal. (2.2.1, stk. 1) Bebyggelsesprocentens størrelse fremgår af byggelovens

henvises til lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskytelsesrum som ændret

ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, reglement af oktober 1993 for

indretning af sikringsrum og murgennembrydninger samt reglement af oktober

1993 for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum. f. Småbygninger med en grundflade på indtil 10 (m2), jf. kap. 3.7 og g. Hemse med et areal på indtil 4,5 (m2.

For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure

og lignende bygninger gælder følgende regler: a. Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel

beregnes et fradrag på 20 (m2) pr. bolig, og (2.2.3, stk. 4 a) Fradraget på 20 (m2) beregnes pr. bolig uanset de

matrikulære forhold. b. Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder eller gårdkælder ikke.

Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger, medregnes kun med

den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal.

Etagearealet måles i et plan bestemt af

overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med

følgende afvigelser: a. I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5

m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens

udvendige side, b. Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som

bygningens ydervægge i øvrigt angiver, c. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter

tagfladen, og d. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit

etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge

placeret over skel måles til skellinien. Kapitel 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold 3.1 Generelt

Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en

lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det

pågældende forhold. (3.1, stk. 1) Det fremgår af byggelovens § 6 C, at en bebyggelse ikke

må opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller

tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn. Det fremgår

videre af byggelovens § 8, stk. 1, at bebyggelse ikke må opføres nærmere skel

mod anden grund eller sti end 2,5 m. I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 496 af 29. juni 1990 om

supplerende bestemmelser er visse bygninger, konstruktioner og anlæg undtaget

fra de almindelige højdebestemmelser. Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer

eller offentligretlige byggelinier m.v., som kan få indflydelse på

bebyggelsens højde og etageantal. Afstandskravene gælder også ved udvendige trapper, altaner, hævede

terrasser, tagterrasser og lignende hævede opholdsarealer samt for

svømmebassiner.

Højder måles lodret fra naturligt terræn. For

bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles

fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen,

normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner

skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende

grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige

bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan

fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

Afstande måles vandret uden hensyn til

terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie

(vejlinie, naboskel) eller bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til

lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlange, at afstanden skal

måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og

modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på samme grund.

Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til

naboskel eller sti ses bort fra: a. Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn og b. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende

mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,5 m.

Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles

fra tagfladen.

Ved beregning af bebyggelsens afstand til

vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over vejskel i det omfang,

som er angivet i lov om offentlige veje og i lov om private fællesveje med

nedennævnte lempelser og begrænsninger: (3.1, stk. 6) Der henvises til § 10, stk. 1 i lov om offentlige

veje. a. Mellem kørebane eller cykelsti og bygningsfremspring skal der altid

være en fri passage på mindst 1,3 m. b. Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring udføres indtil 0,3 m ud

over vejskel. c. Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i eller under

terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud over vejskel. d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis underside er hævet

mindst 2,2 m over terræn, kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller

cykelsti. e. Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 m mellem kørebane

eller cykelsti og trappe. 3.2 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej

Ingen del af en bebyggelse må have større højde

end: a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 0,4 x afstanden til modstående vejlinie. b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men

højst 110: 0,6 x afstanden til modstående vejlinie. c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110: 0,8 x afstanden til modstående vejlinie.

Er en del af et grundstykke tinglyst som

adgangsvej for højst 2 grundstykker, ses bort fra anvendelsen som vej, og

beregningen af højderne sker i forhold til grundens matrikulære skel.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke i forhold

til vej og parkeringsarealer, der matrikulært hører til grunden og alene er

til brug for denne grunds bebyggelse. 3.3 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til naboskel og sti

Ingen del af en bebyggelse må have større højde

end: a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti. b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men

højst 110: 3 m + 0,65 x afstanden til naboskel og sti. c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110: 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti.

Ved karrebebyggelse beregnes randbebyggelsens

højde efter bestemmelserne i 3.5, uanset karreens eventuelle opdeling på

flere matrikelnumre. Det er dog en betingelse, at der ikke eller kun i mindre

omfang findes bebyggelse i karreens indre. 3.4 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger nærmere

naboskel eller sti end 2,5 m

Garager, carporte, overdækkede terrasser, som

ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til

udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende

installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i

eller nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når betingelserne a - e er

opfyldt: a. Det samlede areal må ikke være over 50 (m2 . b. Den side, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12

m. Anbringes bebyggelsen i et hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til

to skel, der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. Opføres

bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben),

medregnes kun en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 0,5 m

medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for

tagfladens begrænsning. c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel

brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m

over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. d. Der må ikke udføres vinduer imod skel. e. Tagvand skal holdes inde på egen grund. 3.5 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til anden bebyggelse på

samme grund

Ingen del af en bebyggelse må have større højde

end: a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men

højst 110: 0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110: 0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.

Er bebyggelserne af forskellig højde, beregnes

mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset

opførelsestidspunktet. Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af den

laveste bebyggelse, hvis denne er et garageanlæg, en varmecentral, en

butiksbygning eller lignende bebyggelse uden beboelsesrum.

Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre

afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum,

køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til

beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får tilfredsstillende

lysadgang gennem andre vinduer. 3.6 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold

Tagkviste, brandkamme, skorstenspiber,

ventilationsrør og antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over

tagfladen medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, såfremt de er

af sædvanligt omfang. (3.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter traditionelle tagantenner samt

satellitantenner.

Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg,

skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved beregningen af en

bygnings højde, med mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Højden af en gavlvæg beregnes kun til midten af

gavltrekantens højde. (3.6, stk. 3) Gavltrekantens grundlinie bestemmes af facadernes

skæring med tagfladens overside.

Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen,

fritstående antenner og fritstående skorstene kan opføres over de skrå

højdegrænseplaner. 3.7 Småbygninger på højst 10 (m2)

På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil

2 småbygninger, når betingelserne a - c er opfyldt: a. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 (m2). b. Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal mindst være

2,5 m. c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m

over terræn.

Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden

i skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må

højden ikke overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m. Kapitel 4. Bygningers indretning 4.1 Generelt

Bygninger skal udformes og indrettes, så der

under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn

til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt

renholdelse og vedligeholdelse. (4.1, stk. 1) Der henvises til SBI-anvisning 98 Boligbebyggelser for

alle og til DS/R 470 anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk og

NP-206 Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet.

DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og

indretning med henblik på handicappedes færden« indeholder anvisninger

på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større

udafhængighed, bevægelsesfrihed - og sikkerhed. I henhold til arbejdsmiljølovgivningen gælder ofte andre målkrav til

rum, gangbredder og indretning især i institutioner/boliger, hvor der skal

benyttes tekniske hjælpemidler. 4.2 Adgangsforhold 4.2.1 Generelt

Til hver boligenhed og anden enhed (lejlighed

eller lokale) skal der være adgang direkte fra det fri eller via fælles

adgangsvej fra det fri. (4.2.1, stk. 1) Med hensyn til adgangsveje, som også er flugtveje,

henvises til kap. 6.5 og 6.8 - 6.17. Fælles adgangsveje fører til to eller flere enheder og omfatter

vindfang, forrum, gange, ramper og trapper såvel i som uden på bygningen,

herunder udvendig adgangsareal til kælder.

Ved indgangsdør skal der være niveaufri adgang

til enheder i bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer. Umiddelbart

uden for indgangsdøren skal der være en vandret, plan repos i samme niveau

som gulv. Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra

dørens hængselsside. Åbner døren udad, forøges bredden med yderligere 0,2 m

langs bygningsfacaden. Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn

reguleres i adgangsarealet eller ved rampe. (4.2.1, stk. 2) Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænet) uden

for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer.

Løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Bestemmelsen tillader ramper i stedet for vandret plan, men alene når

det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres

efter kap. 4.2.2.

I bygninger med 2 etager og derover (bygninger

med 2 etager over stueplan) skal installeres mindst en elevator, der kan

betjene hver etage. Bestemmelsen træder i kraft den 1. april 1996.

I bygninger, hvor der installeres elevator,

skal elevatoren udføres i overensstemmelse med DS 1125, Person-elevatorer,

Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630 elevatorer. (4.2.1, stk. 4) Der henvises til Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevartorer, hejseværker,

rulletrapper, rullefortorve og lignende samt nr. 627 af 18. december 1980 om

supplerende regler for indretning af elevatorer m.v. Opmærksomheden henledes på kap. 12.7 om installation af

elevatoranlæg.

Ved ombygning skal adgangsforholdene efter stk.

1-3 udføres under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. (4.2.1, stk. 5) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan

måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. (4.2.1, stk. 6) I kap. 4.2.2, stk. 1 og 4.2.3, stk. 1 er fastsat

mindstebredder af gange og trapper i fælles adgangsveje. Der bør være plads til også at transportere gods ved brug af tekniske

hjælpemidler. De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også

opfylde bestemmelserne i kap. 6 om flugtveje.

Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde

på mindst 9 M, jf. DS 1028 Indvendige, enfløjede døre. Åbner døren imod

personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens

hængselsside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. 4.2.2 Gange og ramper

Gange i fælles adgangsveje, herunder

altangange, luftsluser og forrum og plads foran elevatorer samt ramper og

reposer skal have en fri bredde på mindst 1,3 m. (4.2.2, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i

visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige

transportmidler som f.eks. trucks.

I gange m.m. skal højdeforskelle på indtil 0,35

m udlignes med ramper.

Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være

en vandret plads eller repos på mindst 1,3 m x 1,3 m. Ramper med en hældning

på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal

forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning.

Ramper må ikke udføres med større hældning end

1:20. (4.2.2, stk. 4) Ved valg af rampehældning bør der tages hensyn til de

personer, der skal bruge ramperne.

Gange og ramper m.m. skal sikres med værn eller

på anden betryggende måde og forsynes med håndlister. (4.2.2, stk. 5) Der henvises til kap. 4.2.4. 4.2.3 Trapper

Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri

bredde på mindst 1,0 m. I tofamiliehuse kan fælles trapper udføres med en fri

bredde på mindst 0,9 m. Udvendig trapper, der fører til en boligenhed, kan

udføres med en fri bredde på mindst 0,9 m. (4.2.3, stk. 1) Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller

• hvor der kun er håndliste i den ene side - mellem væg, spindel eller

lignende og håndliste.

Ved ombygning kan fælles trapper udføres med en

fri bredde, der er mindre end 1,0 m, dog ikke mindre end 0,9 m. (4.2.3, stk. 2) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Den fri højde over trapper skal være mindst 2,0

m. Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være sådan, at trappen

er sikker at gå på. Stigningen må ikke være større end 180 mm. (4.2.3, stk. 3) Begreberne fri højde, ganglinje, grund og stigning

refererer til DS 1107 om terminologi for trapper. Højden måles over

ganglinjen.

På ligeløbstrapper og kvart- og

halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm. I

beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre

end 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200

mm. (4.2.3, stk. 4) Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde,

dog højst 0,5 m fra den indre håndliste.

Trapper skal sikres med værn eller på anden

betryggende måde og forsynes med håndlister. (4.2.3, stk. 5) Der henvises til kap. 4.2.4. 4.2.4 Værn og håndlister m.v.

Ved altangange og luftsluser skal højden af

værnet være mindst 1,2 m.

Ved trapper og ramper skal højden af værnet

være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere

lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende. (4.2.4, stk. 2) Højden af værnet måles over trinforkanter og ramper.

Glaspartier skal udformes og dimensioneres, så

der ikke opstår risiko for personskade, eller der skal opsættes værn i en

højde af mindst 0,8 m over gulv. Glaspartier i vægge samt glasdøre og

glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller afskærmes. (4.2.4, stk. 3) Der henvises til DS/INSTA 154, bygningsglas,

sikkerhedsruder, modstandsklasser.

Åbninger i værn skal udformes, så børn sikres

på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 120 mm brede.

Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal

forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal

opdeles med håndlister med højst 2,0 m afstand. I beboelsesbygninger kan

trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten

og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m.

Håndlister skal være nemme at gribe om og holde

fast i og skal anbringes i en højde på mindst 0,8 m over ramper,

trinforkanter på trapper og reposer. 4.3 Beboelsesbygninger 4.3.1 Boligens indretning

En beboelseslejlighed skal være udformet på en

sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både

lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til

den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at

kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne.

Beboelseslejligheder skal udover beboelsesrum

have køkken og bade- og wc-rum.

Køkken kan enten udføres som et selvstændigt

rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder

under 50 (m2).

I og uden for lejligheden skal der være

tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting,

cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj. 4.3.2 Beboelsesrum og køkkener

Højden i beboelsesrum og køkken skal være

mindst 2,5 m. (4.3.2, stk. 1) Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som

gennemsnitshøjden. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie

højder på 2,0 m og derover.

I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der

være en rumhøjde på mindst 2,5 m over mindst 3,5 (m2) af gulvarealet.

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge

lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra

dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

Beboelsesrum og køkken i selvstændig rum skal

have vindue.

I køkken skal der ud for arbejdspladser og

opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,1 m. I rum med skråt loft

skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af arbejdspladser og

opbevaringspladser. (4.3.2, stk. 5) For en hensigtsmæssig køkkenindretning for

bevægelseshæmmede henvises til SBI-anvisning 146, Køkkener for

bevægelseshæmmede.

Ved ombygning kan køkkener indrettes, så den

fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bliver mindre end 1,1

m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen. (4.3.2, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som

selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 (m2). (4.3.2, stk. 7) Det er en betingelse, at den indskudte etage står i

åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes

kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover. 4.3.3 Bade- og wc-rum

I rum med wc skal der være håndvask.

I mindst et bade- og wc-rum skal der ud for

håndvask, wc, og badekar, brusebad og bidet være en fri afstand på mindst 1,1

m. (4.3.3, stk. 2) For en hensigtsmæssig indretning for bevægelseshæmmede

henvises til SBI-anvisning 98, Boligbebyggelser for alle.

Ved ombygning kan rum med wc og bad udformes og

indrettes, så den fri afstand ud for håndvask, wc, badekar, bruseplads og

bidet bliver mindre end 1,1 m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under

hensyn til brugen. (4.3.3, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. 4.3.4 Dørbredder

Udvendige døre, døre til vindfang, forstue,

gange og lignende adgangsrum og mindst 1 dør til hvert beboelsesrum,

køkkenrum samt bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3, stk. 2 skal have

en bredde på mindst 9 M.

I beboelseslejligheder i to etager kan døre til

rum i den etage, der ikke er indgangsetage, udføres med en bredde på mindst 8

M, hvis der i indgangsetagen er indrettet bade- og wc-rum, der opfylder

målene i 4.3.3, stk. 2. 4.3.5 Gangbredder

Vindfang, forstuer, gange og lignende

adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst 1,3 m. Gange

uden døre i siderne, herunder skabsdøre kan udføres med en bredde på mindst

1,0 m.

