Lov om statens uddannelsesstøtte

§ 61. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat efter § 37 om inddrivelse af misligholdt gæld. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 62, stk. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1995. § 23, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, træder dog i kraft den 1. juli 1995 og har virkning for opgørelsen af egenindkomsten for støtteåret 1994 og senere. § 30, stk. 2, har virkning for tilbagebetaling af foreløbige beløb, der er udbetalt for støtteåret 1996 og senere. § 14 og § 19, stk. 3-6, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1996 og senere. Regulering af beløb efter § 12, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. januar 1996. Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994, ophæves. Bestemmelserne om den endelige støttetildeling finder dog fortsat anvendelse for tildelingen for støtteåret 1995. Bestemmelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. § 23 i lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse ophæves. Stk. 3. Regler, der er fastsat efter den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Stk. 4. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte og får forlænget støtteperioden med 12 måneder efter § 3, stk. 6, i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, kan efter ansøgning få den ekstra støtte på 12 klip udbetalt med 2 klip om måneden i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med 2 klip om måneden kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra klip som følge af denne forsinkelse. En uddannelsessøgende moder, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet og får dispensation fra kravet om studieaktivitet, kan efter ansøgning få udbetalt støtten med dobbelt beløb i 6 måneder i forbindelse med fødslen eller adoptionen, hvis denne finder sted i perioden 1. april 1995-31. december 1995. Udbetaling af støtte med dobbelt beløb kan tidligst ske 2 måneder før fødslen eller adoptionen og tidligst med virkning fra den 1. april 1995. Hvis moderen efter udløbet af perioden med ekstra støtte ikke kan begynde på uddannelsen igen på grund af uddannelsesinstitutionens forhold, kan styrelsen bestemme, at hun skal have tildelt ekstra støtte som følge af denne forsinkelse. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overførsel til det støttesystem, der gælder fra den 1. januar 1996, af uddannelsessøgende, der er i gang med eller har været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996. Stk. 6. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1993 begyndte på en uddannelse i Danmark, der gav ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. august 1994 begyndte på en uddannelse på Den Frie Lærerhøjskole i Ollerup og stadig er i gang med denne, kan dog fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen indtil denne uddannelses afslutning. Uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 begyndte på en uddannelse i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte, og stadig er i gang med denne, kan fortsat få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisningen til denne uddannelse. De uddannelsessøgende kan få stipendiet indtil udløbet af den periode, hvor det er godkendt, at uddannelsen gav ret til uddannelsesstøtte efter de regler, der var gældende før den 1. juli 1992.

§ 2. Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1. er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren,
2. gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,
3. er fyldt 18 år,
4. er studieaktive og
5. ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II. Stk. 2. En uddannelsessøgende kan tidligst få uddannelsesstøtte fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at kravet om studieaktivitet kan fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

Uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte

§ 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være

1. tilrettelagt som heltidsundervisning,
2. af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og
3. ulønnet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til:
4. Enkeltfagsundervisning.
5. Supplering under 3 måneders varighed.
6. Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder om i hvilke perioder der gives støtte.

Støtteformer og støttebeløb

Støtteformer og støttebeløb

§ 7. Uddannelsesstøtte gives som:

1. Stipendium.
2. Studielån.
3. Slutlån til afslutning af en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet. Stk. 2. Sammen med stipendium og studielån kan gives et supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen af, at en uddannelse giver ret til uddannelsesstøtte, ikke omfatter dette supplerende stipendium. Stk. 3. Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Inden for klippekortet gives stipendium og studielån med klip og slutlån med slutlånsrater.

§ 8. Det månedlige stipendium udgør, medmindre det udbetales med dobbelt sats, højst:

1. Hjemmeboendesats: 1.745 kr.
2. Udeboendesats: 3.458 kr. Stk. 2. Det månedlige stipendium uden for klippekortet for uddannelsessøgende på 18 og 19 år udgør, medmindre det udbetales med dobbelte beløb, højst:
3. Grundstipendium med hjemmeboendesats: 1.108 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2.
4. Grundstipendium med udeboendesats: 2.215 kr. med eventuelt tillæg afhængigt af forældrenes indkomstgrundlag efter § 25, stk. 2. Stk. 3. En uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende og får stipendium
5. inden for klippekortet eller
6. uden for klippekortet og stipendiet vedrører en periode efter den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
7. hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende, og
8. at aldersbetingelsen i stk. 3, nr. 2, kan fraviges, når den uddannelsessøgende ansøger herom. Ved ansøgningen om stipendium med udeboendesats skal den uddannelsessøgende oplyse forældrenes navn, adresse og personnumre.

