TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

BEK nr 496 af 21/06/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Arkitektskolen ledes af en rektor, der har det overordnede ansvar for skolens virksomhed.

Stk. 2

Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af skolens administration og personale.

Stk. 3

Rektor bistås af en prorektor, som er rektors stedfortræder.

Stk. 4

Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til andre.

§ 2

Rektor og prorektor vælges for en periode på 4 år blandt arkitektskolens fastansatte lærere med mindst 50 procents beskæftigelse på skolen.

Stk. 2

Rektor og prorektor vælges af en valgforsamling. Stemmeberettigede er skolens lærere, det teknisk-administrative personale og de studerende i forholdet 2:1:1. De nærmere regler om valget fastsættes af skolerådet.

Stk. 3

Regler om genvalg af rektor og prorektor fastsættes af skolerådet.

Stk. 4

Kulturministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at der inden valgperiodens udløb skal udskrives nyvalg til rektorhvervet.

§ 3

Skolerådet kan beslutte at erstatte valgproceduren til rektorhvervet med en ansættelsesprocedure, som indebærer, at rektorstillingen opslås eksternt. Skolerådet træffer beslutning om stillingens besættelse efter indstilling fra et af skolerådet nedsat ansættelsesudvalg.

Stk. 2

Rektor udpeger prorektor blandt de fastansatte lærere med mindst 50 procents beskæftigelse på skolen. Skolerådet

§ 4

Skolerådet er arkitektskolens øverste kollegiale organ. Skolerådet har følgende opgaver: 1. Fastsætter retningslinier for skolens langsigtede virksomhed og udvikling. 2. Fastsætter regler om valg af rektor og prorektor. 3. Fastsætter regler om valg til skoleråd og studienævn. 4. Godkender rektors forslag til budget og fastlægger de overordnede rammer for anvendelse af bevillingerne. 5. Godkender skolens organisation og struktur. 6. Godkender skolens studieordning. 7. Nedsætter fagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere ved ansættelse af lærere. 8. Træffer beslutning om ansættelse af lærere, og afgiver indstilling til Kulturministeriet om ansættelse af professorater. 9. Træffer beslutning om antallet af studienævn, jf. § 6. 10. Godkender forskningsplaner og kan herunder nedsætte forskningsudvalg.

Stk. 2

Skolerådet kan i øvrigt udtale sig i alle sager af væsentlig betydning for skolens organisation og virksomhed og har pligt til at drøfte de forhold, rektor forelægger for rådet.

Stk. 3

Skolerådets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 5

Skolerådet, der består af 1 formand og 14 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

  1. Rektor er født formand.
  1. Prorektor.
  1. 2 udefra kommende repræsentanter som udpeges af henholdsvis Kulturministeriet og Kulturministeriets Rådgivende Forskningsudvalg.
  1. 6 medlemmer som repræsentanter for lærergruppen.
  1. 3 medlemmer som repræsentanter for de studerende.
  1. 2 medlemmer som repræsentanter for det teknisk-administrative personale.
Stk. 2

Skolerådet kan bestemme, at formanden for studienævnet, jf. § 7, stk. 1, er født medlem af skolerådet som repræsentant for lærergruppen, dog kan højst 4 af de 6 repræsentanter for lærergruppen være fødte medlemmer af skolerådet.

Stk. 3

De eksterne repræsentanter udpeges for en periode på 4 år. Repræsentanterne for lærergruppen vælges for 2 år ad gangen af og blandt skolens fastansatte lærere med mindst 50 procents beskæftigelse på skolen. Repræsentanterne for det teknisk-administrative personale vælges for 2 år ad gangen af og blandt skolens teknisk-administrative personale. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt skolens studerende.

Stk. 4

De nærmere regler om valget fastsættes af skolerådet.

Stk. 5

Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Studienævn

§ 6

Der nedsættes mindst et studienævn. Skolerådet kan bestemme, at der nedsættes mere end et studienævn.

Stk. 2

Studienævnet godkender undervisningsplanen og udarbejder forslag til studieordning. Rektor indhenter studienævnets udtalelse i sager om generelle regler for undervisning, eksamen og bedømmelse.

Stk. 3

Rektor kan bemyndige studienævnsformanden til at forestå den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen og til at disponere over de tildelte undervisningsressourcer.

Stk. 4

Studienævnet kan efter delegation fra skolerådet træffe beslutning om ansættelse af timelærere.

Stk. 5

Studienævnets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 7

Et studienævn består af 4 repræsentanter for lærerne og 4 repræsentanter for de studerende. Repræsentanterne for lærerne vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område. Studienævnet vælger af sin midte blandt lærerne en formand.

Stk. 2

De nærmere regler om valg til studienævnet fastsættes af skolerådet. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2

Personer, der på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden varetager hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 3

På Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole finder valg til skoleråd og studienævn første gang sted efter denne bekendtgørelse senest den 30. november 1995 med virkning fra den 1. februar 1996. På Arkitektskolen i Aarhus finder valg til skoleråd og studienævn første gang sted efter denne bekendtgørelse senest den 15. december 1997 med virkning fra den 1. januar 1998. De nærmere regler om valget fastsættes af rektor i samarbejde med fagrådet/skolerådet.

Stk. 4

På Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole finder valg af rektor og prorektor første gang sted efter denne bekendtgørelse senest den 15. marts 1996 med virkning fra den 1. april 1996. På Arkitektskolen i Aarhus finder valg af rektor og prorektor første gang sted efter denne bekendtgørelse senest den 15. december 1997 med virkning fra den 1. januar 1998. De nærmere regler om valget fastsættes af fagrådet/skolerådet.

§ 9

Følgende anordninger ophæves:

  1. Anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole som ændret ved anordning nr. 16 af 14. januar 1977.
  1. Anordning nr. 346 af 4. juli 1978 for Arkitektskolen i Aarhus med virkning fra udløbet af perioden for resultatkontrakten den 31. december 1997.

pre_paragraph I medfør af § 11, stk. 1 og § 18, stk. 2 i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fastsættes: Rektor


Kulturministeriet, den 21. juni 1995, den 21. juni 1995

/Lise Lotte Albertsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om styrelse af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus | TheLawyer.sh