I beboelseslejligheder i to etager kan gange i

den etage, der ikke er indgangsetage, udføres med en fri bredde på 1,0 m,

hvis der i indgangsetagen er et bade- og wc-rum, der opfylder målene i 4.3.3,

Ved ombygning kan bredden af vindfang,

forstuer, gange og lignende adgangsrum være 1,0 m. (4.3.5, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. 4.3.6 Altaner

Altaner skal sikres med værn eller rækværk.

Højden på værn eller rækværk skal være mindst 1,0 m og åbninger i værnet skal

udføres i overensstemmelse med 4.2.4, stk. 4. 4.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 4.4.1 Generelt

I det omfang andre bygninger kan sidestilles

med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i 4.3 om beboelsesbygningers

indretning anvendelse på disse bygninger. Bestemmelserne i 4.3 finder også

anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer med de krav, som

må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse.

I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder,

som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i

overensstemmelse med kravene i 4.4.2, og der skal indrettes spiserum, wc-rum,

baderum og vaskeplads, omklædningsrum samt udenomsrum i overensstemmelse med

bestemmelserne i 4.4.3 - 4.4.6. Arbejdsstedet skal endvidere overholde

kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders

indretning vedrørende færdselsveje og -arealer, arbejdsrum, temperaturforhold

m.v., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt

velfærdsforanstaltninger (spiseplads, håndvaske, garderobe og omklædningsrum,

baderum, hvileplads og soveplads). (4.4.1, stk. 2) Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163

af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter

af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen uden

Arbejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 2. I

tilknytning til bekendtgørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en række

vejledninger og anvisninger, hvortil der henvises. Opmærksomheden henledes på, at dispensation i medfør af byggelovens §

22 alene kan meddeles inden for kommunalbestyrelsens kompetenceområde i

henhold til byggeloven.

Bygninger, som ikke er omfattet af

bestemmelserne i 4.3 eller af stk. 1 og 2, skal indrettes i overensstemmelse

med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert

enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning.

På de etager i en bygning, hvor der indrettes

wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer

end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have

adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Ved ombygning skal wc-rum som nævnt i stk. 4

indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. (4.4.1, stk. 5) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. 4.4.2 Arbejdsrum

Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7

(m2), og rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at arbejdet kan foregå på

betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m. (4.4.2, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum ethvert

rum, hvor der udføres arbejde. Bade- og wc-rum i f.eks. plejeboliger,

daginstitutioner m.v. kan således være arbejdsrum.

Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12

(m3) for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et

arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede

i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal.

Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres

effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 (m3) pr. person.

Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have

et frit gulvareal på 3 (m2) pr. barn i vuggestuer og på 2 (m2) pr. barn i

børnehaver. Normalklasserum i skoler og lignende skal, når der etableres

effektiv mekanisk ventilation, have et rumindhold på 6 (m3) pr. person. (4.4.2, stk. 2) Vedrørende ventilation i dag- og døgninstitutioner og

normalklasserum i skoler og lignende henvises til kap. 11.2.3, stk. 1-2.

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de

dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette

arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om

rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede

genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet,

medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet.

Overflader på gulve, vægge og lofter i

arbejdsrum skal i nødvendigt omfang være afvisende overfor forurening, og de

skal kunne rengøres på forsvarlig måde. Gulvbelægningen skal være tilpasset

det arbejde, der skal udføres i arbejdsrummet, og skal have en under hensyn

til arbejdets art passende hårdhed og skridsikkerhed.

Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af

dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og

eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i

arbejdsrummene. (4.4.2, stk. 5) Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når

vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet eller ved

ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet.

Arbejdsrum skal forsynes med vindue, der er

anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om

dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for

virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

Velfærdsforanstaltninger for de ansatte må

normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er beskæftiget på

arbejdsstedet.

Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner

og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke ligge lavere end terrænet

udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis

gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg. 4.4.3 Spiserum

Hvor spiserum skal indrettes på grund af

arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne. (4.4.3, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i

almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3

ansatte samtidig.

Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1 (m2)

pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 (m2).

Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I

spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m.

Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent

omfang.

Spiserum skal forsynes med vinduer, der er

anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Spiserum skal forsynes med vask og

kogeindretning. 4.4.4 WC-rum

Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske

gennem et forrum.

Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum

eller forrum til wc-rum.

Der skal indrettes særskilte wc for mænd og

kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum

uden urinaler. Forrum kan være fælles for flere wc-rum. Wc skal have

vandudskylning.

Der skal indrettes mindst 1 wc for hver 15

beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes wc for

hver 20. mand. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst 1 for hver 20.

mand.

I kontor- og administrationsbygninger skal på

de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have

adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Ved ombygning skal wc-rum, som nævnt i stk. 5,

indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og

orienteringsevne er nedsat. (4.4.4, stk. 6) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Gulvarealet i wc-rum skal være mindst 1 (m2).

Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I

rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved wc-skålen.

WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med

håndvask. 4.4.5 Baderum og vaskeplads

Hvor baderum skal indrettes på grund af

arbejdets art, skal der være mindst 1 brusebad for hver 10. beskæftigede. (4.4.5, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd

enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet

hver for sig.

Brusebade skal placeres i forbindelse med

omklædningsrum, men være afskærmet fra omklædningsrummet og skal forsynes med

forrum med plads til ophængning af tøj m.m.

Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med

baderum.

Rumhøjden skal være mindst 2,2 m. I rum med

skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved forkant af

vaskeindretninger.

Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der

i en erhvervsvirksomhed være mindst 1 håndvask for hver 5 beskæftigede. Ved

kontorarbejde skal der være mindst 1 håndvask for hver 10 beskæftigede.

Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum, medregnes

ikke i antallet af håndvaske.

Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst

0,6 m. Ud for vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på 1,2 m.

I baderum og rum med vaskeplads skal der

udføres gulvafløb. Brusebade og håndvaske skal være forsynet med varmt og

koldt vand. 4.4.6 Omklædningsrum

Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst 1

(m2) pr. person. (4.4.6, stk. 1) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd

enten have adskilte omklædningsrum eller have mulighed for at benytte

omklædningsrummet hver for sig.

Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2

m.

I omklædningsrum med vaskeindretninger skal der

udføres gulvafløb. 4.4.7 Hoteller m.v.

Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal

mindst 1/3 af værelsernes wc-rum være indrettet i overensstemmelse med 4.3.3,

Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i

stk. 1 skal have en dybde på mindst 1,3 m og have gulv i samme niveau som

gulv i værelse. Altandøre skal have en fri bredde på mindst 8 M.

Ved ombygning skal rummene indrettes under

størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne

er nedsat. (4.4.7, stk. 3) Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske,

hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt. Kapitel 5. Konstruktive bestemmerlser 5.1 Udførelse af

bygningskonstruktioner 5.1.1 Generelt

Byggearbejder skal udføres på en teknisk og

håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare

og velegnede til formålet, så der opnås tilfredsstillende forhold i

sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. (5.1.1, stk. 1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden

sikkerhed for bæreevne, sundhedsmæssige forhold og en vis bestandighed også

sikring mod rotter og andre skadedyr. Bestemmelserne omfatter også opførelsesperioden, hvor kollaps og

lignende skal forhindres. Bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttæt, se kap.

11.4.2 - 11.4.3.

Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så

de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.

Fundering skal ske til frostsikker dybde og

bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af

bevægelser i jordbunden. Underlag for kloak- og drænledninger,

fundamentskonstruktioner og lignende skal holdes frostsikker.

Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der

opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.

Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal

der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er

nødvendige for en forsvarlig udførelse. 5.1.2 Dimensionering af konstruktioner

Ved dimensionering af bygningskonstruktioner

skal anvendes følgende normer for bygningskonstruktioner: DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner DS 410 Last på konstruktioner DS 411 Betonkonstruktioner DS 412 Stålkonstruktioner DS 413 Trækonstruktioner DS 414 Murværk DS 415 Fundering DS 417 Svejste lagertanke af stål til brandfarlige væsker DS 419 Aluminiumskonstruktioner DS 420 Letbeton DS 446 Tyndpladekonstruktioner DS 451 Kompositkonstruktioner,betonstål. (5.1.2, stk. 1) Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986

fastlægger en række videregående specifikationer for materialer og udførelse

udover hvad, der er anført i normen for betonkonstruktioner.

Basisbetonbeskrivelsen er obligatorisk ved statsligt og statsstøttet byggeri,

jf. Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af

beton. Efter kap. 1.3, stk. 6 kan kommunalbestyrelsen forlange, at

beregninger vedrørende de bærende konstruktioner udarbejdes af en statiker,

der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1.

Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne,

når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er

forsvarlig.

Glasflader og glaskonstruktioner skal udføres

og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold

mod personskader.

Garager, carporte, overdækkede terrasser,

udhuse, drivhuse og lignende bygninger med et areal på højst 50 (m2) kan

udføres, uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning. (5.1.2, stk. 4) Bygningerne er stadig omfattet af kap. 5.1.1. 5.2 Legepladsredskaber m.v.

Legepladsredskaber og lignende skal udformes og

dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende

forhold mod personskader. (5.2, stk. 1) Der henvises til DS 2342 - 1 til 5, Legepladsudstyr,

sikkerhed - generelle krav, gynger, rutschebaner, svævebaner og vipper - og

DS/INF 37 om valg af stødabsorberende underlag i relation til faldhøjder.

Heri er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt

omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn

benytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan

lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt

tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også klatrevægge,

skateboardbaner m.v. 5.3 Byggepladsen

Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår

gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private vej- og

fortovsarealer. Indkørsel til byggepladser skal være befæstet på forsvarlig

måde og holdes i forsvarlig stand. (5.3, stk. 1) Endvidere gælder Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.

1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende

arbejdssteder.

På byggepladsen og under byggearbejdets

udførelse skal der gennemføres tilfredsstillende brandværnsforanstaltninger. (5.3, stk. 2) Der henvises bl.a. til Bygge- og Boligstyrelsens

cirkulære nr. 2 af 6. januar 1994 om instruks for brandværnsforanstaltninger

under byggearbejder på fredede bygninger og Brandteknisk Instituts

brandtekniske vejledning nr. 10, varmt arbejde. Kapitel 6. Brandforhold 6.1 Generelt

Bygninger skal udføres og indrettes, så der

opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre

bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder

for redning af personer og for slukningsarbejdet. (6.1, stk. 1) Kravet anses for opfyldt, når en bygning udføres efter

de generelle regler i kap. 6.2 - 6.7 samt enten reglerne i kap. 6.8 - 6.18

for den pågældende bygningskategori eller de krav kommunalbestyrelsen

stiller, når bygningen ikke er omfattet af kap. 6.8 - 6.18. Bygninger til brandfarlig virksomhed og bygninger, hvor mange

mennesker samles, er tillige omfattet af beredskabslovgivningens

bestemmelser.

Bygninger, som med hensyn til personbelastning,

brandcelle- og brandsektionsstørrelser, brandbelastning, udgangsforhold,

slukningsmuligheder m.v. kan sidestilles med bygninger omfattet af 6.8 -

6.18, kan udføres efter disse bestemmelser. Andre bygninger skal udføres

efter de brandmæssige krav, som kommunalbestyrelsen stiller. (6.1, stk. 2) Som eksempel på bebyggelser, hvor de brandmæssige krav

må fastsættes af kommunalbestyrelsen, kan nævnes bygninger med

glasoverdækkede arealer. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens

vejledning om brandmæssige forhold i forbindelse med overdækkede gårde og

gader.

Eksemplerne på brandteknisk anvendelige

bygningsdele og beklædninger m.v. i bilag 3 opfylder uden dokumentation de

brandtekniske krav i dette reglement. 6.2 Brandtekniske begreber 6.2.1 Brandceller og brandsektioner

En brandcelle er et eller flere rum, som er

adskilt med mindst BD-bygningsdel 60 fra tilstødende rum eller bygninger, dog

med mindst BD-bygningdel 30 mod uudnyttelige tagrum. Brandcellen må højst

være i 2 etager. Etagearealet af en brandcelle i 2 etager må højst være 150

(m2). (6.2.1, stk. 1) I brandmæssig henseende betragtes stueplanet som en

etage.

En brandsektion er en eller flere brandceller,

som er adskilt med mindst BS-bygningsdel 60 fra tilstødende brandsektioner

eller bygninger. 6.2.2 Bygningsdele og materialer

En røgtæt dør er en sidehængt dør, der har

fuger mellem dørplade og karm som foreskrevet i DS 1070, og hvor dørpladen

kan betegnes som tæt overfor kold røg.

Et tagelement med kort kollapstid er et

tagelement, for hvilket gennembrændingstiden er mindre end 5 minutter.

Gennembrændingstiden er den tid, der ved prøvning efter DS 1051.1 forløber,

indtil den prøvede konstruktionsdel har åbnet sig mindst 75 pct.

De brandtekniske betegnelser for

byggematerialer og bygningsdele refererer til følgende Danske standarder

vedrørende brandtekniske klassifikationer: DS 1052.1 Bygningsdele eksklusive døre, modstandsevne mod brand. DS 1052.2 Døre, modstandsevne mod brand. DS 1057.1 Byggematerialer, ubrændbarhed. DS 1063.1 Tagdækninger, klasse T tagdækninger. DS 1063.2 Gulvbelægninger, klasse G gulvbelægninger. DS 1065.1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer. DS 1065.2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger. 6.2.3 Brandtekniske installationer

En vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der

er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk

Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 15, Vandfyldte

slangevinder, installation og eftersyn. Hvor forholdene tillader det, kan der

anvendes slangevinder udført i en konstruktion, der ikke er fastmonteret på

væg. (6.2.3, stk. 1 og 2) Der henvises til kap. 12.4.

Et Automatisk sprinkleranlæg er et anlæg, der

er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med DS 431, norm

for automatiske sprinkleranlæg i bygninger og med Dansk Brandteknisk

Instituts forskrift 251, Automatiske sprinkleranlæg. Anlægget skal udføres

med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

Et varslingsanlæg er et anlæg, der er udført,

kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk

Instituts brandtekniske vejledning nr. 24, Varslingsanlæg.

Et automatisk brandalarmanlæg er et anlæg, der

er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Dansk

Brandteknisk Instituts forskrift 232, Automatiske brandalarmanlæg. Anlægget

skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

Et automatisk branddørlukningsanlæg er et

anlæg, der er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med

Dansk Brandteknisk Instituts forskrift 231, Automatiske

branddørlukningsanlæg. 6.2.4 Stigrør til brandslukning

Stigrør skal udføres af 80 mm stålrør med

Storzkoblinger, B-kobling ved tilslutning ved terræn og C-kobling ved

tilslutning på etagerne. Stigrør skal for hver etage forsynes med afgreninger

med afspærringsventiler. Ved B-kobling skal anbringes et tydeligt skilt med

påskrift »Stigrør«. (6.2.4, stk. 1) Der henvises til kap. 12.4.