§ 12. Uddannelsesstøtte kan tidligst gives fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen eller i styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om ansøgningsfrister. Stk. 2. Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark. Første rate af studielån og slutlån udbetales dog tidligst, når det underskrevne lånebevis er modtaget i styrelsen. Stk. 3. De beløb, der er nævnt i §§ 8-11, reguleres en gang årligt den 1. januar. Beløbene reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes afhængig af, om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct. Ved reguleringen er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 13. Uddannelsesstøtte gives uden for klippekortet til:

1. Undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse på samme niveau som folkeskolens afsluttende prøver.
2. Ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
3. Supplering af en gymnasial uddannelse i fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om,
4. hvilke uddannelser og hvilken supplering der er omfattet af stk. 1, og
5. at der ikke gives uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse, når en tidligere ungdomsuddannelse er gennemført. Stk. 3. Uddannelsessøgende kan fravælge uddannelsesstøtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravalg af støtte, herunder frister for fravalget.

§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder. Stk. 2. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning uddannelsesstøtte i indtil 6 måneder, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Støtten kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1. støtte med dobbelte beløb,
2. i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og
3. at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 16. Der kan højst gives 70 klip (rammen) til uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet. Stk. 2. Rammen udvides, i det omfang den normerede uddannelsestid efter § 17, stk. 1, overstiger 58 måneder (klip). Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder (klip). Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at rammen udvides, hvis adgangskravet på lige fod med en gymnasial uddannelse kan være en videregående uddannelse og den uddannelsessøgende har gennemført den adgangsgivende videregående uddannelse og ikke en gymnasial uddannelse. Stk. 5. Udvidelse af rammen efter stk. 2-4 gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udvidelsen af rammen efter stk. 3 og 4 og herunder begrænse udvidelsen til et bestemt antal klip.

§ 18. I rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til de måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, har modtaget

1. uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
2. orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
3. fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
4. uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter 13. december 1988. Stk. 2. I støttetiden for en uddannelse fratrækkes på tilsvarende måde de ydelser, der er nævnt i stk. 1, når de er modtaget til denne uddannelse. Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i rammen fratrækkes et antal klip, der svarer til antallet af måneder, den uddannelsessøgende til en uddannelse, der gives støtte til inden for klippekortet, har modtaget støtte efter færøske og grønlandske regler. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i støttetiden for en uddannelse på tilsvarende måde fratrækkes støtte efter færøske og grønlandske regler, som den uddannelsessøgende har modtaget til denne uddannelse.

§ 19. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

1. deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold eller
2. sygdom eller andre særlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at der efter ansøgning gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre uddannelsen og derfor skifter til en ny uddannelse. Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 af de ekstra klip til faderen, hvis han har ret til uddannelsesstøtte. Stk. 4. I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis han har ret til uddannelsesstøtte. Stk. 5. De ekstra klip efter stk. 3 og 4 kan udbetales med 2 klip om måneden eller sammen med et andet ekstra klip efter stk. 1 og 2 eller sammen med klip efter § 17. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
3. ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og
4. at der kan gives klip efter stk. 3 og 4, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start.

§ 20. Uddannelsessøgende kan vælge klip fra for en eller flere måneder i et støtteår. Stk. 2. Klip, der vælges fra, og klip, der i øvrigt er sparet op i en uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlige klip (dobbeltklip). Stk. 3. Der kan kun udbetales dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Udbetalingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Stk. 4. Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis det samlede antal klip til uddannelsen inklusive klippene til dobbeltklip ikke i alt overstiger klip, der er tildelt til uddannelsen efter § 17, stk. 1, med fradrag af 12 klip og med tillæg af klip efter § 17, stk. 2, og § 19, stk. 1-4. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1. Fravalg af klip, herunder frister for fravalget.
2. Udbetaling af dobbeltklip i en uddannelse på grundlag af klip, der er valgt fra eller i øvrigt er sparet op i a) uddannelsen eller b) en forudgående gennemført uddannelse, og undervisningsministeren kan herunder fravige stk. 4. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt sats i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, uanset om den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtten fra.

