TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mejeriteknikeruddannelsen

BEK nr 474 af 14/06/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Mejeriteknikeruddannelsen varer 1 år som heltidsuddannelse og består af 2 trin på hver 6 måneder. I trin 2 indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til mejeritekniker skal den studerende

  1. selvstændigt eller i samarbejde med andre kunne forestå produktion af mælkeprodukter,
  1. i forbindelse med produktion kunne udøve drifts- og proceskontrol,
  1. kunne medvirke ved procesteknisk og produktteknologisk udvikling og
  1. kunne deltage i ledelsesmæssige funktioner og driftsøkonomiske beslutninger.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

  1. Kemi- og bioteknisk fagområde med emner inden for mælkekemi, mælkebehandling og bioteknik.
  1. Mælketeknologisk fagområde med emner inden for mælkeprodukter samt lovgivning og emballage.
  1. Driftsteknisk fagområde med emner inden for reguleringsteknik, procesanlæg og miljø- og bygningsteknik.
  1. Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for økonomi, organisation, ledelse og kvalitetsstyring.
  1. Valgfag.

§ 4

Skolen kan udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

Adgangsbetingelser

§ 5

Skolen optager ansøgere i overensstemmelse med reglerne om adgangsbetingelser i bekendtgørelsen om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.

§ 6

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 7

Undervisningsemnernes mål, omfang og niveau og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfag indgår ikke i eksamen, men faget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 8

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 9

I eksamen indgår følgende karakterer:

  1. Kemi- og bioteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan behandle og løse teoretiske og praktiske, kemiske og biologiske problemer i forbindelse med fremstilling af mælkeprodukter.
  1. Laboratorieteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende efter givne forskrifter eller standarder kan planlægge og udføre analyser i laboratoriet og rapportere dem.
  1. Mælketeknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan behandle teoretiske og praktiske opgaver i forbindelse med fremstilling af konsummælksprodukter, ost, iskrem, smør, mælkekonserves m.v.
  1. Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan behandle problemstillinger i forbindelse med anvendelse af enhedsoperationer, maskiner, hjælpeudstyr og procesregulering under hensyntagen til bygnings- og miljømæssige aspekter.
  1. Virksomhedsforhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for en mejerivirksomheds ide, mål, organisation, ledelse, samarbejde, økonomi og lønsomhed samt kvalitetsstyringsforhold.
  1. Kvalitetsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan identificere virksomhedens kvalitetspåvirkende aktiviteter og foreskrive metoder til kvalitetsstyring efter gældende standarder samt opstille og anvende de statistiske værktøjer hertil.
  1. Kommunikation og dokumentation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere mundtligt og skriftligt i forbindelse med tilrettelægning af arbejdsfunktioner, rapportere om procesforløb og udviklingsarbejder, herunder udarbejde rapport, samt anvende engelske manualer og gennemføre relevant informationssøgning.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre og udarbejde de nødvendige dokumentationer.

§ 10

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 11

Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 12

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1162 af 15. december 1992 om uddannelse af mejeriteknikere ophæves.

Stk. 3

Skolen kan indtil den 1. februar 1999 optage studerende, der inden den 1. juli 1995 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.


Undervisningsministeriet, den 14. juni 1995, den 14. juni 1995

/Ole Vig Jensen Conni Jensen/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

MEJERITEKNIKERUDDANNELSEN

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervis-ningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser mejeriteknikeruddannelsens opbygning: -------------------- Trin 1 ---- Trin 2 -------------------- -------------------------------- Fagområder: Kemi- og bioteknisk Mælketeknologisk Driftsteknisk Virksomhedsteknisk -------------------------------- 2. afsnit Emneoversigt I nedenstående skema er vist de emner, der indgår i uddannelsen og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af undervisningstiden, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt. ---------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner ---------------------------------------------------------- kemi- og bioteknisk, 20% mælkekemi og -behandling bioteknik laboratorieteknik ---------------------------------------------------------- mælketeknologisk, 30 % lovgivning mælkeprodukter emballage ---------------------------------------------------------- driftsteknisk, 20% reguleringsteknik maskinteknik mejeriprocesanlæg miljø- og bygningsteknik ---------------------------------------------------------- virksomhedsteknisk, 30% kommunikation virksomhedsøkonomi virksomhedsorganisation ledelses- og samarbejdsteknik kvalitetsstyringssystemer statistik ----------------------------------------------------------

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 1 og 2

Kemi- og bioteknisk fagområde

Mælkekemi og -behandling

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. den kemiske opbygning af de stoffer, der findes i mælk,
  1. de fysiske og kemiske forandringer, der opstår med mælkebestanddelene ved fremstilling og behandling af mælk og mejeriprodukter og
  1. principperne i de vigtigste analysemetoder i mælkekemien og vurdere metoderne og analyseresultater.

Bioteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for udvalgte mikroorganismer med relevans til mælkeproduktion og mælkeprodukter,
  1. behandle og løse såvel teoretiske som praktiske mikrobiologiske problemer i forbindelse med mælkeprodukters og beslægtede produkters fremstilling,
  1. redegøre for enzymer og enzymprocesser,
  1. redegøre for og anvende fermenteringsteknik og
  1. beskrive lovgivningen vedrørende biologiske agenser og genteknologi i hovedtræk og have kendskab til genteknologiske principper og metoder.

Laboratorieteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. planlægge, udføre, rapportere og vurdere eget arbejde i laboratoriet efter givne forskrifter eller standarder,
  1. anvende kvalitative og kvantitative analyseteknikker og
  1. arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt, herunder håndtere og bortskaffe kemikalier og affald på forsvarlig vis.

Mælketeknologisk fagområde

Lovgivning

Målet er, at den studerende

  1. har kendskab til eksisterende lovgrundlag med relation til produktion, tilvirkning og forædling af mælkeprodukter og hermed beslægtede produkter og
  1. kan anvende love, bekendtgørelser, cirkulærer og instrukser i relation til produktion, forædling, distribution, salg og miljø i forbindelse med fremstilling af mælke- og mælkebaserede produkter samt andre levnedsmidler, hvori mælkeprodukter udgør en væsentlig bestanddel.

Mælkeprodukter

Målet er, at den studerende inden for fremstilling af ost, smør og blandingsprodukter, mælkekonserves, kasein og kaseinater, konsummælksprodukter, konsumis og desserter kan

  1. behandle og løse teoretiske og praktiske problemer,
  1. udvikle, tilpasse og optimere fremstillingsparametre og
  1. styre og regulere procesforløb.

Emballage

Målet er, at den studerende kan

  1. vælge egnet emballage til mejeri- og levnedsmiddelindustrielle produkter med særligt hensyn til brugbarhed og tekniske formål,
  1. redegøre for fremstilling og sammensætning af anvendte emballager, herunder fysiske og kemiske egenskaber,
  1. redegøre for emballeringsmetoder og udføre tæthedskontrol og
  1. redegøre for miljøkrav til emballager.

Driftsteknisk fagområde

Reguleringsteknik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. principperne i P-, I- og D-regulering,
  1. konfiguering af en regulator i praksis og opstille krav og problemformulering til en regulering,
  1. signaltyper og -standarder ved transmission,
  1. anvendte metoder til kalibrering af måleudstyr m.m.,
  1. principper i forbindelse med måling og
  1. kvalitetskontrol og dataopsamling via PC.

Maskinteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. forklare opbygning og funktion af anlæg for fremskaffelse af varme, kulde og trykluft,
  1. foretage enkle kapacitetsberegninger,
  1. vurdere økonomiske og miljømæssige aspekter i forbindelse med sekundære anlæg,
  1. redegøre for ventilers og pumpers konstruktion og
  1. forklare enkle elektroniske principper med henblik på måleinstrumentering og signalgivning.

Mejeriprocesanlæg

Målet er, at den studerende kan

  1. gennemføre en planlægning af kapaciteten og anlægstyper til etablering af mejeriprocesanlæg,
  1. redegøre for procesanlæg og deres funktion til gængse mejeriprodukter,
  1. foreslå løsning til forebyggende vedligehold af mejeriprocesanlæg og
  1. vurdere kontrakter.

Miljø- og bygningsteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. deltage i virksomhedens projektorganisation i forbindelse med om- og tilbygninger,
  1. redegøre for generelle krav til funktionel indretning af mejeribygninger,
  1. redegøre for lovgivning vedrørende ydre og indre miljø,
  1. medvirke ved indførelse og vedligehold af spildbegrænsende foranstaltninger og rensemetoder for og bortskaffelse af spildevand,
  1. redegøre for luftens forurening og behandling,
  1. redegøre for lyd- og støjforhold og
  1. håndtere og bortskaffe kemikalier i overensstemmelse med gældende regler.

Virksomhedsteknisk fagområde

Kommunikation

Målet er, at den studerende kan

  1. udarbejde en teknisk rapport med dokumentation af målinger, beregninger og indhentede informationer og skrive et resume på engelsk,
  1. udarbejde og gennemføre arbejdsinstruktion,
  1. anvende danske og engelske manualer, standarder og artikler i forbindelse med løsning af opgaver,
  1. gennemføre informationssøgning på biblioteker og eksisterende databaser og
  1. anvende edb, herunder tekstbehandling og regneark og søgning og lagring af data.

Virksomhedsøkonomi

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for virksomhedsformer og den økonomiske hæftelse i forbindelse hermed,
  1. opstille en virksomheds balance og finansiering,
  1. foretage investeringskalkulation og rentabilitetsberegninger,
  1. foretage analyse af en mejerivirksomheds økonomiske og markedsmæssige situation med henblik på optimering af indtægts- og omkostningsforhold,
  1. redegøre for markedet for mejeriprodukter, herunder EU-markedsordningerne,
  1. medvirke ved budgetopstilling for virksomheden,
  1. foretage udbyttekontrol og lønsomhedsberegninger og
  1. gennemføre kalkulation og opgørelse af driftsresultat, herunder redegøre for mælkens afregning til producent.