Storzkoblingerne udføres som angivet i DS 752

om A-, B- og C-fastkoblinger med metallisk pakflade og dækslerne udføres som

angivet i DS 757 om A-, B- og C-slutdæksler med gummipakning. I alle dæksler

skal der være et 2 mm aflastningshul.

Stigrør, herunder afgreninger på etagerne, skal

kunne tømmes for vand ved aftapning gennem B-koblingen eller en

bundaftapningsventil. Fra bundaftapningsventilen skal der føre en fast

rørledning til gulvafløb eller lignende.

Skilte udføres i overensstemmelse med DS 734 om

sikkerhedsskilte med mindst 50 mm høje bogstaver. (6.2.4, stk. 4) Der henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form

for signalgivning. 6.2.5 Nødbelysning og panikbelysning

Nødbelysning i flugtveje skal udføres med

belyste skilte efter DS 734 om sikkerhedsskilte over eller umiddelbart ved

udgangsdøre, suppleret i fornødent omfang med belyste skilte med

retningsangivelse, så der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen kan ses en

henvisning til udgang. (6.2.5, stk. 1) Nødbelysning omfatter belyste skilte ved udgangsdøre i

flugtveje. Panikbelysning omfatter belysning af gulvarealer i flugtveje. Der

henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994

om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Stk. 2 Panikbelysning skal give mindst 1 lux på

gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri. Panikbelysning skal

træde i funktion umiddelbart efter en utilsigtet afbrydelse af

strømforsyningen til belysningen i flugtvejen og skal opretholdes i mindst 30

minutter. Installationer for nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser af maj 1993. 6.2.6 Brandventilation

Brandventilation skal udføres kontrolleres og

vedligeholdes i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts

brandtekniske vejledning nr. 27, Brandventilation. (6.2.6, stk. 1) I et lokale med sprinklerinstallation, må

brandventilationens automatik først åbne for ventilationen, når

sprinkleranlægget er udløst.

Brandventilationsåbninger skal udføres som: - tagelement med kort kollapstid eller - lemme, som åbner automatisk ved detektering af temperaturstigning, røg

eller andet brandkendetegn som lokal detektering, eller - lemme, som åbner automatisk ved detektering af temperaturstigning, røg

el ler andet brandkendetegn som område detektering.

Ved anvendelse af tagelement med kort

kollapstid eller lemme, som åbner automatisk ved detektering af

temperaturstigning, røg eller andet brandkendetegn som lokaldetektering skal

mindst 20 pct. af det frie åbningsareal være manuelt oplukkelige lemme.

Brandventilationslemme kan med

kommunalbestyrelsens godkendelse udføres som lemme, som kun kan åbnes

manuelt.

Brandsektioner med brandventilation skal

forsynes med røgskærme, der opdeler den øverste del af brandsektionen (ca.

1/3 af rumhøjden) i afsnit på højst 2.000 (m2) etageareal. 6.3 Afstandsforhold

Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej-

eller stimidte end 2,5 m, skal udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller

sti. (6.3, stk. 1 - 6) De angivne brandmæssige afstande er minimumskrav,

som altid skal respekteres, selvom bestemmelserne i kapitel 3 om bebyggelsens

højde- og afstandsforhold eventuelt giver mulighed for mindre afstande. Brandmæssige afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle.

Afstandene er den mindste frie afstand mellem en bygning og naboskel, vej-

eller stimidte eller anden bebyggelse på samme grund. Bestemmelserne om udførelse af brandvæg er angivet i kap. 6.4.

Bygninger med udvendige overflader mindst som

klasse 1 beklædning skal holdes i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel

samt vej- og stimidte.

Bygninger med udvendige overflader, som er

ringere end klasse 1 beklædning, skal holdes i en afstand af mindst 5 m fra

naboskel samt vej- og stimidte. (6.3, stk. 2 og 3) De i stk. 2 og 3 angivne afstande angår kun

bygningens ydervæg mod naboskel samt vej- og stimidte.

Bygninger, der

udføres med tag af strå eller andet materiale, som ikke er en brandmæssig

egnet tagdækning, klasse T tagdækning, skal holdes i en afstand af mindst 10

m fra naboskel samt vej- og stimidte.

For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre,

gesimser og lignende mindre bygningsdele kan de i stk. 2, 3 og 4 angivne

afstande nedsættes med 0,5 m.

Bygninger på samme grund betragtes som en

bygning med hensyn til opdeling i brandceller og brandsektioner, når

afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte

bygninger mindst skulle have til naboskel. (6.3, stk. 6) Bestemmelsen medfører ingen supplerende krav til

konstruktioner i bygninger, som kan være omfattet af samme brandmæssige enhed

• brandcelle eller brandsektion. 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge 6.4.1 Udførelse

En brandvæg skal udføres mindst som BS-væg 120,

og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

brandpåvirkes.

En brandsektionsvæg skal udføres mindst som

BS-væg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken

side væggen brandpåvirkes. (6.4.1, stk. 2) I Bygge- og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse af

1. april 1985 er nærmere forklaret kravet vedrørende stabilitet for

brandsektionsvægge.

Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op

over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den

underliggende væg med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen.

Murede brandkamme skal have vandrette skifter.

Brandkam kan erstattes med en sikring af

tagkonstruktionen langs væggen. Sikringen skal udføres mindst som

BD-bygningsdel 60 i en bredde af mindst 1,0 m langs væggen

(Brandkamserstatning). Konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og

fastgjort til væggen eller nærmeste spær. Væggen skal føres helt op og i tæt

forbindelse med tagdækningen (den yderste tagdækning). (6.4.1, stk. 4) Brandkamserstatning udføres i 1 m bredde langs begge

sider af væggen. Der stilles ingen særlige krav til brandmodstandsevnen for

de konstruktioner, som bærer brandkamserstatningen. Over væggen må kun

placeres en brandmæssigt egnet klasse T tagdækning.

Brandkam efter stk. 3 og 4 kan udelades over

brandsektionsvægge i 1-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke

indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær.

Væggen skal føres helt op og i tæt forbindelse med tagdækningen (den yderste

tagdækning).

Når taget på en bygning, der er nærmere

naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, har hældning mod dette, skal

brandkammen føres op til en sådan højde, at der opnås mindst 2,5 m afstand

fra dette til taget. Er brandvæggen uden brandkam, eller har denne ikke

tilstrækkelig højde, skal der udføres brandkamserstatning inden for en

afstand af mindst 2,5 m fra naboskellet. (6.4.1, stk. 6) Brandkammens højde bestemmes ved måling af afstanden

til taget i et vandret plan gennem brandkammens øverste punkt. Udførelse af

taget som BD-bygningsdel 60 i 2,5 m's bredde omfatter også tagets bærende

konstruktion.

Hvis taget på en bygning har hældning på mere

end 1:8 mod en brandsektionsvæg, skal brandkammen føres op i en sådan højde,

at der mellem brandkammen og tagfladen opnås en vandret afstand på mindst 2,5

m. I stedet for brandkam kan der udføres brandkamserstatning mindst som

BD-bygningsdel 60 langs begge sider af væggen indenfor en vandret afstand på

mindst 2,5 m fra brandsektionsvæggen. (6.4.1, stk. 7) Hvis der udføres ensidig brandkamserstatning, hvor

brandsektionsvæggen f.eks. kun udføres på den ene af 2 adskilte bygninger,

omfatter kravet til konstruktionens brandmodstandsevne også tagets bærende

konstruktion.

Hvis der ved en brandsektionsafgrænsning er

forskellig bygningshøjde, skal taget over den lavere del udføres mindst som

BD-bygningsdel 60 uden åbninger inden for en afstand af mindst 5,0 m fra den

højere del. Dette gælder dog ikke, når den højere del har BS-væg 60 uden

åbninger over taget på den lavere del af bygningen. (6.4.1, stk. 8) Udførelse af taget som BD-bygningsdel 60 i 5,0 m

bredde omfatter også tagets bærende konstruktion.

Brandvægge og brandsektionsvægge skal ved

ydervægge af BS-konstruktion sammenbygges med disse. Ved ydervægge af

BD-konstruktion skal brandvægge og brandsektionsvægge mindst føres frem til

indersiden af den udvendige beklædning.

Bygningskonstruktioner, skorstene,

ventilationskanaler, slangeskabe, rør, kabler og lignende må ikke indbygges i

en brandvæg eller en brandsektionsvæg, så væggens brandmodstandsevne eller

stabilitet forringes. Taglægter kan føres ubrudt igennem brandvægge og

brandsektionsvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes

med ubrændbart materiale.

Hvis der ved en brandsektionsafgrænsning er

mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge udføres som mindst BS-væg 60 uden

åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst

2,5 m fra sektionsafgrænsningen. (6.4.1, stk. 11) Mulighed for vinkelsmitte kan normalt anses at være

til stede, hvor vinklen mellem facaderne er mindre end 135 grader. De angivne

2,5 m skal måles enten langs en af facadelinierne eller på skrå over

hjørnet. 6.4.2 Sikring og markering

Opføres en fælles brandvæg over skel, skal det

sikres, at den ikke helt eller delvis fjernes af nogen af ejerne, og at der

ikke foretages nogen bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige

herom. Betingelserne for fælles brandvægge skal tinglyses på de pågældende

ejendomme.

Fremgår en brandvægs- eller en

brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan kommunalbestyrelsen

stille krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets

orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om

sikkerhedsskilte. (6.4.2, stk. 2) Der henvises iøvrigt til Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form

for signalgivning. 6.4.3 Gennembrydninger

Gennemføringer for installationer i brandvægge

og brandsektionsvægge skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige

egenskaber ikke forringes.

Åbninger i brandsektionsafgrænsende vægge og

etageadskillelser skal lukkes med dør, port eller lem mindst som BD-dør 60.

Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er

flugtveje, skal udføres med automatisk branddørlukningsanlæg. Døren skal

udføres mindst som F-dør 60. 6.5 Flugtveje 6.5.1 Generelt

Flugtveje skal udformes på overskuelig måde som

gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe

sig i sikkerhed på terræn i det fri. Flugtveje må ikke indrettes til andre

formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører

væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som

flugtveje. (6.5.1, stk. 1) Elevatorer, rullende trapper og rullende fortove kan

ikke betragtes som flugtveje. Flugtveje skal også opfylde bestemmelserne i kap. 4.2 om

adgangsforhold.

Overflader på vægge og lofter i flugtveje skal

udføres mindst som klasse 1 beklædning. På vægge i gange kan der dog opsættes

klasse 2 beklædning til en højde af 1,2 m over gulv.

Gulvbelægninger i flugtveje skal være

brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger. (6.5.1, stk. 3) Bestemmelsen omfatter gulvbelægning såvel i gange som

på ramper og trapper.

Port, gennemgang og tilsvarende passage, der er

flugtvej eller adgangsvej for redningsberedskabet, skal udgøre en selvstændig

brandsektion.

Flugtvej for en bolig - eller erhvervsenhed må

ikke føres gennem anden bolig- eller erhvervsenhed. (6.5.1, stk. 5) Kun flugtveje, der er fællesarealer, kan være

flugtveje for flere uafhængige enheder. 6.5.2 Flugtvejsforhold

En brandcelle på indtil 150 (m2), beregnet for

højst 50 personer, skal have dør til gang, som i modstående retninger fører

til 2 af hinanden uafhængige udgange. Afstanden fra brandcellens dør til

nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. (6.5.2, stk. 1) Eksempler herpå er soverum i hoteller og

plejeinstitutioner, opholdsrum i daginstitutioner, undervisningslokaler samt

kontorlokaler.

En brandcelle på over 150 (m2), beregnet for

højst 50 personer, skal have mindst 2 døre til flugtvejsgang, som i

modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Dørene skal

være placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender.

Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør til gang må

ikke overstige 25 m. Afstanden fra hver af brandcellens døre til nærmeste

udgang må ikke overstige 25 m. (6.5.2, stk. 2) Eksempler herpå er store undervisningslokaler og

storrumskontorer.

En brandcelle, beregnet for mere end 50

personer, skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt

til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens

modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til

nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Udgangsdøre fra brandcellen samt

flugtveje og døre i flugtveje skal have en samlet bredde på mindst 10 mm for

hver person, brandcellen er beregnet til. Den samlede flugtvejsbredde skal

fordeles ligeligt på de uafhængige flugtveje. (6.5.2, stk. 3) Eksempler herpå er forsamlingslokaler, butikker og

storrumskontorer. Døre til flugtveje fra brandceller, hvor flugtvejsforholdene er udført

efter bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, skal have en bredde på mindst 9 M

efter bestemmelserne i kap. 4.2 om døre i adgangsveje. Se også kap. 6.5.5,

En brandcelle skal have mindst 1 redningsåbning

for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen er beregnet til, bortset fra

en brandcelle med flugtveje som angivet i stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2, 1. punktum samt

stk. 4, gælder ikke for brandceller med døre til terræn i det fri.

Fra gårdareal (herunder atriumgård og lysgård),

som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, skal der være mindst 2

af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets

modstående ender. Er den omgivende bebyggelse opdelt i brandceller og

brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger i 6.8, skal gårdarealet

have mindst 1 udgang.

Udgang fra flugtvej skal være dør til terræn i

det fri, dør til trappe og dør til anden gang, der er flugtvej, hvis gangen

har dør til terræn i det fri eller til trappe. (6.5.2, stk. 7) Trappe, som er flugtvej, skal have dør til terræn i

det fri, jf. kap. 6.5.4, stk. 1. 6.5.3 Gange

Gang, der er flugtvej, skal udgøre en

selvstændig brandcelle. Dør mellem gang og de rum, den betjener, skal udføres

mindst som BD-dør 30-M, dog mindst som BD-dør 30 mod oplags- og depotrum. Dør

mellem gang og trappe, der er flugtvej, skal udføres mindst som F-dør 30.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af et

automatisk branddørlukningsanlæg. (6.5.3, stk. 1) Kravet omfatter ikke døre mellem gang og baderum,

wc-rum og lignende. En BD-dør 30-M er en en-fløjet BD-dør 30, som ikke er forsynet med

lukkeanordning og derfor ikke er selvlukkende.

Gang, der er flugtvej, skal opdeles med

selvlukkende, røgtætte døre med automatisk branddørlukningsanlæg, hvis

længden af gangen er større end 50 m. 6.5.4 Trapper, trapperum og elevatorskakte

Trappe, der er flugtvej, skal - bortset fra

udvendige trapper i 2-etages bygninger - anbringes i trapperum, der har

direkte udgang til terræn i det fri. Et trapperum skal udgøre en selvstændig

brandsektion. Brandsektionsvægge omkring trapperum kan udføres uden brandkam,

men skal føres helt op og i tæt forbindelse med tagdækningen (den yderste

tagdækning). (6.5.4, stk. 1) En udvendig trappe behøver ikke at være brandmæssigt

adskilt fra bygningen. Udgang gennem et vindfang, der er adskilt fra andre rum i bygningen

som et trapperum, anses for at være udgang direkte til det fri fra

trapperum. Der skal udføres en brandsektionsadskillende konstruktion mellem trapperum

og tagetage, hvis trapperummet ikke føres op gennem tagetagen.

