Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde (Nedsættelse af arbejdsgiverbidraget)
Skatteministeriet
LOV nr 422 af 14/06/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 28. september 1994, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1127 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 7, 1. pkt., affattes således: »Dagpengefonden tilføres provenu fra arbejdsgiverbidraget beregnet med satserne efter stk. 3 samt det resterende provenu, der opkræves ved lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, efter at Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden er tilført provenu efter stk. 5 og 6.« 2. I § 6, stk. 2, litra a, indsættes efter »budgetterede overførsel til fonden«: », bortset fra overførsler som følge af § 6 A,». 3. Efter § 6 indsættes i afsnittet om fondenes opbygning og indtægter: » § 6 A. Arbejdsgiverbidraget efter § 5, stk. 3, jf. § 5, stk. 4, og § 6 nedsættes ved opkrævningen med 0,11 procentenheder i 1997, med 0,27 procentenheder i 1998, med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.«
§ 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1997. pre_paragraph (Nedsættelse af arbejdsgiverbidraget) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995, den 14. juni 1995 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Carsten Koch
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 14. januar 2003