Bekendtgørelse om uddannelsen til væksthusgartner

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som væksthusgartner.

Specialefag fremgår af § 12.

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Fællesudvalg for Gartneri.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer 3 år og 8 måneder.

Elever, der indleder uddannnelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på 20 uger eller 2 gange 10 uger. Elever, der er fyldt 18 år, kan indlede uddannelsen med 2. skoleperiode uden afkortning af den samlede uddannelsestid.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode. 2. skoleperiode er på 20 uger eller opdelt i 2 gange 10 uger.

Elever, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på mindst 1 år og højst 2 år, hvis de har haft mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse inden for uddannelsens fagområde.

Skolen kan dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet i stk. 1, hvis den ud fra en samlet vurdering og efter samråd med det faglige udvalg, eleven og praktikvirksomheden skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 6, stk. 2, inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen, jf. § 9, stk. 2.

Afgørelser efter § 5, jf. § 6, stk. 2, og § 9, stk. 2, skal så vidt muligt være truffet før indgåelse af uddannelsesaftale.

Skoleundervisningen varer 60 uger inklusive 1. skoleperiode. For elever, der indgår uddannelsesaftale efter § 5, kan den samlede skoleundervisning afkortes efter skolens bestemmelse, jf. § 9, stk. 2, og § 5, stk. 3. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som vist i figuren og som anført nedenfor: --------------------------------------------------------------------- 1. skole- 2. 3. 4. periode skole- praktik skole- praktik skole- praktik 20 uger periode periode periode --------- praktik 20 uger 10 uger 10 uger --------------------------------------------------------------------- 1. skole- 2.a 2.b 3. 4. periode skole- prak- skole- prak- skole- prak- skole- prak- 20 uger periode tik periode tik perode tik periode tik -------- 2.a 10 uger 10 uger 10 uger 10 uger ---------------------------------------------------------------------

1. 1. skoleperiode, 20 uger eller praktikuddannelse, ca. 20 uger.

1. 1. skoleperiode, 20 uger eller delt i 2 gange 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger eller delt i 2 perioder.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Eventuel resterende praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

For elever, der indgår uddannelsesaftale efter § 5, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder. Fritagelse for dele af uddannelsen

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i produktions- eller anlægsgartneruddannelsen, er fritaget for 2. skoleperiode i væksthusgartneruddannelsen.

Elever, der har bestået færdselslovens køreprøve til bil, kan fritages for prøven til traktorkørekort.

En elev kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede væksthusgartner kan i overensstemmelse med gældende forskrifter og sikkerheds- og miljøbestemmelser selvstændigt efter instruktion på en faglig korrekt måde udføre alle de arbejdsprocesser, der normalt forekommer inden for væksthusgartnerområdet.

Den uddannede skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse i væksthusgartneri. Skoleundervisningen

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på

1. at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer,

1. at give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på,

1. at give eleverne forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at udbygge sine kvalifikationer,

1. at bidrage til elevernes personlige udvikling samt

1. at give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling.

For elever, der optages efter § 5, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannnelsestid, jf. § 10, kan fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Uddannelsestiden for det enkelte specialefag kan dog ikke fraviges. Undervisningen skal omfatte valgfag.

Skoleundervisningen efter 1. skoleperiode omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på skoleperioder og vejledende uddannelsestid i uger: --------------------------------------------------------------------- Skoleperiode ---------------------------------- Uger 2. 3.-4. I alt --------------------------------------------------------------------- Fag: Grundfag 6,9 6,5 13,4 --------------------------------------------------------------------- Biologi .......................... x Arbejdsmarkedsforhold ............ 1/3 2/3 Økologi .......................... x Sundhed .......................... x Førstehjælp ...................... x Branchekendskab og teknologiudvikling ............... x Produktudvikling ................. x Teknisk databehandling ........... x Virksomhedslære B ................ x --------------------------------------------------------------------- Områdefag ........................ 10,1 3,5 13,6 --------------------------------------------------------------------- Jord, vand, næring ............... 1,4 0,8 Redskabs- og maskinlære .......... 1,2 Fagmetodik ) ..................... 3,6 (5,1) Plantekendskab ................... 1,2 Plantesundhedslære, (Sprøjtecertifikat) .............. 1,2 Plantedyrkning ................... 2,7 Traktorkørekort ) ................ 1,5(0) --------------------------------------------------------------------- Specialefag ...................... 6,5 6,5 --------------------------------------------------------------------- Plantesundhedslære, (Sprøjtecertifikat) .............. 1,0 Plante- og kulturkendskab ........ 1,2 Jord, vand, næring ............... 1,2 Kulturforhold under glas ......... 3,1 --------------------------------------------------------------------- Valgfag .......................... 3,0 3,5 6,5 --------------------------------------------------------------------- I alt ............................ 20,0 20,0 40,0 --------------------------------------------------------------------- ) Elever med uddannelsesaftale som væksthusgartner skal ikke have områdefaget traktorkørekort. Områdefaget fagmetodik udvides da tilsvarende (som anført i parentes).

Mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag og valgfag følger reglerne for disse fag bortset fra stk. 3.

Grundfaget arbejdsmarkedsforhold har følgende delmål og øvrige rammer for indhold af 2. skoleperiode: Eleven skal Undervisningen tager udgangspunkt i elevens situation, herunder erfaringer som elev på en arbejdsplads, og skal tilgodese såvel enkelte emneområder som sammenhængen mellem disse samt sikre, at eleven opnår indsigt i forskellige organisationsforhold såvel på den enkelte arbejdsplads som i samfundet som helhed.

1. opnå indsigt i det danske arbejdsmarkeds struktur, opbygning og udvikling samt

1. opnå kendskab til sammenhæng mellem samfundsudviklingen og arbejdsmarkedet.

Skolen fastsætter inden for rammerne i §§ 11 og 12 i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Undervisningen i områdefag har følgende mål og øvrige rammer for indhold: Eleven skal kunne redegøre for næringsstoffers og vands betydning for planternes vækst, for anvendelse af gødninger for at dække planternes næringsstofbehov samt for forhold vedrørende fremskaffelse af vand i passende kvalitet. Undervisningen foregår ved teoretisk indlæring og praktiske øvelser samt ved virksomhedsbesøg. Eleven skal på fagteknisk og ergonomisk korrekt måde kunne anvende og håndtere almindeligt forekommende håndværktøj og redskaber, motortrukne redskaber, maskiner og køretøjer. Undervisningen omfatter følgende emner: Eleven skal kunne redegøre for de arbejdsfunktioner, der er knyttet til gartneridriften, og efter instruktion selvstændigt udføre de almindeligste af disse fagligt og sikkerhedsmæssigt korrekt. Undervisningen omfatter følgende emner: Eleven skal opnå kendskab til, hvorledes nye forædlinger fremkommer, kunne redegøre for deres nyhedsbeskyttelse og for kulturens elementære dyrknings- og håndteringsforhold samt kunne identificere og navngive planter. Undervisningen omfatter følgende emner: Eleven skal bestå Miljøministeriets sprøjtecertifikat, delprøve 1 og 4, jf. bekendtgørelse om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler m.v., jf. Miljøministeriets vejledning for erhvervelse af sprøjtecertifikat. Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende emner: Eleven skal efter instruktion kunne gennemføre en kultur med klargøring af vækstplads, formering, potning, plantning, pasning og høst af kulturen, herunder skal eleven kunne anvende de tekniske installationer, som forefindes til dyrkning af kulturer. Desuden skal eleven kunne udfylde nødvendige registreringsskemaer, salgspapirer m.m. Undervisningen omfatter følgende emner: Eleven skal bestå færdselslovens køreprøve til traktor. Undervisningen omfatter kørefærdighed, kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.

1. Jord, vand, næring

A) 2. skoleperiode omfatter følgende emner:

a) Kemi: Eleven skal opnå kendskab til elementær kemisk terminologi og simple reaktioner som forudsætning for at forstå planternes næringsoptagelse.

b) Planternes behov: Eleven skal opnå kendskab til nødvendige næringsstoffer og kunne redegøre for virkninger af over- og underskud af næringsstoffer.

c) Næringsstofforsyning: Eleven skal opnå kendskab til jordvæskens betydning for planternes næringsoptagelse samt til kemiske, fysiske og biologiske forholds indflydelse på næringsstofferne.

d) Analyser: Eleven skal opnå kendskab til grundanalyser, formålet hermed og kunne udtage prøver.

e) Gødninger: Eleven skal opnå kendskab til almindeligt brugte natur- og handelsgødninger og kunne redegøre for gødningers indhold, egenskaber, anvendelsesområder og opbevaring samt kunne håndtere disse.

f) Gødningsberegninger: Eleven skal kunne foretage simple gødningsberegninger ud fra analyseresultater.

g) Vandindvinding: Eleven skal opnå kendskab til vandindvindingsmuligheder og lovgrundlaget omkring disse og kunne redegøre for opbygning af et vandindvindingsanlæg.