§ 21. Slutlån kan i alt gives i 12 måneder (slutlånstiden) inden for de sidste 12 måneder af en uddannelse. Stk. 2. Slutlån gives, når den uddannelsessøgende har brugt alle de klip, der kan tildeles til uddannelsen. Tildelingen sker på grundlag af uddannelsesinstitutionens vurdering af, om den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om slutlån. Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at slutlånstiden efter ansøgning forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forlængelsen.

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

Egenindkomst, fribeløb og forældreindkomst

§ 22. Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet). Stk. 2. Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder supplerende stipendium efter § 7, stk. 2, dernæst studielån og slutlån. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 23. Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde. Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Stk. 3. I egenindkomsten fradrages

1. stipendium efter afsnit I i denne lov,
2. overskud af danske ejendomme, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6,
3. arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og
4. tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet. Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993. Stk. 4. Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 24. Fribeløbet er 3.493 kr. pr. måned (laveste fribeløb). Stk. 2. Fribeløbet er 11.158 kr. pr. måned (mellemste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende har

1. valgt stipendium og studielån fra,
2. været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men har haft orlov fra uddannelsen,
3. været indskrevet ved en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke har været studieaktiv, eller
4. været i praktik, der ikke giver ret til uddannelsesstøtte. Stk. 3. Fribeløbet er 19.918 kr. pr. måned (højeste fribeløb) for hver måned i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende
5. ikke gennemgår en uddannelse i Danmark eller i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte efter afsnit I,
6. ikke opfylder aldersbetingelsen for at få uddannelsesstøtte, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
7. gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, men ikke er dansk statsborger eller i støttemæssig henseende ligestillet med danske statsborgere, jf. § 2, nr. 1,
8. får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, eller
9. i perioder, der giver ret til uddannelsesstøtte, ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden, jf. § 17, er brugt, og ikke får udbetalt slutlån. Stk. 4. Årsfribeløbet forhøjes med 16.135 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, der er under 18 år. Stk. 5. Fribeløbet og beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt efter bestemmelsen i § 12, stk. 3. Stk. 6. Årsfribeløbet forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får i stipendium til forskeruddannelse efter afsnit II, hvis den uddannelsessøgende gennemgår forskeruddannelsen samtidig med uddannelsen indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad. Stk. 7. Årsfribeløbet kan efter ansøgning forhøjes med det beløb, en uddannelsessøgende får som:
10. Legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten.
11. Udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i egenindkomsten. Stk. 8. Årsfribeløbet forhøjes for uddannelsessøgende, der har indgået kontrakt med forsvaret om deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver i udlandet. Fribeløbet forhøjes med følgende særlige indtægter, hvis de indgår i egenindkomsten:
12. Løn og tillæg, der er indtjent under ovennævnte særlige tjenester i udlandet.
13. Eventuel særlig godtgørelse og bonus, der udbetales eller frigøres samlet ved kontraktperiodens udløb.
14. Feriegodtgørelse af de indtægter, der er nævnt i nr. 1 og 2. Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om forhøjelse af fribeløbet efter stk. 7.

§ 25. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år får uden for klippekortet et grundstipendium på 1.108 kr. om måneden. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, er grundstipendiet dog 2.215 kr. om måneden. Grundstipendiet gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år, og er uafhængigt af forældrenes indkomst. Stk. 2. De uddannelsessøgende får tillæg til grundstipendiet, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 191.900 kr. Tillægget svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter § 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter § 11 og grundstipendiet. Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 335.331 kr. Stk. 3. De uddannelsessøgende får dog uafhængig af forældrenes indkomst stipendium med det maksimale beløb efter § 8, stk. 1, når de har et barn. Stk. 4. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 20.369 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år. Stk. 5. Beløbene i stk. 1, 2 og 4 reguleres en gang årligt efter § 12, stk. 3. Stk. 6. Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 2, kan

1. optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til nedsættelsen,
2. få årsfribeløbet forhøjet med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller
3. samtidig optage yderligere studielån og få forhøjet årsfribeløbet med et beløb, der sammenlagt svarer til nedsættelsen. Stk. 7. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
4. om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal lægges sammen,
5. om nedsættelse af indkomstgrundlaget efter stk. 4,
6. om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres,
7. om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt,
8. om beregningsgrundlaget for forældre med indkomst og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og
9. om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget. Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget.

