Bekendtgørelse om fremføring af radio-/tv-tjenester via det offentlige telenet
BEK nr 505 af 22/06/1995
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter vilkårene for fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer via det offentlige telenet, i det følgende benævnt radio-/tv-tjenester.
Ved det offentlige telenet forstås den offentlige faste telekommunikationsinfrastruktur, dvs. såvel det offentlige koblede telefoninet som faste kredsløb, herunder internationale faste kredsløb.
Ved det offentlige koblede telefoninet forstås det net, som i Danmark stilles til rådighed af Tele Danmark A/S med henblik på udbud af en offentlig telefonitjeneste, samt andre tilsvarende net i udlandet.
Ved et fast kredsløb forstås en transmissionsvej, som er stillet til rådighed af Tele Danmark A/S, og som er fast etableret mellem to eller flere monopolskillepunkter.
Ved et internationalt fast kredsløb forstås en transmissionsvej, som er stillet til rådighed - helt eller delvist - af Tele Danmark A/S, og som er fast etableret mellem to eller flere monopolskillepunkter, og hvor mindst et monopolskillepunkt er placeret i Danmark (eksklusive Færøerne og Grønland), og hvor et eller flere monopolskillepunkter ligger uden for Danmark.
Ved et monopolskillepunkt forstås den grænseflade, hvor der sker tilslutning til det offentlige telenet. Almene vilkår for radio-/tv-tjenester
§ 2
Radio-/tv-tjenester kan etableres og drives via det offentlige telenet i Danmark. Tilslutning til det offentlige telenet skal ske via et eller flere monopolskillepunkter.
Fremføring i det offentlige telenet af lokale programmer kan kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed, givet i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til de kommuner, der grænser op til disse kommuner.
Forskningsministeren kan i tilfælde, hvor lokale geografiske forhold tilsiger dette, fravige kravet om kommunernes beliggenhed i forhold til tilladelsens område, jf. stk. 2. Vilkår for udbud af radio-/tv-tjenester
§ 3
Udbydes en radio-/tv-tjeneste til andre, skal tjenesteudbyderen på forespørgsel over for enhver
- oplyse de vilkår, herunder hvilken kvalitet samt hvilke takster og leveringstider, der gælder for radio-/tv-tjenesten, samt
- præcisere de grænsefladespecifikationer og eventuelle hertil knyttede offentlige standarder, som anvendes i radio-/tv-tjenesten.
Hvis en udbyder stiller krav til terminaludstyr som betingelse for brug af radio-/tv-tjenesten, skal disse krav være offentligt tilgængelige, objektive og ikke-diskriminerende.
Tjenesteudbyderen skal sikre overholdelsen af § 2, stk. 2.
§ 4
Tjenesteudbyderen og dennes ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte oplysninger om andres brug af teletjenester eller om indholdet heraf, som de får kendskab til i forbindelse med udbud af tjenester i henhold til denne bekendtgørelse. De skal tillige træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplysningerne ikke er tilgængelige for uvedkommende.
Efter § 3 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet finder bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 d - 152 f tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos en tjenesteudbyder. Oplysningspligt
§ 5
Telestyrelsen kan afkræve tjenesteudbyderen alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af denne bekendtgørelse. Klager og sanktioner
§ 6
Klager over overtrædelser af bestemmelserne i §§ 2-4 rettes til Telestyrelsen.
§ 7
Udbydes en radio-/tv-tjeneste via det offentlige telenet i strid med §§ 2 og 4 i denne bekendtgørelse, kan Telestyrelsen påbyde tjenesteudbyderen at foretage de fornødne ændringer.
Telestyrelsen kan pålægge Tele Danmark A/S at afbryde for tjenesteudbyderens adgang til det offentlige telenet, hvis et påbud givet efter stk. 1 ikke efterkommes.
Er der sket afbrydelse efter stk. 2, kan der reetableres adgang til det offentlige telenet, såfremt tjenesteudbyderen foretager de fornødne ændringer for at bringe radio-/tv-tjenesten i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Straffebestemmelser
§ 8
Med bøde straffes den, der
- overtræder bestemmelserne i §§ 2 og 4,
- nægter at give de i § 5 omhandlede oplysninger, eller
- ikke efterkommer et påbud givet i medfør af § 7, stk. 1.
Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller det kommunale fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 9
Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelsen i § 3.
For overtrædelser begået af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar. Ikrafttræden
§ 10
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1995.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 3, §§ 3 og 10 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 1. juni 1994, som ændret ved lov nr. 376 af 14. juni 1995, samt § 5, nr. 4 og § 76 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 24. juni 1994, som ændret ved lov nr. 377 af 14. juni 1995, fastsættes: Anvendelse og definitioner
Forskningsministeriet, den 22. juni 1995, den 22. juni 1995
/Frank Jensen Mogens Ritsholm/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995