Trapper, der er flugtveje, skal udføres mindst

som BS-bygningsdel 30. I 2-etages bygninger kan trapper dog udføres mindst af

klasse B materialer. (6.5.4, stk. 2) Trapper af klasse B materiale og uden krav til

brandmodstandsevnen i 2-etages bygninger omfatter såvel trapper i trapperum

som udvendige trapper.

Afstanden mellem 2 trapper, som hører til samme

flugtvej, må højst være 50 m. (6.5.4, stk. 3) Ved 2 trapper, der hører til samme flugtvej, forstås

trapper, til hvilke der skal være adgang efter bestemmelserne i kap. 6.5.2,

stk. 1 - 3.

I en bygning, hvor underkant af redningsåbning

i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal adgang fra trapperum

til etage med kælderfunktion ske over det fri eller gennem luftsluse.

I en bygning, hvor underkant af redningsåbning

i øverste etage ligger mere end 23 m over terræn, og i bygning, hvor

redningsåbninger ikke kan nås af redningsberedskabets stiger, skal der være

adgang til sikkerhedstrappe. I trapperummet skal der installeres stigrør til

brandslukning. Ligger gulvet i øverste etage mere end 45 m over terræn, kan

kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til sådanne bygninger. (6.5.4, stk. 5) Kravet om adgang til sikkerhedstrappe gælder for alle

etager i bygningen uanset højde i forhold til terræn.

En sikkerhedstrappe er en trappe i selvstændigt

trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse. Dør mellem

trapperum og luftsluse skal være mindst BD-dør 30. Døren skal være

uaflåselig. Trapperummet må ikke indeholde brændbart materiale bortset fra

håndlister.

En luftsluse til sikkerhedstrappe er et rum,

der har mindst en side, der er helt åben til det fri i sin fulde bredde over

værnet. En luftsluses dybde fra facadelinien må højst være 2 gange slusens

bredde i facaden. En luftsluse til kælder skal enten være åben direkte til

det fri eller gennem en lys-kasse. Den fri åbning skal have et areal på

mindst 2 (m2) for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i

åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med

riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af

åbningsarealet. En luftsluse må ikke indeholde brændbart materiale bortset

fra håndlister.

Elevatorskakte samt rum for drivmaskineri,

apparater og tovskiver skal udgøre selvstændige brandsektioner med døre og

lemme mindst som BD-dør 30. Brandsektionsvægge omkring elevatorskakte kan

udføres uden brandkam, men skal føres helt op og i tæt forbindelse med

tagdækningen (den yderste tagdækning). Tagfladen skal på undersiden udføres

mindst som klasse 1 beklædning. Elevatorskakte i trapperum kan udføres med

begrænsninger af tæt, ubrændbart materiale. Elevatordøre i fælles forrum skal

dog udføres mindst som BD-dør 60. Adgang fra elevator til kælder skal ske

gennem forrum med døre mindst som BD-dør 30. (6.5.4, stk. 8) Der henvises til kap. 12.7 om installation af

elevatoranlæg. Vedrørende fælles forrum henvises til kap. 6.8.2, stk. 4.

Trapperum med sidelysvinduer skal for hver

etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. (6.5.4, stk. 9) Vinduerne bør have en højde og en bredde på mindst 0,5

m.

Trapperum uden sidelysvinduer skal udføres på

følgende måde: a. Trapperummet skal foroven forsynes med røglem til det fri. Røglemmens

gennemstrømningsareal skal mindst være 1 (m2). Åbningsmekanismen skal til

enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb

anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig på skrift

»Røglem«. Lemmen skal iøvrigt udføres kontrolleres og vedligeholdes

i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning

nr. 27 som minimum med manuelt oplukkelige lemme. (6.5.4, stk. 10a) Betjeningskassen for åbnemekanismen kan forsynes med

en aflåselig metallåge (uden glas) efter nærmere aftale med

redningsberedskabet. b. Trappen skal enten udføres med en lysningsbredde på mindst 0,2 m, eller

der skal på hver etage være tilslutning til stigrør til brandslukning. 6.5.5 Døre i flugtveje

Døre i flugtveje skal åbne i flugtretningen og

let kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

To-fløjede døre skal forsynes med beslag, der

åbner begge dørfløje ved betjening af et enkelt greb placeret i bekvem højde

over gulv. (6.5.5, stk. 2) Beslag som f.eks et trykgreb eller vandrette stænger,

der åbnerbegge dørfløje ved tryk mod døren, eller en paskvil, der enten

betjenes ved nedadgående bevægelse af et lodret greb eller ved et almindeligt

vandret dørhåndtag, er eksempler på beslag, der kan anvendes til to-fløjede

døre. Hvor døre i flugtveje samtidig er branddøre, der ifølge DS 1070 skal

være selvlukkende, skal anvendes beslag, som ikke sætter lukkefunktionen ud

af drift, f.eks selvlukkende paskvil.

Døre i flugtveje fra lokaler, der tilsammen er

indrettet til mere end 150 personer, skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. (6.5.5, stk. 3) 1 m fri dørbredde er et mindstekrav. Bestemmelserne i

kap. 6.5.2, stk. 3 kan medføre større dørbredder.

Automatiske døre og porte samt skydedøre,

drejedøre og døre, der ved tælleapparater, kasseopstillinger eller lignende

ikke er frit tilgængelige, medregnes ikke som flugtveje. 6.6 Redningsforhold 6.6.1 Redningsåbninger

En redningsåbning er et vindue, en lem eller en

dør i ydervæg og tagflade, som kan nås af redningsberedskabets stiger, og som

personer kan reddes ud igennem. Solafskærmninger og lignende må ikke

forhindre brugen af redningsåbninger. Redningsåbninger skal let og uhindret

kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som

udefra giver fri passage.

Redningsåbninger skal have en fri åbning, som

har en højde og en bredde, der tilsammen er mindst 1,5 m. Højden skal være

mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Er underkant af redningsåbning højst

2,0 m over terræn, kan højden dog nedsættes til 0,5 m. I tagflader skal

redningsåbninger i åben stilling have en fri højde på mindst 0,8 m, når

underkant af redningsåbning er mere end 10,8 m over terræn.

Er underkant af redningsåbninger i øverste

etage mere end 10,8 m over terræn, skal redningsåbninger i alle etager i

bygningen, bortset fra redningsåbninger i tagfladen, udføres enten som dør

eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue med

en fri åbning som angivet i stk. 2.

Fra gulv til underkant af redningsåbninger må

der højst være 1,2 m.

I tagrum, hvor gulvet ligger mere end 5,5 m

over terræn, skal redningsåbninger i tagfladen (herunder kviste) anbringes,

så den vandrette afstand mellem tagkanten og underkant af åbningen ikke er

større end 1,4 m. Er åbningen i flugt med tagfladen, skal der være en mindst

0,2 m bred trædeplade anbragt højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 m under

åbningens underkant. 6.6.2 Arealer til redning og slukning

Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem

til enhver dør til det fri. Højst 40 m fra dørene målt i ganglinien skal der

være en mindst 2,8 m bred, befæstet kørevej.

Redningsberedskabets bærbare stiger skal kunne

føres frem til redningsåbningerne. Hvor underkant af redningsåbninger er mere

end 10,8 m over terræn, skal der være et mindst 4,0 m bredt

brandredningsareal udformet, så redningsberedskabets kørbare stiger kan føres

frem til de krævede redningsåbninger. (6.6.2, stk. 2) Ved udformning af brandredningsareal tages bl.a.

stilling til arealets befæstelse og hældning samt placering i forhold til

bygningen med henblik på at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for

redningsberedskabets kørbare stiger. Et brandredningsareal skal fremtræde tydeligt som kørevej.

Porte eller lignende anbragt i adgangsarealer

må kun forsynes med lås efter kommunalbestyrelsens tilladelse. (6.6.2, stk. 3) Se også kap. 2.1.4, stk. 3 og 4 samt kap. 6.5.1, stk.

1. 6.7 Konstruktive forhold 6.7.1 Generelt

Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede

konstruktion i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for

de enkelte bygningsdele i konstruktionen. 6.7.2 Konstruktioner

I bygninger med 1 etage skal bærende

konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 30 i bygninger med et

etageareal på højst 600 m2 og mindst som BD-bygningsdel 60 i bygninger med et

større etageareal. (6.7.2, stk. 1 - 7) Bærende konstruktioner omfatter vægge, søjler,

bjælker samt etageadskillelser, altangange og altaner.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 stilles ingen

krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner i bygninger i 1

etage med let tagkonstruktion, såfremt der i tagfladen findes jævnt fordelte

brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af

tagfladen. Dog skal bærende konstruktioner i bygninger med mere end 600 (m2)

etageareal udføres mindst som BD-bygningsdel 30, hvis konstruktionen bærer

mere end 200 (m2) tagkonstruktion, og mindst som BD-bygningsdel 60, hvis den

bærer mere end 600 (m2) tagkonstruktion. (6.7.2, stk. 2) Det areal af tagkonstruktionen, som kan udløse særlige

krav til brandmodstandsevne for en bærende konstruktionsdel f.eks. en søjle,

bedømmes efter de sædvanlige regler for fordeling af last ved beregning af

bærende konstruktioner.

I bygninger med 1 etage og kælder skal

etageadskillelsen over kælder samt de konstruktioner, der bærer

etageadskillelsen, udføres mindst som BS-bygningsdel 60. (6.7.2, stk. 3) De bærende konstruktioner i stueetagen udføres mindst

som angivet i stk. 1 eller 2.

I bygninger med mere end 1 etage, hvor gulv i

øverste etage ikke er mere end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner

til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere

end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner i bygningens øverste 12 m -

regnet fra gulv i øverste etage - udføres mindst som BS-bygningsdel 60. De

bærende konstruktioner i den underliggende del af bygningen, som bærer højere

beliggende etager, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 120.

Etageadskillelser, altangange og altaner samt konstruktioner, der kun bærer

en etageadskillelse, kan dog udføres mindst som BS-bygningsdel 60 uanset

beliggenhed over terræn. (6.7.2, stk. 5) Etageadskillelser kan udføres som BS-bygningsdel 60,

uanset hvilken funktion etageadskillelsen har i bygningen.

Bærende konstruktioner i bygningers øverste

etage samt adskillende væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum

skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30. (6.7.2, stk. 6) Spærkonstruktioner er også omfattet af bestemmelsen,

hvis der er risiko for progressivt kollaps, og når spærene har indflydelse på

andre bærende bygningsdeles stabilitet.

En altan, der kun betjener en enkelt

brandcelle, kan udføres med bærende konstruktioner, der ikke er

BS-bygningsdel 60, på følgende betingelser: a. Altanen skal fastgøres til BS-bygningsdele 60 med ubrændbare

materialer, som har et smeltepunkt på mindst 850 graderC, b. Bærende altankonstruktioner skal udføres af ubrændbare materialer og

stabiliteten af den enkelte altan skal bevares, hvis der ved brand sker svigt

i konstruktionen i en vilkårlig af de øvrige altaner, c. Rækværk og altanplade skal udføres som let konstruktion, og d. Undersiden af altanplader af brændbart materiale skal udføres mindst

som klasse 1 beklædning.

Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som

BD-bygningsdel 30. 6.7.3 Tage

Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede

tagdækninger, klasse T tagdækninger. (6.7.3, stk. 1) Tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede klasse T

tagdækninger, kan benyttes på avls- og driftsbygninger, jf. kap. 6.18.2, stk.

Ovenlys af brændbart materiale må højst udgøre

15 pct. af tagfladens areal og det enkelte ovenlys må højst være 15 (m2).

I bygninger med 1 etage kan tage udføres af

ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid. 6.7.4 Overflader

Ydervægge i bygninger med 1 etage skal udføres

med udvendige overflader mindst som klasse 2 beklædning.

Ydervægge i bygninger med mere end 1 etage skal

udføres med udvendige overflader mindst som klasse 1 beklædning. Uden på

væggen kan anbringes en regnskærm med bagved liggende ventileret hulrum.

Regnskærmen skal udføres mindst af klasse A materiale.

Ydervægge i bygninger, hvor underkant af

redningsåbning i øverste etage højst er 23 m over terræn, kan udføres med

brystninger, ventilationslemme og tilsvarende mindre partier som klasse 2

beklædning, når det samlede areal udgør højst 20 pct. af ydervæggens areal,

og når den lodrette udstrækning udgør højst 50 pct. af den enkelte etages

højde.

Indvendige væg- og loftsoverflader skal udføres

mindst som klasse 1 beklædning.

Nedhængte lofter skal udføres af klasse A

materialer. Alle vægge skal føres igennem til undersiden af den overliggende

etageadskillelse eller tagkonstruktion. (6.7.4, stk. 5) Kravet om klasse A materiale omfatter også

ophængningssystemet. Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal være udført i

overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum. En loftsbeklædning betragtes som nedhængt loft, såfremt der mellem

oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse

eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde

overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end

1 (m3).

Brandbeskyttende maling til træ og træbaserede

plader skal være godkendt af Boligministeriet og må kun anvendes efter

kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 6.7.5 Isoleringsmaterialer

Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare.

Isoleringsmaterialer, som ikke er ubrændbare,

kan dog anvendes følgende steder: a. I hule mure, i gulvkonstruktioner på BS-etageadskillelse 60, i

terrændæk og krybekælderdæk og i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende

konstruktion er udført mindst som BD-bygningsdel 30. b. Til isolering af ydervægge i beboelsesbygninger og andre bygninger, der

kan opføres efter samme brandmæssige bestemmelser, når underkant af

redningsåbning i øverste udnyttede etage ikke er mere end 10,8 m over terræn.

Isoleringsmaterialet skal dækkes med mindst klasse 1 beklædning uden bagved

liggende hulrum og opdeles i felter af højst 50 (m2) samt ud for

etageadskillelser og brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal foretages

med mindst F-bygningssdel 30 i tæt forbindelse med beklædningen.

Andre konstruktioner, der indeholder

isoleringsmaterialer, som ikke er ubrændbare, skal godkendes af

Boligministeriet. 6.8 Etageboligbyggeri 6.8.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Hver boligenhed skal udgøre en brandcelle. Er

arealet af en boligenhed større end 150 (m2), skal den opdeles i flere

brandceller. Dør mellem boligenhed og trappe skal være mindst BD-dør 30-M. (6.8.1, stk. 1) Udover disse regler gælder også de generelle krav i

kap. 6.3 - 6.7, idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af

bestemmelserne i kap. 6.8. BD-dør 30-M mellem boligenhed og fælles trapperum er en lempelse i

forhold til bestemmelserne i kap. 6.4.3, stk. 2. Lempelsen gælder ikke, hvor

boligenheder har adgang til sikkerhedstrappe via fælles forrum, jf. kap.