Virksomhedsorganisation

Målet er, at den studerende kan

  1. forstå virksomheden som et åbent dynamisk system, hvorunder omgivelser og interessegrupper spiller en aktiv rolle,
  1. forstå grundlaget for opstilling af en virksomheds ide og fastlæggelse, tilpasning og ændring af virksomhedens mål,
  1. medvirke ved opbygning af en virksomheds organisationsplan,
  1. redegøre for faktorer, der påvirker opbygningen af en virksomhedsorganisation og for redskaber til beskrivelse af den,
  1. redegøre for styring af virksomheden gennem planlægning, beslutninger, information og kontrol,
  1. forstå, hvordan ændringer i virksomhedens omgivelser og interne ændringer kan medføre tilpasning ved organisationsudvikling og
  1. beskrive de vigtigste organisationer inden for mejeribruget.

Ledelses- og samarbejdsteknik

Målet er, at den studerende

  1. får kendskab til personlighedens dannelse og udvikling og de menneskelige drivkræfter og forhold, der kan fremme eller hæmme den personlige udviklingsproces,
  1. kan redegøre for det sociale samspil mellem mennesker og effektiv kommunikation som middel til at styrke det indbyrdes sociale samspil,
  1. kan redegøre for forhold, der kan påvirke medarbejdernes motivation og trivsel,
  1. kan redegøre for forudsætninger, principper og konsekvenser, der er forbundet med at fremme arbejdseffektiviteten gennem jobudformning og medarbejderudvikling,
  1. kan redegøre for forskellige ledertyper, -opgaver, -holdninger og -former og for lederens værktøjer,
  1. får kendskab til de lovbestemte og aftalebestemte ordninger på arbejdsmarkedet og
  1. får kendskab til udvalgte overenskomster inden for mejeribruget.

Kvalitetsstyringssystemer

Målet er, at den studerende kan

  1. beskrive virksomhedens totale kvalitetsstyringssystem og -organisation,
  1. identificere virksomhedens kvalitetspåvirkende aktiviteter i de forskellige funktioner og
  1. redegøre for metoder til kvalitetsstyring, herunder ISO 9000-serien, HACCP og virksomhedens egenkontrol.

Statistik

Målet er, at den studerende kan

  1. opstille, analysere og vurdere et talmateriale,
  1. anvende statistiske værktøjer i forbindelse med kvalitetskontrol og
  1. anvende statistik i forbindelse med dataopsamling.

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

MEJERITEKNIKERUDDANNELSEN

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Efter trin 2: --------------------------------------------------------------------- Prøveform og varighed Prøve i Uddannelsesplanens emner, der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, 100 kemi- og mælkekemi og -behandling timer, og mundtlig bioteknik bioteknik prøve, 30 min. laboratorieteknik kommunikation kvalitetsstyringssystemer --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, 80 mælke- lovgivning timer, og mundtlig teknologi mælkeprodukter prøve, 30 min. emballage kommunikation kvalitetsstyringssystemer kursusarbejder, 80 driftsteknik reguleringsteknik timer maskinteknik mejeriprocesanlæg miljø- og bygningsteknik kommunikation --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, 80 virksomheds- kommunikation timer, og mundtlig forhold virksomhedsøkonomi prøve, 30 min. virksomhedsorganisation ledelses- og samarbejdsteknik kvalitetsstyringssystemer statistik --------------------------------------------------------------------- projekt, 240 timer, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner og mundtlig prøve, projekt 30 min. --------------------------------------------------------------------- 2. Bedømmelse Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf mindst den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet. 3. Eksamenskarakterer Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hvert kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter. Karakterskema --------------------------------------------------------------------- Mejeritek- Kemi- Labora- Mælke- Drifts- Virk- Kvali- Kommuni- Afslut- niker- og torie- tekno- teknik som- tets- kation nings- uddannel- bio- teknik logi heds- styr- og do- projekt tek- for- ing kumen- nik hold tation --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) ---------- -- -- -- -- -- -- -- -- Faktor (F) ---------- Bedømmelses- karakter (B) -------- Prøveform ------ Efter trin 2: Kemi- og bioteknik K/M 0,6 0,7 0,2 0,2 Mælketek- nologi K/M 0,4 0,7 0,2 Drifts- teknik K 1,0 0,2 Virksom- hedsfor- hold K/M 0,7 0,6 0,2 Afslut- nings- projekt P/M 0,3 0,3 0,3 0,4 1,0 --------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamens- karakter ---------------------------------------------------------------------

K: kursusarbejder P: projekt M: mundtlig prøve

Karakteren skal være mindst 6, jf. § 10

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om mejeriteknikeruddannelsen | TheLawyer.sh