TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk Institut (*

DanmarkdocType.LOVH1995

Udenrigsministeriet

LOV nr 442 af 14/06/1995 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Oprettelse og formål

Oprettelse og formål

§ 1

§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark vedrørende internationale forhold og dansk udenrigspolitik oprettes et nyt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Dansk Udenrigspolitisk Institut har til opgave

  1. at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden for international politik og dansk udenrigspolitik,
  2. at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt at følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk sammenhæng,
  3. at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,
  4. at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale forhold og dansk udenrigspolitik,
  5. at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og
  6. at gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere. Stk. 2. Instituttet yder økonomisk støtte til aktiviteter inden for instituttets område, jf. stk. 1, herunder til debat- og oplysningsvirksomhed m.v.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut er en selvejende institution. Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift.

§ 4

§ 4. Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed i form af konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.

Instituttets ledelse

Instituttets ledelse

§ 5

(Stk. 7)

§ 5. Instituttet ledes af en bestyrelse, der fastlægger instituttets forskningsstrategi og arbejdsopgaver samt godkender budget og regnskab. Stk. 2. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, der alle beskikkes af udenrigsministeren i deres personlige egenskab:

  1. En formand udpeget af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen,
  2. et medlem udpeget af statsministeren,
  3. et medlem udpeget af udenrigsministeren,
  4. et medlem udpeget af forsvarsministeren,
  5. et medlem efter indstilling fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
  6. et medlem efter indstilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd,
  7. to medlemmer efter indstilling fra de relevante institutioner omfattet af universitetsloven og
  8. et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet. Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler for indstilling af bestyrelsens medlemmer. Stk. 4. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber. Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en fireårig periode og kan genbeskikkes for yderligere en periode. Derefter kan de først beskikkes på ny efter mindst fire års forløb. Stk. 6. Instituttets redegørelser og andre publikationer afgives på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan under arbejdet rådføre sig med repræsentantskabet, jf. § 6. Stk. 7. Instituttets daglige ledelse forestås af en direktør, der udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
selskabregnskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Til bestyrelsen knyttes et repræsentantskab på indtil 30 medlemmer, der beskikkes af udenrigsministeren for en periode af fire år. Stk. 2. Repræsentantskabet skal være bredt sammensat, således at instituttets brugere og interessenter er repræsenteret. Stk. 3. Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om repræsentantskabets sammensætning og funktioner.

§ 7

§ 7. De nærmere regler for instituttets virksomhed fastsættes i en statut, der godkendes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Revision m.v.

Revision m.v.

regnskab
§ 8

§ 8. Instituttets regnskaber revideres af rigsrevisor.

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Dansk Udenrigspolitisk Institut kan kun nedlægges ved lov. Stk. 2. Nedlægges instituttet som selvejende institution, overgår dets bygninger, anlæg samt formue i øvrigt til staten.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Stk. 2. Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg og det hidtidige Dansk Udenrigspolitisk Institut nedlægges i forbindelse med lovens ikrafttræden og under hensyntagen til igangværende aktiviteter ved disse institutioner. Stk. 3. Dansk Udenrigspolitisk Institut indtræder i samtlige de rettigheder og forpligtelser, som de i stk. 2 nævnte institutioner har ved lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til det nye Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995, den 14. juni 1995 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
24. februar 2003