6.8.2, stk. 4.

Brandcelleafgrænsende vægge skal udføres mindst

som BS-bygningsdel 60.

I bygninger med højst 2 etager og kælder skal

bærende konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 60. (6.8.1, stk. 3) Bærende konstruktioner udført som BD-bygningsdel 60 er

en lempelse i forhold til de generelle krav til bærende konstruktioner i kap.

6.7.2, stk. 4.

For hver 600 (m2) bebygget areal skal der

udføres brandsektionering.

Overflader på lofter i bygninger, hvor

underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 6,3 m over

terræn, skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.(6.8.1, stk. 5 og 6)

Anvendelse af klasse 2 beklædning er en lempelse i forhold til de generelle

krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor

underkant af redningsåbning i øverste etage ikke er mere end 23 m over

terræn, skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. 6.8.2 Flugtveje

Fra hver boligenhed skal der være adgang til

det fri eller til mindst en trappe, som fører til terræn i det fri. (6.8.2, stk. 1) Dette er en lempelse i forhold til de generelle krav i

kap. 6.5.2.

Til en trappe, der ikke er sikkerhedstrappe, må

der på hver etage højst være adgang til 4 boligenheder. (6.8.2, stk. 2) Kravet gælder ikke, når adgang til trapper sker via

altangang.

I boligenheder, der er i to etager, og hvor

underkant af redningsåbning i øverste etage er mere end 23 m over terræn,

skal der enten være en intern trappe i særskilt brandcelle med mindst BD-døre

30 til etagerne eller fra hver etage være adgang til trappe til terræn i det

fri.

I bygninger med sikkerhedstrappe kan adgangen

til luftslusen ske gennem et forrum, som er fælles for flere boligenheder.

Det samlede areal af enhederne må ikke være større end 600 (m2). Det fælles

forrum skal have en bredde på mindst 1,5 m og en længde på højst 6,0 m. Der

må kun være adgang til forrummet fra boligenheder, luftsluse og elevatorer.

Dør mellem boligenhed og fælles forrum skal være mindst BD-dør 60. (6.8.2, stk. 4) Der stilles ingen brandmæssige krav til døren mellem

det fælles forrum og luftslusen.

I bygninger, hvor underkant af redningsåbning i

øverste etage er mere end 10,8 m over terræn, og hvor adgang til trappe

foregår ad altangang, må der højst være 25 m mellem entredøre til

boligenheder og døren til trappen. Der skal være mulighed for rejsning af

redningsberedskabets stiger til enderne af altangangen.

I bygninger, hvor underkant af redningsåbning

ligger mere end 23 m over terræn, og hvor adgang til trappe foregår ad

altangang, skal der være adgang til trapper i modsatte retninger fra hver

boligenhed. Der må højst være 25 m fra en entredør til døren til nærmeste

trappe.

I bygninger, hvor underkant af redningsåbning i

øverste etage er mere end 10,8 m over terræn, må der udføres dørforbindelse

mellem trapperum og kælder, når hver boligenhed over stueetagen har altan,

som vender mod brandredningsareal. (6.8.2, stk. 7) Bestemmelsen er en lempelse af det generelle krav i

kap. 6.5.4, stk. 4. 6.8.3 Redningsforhold

I boligenheder, der ikke har adgang til

sikkerhedstrappe, skal hvert beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum

forsynes med redningsåbning. Er underkant af redningsåbning mere end 10,8 m

over terræn, skal der i mindst et beboelsesrum i hver boligenhed være en

redningsåbning udført som angivet i 6.6.1, stk. 3. (6.8.3, stk. 1) Hvis boligenheden er i 2 etager, skal der være

redningsåbninger som angivet i hver af boligenhedens etager. Bestemmelserne i

stk. 1 og 2 er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.6.1.

Redningsåbning kan udelades, når der gennem 2

døre fra rummet er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben

forbindelse med hinanden. (6.8.3, stk. 2) I adskillelse mellem naborum, der ikke må være i åben

forbindelse med hinanden, må der gerne være en dør. Dør til trapperum, der er

flugtvej, kan sidestilles med naborum med redningsåbning. Ved inddækning af altaner med glaspartier kan reglen i stk. 2 anvendes

til at sikre redningsmuligheder fra rum bag altan, som kun har vindue ud mod

denne. 6.9 Hoteller m.v. 6.9.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og

baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet

et eller flere opholdsrum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre

selvstændige brandceller med mindst BD-dør 30-M mellem rummene. (6.9.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.9 omfatter foruden hoteller også

kroer, pensionater, klublejligheder, kollegier og lignende virksomheder med

soverum. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgår af bestemmelserne i

kap. 6.9. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere soverumsafsnit med

fælles flugtveje som et afsnit.

Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. I brandsektion må

antallet af sovepladser ikke overstige 50. (6.9.1, stk. 2) Ved et soverumsafsnit forstås et eller flere soverum

med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til

det pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for

personale.

Overflader på lofter i soverum i bygninger,

hvor underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 6,3 m over terræn,

skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. (6.9.1, stk. 3 og 4) Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er en lempelse i

forhold til de generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Vægoverflader i soverum i bygninger, hvor

underkant a redningsåbning i øverste etage er højst 23 m over terræn skal

udføres mindst som klasse 2 beklædning. 6.9.2 Flugtveje

Soverum, hvor underkant af redningsåbning er

højst 2,0 m over terræn, kan have dør til gang, som kun i en retning fører

til en udgang. Afstanden til udgangen fra det fjernest liggende soverums dør

må højst være 25 m. (6.9.2, stk. 1) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle

krav om flugtvejsforhold i kap. 6.5.2.

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende, røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk

branddørlukningsanlæg. (6.9.2, stk. 2) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 2.

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe

skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.9.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 1.

Døre i adgangsveje fra soverum til flugtvej

skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle, låsekort eller

særligt værktøj. 6.9.3 Installationer

I soverumsafsnit med et etageareal på mere end

1.000 (m2) skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje,

medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri.

I soverumsafsnit med mere end 10 soverum skal

der installeres varslingsanlæg, medmindre alle soverum har dør til terræn i

det fri.

I soverumsafsnit skal der installeres

vandfyldte slangevinder. 6.9.4 Hoteller m.v. med højst 10 sovepladser

Hoteller m.v. med højst 10 sovepladser kan

indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.9.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes tilsammen 10

sovepladser i soverumsafsnit, der har adgang til samme trappe. 6.10 Plejeinstitutioner 6.10.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og

baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet

et eller flere rum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum ud (6.10.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.10 omfatter foruden

plejeinstitutioner også sygehjem, plejeboliger, hvilehjem og andre

institutioner for plejekrævende personer samt sygehusafsnit med

sengestuer. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.10. Ved anvendelsen af reglerne betragtes to eller flere soverumsafsnit

med fælles flugtveje som et afsnit.

Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. I brandsektion må

antallet af sovepladser ikke overstige 50. (6.10.1, stk. 2) Ved et soverumsafsnit forstås et eller flere soverum

med tilhørende gange, vagtrum, opholdsstuer, depotrum og andre lokaler med

direkte tilknytning til det pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også

soverum for personale. 6.10.2 Flugtveje

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende, røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk

branddørlukningsanlæg. (6.10.2, stk. 1) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav om

røgopdeling af gange i kap. 6.5.3, stk. 2.

Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m og

skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres, så de giver

bekvem mulighed for båretransport.

Adskillelse mellem vagtrum og gange, der er

flugtveje, kan udføres som F-bygningsdel 30 med dør mindst som F-dør 30. (6.10.2, stk. 3) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de

generelle krav i kap. 6.5.3, stk. 1. Glaspartier af trådglas eller andet specialglas med brandbeskyttende

egenskaber kan indgå i en F-adskillelse 30.

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe

skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.10.2, stk. 4) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 1.

Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let

kunne betjenes af enhver person i institutionen. 6.10.3 Installationer

I soverumsafsnit med et samlet etageareal på

mere end 1.000 (m2) skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i

flugtveje, medmindre alle soverum har dør til terræn i det fri.

I soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser

skal der installeres vandfyldte slangevinder.

Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes

med automatisk brandalarmanlæg. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i

flugtveje (gange og trapper). Påvirkning af 1 detektor skal medføre varsling

i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. I institutioner med

automatiske sprinkleranlæg kan opsætning af detektorer i soverum undlades.

Bygninger med mere end 1 etage med

soverumsafsnit på tilsammen over 1.000 (m2) etageareal skal forsynes med

automatisk sprinkleranlæg. Anlægget skal varsle i alle vagtrum og

personaleboliger i institutionen. Sprinklede brandsektioner må udgøre indtil

2.000 (m2) etageareal. 6.10.4 Plejeinstitutioner med højst 10 sovepladser

Plejeinstitutioner med højst 10 sovepladser kan

indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.10.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes tilsammen 10

sovepladser i soverumsafsnit, der har adgang til samme trappe. 6.11 Forsamlingslokaler 6.11.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Et forsamlingslokale skal udgøre en selvstændig

brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30-M fra andre rum. (6.11.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.11 gælder foruden

forsamlingslokaler, også indretning af teatre, biografer, restaurationer,

selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller,

kirker og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.11. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere forsamlingslokaler

med fælles flugtveje som et forsamlingslokaleafsnit.

Forsamlingslokaleafsnit skal udgøre

selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 1.000 (m2) i

bygninger med mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. Hvis et

forsamlingslokale i en 1-etages bygning er større end 2.000 (m2), skal det

udgøre en selvstændig brandsektion, som kan udføres uden automatisk

sprinkleranlæg, jf. dog stk. 3. (6.11.1, stk. 2) Ved et forsamlingslokaleafsnit forstås et eller flere

forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibule, køkken, depotrum og andre

lokaler med direkte tilknytning til det pågældende afsnit.

For lokaler, der primært indrettes til brug for

udstillinger eller andre formål, der kan indebære forøget brandfare, kan

kommunalbestyrelsen forlange udført særlige foranstaltninger for at opnå den

brandsikkerhed, der er krævet i 6.1, stk. 1.

Overflader på lofter og vægge i

forsamlingslokaler på indtil 100 (m2) kan i enetages bygninger udføres som

klasse 2 beklædning. (6.11.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de generelle krav i

kap.6.7.4, stk. 4.

Gulvbelægninger i forsamlingslokaler skal være

brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger. 6.11.2 Flugtveje

Passage i forsamlingslokaler til udgange skal

ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for

hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til

udgangene.

Antallet af personer i forsamlingslokaler skal

regnes til 2 personer pr. (m2) gulvareal. I forsamlingslokaler med

fastmonterede stole og i andre lokaler, som udelukkende benyttes i

overensstemmelse med pladsfordelingsplaner godkendt af brandmyndigheden,

regnes med det heraf følgende antal personer. (6.11.2, stk. 2) Ved udarbejdelse af pladsfordelingsplaner anvendes

reglerne i Beredskabsstsyrelsens »Driftmæssige forskrifter for

forsamlingslokaler«.

Udgangsdøre fra forsamlingslokaler skal udføres

som døre i flugtveje. (6.11.2, stk. 3) Til døre i flugtveje stilles særlige krav om bl.a.

passagemulighed, åbneretning og mindstebredde, jf. kap. 6.5.5. 6.11.3 Installationer

I et forsamlingslokale til mere end 150

personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet til

mere end 150 personer, skal der udføres nødbelysning og panikbelysning. (6.11.3, stk. 1) Kravet gælder også, hvor flere mindre lokaler kan

slås sammen og anvendes som et lokale til mere end 150 personer.

I et forsamlingslokale med et gulvareal på over

200 (m2), som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri, kan

kommunalbestyrelsen stille krav om brandventilation. (6.11.3, stk. 2) Hvis røgudluftningen ikke kan ske gennem vinduer

eller eventuelt gennem yderdøre fra lokalet, kan kommunalbestyrelsen forlange

andre udluftningsmuligheder f.eks. udført som brandventilationsåbninger som

angivet i kap. 6.2.6.

I et forsamlingslokale til mere end 150

personer og i flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet for

mere end 150 personer, skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.11.4 Forsamlingslokaler med tilsammen højst 50 personer

Forsamlingslokaler med tilsammen højst 50

personer kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.11.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes forsamlingslokaler

beregnet for tilsammen højst 50 personer med adgang til samme trappe. 6.12 Undervisningslokaler 6.12.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Hvert undervisningslokale med tilhørende

grupperum m.v. skal udgøre en selvstændig brandcelle. Døre i adskillelser

mellem undervisningslokaler og andre rum skal udføres mindst som BD-dør 30-M. (6.12.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.12 gælder foruden

undervisningslokaler også lokaler, som er nødvendige for eller naturligt

knytter sig til undervisningen som f.eks. biblioteksrum, spisestuer,

grupperum, specielklasser og gymnastiksale. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.12. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere

undervisningsafsnit med fælles flugtveje som et afsnit. Lokaler, der benyttes til mere end 50 personer, indrettes efter

bestemmelserne om forsamlingslokaler i kap. 6.11.

Opdeles et undervisningslokale på over 150 (m2)

ved hjælp af skærmvægge, reoler eller lignende, skal afstanden mellem væggens

overkant og loft være mindst 1,0 m.

Undervisningsafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. (6.12.1, stk. 3) Ved undervisningsafsnit forstås et eller flere

undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med

direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit.

Overflader på lofter og vægge i

undervisningslokaler på indtil 100 (m2) kan i enetages bygninger udføres som

klasse 2 beklædning. Dette gælder ikke for undervisningslokaler, som

frembyder særlig fare for brand. (6.12.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de generelle krav i

kap. 6.7.4, stk. 4. Eksempler på undervisningslokaler, der frembyder særlig

fare for brand, er fysik-, kemi-, sløjd- og formningslokaler samt

skolekøkkener. 6.12.2 Flugtveje

Undervisningslokaler, som frembyder særlig fare

for brand, skal have mindst 2 døre til flugtvejsgang, anbragt så langt fra

hinanden, at ingen person i lokalet afspærres fra en udgang i tilfælde af

brand i lokalet.

Flugtveje og døre i flugtveje skal have en

bredde på mindst 10 mm for hver person, der skal passere den pågældende

flugtvej for at komme til udgang.

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatisk

branddørslukningsanlæg. (6.12.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

kap. 6.5.3, stk. 2.

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe

skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.12.2, stk. 4) Bestemmelserne er en skærpelse af det generelle krav

i kap. 6.5.3, stk. 1. 6.12.3 Installationer

I flugtveje fra undervisningslokaler med

tilsammen mere end 150 elever skal der udføres nødbelysning og

panikbelysning, når lokalerne benyttes til aftenundervisning, medmindre alle

undervisningslokaler har dør til terræn i det fri.

