TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent

BEK nr 520 af 22/06/1995

DanmarkBekendtgørelse1995

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som bager, konditor eller chokolade- og konfektureassistent.

Stk. 2

Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:

  1. Bager.
  1. Konditor.
  1. Chokolade- og konfektureassistent.
Stk. 3

Speciale vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt som praktikvirksomhed inden for det pågældende speciale.

§ 2

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagenes Fællesudvalg.

§ 3

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode ogbekendtgørelse om eksamensordning forerhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelsesloven § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 4

Uddannelsen varer 3 år og 7 måneder.

Stk. 2

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger, efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode.

Stk. 3

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelsen i stedet for 1. skoleperiode.

§ 5

Personer, der er fyldt 25 år, kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på 2 år og 6 måneder, hvis de har haft mindst 4 års relevant fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse inden for levnedsmiddelområdet.

Stk. 2

Det faglige udvalg kan dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet, hvis det faglige udvalg ud fra en samlet vurdering og efter samråd med skolen, elev og praktiksted skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger til at gennemføre uddannelsesforløbet.

Stk. 3

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen inden for den fastsatte uddannelsestid, eventuelt efter fritagelse for dele af undervisningen.

Stk. 4

Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, skal så vidt muligt træffes før indgåelse af uddannelsesaftale.

§ 6

Skoleundervisningen inklusive 1. skoleperiode varer 50 uger. For elever, der indgår uddannelsesaftale efter § 5, kan den samlede skoleundervisning afkortes efter skolens bestemmelse, jf. § 9, stk. 2. Skoleundervisning veksler med praktikuddannelse som anført nedenfor:

    1. skoleperiode eller praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 20 uger. For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, deles 2. skoleperiode i 2 gange 10 uger med mellemliggende praktikuddannelse, medmindre andet er aftalt i uddannelsesaftalen.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 4 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 4 uger.
  1. Praktikuddannelse.
    1. skoleperiode, 2 uger.
  1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.
Stk. 2

Uddannelsen omfatter svendeprøve, jf. §§ 30-36.

Stk. 3

For elever, der optages efter § 5, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et uddannelsesforløb bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder. Fritagelse af dele af uddannelsen

§ 7

Fritagelse for dele af uddannelsen kan iøvrigt ske efter bilag 1 og §§ 8-9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

§ 8

Den uddannede bager, konditor eller chokolade- og konfektureassistent skal selvstændigt kunne forestå og påtage sig de opgaver, der er forbundet med fremstillingen af almindelige og specielle produkter, så den uddannede kan arbejde inden for det pågældende speciale, herunder som selvstændig næringsdrivende.

Stk. 2

Den uddannede skal have indsigt i og forståelse for beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndteringen af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med fagets udførelse.

Stk. 3

Den uddannede med specialet bager skal kunne betjene de forskellige maskiner og ovntyper og kunne beherske processen fra dejfremstilling til færdigprodukt for brødtyper og kager. Endvidere skal den uddannede kunne fremstille desserter og cremer, være fortrolig med receptopbygningen, kalkulation og elementær regnskabsføring og kunne forstå vigtigheden af samarbejde mellem bageri og butik. Endelig skal den uddannede være bekendt med branchens råvarer, deres håndtering og de hygiejniske krav, der knytter sig til produktionen.

Stk. 4

Den uddannede med specialet konditor skal kunne betjene de forskellige maskiner og ovntyper og kunne beherske processen fra dejfremstilling til færdigprodukt. Endvidere skal den uddannede kunne fremstille desserter, cremer, fyldninger og konfekture og kunne sprøjte og dekorere. Den uddannede skal være fortrolig med receptopbygning, kalkulation og elementær regnskabsføring og kunne forstå vigtigheden af samarbejde mellem konditori og butik. Endelig skal den uddannede være bekendt med branchens råvarer, deres håndtering og de hygiejniske krav, der knytter sig til produktionen.