Undervisningen i specialefag har følgende mål og øvrige rammer for indhold: Eleven skal bestå Miljøministeriets sprøjtecertifikat, delprøve 2 og 3, jf. § 11, nr. 5. Undervisningen i 3.-4. skoleperiode omfatter følgende emner: Eleven skal kunne gøre rede for, hvorledes nye sorter fremkommer og nyhedsbeskyttes samt kunne identificere og navngive planter. Eleven skal opnå kendskab til væksthuskulturer, således at eleven kan planlægge og anvise et dyrkningsprogram. Specialefaget omfatter: Med hensyn til mål og øvrige rammer for indholdet af specialefaget jord, vand og næring henvises til mål og rammer for områdefaget, idet specialefaget bygger videre på dette. Indholdet retter sig specielt mod betydningen af korrekt næringstilførsel for væksthuskulturer. Ud over de emner, der er indeholdt i områdefaget, omfatter specialefaget følgende: Eleven skal kunne redegøre for kulturforhold, der har betydning for planternes væksthastighed, udvikling og form, samt for mulighederne for at regulere disse. Specialefaget omfatter: Praktikuddannelsen

1. Plantesundhedslære (sprøjtecertifikat)

a) Alment plantekendskab.

b) Sygdomme, skadedyr og nytteinsekter.

c) Identifikation af skadevoldere og symptomer.

1. Plante- og kulturkendskab

a) Forædling: Eleven skal kunne redegøre for fremkomst af nye sorter ved krydsning, mutation og selektion samt for plantenyhedsbeskyttelse i medfør af lovgivningen.

b) Planteidentifikation: Eleven skal kunne identificere, navngive og placere planter i det botaniske system.

c) Kulturkendskab: Eleven skal indsamle kulturdata og udarbejde en elementær dyrkningsanvisning.

1. Jord, vand, næring

a) Vækstsubstrater: Eleven skal kunne redegøre for almindeligt forekommende vækstsubstrater i væksthusgartneri og champignongartneri, deres ernæringsmæssige egenskaber samt jordbehandling og tilførsel af jordforbedringsmidler til væksthusets naturlige jord.

b) Analyser: Eleven skal kunne redegøre for analysetyper, der anvendes inden for væksthusgartneri, og for formålet med disse analyser samt kunne udtage prøver til analyser.

c) Gødningsberegninger: Eleven skal kunne foretage simple gødningsberegninger ud fra analyseresultater og kulturens behov.

1. Kulturforhold under glas

a) Lys: Eleven skal kunne redegøre for lysets sammensætning, lysmåling og lysformer, herunder dagslysets varierende strålemængder, samt kunstlyskilder, lysspredning fra disse og deres anvendelse til vækstlys og reguleringslys.

b) Biologi: Eleven skal kunne redegøre for kulturforhold, der har betydning for planternes væksthastighed, udvikling og form, samt muligheder for at regulere disse, herunder fotosyntese, respiration, fotorespiration, vækststoffer, planters temperatur, luftfugtighed, vækstregulering m.m.

c) Væksthus: Eleven skal kunne redegøre for de enkelte væksthustyper samt deres fordele og ulemper. Eleven skal kunne navngive de enkelte dele et væksthus består af samt kunne redegøre for formål med og funktion af luftgivningssystemer, skygningssystemer og CO2-anlæg og kunne vedligeholde disse. Eleven skal kunne redegøre for andre rums funktion og indretning.

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 8.

Eleven skal i praktikuddannelsen udføre en væksthusgartners normalt forekommende arbejdsopgaver.

Praktikuddannelsen og skoleundervisningen skal tilrettelægges således, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsfunktioner, der er relevante i forhold til skoleundervisningen. Skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde og udgør et sammenhængende forløb.

For at give eleven en alsidig uddannelse, skal praktiktiden deles mellem to eller flere praktikpladser. Såfremt der ikke på forhånd er indgået en kombinationsaftale, skal praktikvirksomheden bistå eleven med at fremskaffe en ny praktikplads. Kan en ny praktikplads ikke fremskaffes, påhviler det praktikvirksomheden at fortsætte uddannelsesforholdet til en ny praktikplads er fremskaffet, eller uddannelsen er afsluttet.

Det faglige udvalg kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra kravet om mindst to praktikpladser.

Når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet eller afbrydes af et skoleophold, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen. I erklæringen anføres, om eleven har gennemført praktiktiden i overensstemmelse med praktikreglerne, samt om eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder ved praktikuddannelsens afslutning en afsluttende praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for udstedelse af praktikerklæringer. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som væksthusgartner.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 17, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 15, stk. 2.

Uddannelsesbeviset skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis

Når alle skoleperioder er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og til det faglige udvalg.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis, jf. dog stk. 4:

1. Eleven har opnået mindst resultatet »jævnt tilfredsstillende« i gennemsnit af alle afgivne karakterer i grund-, område- og specialefag, jf. § 22, stk. 6, bortset fra traktorkørekort og førstehjælp, jf. § 22, stk. 4.

1. Eleven har opnået mindst resultatet »jævnt tilfredsstillende« ved skolens bedømmelse af sidste skoleperiode, jf. § 19, stk. 3.

1. Eleven har erhvervet traktor- eller bilkørekort, jf. § 11, nr. 7, og § 7, stk. 2, eller har gennemført det udvidede pensum i fagmetodik, jf. § 10, stk. 1.