I undervisningsafsnit med mere end 150 elever

skal installeres varslingsanlæg, medmindre alle undervisningslokaler har dør

til terræn i det fri.

I undervisningsafsnit med mere end 150 elever

skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.12.4 Undervisningslokaler med tilsammen højst 50 elever

Undervisningslokaler med tilsammen højst 50

elever kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.12.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes undervisningslokaler med

tilsammen højst 50 elever med adgang til samme trappe. 6.13 Daginstitutioner 6.13.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Hvert opholdsrum skal udgøre en selvstændig

brandcelle. Døre i adskillelser mellem opholdsrum og andre rum skal udføres

mindst som BD-dør 30-M. (6.13.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.13 gælder for daginstitutioner,

hvilket bl.a. omfatter indretning af institutioner for alle alderstrin såsom

vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre, skolefritidsordninger og

andre institutioner med lignende formål. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.13. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere

daginstitutionsafsnit med fælles flugtveje som et afsnit. Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum,

spiserum og lignende med tilhørende servicerum såsom toiletrum, garderobe og

depot, som anvendes i direkte tilknytning til opholdsrummet.

Hvert daginstitutionsafsnit skal udgøre en

selvstændig brandsektion, hvis etageareal ikke må overstige 600 (m2) i

bygninger med mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. (6.13.1, stk. 2) Ved daginstitutionsafsnit forstås et eller flere

opholdsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte

tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit. 6.13.2 Flugtveje

Flugtveje og døre i flugtveje skal have en

bredde på mindst 10 mm for hver person, der skal passere den pågældende

flugtvej for at komme til en udgang.

Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal

opdeles med selvlukkende røgtætte døre. Dørene skal forsynes med automatiske

branddørlukningsanlæg. (6.13.2, stk. 2) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle

krav i 6.5.3, stk. 2. Stk. 3 Dør mellem gang, der er flugtvej og trappe skal

forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. (6.13.2, stk. 3) Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i

6.5.3, stk. 1. 6.13.3 Installationer

I daginstitutionsafsnit skal der installeres

vandfyldte slangevinder. 6.13.4 Daginstitutioner med højst 50 personer eller højst 10

sovepladser

Daginstitutioner med højst 50 personer eller

højst 10 sovepladser kan indrettes i bygninger, der er udført efter

bestemmelserne om etageboligbyggeri. (6.13.4, stk. 1) Der må i bygningen indrettes daginstitutionsafsnit

med tilsammen højst 50 personer eller 10 sovepladser med adgang til samme

trappe. 6.14 Butikker og lignende salgslokaler 6.14.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

En butik skal udgøre en selvstændig

brandsektion. (6.14.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.14 gælder foruden butikker også

salgslokaler tillige med servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og

lign.) og kunderum (garderobe, toiletter m.v. for kunder). Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.14. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere butikker med

fælles flugtvej som en butik. Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum,

spiserum og lignende med tilhørende servicerum såsom toiletrum, garderobe og

depot, som anvendes i direkte tilknytning til opholdsrummet.

I butikker, der er større end 600 (m2), skal

servicerum på mere end 150 (m2) udgøre en selvstændig brandsektion.

Brandsektioner, hvis etageareal overstiger

2.000 (m2) i enetages bygninger og 1.000 (m2) i bygninger med mere end 1

etage, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Sprinklede brandsektioner

kan udføres med et etageareal større end 10.000 (m2), hvor brandsikkerheden

efter 6.1, stk. 1 er sikret ved supplerende foranstaltninger. Uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og sprinklede servicerum

udgøre en brandsektion. (6.14.1, stk. 3) Supplerende foranstaltninger kan f.eks. være

automatisk brandventilation eller automatisk brandalarmanlæg.

Vægoverflader i butikker, hvis samlede

etageareal ikke overstiger 600 (m2), kan udføres mindst som klasse 2

beklædning. (6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de

generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

Gulvbelægninger i butikker skal være

brandmæssigt egnede, klasse G gulvbelægninger. 6.14.2 Flugtveje

Passage i en butik til udgange skal ske ad frie

gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for hver person,

der skal passere det pågældende gangareal for at komme til udgangene.

Antallet af personer i salgslokaler skal regnes

til 1 person pr. 3 (m2) gulvareal - i serveringsområder dog 1 person pr. (m2)

gulvareal.

Udgangsdøre fra butikker skal udføres som døre

i flugtveje. (6.14.2, stk. 3) Til døre i flugtveje stilles særlige krav om bl.a.

passagemulighed, åbneretning og mindstebredde, jf. kap. 6.5.5. 6.14.3 Installationer

I brandsektioner med salgslokaler, der

tilsammen er over 1.000 (m2) etageareal, og i tilhørende flugtveje skal der

installeres nødbelysning- og panikbelysning.

I brandsektioner med salgslokaler i en etage

med udgang direkte til terræn i det fri skal installeres varslingsanlæg, når

salgslokalernes samlede etageareal er over 10.000 (m2). I andre

brandsektioner med salgslokaler skal der installeres varslingsanlæg, når

salgslokalernes samlede etageareal er over 1.000 (m2).

I butikker med et etageareal på over 600 (m2)

skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.14.4 Butikker med et etageareal på tilsammen højst 150 (m2)

Butikker med et etageareal på tilsammen højst

150 (m2) kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. (6.14.4, stk. 1) Der må i bygningen højst indrettes butikker med et

samlet etageareal på 150 (m2) med adgang til samme trappe. 6.15 Kontorlokaler m.v. 6.15.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Kontorlokaler skal udgøre selvstændige

brandceller, der skal adskilles fra andre rum med mindst BD-dør 30-M. To

eller flere kontorlokaler kan udgøre samme brandcelle. Et kontorlokale skal

have mindst 1 redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som

kontorlokalet er beregnet til, bortset fra kontorlokaler med flugtveje, som

angivet i 6.5.2, stk. 3. (6.15.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.15 gælder for indretning af

kontorlokaler m.v. i en selvstændig bygning eller som et særligt afsnit i

tilslutning til anden erhvervsvirksomhed, institution m.v. Kontorlokaler

omfatter foruden arbejdsrum tillige møderum, spisestuer m.v. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.15.

Kontorafsnit skal udgøre selvstændige

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 1.000 (m2) i bygninger med

mere end 1 etage og 2.000 (m2) i 1-etages bygninger. (6.15.1, stk. 2) Ved kontorafsnit forstås et eller flere kontorlokaler

med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lignende med direkte tilknytning

til det pågældende afsnit.

Overflader på lofter i brandceller på indtil

150 (m2) i bygninger med højst 2 etager skal udføres mindst som klasse 2

beklædning. (6.15.1, stk. 3 og 4) Bestemmelserne er en lempelse i forhold til de

generelle krav i 6.7.4.

Vægoverflader i brandceller på indtil 150 (m2)

i bygninger, hvor underkant af redningsåbning i øverste etage ligger højst 23

m over terræn, kan udføres mindst som klasse 2 beklædning. 6.15.2 Flugtveje

Et kontorlokale med et etageareal mindre end

150 (m2) og beregnet for højst 50 personer kan have adgang til flugtvej

gennem et andet kontorlokale, der har flugtvej som angivet i 6.5.2, stk. 3.

Afstanden fra det fjerneste punkt i førnævnte kontorlokale til gang, der er

flugtvej, må højst være 25 m. (6.15.2, stk. 1) Bestemmelsen giver mulighed for at indrette

kontorlokale med flugtvej gennem nabokontor eller andet fællesareal.

Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.5.2,

Brandcelle beregnet for højst 50 personer, hvor

underkant af redningsåbning ligger højst 2,0 m over terræn, kan have dør til

gang eller anden brandcelle, hvorfra der kun er udgang i en retning.

Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen må højst

være 25 m. (6.15.2, stk. 2) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de

generelle krav om flugtvejsforhold i 6.5.2. 6.15.3 Installationer

I flugtveje fra kontorafsnit, der tilsammen er

indrettet til at rumme mere end 150 personer, kan kommunalbestyrelsen kræve

udført nødbelysning og panikbelysning. 6.15.4 Kontorafsnit med et etageareal på højst 150 (m2)

Kontorafsnit med et etageareal på højst 150

(m2) kan indrettes i bygninger, der er udført efter bestemmelserne om

etageboligbyggeri. I bygninger med mere end 2 etager og kælder må der dog

højst udføres et sådant afsnit på hver etage i forbindelse med hver trappe. 6.16 Industri- og lagerbygninger i 1 etage 6.16.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Bygninger på over 1.000 (m2) etageareal skal

opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandrisikoforhold kommer til

at udgøre selvstændige brandceller og/eller brandsektioner. Opdelingen skal

udføres med brandsektionsafgrænsende konstruktioner i bygninger med mere end

2.000 (m2) etageareal. Døre i adskillelser skal udføres mindst som BS-døre

1. I bygninger eller brandsektioner på højst 2.000 (m2) etageareal skal

opdelingen udføres med brandcelleafgrænsende konstruktioner. Døre i

adskillelser skal udføres mindst som BD-døre 60. (6.16.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.16 gælder for industri- og

lagerbygninger i 1 etage. Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.16. Bygninger med virksomhed eller oplag af en sådan art og størrelse, at

de kan klassificeres som brandfarlige, er yderligere undergivet bestemmelser

i brandlovgivningen. Ved vurderingen af forskelle i brandrisikoforholdene i bygningen skal

der såvel tages hensyn til antændelsesmuligheder som til brandbelastningen.

Der vil typisk være forskel i brandrisikoforhold mellem produktionsområder og

lagerområder med emballerede produkter i brændbar emballage. Bygninger større end 1.000 (m2) skal ikke opdeles, hvis der ikke er

forskel i brandrisikoforholdene i bygningen, sålænge den maksimale

sektionsstørrelse efter stk. 2 ikke er overskredet.

Brandsektioner, hvis etageareal overstiger

5.000 (m2), skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Brandsektioner med

stor brandbelastning skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, hvor

etagearealet overstiger 2.000 (m2). Sprinklede brandsektioner kan udføres med

et etageareal større end 10.000 (m2), hvor brandsikkerheden efter 6.1, stk. 1

er sikret eventuelt ved supplerende foranstaltninger. Bygninger med

automatisk sprinkleranlæg er undtaget fra bestemmelserne om opdeling i

brandceller og brandsektioner efter stk. 1. (6.16.1, stk. 2) Brandsektion med stor brandbelastning er f.eks. lager

af produkter i brændbar emballage.

I brandsektioner, hvis etageareal overstiger

2.000 (m2), og som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen stille krav om automatisk brandalarmanlæg.

Bygninger med mindre end 200 (m2) etageareal

kan udføres uden krav til brandmodstandsevne for de bærende konstruktioner. (6.16.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til det

generelle krav i 6.7.2, stk. 1.

En partiel, indskudt etageadskillelse samt

konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60,

når etageadskillelsen er større end 150 (m2) og er ubrudt og tæt

(sammenhængende). I brandsektion med brandventilation må størrelsen af en

etageadskillelser dog ikke overstige 150 (m2). (6.16.1, stk. 5) Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en

tæt etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 pct. af den

pågældende brandsektions areal. En etageadskillelse af »risteværk«

må ikke udnyttes på en sådan måde, f.eks. til oplagring af varer, at den i

praksis er tæt.

Ikke-bærende ydervægge kan udføres uden krav

til brandmodstandsevne. (6.16.1, stk. 6) Bestemmelsen er en lempelse i forhold til det

generelle krav i kap. 6.7.2, stk. 8.

Uanset bestemmelserne i stk. 8 og 9 samt

bestemmelserne i 6.7.4, stk. 1, kan ydervægge i uopvarmede lagerbygninger

udføres mindst som klasse A materiale.

Overflader på lofter og vægge i bygning eller

brandsektion på indtil 1.000 (m2) etageareal kan udføres mindst som klasse 2

beklædning. (6.16.1, stk. 8 og 9) Bestemmelserne er en lempelse i forhold til de

generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.

I bygning eller brandsektion på over 1.000 (m2)

etageareal kan vægoverflader op til en højde på 2,5 m udføres mindst som

klasse 2 beklædning. 6.16.2 Flugtveje

Fra hver brandcelle skal der mindst være 2

flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det fri og med

udgange placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender.

Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke

overstige 25 m. (6.16.2, stk. 1) Reglerne om flugtveje erstatter de generelle krav i

kap. 6.5.2, stk. 1 - 3. Flugtvejsprincippet anvendes også for lokaler, som er adskilt udfra

f.eks. støjmæssige eller forureningsmæssige hensyn, selvom lokalerne ikke

udgør selvstændige brandceller. Som udgang regnes dør til terræn i det fri og dør til anden

brandcelle, hvorfra der er dør til terræn i det fri.

Brandsektion på over 2.000 (m2) etageareal skal

have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan af

hensyn til slukningsindsatsen stille krav om yderligere døre til det fri. 6.16.3 Installationer

I industri- og lagerbygninger med et etageareal

på mere end 1.000 (m2) skal der installeres vandfyldte slangevinder.

I brandceller og brandsektioner på over 1.000

(m2) etageareal skal der udføres brandventilation med et frit åbningsareal på

mindst 3 pct. af etagearealet. (6.16.3, stk. 2) Hvis der er udført brandventilation efter

bestemmelserne i kap. 6.7.2, stk. 2 er behovet for brandventilation efter

bestemmelserne i dette stk. også dækket. 6.17 Garageanlæg 6.17.1 Brandceller og brandsektioner m.v.

Et garageanlæg skal udgøre en selvstændig

brandsektion, adskilt med mindst BS-dør 60 fra andre rum, herunder

elevatorskakt. Et garageanlæg, der er forsynet med et automatisk

sprinkleranlæg, kan dog adskilles med BD-dør 60 eller F-dør 60 fra anden

brandsektion, der er forsynet med et automatisk sprinkleranlæg. (6.17.1, stk. 1) Reglerne i kap. 6.17 gælder for indretning af

garageanlæg til parkering af biler i en bygning eller en del af en bygning

med et etageareal på mere end 100 (m2). Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap. 6.3 - 6.7,

idet lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i

kap. 6.17. Garageanlæg til parkering af dieseldrevne lastvogne, busser og

lignende erhvervskøretøjer indrettes efter bestemmelserne i kap. 6.16. BS-dør 60 til andre rum er en skærpelse i forhold til bestemmelsen i

kap. 6.4.3 og gælder, uanset garageanlægget er sprinklet eller ej. BD-dør 60

eller F-dør 60 anvendes kun i adskillelse mellem sektioner, der begge er

sprinklet.

Garageanlæg med et etageareal på over 600 (m2)

skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

1-etages garageanlæg med gulv i eller over

terræn skal dog først forsynes med automatisk sprinkleranlæg, når

etagearealet er over 2.000 (m2).