§ 29. Den foreløbige støttetildeling sker på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved støttetildelingen. Stk. 2. De foreløbige beløb kan ændres, eller udbetalingen kan standses, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der får betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte. Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder betingelserne i §§ 2, 8, 11 og 25, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling finder sted. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne foreløbige støttetildeling.

§ 30. Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. Stk. 2. Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover. Stk. 3. Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb. Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten. Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles. Stk. 5. Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 3 og 4. Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsesmåden i stk. 1.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 29, stk. 3, og efter § 30, stk. 2 og 4. Det kan herunder fastsættes, at en afdragsordning bortfalder, hvis den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg efter § 30, stk. 5, forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, kravet om tilbagebetaling er fremsat. Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt. Stk. 4. Styrelsen kan eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte, hvis støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om social pension. Eftergivelse sker efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

§ 33. Studielån og slutlån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1988 efter denne lov og efter tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte, forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet. Stk. 2. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det. Stk. 3. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1. Stk. 4. Styrelsen afholder stempelafgiften for studielån og slutlån.

§ 34. Styrelsen administrerer i overensstemmelse med den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte statslån, der er givet efter denne, jf. dog § 36, stk. 2 og 3. Stk. 2. Statslån, der er endeligt tildelt efter den 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. Stk. 3. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Stk. 4. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld årligt med en rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg på 1.

§ 39. Styrelsen kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 2. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende har ret til støtte til en uddannelse uden for klippekortet. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1. adgangen til at indhente oplysningerne efter stk. 1 og 2 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,
2. indhold og udformning af ansøgninger,
3. indhold og udformning af lånedokumenter,
4. udbetaling af uddannelsesstøtte,
5. indbetaling til styrelsen,
6. hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt,
7. frister for ansøgninger,
8. frister for indbetalinger og
9. frister for meddelelser.

§ 42. De afgørelser, styrelsen kan træffe, kan efter undervisningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i § 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 1, hvis afgørelserne er henlagt til institutionen. Stk. 2. Afgørelser, uddannelsesinstitutionen træffer efter stk. 1 eller efter styrelsens bestemmelse om støttetildelingen, kan inden 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, afgørelsen vedrører. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til styrelsen og sendes til institutionen. Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af uddannelsesinstitutionen efter stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 43. Uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved tildeling af uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten. Stk. 2. Styrelsen fører tilsyn med denne administration. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven, herunder oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får uddannelsesstøtte, samt at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form. Stk. 3. Styrelsen kan ændre uddannelsesinstitutionernes afgørelser om uddannelsesstøtte efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 42, stk. 3. Stk. 4. Styrelsen vejleder uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesstøtteordningen.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Stk. 2. Undervisningsministeren kan nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet skal efter anmodning fra styrelsen fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 46. Undervisningsministeren nedsætter et ankenævn, Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Følgende afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for ankenævnet:

1. Grundlaget for tildeling og beregning af uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende.
2. En støttemodtagers tilbagebetaling af uddannelsesstøtte.
3. Eftergivelse af for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter § 31, stk. 4. Stk. 2. Klage over en afgørelse skal indbringes for ankenævnet inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen. Klagen skal indbringes af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Stk. 4. Ankenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,

Støtteform, støttebetingelser, støttebeløb, administration,

§ 47. Ph.D.-studerende kan få stipendium til Ph.D.-studiet (Ph.D.-stipendium), når de

1. er indskrevet til et Ph.D.-studium på en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet og
2. er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til Ph.D.-stipendium på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Stk. 2. Ph.D.-stipendiet kan ikke gives eller bortfalder, hvis den Ph.D.-studerende
3. får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov eller
4. har lønnet arbejde ved siden af studiet uden for de rammer, stipendiegiver fastsætter efter § 55, nr. 4.