1. Eleven har erhvervet sprøjtecertifikat, jf. § 11, nr. 5, og § 12, nr. 1.

Skolebeviset skal indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen, jf. § 1, stk. 1.

1. Oplysning om resultatet af skolens samlede bedømmelse, jf. stk. 2, nr. 1.

Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, jf. stk. 2, udstedes skolebevis først, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning, jf. § 20, stk. 3.

Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, udsteder skolen bevis for den gennemgåede undervisning, hvis eleven anmoder om det. Eksamensbeviser m.v.

Senest ved afslutningen af sidste skoleperiode udsteder skolen eksamensbevis for de grundfag eller valgfag, som er afsluttet med eksamen. Hvis faget ikke er afsluttet med eksamen, giver skolen ved uddannelsens afslutning eleven bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter, som er udtryk for elevens standpunkt.

Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen, hvis eleven anmoder om det, eksamensbevis for grundfag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode, når eleven har gennemført eksamen. I øvrigt udsteder skolen ved en skoleperiodes afslutning bevis for den gennemgåede undervisning, hvis eleven anmoder om det. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed. Bedømmelsen skal give udtryk for, om elevens standpunkt er i overensstemmelse med målene for de enkelte fag. Bedømmelsen baseres på teoretiske opgaveløsninger, på elevens medvirken i og udbytte af forskellige praktiske opgaver og foretages løbende i alle de fag, der er indeholdt i uddannelsen, bortset fra traktorkørekort og førstehjælp, og i en af eleven udarbejdet tværfaglig projektopgave for derved at give udtryk for en samlet vurdering af eleven.

Bedømmelsen i sidste skoleperiode i uddannelsen skal endvidere bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 17, stk. 2, nr. 2. Skolevejledning

Ved en skoleperiodes afslutning, jf. dog stk. 3, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, jf. dog stk. 4.

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal indeholde oplysning om elevens samlede standpunkt, udtrykt ved et gennemsnit af skoleperiodens standpunktskarakterer og eventuelle eksamenskarakterer fra skoleperioden, jf. § 17, stk. 2, og § 21, stk. 2.

Efter sidste skoleperiode udsteder skolen kun en skolevejledning, hvis skolebevis ikke kan udstedes. Skolen kan dog udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.

Hvis eleven har gennemgået 2. skoleperiode uden uddannelsesaftale, udstedes skolevejledning kun til eleven. Karakterskala

Ved karaktergivning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Til angivelse på skolevejledning og skolebevis af elevens udbytte af den samlede undervisning i grundfag, områdefag og specialefag anvendes følgende karakterskala:

1. Særdeles tilfredsstillende svarende til talværdierne 11 og 13.

1. Meget tilfredsstillende svarende til talværdierne 9 og 10.

1. Tilfredsstillende svarende til talværdierne 7 og 8.

1. Jævnt tilfredsstillende svarende til talværdien 6.

1. Ikke tilfredsstillende svarende til talværdierne 00-5.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis det følger af reglerne om disse fag.

Skolen giver standpunktskarakterer i alle grundfag bortset fra førstehjælp.

I områdefag bortset fra traktorkørekort og i specialefag giver skolen ved afslutningen af den skoleperiode, hvor faget afsluttes, en standpunktskarakter i forhold til slutmålene for undervisningen i faget på grundlag af en helhedsvurdering, jf. § 19, stk. 2.

I fagene traktorkørekort og førstehjælp samt i prøverne til sprøjtecertifikat, jf. § 11, nr. 7, og § 12, nr. 1, giver skolen karakteren bestået eller ikke bestået.

I de grundfag, hvor der afholdes eksamen, beregner skolen et gennemsnit af eksamenskarakterer og standpunktskarakterer. Gennemsnitskarakteren anføres med to decimaler.

Skolen beregner elevens udbytte af den samlede undervisning som en gennemsnitskarakter på grundlag af alle karaktererne i grund-, område- og specialefag, bortset fra traktorkørekort og førstehjælp, jf. § 17, stk. 2, nr. 1. Gennemsnitskarakteren anføres med en decimal og afrundes til et helt tal, således at decimaler under 0,5 nedrundes, og decimaler på 0,5 og opefter rundes op til nærmeste hele tal. Det endelige resultat efter 5-trinsskalaen, jf.§ 21, stk. 2, findes ved at bruge talværdien.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag. Bedømmelsen indgår dog ikke i beregningen af elevens udbytte af den samlede undervisning.

Skolen giver eleven skriftlig meddelelse om de opnåede karakterer, jf. stk. 2-7.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

Samtidig ophæves bekendtgørelse af 7. december 1990 om uddannelsen til væksthusgartner.( 1)

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen.

Undervisningsministeriet, den 9. juni 1995, den 9. juni 1995

/Ole Vig Jensen Jette Petersen/