Sprinkling kan undlades, hvis der udføres

ventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 pct. af

etagearealet. Åbningerne skal være jævnt fordelt og må ikke kunne lukkes. Der

må intet sted i garageanlægget være mere end 12 m vandret afstand til

nærmeste åbning.

Ved døre til anden brandsektion, trapper og

elevatorer samt ved rækværk, facadebrystninger og ramper skal der træffes

foranstaltninger imod, at udflydt væske (f.eks. benzin) kan brede sig til

andre lokaler og til underliggende etage. 6.17.2 Flugtveje

Garageanlæg på over 600 (m2) etageareal skal

have mindst 2 flugtveje, der uafhængigt af hinanden fører til terræn i det

fri og med udgange placeret i eller umiddelbart ved garageanlæggets

modstående ender. (6.17.2, stk. 1 og 2) Reglerne om flugtveje erstatter de generelle

krav i kap. 6.5.2, stk. 1 - 3. Tilkørselsrampe kan anerkendes som flugtvej

fra et garageanlæg.

Fra et vilkårligt punkt i et garageanlæg må der

højst være 25 m til nærmeste udgang. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til

flugtvejsforhold og slukningsindsats stille krav om yderligere udgange. 6.17.3 Installationer

I garageanlæg med et etageareal på over 600

(m2), som ikke har dagslys, skal der udføres nødbelysning med belyste skilte

ved udgange suppleret i fornødent omfang med henvisningsskilte. Er

etagearealet mere end 2.000 (m2) kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve

panikbelysning.

I garageanlæg med et etageareal på over 600

(m2) skal der installeres vandfyldte slangevinder. 6.17.4 Ventilation

Garageanlæg skal forsynes med selvstændigt

ventilationsanlæg, der skal kunne fjerne eventuelle eksplosionsfarlige dampe.

Anlægget skal dimensioneres, så det tillige er i stand til at fjerne farlige

mængder af kulilte. (6.17.4, stk. 1) Ventilationsanlæg udføres i øvrigt efter

bestemmelserne i kap. 12.3. For garageanlæg med et etageareal på indtil 1.000 (m2) med gulv i

eller over terræn kan kravet anses for opfyldt, hvis garageanlægget

ventileres gennem åbninger ved gulv til det fri i modstående sider.

Åbningerne bør have et samlet areal på mindst 0,25 pct. af gulvarealet. For

andre garageanlæg kan kravet anses for opfyldt, hvis der tillige udføres

ventilationsåbninger som angivet i kap. 6.17.1, stk. 4. I garageanlæg, der ikke kan ventileres gennem åbninger til det fri,

udføres mekanisk ventilationsanlæg. Revisionsgrave bør ventileres separat.

Afkastningsluft fra anden brandsektion kan

benyttes til opvarmning af garageanlægget, hvis der træffes foranstaltninger

til sikring mod brand- og røgspredning gennem afkastningsåbningerne. (6.17.4, stk. 2) Der henvises til DS 428, norm for brandtekniske

foranstaltninger ved ventilationsanlæg. 6.18 Avls- ogdriftsbygninger 6.18.1 Generelt

Jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger

bortset fra væksthuse ved gartnerier skal alene udføres efter bestemmelserne

i 6.18 samt opfylde kravene i 6.3 og 6.4. (6.18.1, stk. 1) Kravene kan for visse avls- og driftsbygninger

normalt anses opfyldt, når bygningerne dimensioneres og opføres som beskrevet

i Landbrugets Byggeblade udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter,

Landskontoret for bygninger og maskiner. 6.18.2 Brandceller og brandsektioner

Avls- og driftsbygninger på 600 (m2) og derover

skal opdeles, så områder med væsentligt forskellige brandbelastninger eller

brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal udføres

brandsektioner for hver 2.000 (m2) bebygget areal.

Rum, der indrettes til hensætning af traktorer

eller andre landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra

stalde, rum med let antændeligt oplag og fra stråtage ved konstruktioner uden

åbning mindst svarende til BD-bygningsdel 60 med indvendige overflader mindst

som klasse 1 beklædning.

Etageadskillelser i staldbygninger med

udnytteligt tagrum skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Indvendige væg- og loftsoverflader i

staldbygninger skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.

Brændbare isoleringsmaterialer må kun opsættes

på lofter og vægge i staldbygninger, når de dækkes med mindst klasse 1

beklædning.

Tage kan udføres af strå eller andet materiale,

som ikke er brandmæssigt egnet klasse T tagdækning. Over døre og andre

redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde

sikres mod nedskridning. 6.18.3 Flugtveje

I staldrum skal udgangsforholdene være således,

at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. (6.18.3, stk. 1) Kravet i stk. 1 kan normalt anses opfyldt, når der

findes 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved

rummets modstående ender, og når der i ganglinien fra et vilkårligt punkt i

rummet er højst 25 m til nærmeste udgang til det fri. Som udgang til det fri regnes dør til det fri eller dør til anden

brandcelle, hvorfra der er dør til det fri. Udgang til en lukket gård kan

ikke betragtes som udgang til det fri.

I staldrum over 600 (m2) med let antændeligt

strømateriale til mere end en uges forbrug, må der fra et vilkårligt punkt i

staldrummet højst være 25 m til nærmeste udgang til det fri. Kapitel 7. Fugtisolering 7.1 Generelt

Konstruktioner skal udføres på en sådan måde,

at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, byggefugt,

kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke medfører fugtskader og

fugtgener. (7.1, stk. 1) I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er

nærmere beskrevet, hvorledes en række bygningsdele udføres fugtteknisk

korrekt. Der er endvidere givet en udførlig omtale af den grundlæggende viden

om fugt og fugtbevægelser. 7.2 Overfladevand og dræning

Terræn skal have tilstrækkeligt fald bort fra

bygninger, eller der skal træffes andre foranstaltninger til bortledning af

overfladevand. (7.2, stk. 1) Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være dræning omkring

bygninger eller befæstelse af overfladen, så overfladevand ledes til afløb.

Af miljømæssige grunde (hensyn til grundvandsressourcerne eller

rensningsanlægs funktion) bør overfladevand, hvor det er forsvarligt og kan

godkendes af kommunalbestyrelsen, ledes til nedsivningsanlæg.

Der skal i nødvendigt omfang drænes under og

omkring bygninger. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436 norm

for dræning af bygværker. 7.3 Klimaskærm

Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og

kryberum, som indeholder fugtfølsomme materialer, skal sikres mod

akkumulering af skadelig kondensfugt. (7.3, stk. 1) Sikringen kan f.eks. ske ved passende ventilering af

konstruktionen eller anvendelse af diffusionsåbne overflader.

Terrændæk skal konstrueres, så der ikke kan ske

fugtopsugning fra det underliggende terræn, og så der ikke kan forekomme

skadelig fugtophobning som følge af fugttransport fra indeluften.

Tage skal være udført af sådanne materialer og

på en sådan måde, at der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand og

sne. (7.3, stk. 3) I SBI-anvisning 178 om bygningers fugtisolering er

anført principper for fugtteknisk korrekt udførelse af forskellige typer af

tagkonstruktioner, illustreret med konkrete eksempler.

Tage skal have en sådan hældning, at regn og

smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. (7.3, stk. 4) Dette vil sædvanligvis være opfyldt, hvis hældningen på

tagfladen er større end 1:40 svarende til 2,5 cm pr. m.

Tagvand skal afledes til tagrender, skotrender,

nedløbsrør eller indvendige afløb. Tagrender kan dog udelades ved bygninger

med særlig fri beliggenhed samt ved garager, udhuse og lignende mindre

bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger

andet.

Tagvand skal ledes væk fra bygningen og må ikke

afledes til gene for vejareal eller nabogrund.

Overgangen mellem opvarmede rum og

tagkonstruktioner af træ skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår

skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres. (7.3, stk. 7) Såfremt der anvendes en dampspærre til at forhindre

luftgennemgang, anbringes den på den side af varmeisoleringen, der vender mod

det opvarmede rum. Dampspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle former

for gennembrydninger i loftsfladen. 7.4 Vådrum

Baderum, wc-rum med gulvafløb og andre vådrum

skal opfylde følgende krav: a. Gulve og vægge skal udføres, så de kan modstå de fugtpåvirkninger og de

mekaniske og kemiske påvirkninger, der normalt forekommer i vådrum. b. Gulve og gulvbelægninger, herunder samlinger, tilslutninger,

rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte. c. I rum med gulvafløb skal gulvet i den vandbelastede del af rummet have

fald mod afløbet. d. I den vandbelastede del af rummet må der ikke udføres rørgennemføringer

i gulvet. e. Vægge og vægbeklædninger, herunder samlinger, tilslutninger,

rørgennemføringer og lignende skal være vandtætte i den vandbelastede del af

rummet. (7.4, stk. 1) I SBI-anvisning 169 om gulve og vægge i vådrum er ved en

række eksempler beskrevet, hvorledes gulve og vægge i vådrum kan udføres.

Endvidere fremgår af SBI-anvisning 180: Badeværelser. Eksempler på

planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle

boliger.

Til vandtætning af skeletvægge samt gulv- og

vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer, skal

flisesystemer og fugefri belægningssystemer, som påføres i flydende form,

udføres i overensstemmelse med vilkårene i Boligministeriets godkendelse af

de enkelte fabrikater. Kapitel 8. Varmeisolering 8.1 enerelt

Bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt

energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende

sundhedsmæssige forhold. 8.1, stk. 1) Varmeisoleringen kan udføres efter en af de 3 metoder,

der fremgår af kap. 8.2, 8.3 eller kap. 8.4. Der er valgfrihed mellem disse

metoder.

Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må

af hensyn til kondensrisikoen kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.

Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af

transmissionskoefficenten U for de enkelte bygningsdele.

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og

døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt,

blæst eller utilsigtet luftgennemgang. (8.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler

og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang.

Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt

materiale.

Bygninger opvarmet til mindst 5 grader C skal

overholde U-værdier for de enkelte bygningsdele i 8.5.

Bygningsdele, som begrænser rum, der får

tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, eller som ikke

eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 grader C, skal varmeisoleres

svarende til anvendelsen.

Ved beregning af U-værdierne anvendes DS 418,

beregning af bygningernes varmetab.

Bestemmelserne i 8.2 - 8.5 træder i kraft den

1. april 1996. 8.2 U-værdier for bygningsdele

Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes

til mindst 18 grader C, skal udføres med en transmissionskoefficient U, der

højst er følgende: (8.2, stk. 1) Ved beregning af vægten af ydervægge medregnes kun den

del af ydervægskonstruktionen, som ligger indenfor et eventuelt hulrum, der

er ventileret. Ydervægge med vægt under 100

kg/(m2). 0.20

Ydervægge med vægt over 100

kg/(m2) og kældervægge mod jord. 0.30

Skillevægge mod rum, der er

uopvarmede eller opvarmet til

en temperatur, der er mere end

8 grader C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 0.40

Etageadskillelser mod rum, der

er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er mere

end 8 grader C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 0.30

Terrændæk, kældergulve mod jord

og etageadskillelser over det fri

eller ventileret kryberum. 0.20

Loft- og tagkonstruktioner,

herunder skunkvægge. 0.15

Flade tage og skråvægge direkte

mod tag. 0.20

Vinduer og yderdøre, herunder

ovenlys, glasvægge, porte og

lemme mod det fri eller mod rum,

der er uopvarmede eller opvarmet

til en temperatur, der er

mere end 8 grader C lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 1.80

Det er en forudsætning for anvendelse af de

nævnte U-værdier, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder

ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af bygningens

opvarmede etageareal. Ved beregningen medregnes etagearealet og arealet af

vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen ikke. (8.2, stk. 2) Ved det opvarmede etageareal forstås her det samlede

etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede incl. eventuelle

glasrum, kældre og overdækkede rum, der er opvarmet til mindst 18 grader

C. Ved arealet af vinduer og yderdøre forstås arealet af den åbning, som

vinduet eller yderdøren indbygges i. 8.3 Varmetabsramme

U-værdierne kan ændres og vinduesareal m.v.

forøges, hvis bygningens samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis

kravene i 8.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres

svarende til U-værdierne nævnt i 8.5. 8.4 Energirammer 8.4.1 Generelt

For en bygning opvarmet til mindst 18 graderC

kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier ændres, hvis bygningens samlede

varmebehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen i

henholdsvis 8.4.2 eller 8.4.3.

De enkelte bygningsdele skal dog mindst

isoleres svarende til værdierne i 8.5. 8.4.2 Energirammen for boliger

Bygningens samlede varmebehov til rumopvarmning

og ventilation pr. (m2) opvarmet etageareal må højst være 160 MJ/(m2) pr. år,

tillagt 110 MJ/(m2) pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet må ikke

overstige 250 MJ/(m2) pr. år. (8.4.2, stk. 1) Ved beregning kan der bl.a. tages hensyn til

solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.

Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der

anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Eftervisningen kan ske på

grundlag af SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov. Bestemmelsen gælder

også boliger med balanceret mekanisk ventilation. Det bebyggede areal er det opvarmede etageareal projiceret ned på

vandret plan. For boliger udtrykkes energirammen således: 110

160+ ---------- M.MJ/(m2) pr. år

e

dog maks. 250MJ/(m2) pr. år

Det opvarmede etageareal

hvor etagearealet = -------------------------

Det bebyggede areal

I bygninger, hvor kravet i 11.2.2, stk. 3 om

mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken kan føre til, at luftskiftet

overstiger 0.5 gange i timen, og afkastluftens overskud af varme ikke kan

nyttiggøres, forøges energirammen svarende til varmebehovet til opvarmning af

den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte på 0.5 gange i timen. (8.4.2, stk. 2) Tillæg til energirammen: 400 (qvm -0,3) MJ/(m2) pr. år hvor qvm er volumenstrømmen i udsugningsanlægget i varmesæsonen i l/s, pr.

(m2) opvarmet etageareal. 8.4.3 Energiramme for andre bygninger

For andre bygninger end boliger må det samlede

varmebehov til rumopvarmning og ventilation pr. (m2) opvarmet etageareal

højst være 110 MJ/(m2) pr. år, tillagt 110 MJ/(m2) pr. år divideret med

etageantallet og tillagt 5.000 MJ pr. år divideret med det bebyggede areal.

Varmebehovet må ikke overstige 250 MJ/(m2) pr. år. (8.4.3, stk. 1) Ved beregning kan der bl.a. tages hensyn til

solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.