§ 50. Ph.D.-stipendiet gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). Stk. 2. En stipendierate svarer til det månedlige stipendium med udeboendesats efter afsnit I i denne lov. Stk. 3. Stipendiegiver fastsætter, hvor mange tildelte stipendierater en Ph.D.-studerende får udbetalt på de enkelte dele af studiet. Der kan ikke udbetales mindre end en stipendierate pr. måned. Udbetaling sker månedsvis forud. Stk. 4. Stipendierater udbetales tidligst fra den måned, stipendiegiver tildeler Ph.D.-stipendiet, og tidligst fra den måned, Ph.D.-studiet efter indskrivningen begynder.

§ 52. Til Ph.D.-studerende, der indskrives til hele Ph.D.-studiet, gives 149 stipendierater. Stk. 2. Til Ph.D.-studerende, der kun indskrives til afsluttende dele af Ph.D.-studiet, gives stipendierater til de dele af studiet, der gennemgås. Antallet af stipendierater efter stk. 1 nedsættes med 4 stipendierater for hver måned, studietiden er nedsat. Stk. 3. Stipendiegiver kan nedsætte antallet af stipendierater efter stk. 1 og 2 i det omfang, den Ph.D.-studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte, der ikke er omfattet af § 47, stk. 2, nr. 1, eller løn til studiet.

§ 53. En Ph.D.-studerende kan få supplerende stipendierater ved fravær fra Ph.D.-studiet på grund af sygdom, hvis studiet forsinkes på grund af sygdommen. Den studerende kan højst få supplerende stipendierater for 4 måneders fravær inden for en sammenhængende periode på 12 måneder. Stk. 2. En Ph.D.-studerende moder får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Undervisningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får Ph.D.-stipendium. Stk. 3. En Ph.D.-studerende fader får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder. Stk. 4. For hver måned efter stk. 1-3 får den Ph.D.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fraværet på grund af sygdom eller udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 4 stipendierater pr. måned. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de supplerende stipendierater.

§ 54. Den Ph.D.-studerende oplyser stipendiegiver om:

1. Navn, adresse, personnummer og statsborgerskab.
2. Lønnet arbejde ved siden af Ph.D.-studiet.
3. Bindende tilsagn om a) offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra uddannelsesstøtte efter afsnit I i denne lov, b) støtte i øvrigt til studiet eller c) løn til studiet.
4. Afbrydelse af studiet. Stk. 2. Den Ph.D.-studerende skal efter stipendiegivers anmodning dokumentere, at fravær fra Ph.D.-studiet skyldes sygdom, eller dokumentere fødsel eller adoption.

§ 57. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om tildelte Ph.D.-stipendier. Stipendiegiver oplyser om den Ph.D.-studerendes navn og personnummer og det antal stipendierater, der er tildelt. Stk. 2. Stipendiegiver giver ved hvert støtteårs udløb styrelsen oplysning om:

1. Den studerendes navn og personnummer.
2. Det antal stipendierater, der er udbetalt i støtteåret.
3. Perioder, hvor udbetaling er sket.
4. Ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 52, stk. 2 og 3.
5. Tildelte supplerende stipendierater efter § 53. Stk. 3. Stipendiegiver giver styrelsen oplysning om det antal stipendierater, der er udbetalt i kalenderåret, når en Ph.D.-studerende afbryder eller afslutter Ph.D.-studiet, og når indskrivningen ophører. Stk. 4. Styrelsen kan fastsætte frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 1-3. Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at oplysninger, der skal gives til styrelsen, gives i elektronisk form.

§ 59. Stipendierater, den Ph.D.-studerende har modtaget, skal tilbagebetales, hvis den studerende har tilsidesat oplysningspligten efter § 54, stk. 1, eller i øvrigt modtaget stipendierater mod bedre vidende. Stk. 2. Stipendiegiver kan indgå aftale om afdragsvis tilbagebetaling. Afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Stk. 3. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året. Stk. 4. Inddrivelse kan ske efter bestemmelserne om lønindeholdelse i afsnit I og III i denne lov.