Eftervisning sker på grundlag af en forenklet beregningsmetode, hvor der

anvendes månedsmiddelværdier for vejrdata m.v. Eftervisningen kan ske på

grundlag af SBI-anvisning 184, Bygningers energibehov. Energirammen for andre

bygninger: 5.000 110

110 ----- + ---- MJ/(m2) pr. år

Abyg e

I bygninger med mekanisk ventilation med et

udeluftskifte, der overstiger to gange i timen i varmesæsonen, forøges

energirammen for den del af bygningen, ventilationsanlægget dækker, med 40

pct. af varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et

luftskifte på to gange i timen. (8.4.3, stk. 2) Ventilationsanlæg skal normalt forsynes med

energigenvindingsaggregater, jf. 12.3. stk. 6. Tillæg til energirammen: 1,0 x Tdx (qvm -1,2) MJ/(m2) pr. år hvor Td er driftstiden i timer pr. uge i varmesæsonen, qvm er udeluftvolumenstrømmen i ventilationsanlægget i varmesæsonen i l/s,

pr. (m2) opvarmet etageareal.

For bygninger, hvor det af hensyn til sikkerhed

eller sundhed ikke er muligt at etablere varmegenvinding i forbindelse med

den mekaniske ventilation, eller hvor afkastluftens varmeindhold ikke på

rimelig måde kan nyttiggøres, kan energirammen i stedet forøges med

varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte

på en gang i timen. (8.4.3, stk. 3) Tillæg til energirammen, hvor der ikke er

varmegenvinding: 2,4 x Td x(qvm -0,6)MJ/(m2) pr. år hvor Td er driftstiden i timer pr. uge i varmesæsonen, qvm er udeluftvolumenstrømmen i ventilationsanlægget i varmesæsonen i l/s,

pr. (m2) opvarmet etageareal. 8.5 Mindstevarmeisolering

Benyttes energirammen i 8.4 eller

varmetabsrammen i 8.3, skal de enkelte bygningsdele mindst isoleres svarende

til U-værdier i nedenstående tabel. Tilsvarende skal bygningsdele omkring

rum, der opvarmes til mindst 5 graderC, udføres med en

transmissionskoefficient U, der højest er følgende: (8.5, stk. 1) Kravene til mindste varmeisolering omfatter bygningsdele

omkring rum, der opvarmes til mindst 5 grader C. For at undgå gener i form af

kondens og lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte

bygningsdele også ved beregning efter kap. 8.3, og kap. 8.4 opfylde kravene

til mindste varmeisolering. W/(m2) graderC

Ydervægge med vægt under 100

kg/(m2). 0.30

Ydervægge med vægt over 100

kg/(m2) og kældervægge mod jord. 0.40

Skillevægge mod rum, der er

uopvarmede eller opvarmet til en

temperatur, der er mere end 8 graderC

lavere end temperaturen i det

aktuelle rum. 0.60

Etageadskillelser mod rum, der er

uopvarmede eller opvarmet til en

temperatur, der er mere end 8 graderC

lavere end temperaturen i det

aktuelle rum. 0.40

Terrændæk, kældergulve mod jord og

etageadskillelser over det fri

eller ventileret kryberum. 0.30

Industrigulve, beregnet for tung

belastning 0.60

Loft- og tagkonstruktioner herunder

skunkvægge. 0.25

Flade tage og skråvægge direkte

mod tag. 0.25

Vinduer, yderdøre, ovenlys,

glasvægge, porte og lemme mod det fri

eller mod rum, der er uopvarmede

eller opvarmet til en temperatur,

der er mere end 8 graderC lavere end

temperaturen i det aktuelle rum. 2.90

Kapitel 9. Lydforhold 9.1 Generelt

Bygninger skal udføres og indrettes, så

brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. (9.1, stk. 1) De lydtekniske betegnelser, der er anvendt i dette kapitel,

er luftlydisolation R'w, trinlydniveau L'n,w, efterklangstid T, støjniveau

LAeq,T og lydabsorptionsareal A. De er nærmere defineret i DS 2186 Akustik.

Vurdering af lydisolation, DS/ISO 1996 Akustikmåling. Beskrivelse af ekstern

støj og DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser, måleenheder og symboler Akustik. Der henvises endvidere til SBI-anvisning 172, Bygningers lydisolering,

nyere bygninger og SBI-anvisning 173, Bygningers lydisolering, ældre

bygninger, hvori bl.a. er angivet eksempler på forskellige bygningsdeles

lydisolation. For arbejdsrum- og pladser gælder endvidere Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladser og

Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.1.0.1, december 1991 om akustik i

arbejdsrum.

Lydmålinger skal udføres som angivet i bilag 4. (9.1, stk. 2) Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav

om, at der foretagets målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at

de lydmæssige krav er opfyldt, jf. kap. 1.4, stk. 3. 9.2 Beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. 9.2.1 Luftlydisolation

Mellem boligenheder samt mellem boligenheder og

fællesrum skal luftlydisolationen horisontalt være mindst 52 dB og vertikalt

være mindst 53 dB. (9.2.1, stk. 1) Kap. 9.2 omfatter beboelsesbygninger, hoteller,

kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem,

plejeboliger, hvilehjem samt andre institutioner og virksomheder med lignende

formål. Ved fællesrum forstås f.eks. opholdsrum fælles for flere boligenheder,

trapperum og fællesgange. for vægge med før gælder kravet kun den omgivende

væg.

Mellem rum i boligenheder og fællesrum skal

anvendes døre med luftlydisolation på mindst 32 dB.

Mellem boligenheder og rum med særligt

generende støj skal luftlydisolationen være mindst 60 dB. (9.2.1, stk. 3) Særligt generende støj kan forekomme i rum, der

anvendes til fælles service eller erhvervsmæssigt virksomhed (varmecentraler,

vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder,

restauranter og lignende.) 9.2.2 Trinlydniveau

Gulve og dæk i boligenheder, tagterrasser,

altangange, trapper og fælles gange skal udføres, så trinlydniveauet højst er

58 dB i beboelsesrum og køkkener i omliggende boligenheder samt i fælles

opholdsrum. Altangange kan udføres, så trinlydniveauet højst er 63 dB i

køkken beliggende med facaden mod altangangen.

Altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum kan dog

udføres, så trinlydniveauet højst er 63 dB i beboelsesrum og køkkener i

omliggende boligenheder samt i fælles opholdsrum.

Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum og

andre rum med gulvareal mindre end 2,5 (m2) omfattes ikke af kravene i stk. 1

Gulve og dæk i rum med særligt generende støj

skal udføres, så trinlydniveauet højst er 48 dB i beboelsesrum og køkkener i

omliggende boligenheder. (9.2.2, stk. 4) Særligt generende støj kan forekomme i rum, der

anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler,

vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder,

restauranter og lignende). 9.2.3 Efterklangstid

I trapperum med adgang til mere end 4

boligenheder skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i

frekvensområdet 500 - 3.150 Hz ikke overstiger 1,3 sekund.

I gange med adgang til mere end 2 boligenheder

skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500

• 3.150 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. 9.2.4 Støjniveau

Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en

trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 dB ved den

enkelte bygning, skal der isoleres mod den udefra kommende støj, så det

indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 dB.

Tekniske installationer må ikke give et

støjniveau i beboelsesrum og køkkener på mere end 30 dB. (9.2.4, stk. 2) Ved tekniske installationer forstås bl.a.

afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer,

ventilationsanlæg, varmeanlæg, afløbskværn m.m. samt installationer i fælles

servicerum f.eks. vaskerum, køkkener og lignende. Støjniveauet i en boligenhed frembragt ved brug af den del af

brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligen, er ikke omfattet.

Tekniske installationer må ikke give et

støjniveau på mere end 40 dB umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på

rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lignende. (9.2.4, stk. 3) Sådanne installationer kan f.eks. være anlæg til

opvarmning og ventilation, mekaniske renovationsanlæg og lignende.

Installationer i erhvervsenheder i

beboelsesbygninger, hoteller, plejeinstitutioner m.v. må ikke give et

støjniveau på mere end 30 dB i omliggende beboelsesrum. (9.2.4, stk. 4) Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om

ekstern støj fra virksomheder. 9.3 Bygninger til undervisningsformål (9.3) Kap. 9.3 omfatter bygninger til normal undervisning, f.eks.

skoler og gymnasier. Afsnittet gælder endvidere for bygninger til

undervisningsformål, der kan sidestilles hermed, f.eks. højere læreanstalter,

efteruddannelsesinstitutioner m.v. Grupperum fælles for flere klasser

betragtes som undervisningsrum. 9.3.1 Luftlydisolation

Mellem undervisningsrum samt mellem

undervisningsrum og fællesrum skal der være en luftlydisolation, som

horisontalt er mindst 48 dB og vertikalt er mindst 51 dB. (9.3.1, stk. 1) For vægge med dør gælder kravet kun den omgivende

væg.

Mellem undervisningsrum og fællesrum, herunder

gange skal døre have en luftlydisolation på mindst 27 dB.

Mellem undervisningsrum bortset fra rum til

sang, musik og sløjd skal døre have en luftlydisolation på mindst 37 dB.

Mellem undervisningsrum til sang, musik og

sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum skal luftlydisolationen være

mindst 60 dB. 9.3.2 Trinlydniveau

Gulve og dæk samt trapper skal udføres, så

trinlydniveauet højst er 63 dB i undervisningsrum.

Gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang

og sløjd skal udføres, så trinlydniveauet højst er 53 dB i omliggende

undervisningsrum. 9.3.3 Efterklangstid

I trapperum og fællesgange skal der være en

efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3.150 Hz ikke

overstiger henholdsvis 1,3 sekund og 0,9 sekund.

I klasserum bortset fra rum til sang og musik

skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125

• 2.000 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må

ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund.

I klasserum for særundervisning skal der være

en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 -2.000 Hz ikke

overstiger 0,6 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget

frekvensinterval overstige 0,2 sekund.

I gymnastiksale med et rumfang indtil 3.500

(m3) og i svømmehaller med et rumfang indtil 1.500 (m3) til undervisningsbrug

skal der være en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125

• 2.000 Hz ikke overstiger henholdsvis 1,6 sekund og 2,0 sekund. Afvigelser

fra gennemsnitsværdien må ikke i noget frekvensinterval overstige 0,3 sekund.

I undervisningsområder beregnet til

undervisning af flere klasser/grupper skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og

vægflader udføres af materialer med et lydabsorptionsareal, hvis

gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2.000 Hz er mindst 0,9 x

gulvarealet. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget

frekvensinterval overstige 0,2 x gulvarealet. 9.3.4 Støjniveau

Støjniveauet fra tekniske installationer må i

undervisningsrum ikke overstige 35 dB. 9.4 Daginstitutioner

I opholdsrum i daginstitutioner skal der være

en efterklangstid, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 -2.000 Hz ikke

overstiger 0,6 sekund. (9.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter børnehaver, vuggestuer,

fritidshjem, skolefritidsordninger, daghjem for ældre og lignende. Kapitel 10. Ildsteder og skorstene 10.1 Generelle krav til ildsteder

Centralvarmekedler,

brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke

opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener. 10.1, stk. 1) Centralvarmeanlæg med kedler skal opfylde Direktoratet

for Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg, AT-publikation

nr. 42/1980, 3. udgave 1988.

Der skal anvendes materialer, der er

modstandsdygtige overfor røggasser, ild, varme og korrosion.

Ildsteder skal indrettes og opstilles, så de

uden hindringer kan renses.

Ildstedet skal være tæt og indrettes, så god

forbrænding opnås.

Ildstedet skal kunne få tilstrækkelig tilførsel

af luft til forbrændingen. (10.1, stk. 5) Tilstrækkelig luft til forbrændingen opnås ved, at

ildstedet installeres i et rum, der er forsynet med oplukkeligt vindue med

reguleringsbeslag eller regulerbar udeluftventil eller ved, at der tilføres

forbrændingskammeret luft gennem en kanal fra det fri. For anlæg forsynet med

en blåflammebrænder for olie bør der enten være en åbning eller en kanal til

det fri. For gasfyrede ildsteder henvises til gasreglementets afsnit A-4 og

B-4.

Ildstedet skal installeres, så der ikke opstår

højere temperatur end 80 graderC på brændbare materialer. (10.1, stk. 6) For centralvarmekedler anses kravet for opfyldt, når

afstanden fra den udvendige side af kedlen til brændbart materiale er mindst

150 mm. Centralvarmekedler, der er godkendt af Boligministeriet, kan

opstilles i den mindre afstand, der fremgår af godkendelsen.

Ildsteder må ikke opstilles i stalde eller rum

med let antændeligt oplag uden tilfredsstillende brandmæssig adskillelse. (10.1, stk. 7) En brandmæssig akskillelse kan f.eks. udføres med vægge

og etageadskillelser mindst som BS-bygningsdel 60 og med døre mindst som

BD-dør 30. 10.2 Særlige krav til pejse og brændeovne

Kravet i 10.1, stk. 6 anses for opfyldt, når

afstanden fra den udvendige side af pejsen eller brændeovnen til brændbart

materiale i væg og loft er mindst 500 mm. Pejse og brændeovne, der er udført

i overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan dog opstilles i de

mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket.

Gulvet under brændeovne og pejse skal være

ubrændbart eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. Det ubrændbare

materiale skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder og mindst 500 mm

foran åbne ildsteder. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver

side for ildstedets åbning.

Brændeovne kan forsynes med håndbetjente

røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på

mindst 20 (cm2).

Vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke

sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. (10.2, stk. 4) Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med

sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder. Forbudet mod tilslutning til lukkede anlæg skyldes, at fyringen i

pejse og brændeovne ikke er automatisk styret som i olie- eller gasfyrede

kedler. Der er derfor risiko for periodevis overophedning og dermed fare for

eksplosion i anlægget.

Pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk

fra gasfyrede kedel- og varmtluftsanlæg. 10.3 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v.

Anlæg bestående af en centralvarmekedel og en

olie- eller gasbrænder skal have en tilfredsstillende virkningsgrad. (10.3, stk. 1) Kravet om tilfredsstillende virkningsgrad anses for

opfyldt, når anlægget opfylder Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr.

488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der

anvender flydende eller luftformigt brændsel.

Ved installation af centralvarmekedler med

oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Røgtabet

må under drift ikke overstige 12 pct. Sodtallet må ikke overstige 2.

Røggassens carbonmonoxid (kulilte) må for blåflammebrændere ikke overstige

0,05 pct. Indregulering af brænderen skal også ske ved udskiftning af såvel

brænder som kedel. (10.3, stk. 2) Med hensyn til indregulering af gasblæseluftbrændere

henvises til gasreglementet.

Oliefyrede varmluftsaggregater til

bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187

om oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft. Oliefyrede

varmluftsaggregater med indfyret effekt under 120 kW skal godkendes af

Boligministeriet. 10.4 Særlige krav til store centralvarmekedler

Store centralvarmekedler skal varmeisoleres, så

overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lignende

ikke overstiger 35 graderC ved en rumtemperatur på 20 graderC. (10.4, stk. 1) Store centralvarmekedler er kedler, hvis maksimale

indfyrede effekt overstiger 60 kW. Den maksimale indfyrede effekt vil for de

fleste ildsteder kunne oplyses af fabrikanten.

For store olie- eller gasfyrede

centralvarmekedler med en nominel effekt på mere end 400 kW, må den indfyrede