Stk. 5

Den uddannede med specialet chokolade- og konfektureassistent skal være fortrolig med materialer, værktøjer, procesudstyr og metoder, der bruges i branchen. Den uddannede skal kunne fremstille diverse konfektureprodukter, herunder cremer, fondant, marcipanmasser, marmelader og geleer m.m. Den uddannede skal desuden være fortrolig med receptopbygningen, kalkulation og elementær regnskabsføring og kunne forstå vigtigheden af samarbejde mellem produktionssted og salgssted. Endelig skal den uddannede være bekendt med branchens råvarer, deres håndtering og de hygiejniske krav, der knytter sig til produktionen. Skoleundervisningen

§ 9

Undervisningen, der under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod. Undervisningen skal desuden give eleven bred indsigt i produkternes fremstillingsteknologi og forståelse af rengøringens og hygiejnens betydning for produktkvaliteten. Endvidere skal undervisningen give eleven forståelse af de kemiske, fysiske og biologiske forhold, som er af betydning for fremstilling af produkter inden for områderne, og give eleven en grundig indføring i opbygning såvel som styring af det udstyr, brancherne betjener sig af. Endelig skal undervisningen give indsigt i områderne køb, salg, service og virksomhedsdrift.

Stk. 2

For elever, der optages efter § 5, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid kan fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Undervisningen skal omfatte valgfag. Grundfag

§ 10

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

  1. Naturfag
  1. Førstehjælp/brandbekæmpelse
  1. Hygiejne
  1. Virksomhedslære B
  1. Sundhed, 40 timer
  1. Salg/service B
  1. Branchekendskab og teknologiudvikling
  1. Produktudvikling
Stk. 2

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

§ 11

Undervisningen i grundfag i 2. skoleperiode har en vejledende uddannelsestid på 8,3 uger og omfatter alle de grundfag, som er nævnt i § 10, stk. 1, undtagen grundfaget Produktudvikling.

Stk. 2

Alle grundfag, undtagen Produktudvikling, afsluttes i 2. skoleperiode.

Stk. 3

Grundfaget Produktudvikling er placeret i 3. og 4. skoleperiode med en vejledende uddannelsestid på 1,6 uger. Områdefag

§ 12

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå grundlæggende viden om relevante råvaresammensætninger, anvendelse, emballering og opbevaring, herunder hygiejniske hensyn. Eleven skal desuden opnå kendskab til kvalitetsanalyse af rå- og færdigvarer og til færdigprodukternes optimale udseende og kvalitet. Endvidere skal eleven kunne forstå varedeklarationer. Eleven skal kunne skelne imellem forskellige mel- og kernetyper, samt imellem de forskellige fedtstoftyper og chokoladetyper, og opnå et grundlæggende kendskab til disse råvarers anvendelsesområde. Eleven skal under vejledning kunne opstille en varedeklaration udfra den erhvervede viden. Vejledende uddannelsestid: 2,1 uger Eleven skal opnå kendskab til de forskellige fremstillings- og afbagningsmetoder, så eleven under vejledning udfra en given recept kan fremstille de almindeligste brødbagværk-, dessert- og konfekttyper. Eleven skal kunne anvende surdej og fordej til brødfremstilling af hvede- og rugdeje. Eleven skal desuden forstå de kemiske og fysiske processer, der knytter sig til fremstillingsmetoderne og eleven skal kunne betjene det dertil hørende maskinelle udstyr. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger Eleven skal opnå kendskab til, hvilke analysemetoder der anvendes indenfor branchen til kvalitetsstyring og produktkontrol af råvarer og færdigvarer, herunder gluten analyser, farinograf, faldtal, amylograf, titrering og ph.måling. Eleven skal have grundlæggende indsigt i de kemiske, fysiske og biologiske processer i råvarerne. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uger Eleven skal opnå forståelse for dekorationens betydning for det færdige produkt. Eleven skal kunne fremstille butiksdekorationer, kunne udføre almindelige garneringer samt kunne glacere og beherske tyllesprøjtning ved anvendelse af flødeskum og cremer. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uger Eleven skal have kendskab til specielle arbejdsmetoder indenfor bagerfaget, herunder bagning med surdeje og hævestykker, moderne rulle- og udskæringsteknik samt fryse- og køleteknik. Eleven skal under vejledning kunne fremstille bløddej, mørdeje, honningdeje, kager, desserter, kransekagebagværk og fast-foodprodukter. Eleven skal endvidere kunne redegøre for produktsammensætning og receptopbygning for ovennævnte produkter. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uger Eleven skal opnå kendskab til konditorbranchens arbejdsområder og specielle produkter. Eleven skal under vejledning kunne fremstille piskede og rørte masser, tærter, lagkager, små og store kager, dessertfremstilling, varme og kolde desserter, isfremstilling, marcipanmodellering, dekoration og blikfang, ostebagværk og pies. Eleven skal endvidere kunne redegøre for receptopbygninger og fremstillingsmetoder for ovennævnte produkter. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uger Eleven skal have kendskab til de specielle arbejdsmetoder der anvendes inden for chokolade- og konfekturebranchen. Eleven skal under vejledning kunne fremstille karameller, bolsjer, konfekttyper samt behandle og støbe chokolade. Eleven skal kunne redegøre for produktsammensætning og receptopbygning for ovennævnte produkter. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger Eleven skal have grundlæggende kendskab til kalkulationsteknikker, prisfastsættelse samt opstilling og placering af produkter i butikken, så eleven under vejledning kan udføre disse arbejdsfunktioner. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger

  1. Varekendskab
  1. Tilberedningsmetoder
  1. Kvalitetsstyring og produktkontrol
  1. Dekoration
  1. Branchekendskab bagerfaget
  1. Branchekendskab konditorfaget
  1. Branchekendskab chokolade- og konfektureassistentfaget
  1. Køb, kalkulation og salg

§ 13

Undervisningen i områdefag på 3., 4. og 5. skoleperiode har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal have kendskab til relevante råvarer, og kunne redegøre for disses sammensætning og anvendelsesområder. Eleven skal kunne redegøre for hygiejnelovgivningen vedrørende emballering og opbevaring af råvarer og færdigvarer samt have kendskab til lovgivning vedrørende tilsætningsstoffer. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille brød, bagværk, desserter og konfekture ved anvendelse af fagenes forskellige fremstillingsmetoder, herunder færdiggørelse, pyntning, afbagning m.v. Eleven skal selvstændigt kunne anvende sit erhvervede kendskab til de kemiske og fysiske processer, der knytter sig til tilberedningsmetoderne samt kunne anvende det i faget forekommende værktøj og udstyr. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger Eleven skal rutinemæssigt kunne anvende resultater fra laboratorieanalyser og -forsøg. Eleven skal kunne forstå receptopbygninger og selvstændigt kunne planlægge et produktionsforløb, hvori der er indlagt kontrol af råvarer, kontrol under produktion og færdigvarekontrol. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger Eleven skal selvstændigt og rutinemæssigt kunne udføre alle almindeligt forekommende dekorationsopgaver. Eleven skal beherske fremstilling af diverse dekorationsemner og -materialer. Endvidere skal eleven kunne redegøre for de grundlæggende regler for farvesammensætning og materialeanvendelse til færdiggørelse af produktet til salg. Endelig skal eleven ud fra en given opgave kunne pynte butik, udstillingsvinduer og montrer. I undervisningen skal der lægges vægt på udvikling af elevens kreativitet. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger Eleven skal opnå grundlæggende kendskab til indkøbsøkonomi, herunder kontant- og kreditkøb, de almindelige rabat- og rentesystemer og kalkulation af produkter og ydelser, så eleven er i stand til at udføre prisfastsættelse ved hjælp af kalkulationer. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger Specialefag

  1. Varekendskab
  1. Tilberedningsmetoder
  1. Kvalitetsstyring og produktkontrol
  1. Dekoration
  1. Køb, kalkulation og salg

§ 14

Undervisningen i specialefag inden for specialet bager har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå et grundigt kendskab til dejføring, anvendelse af fordeje/hævestykker, raskning, afbagning og færdiggørelse af gærdejsprodukter, så eleven selvstændigt kan fremstille disse. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille produkter af rullede deje ud fra et kendskab til forskellige dejtypers fremstilling, indrulningsmetoder, afbagning og færdiggørelse. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger Eleven skal opnå et grundigt kendskab til fremstilling af brødtyper, der indeholder hvedemel med varieret indhold af andre meltyper og cerealier, herunder anvendelse af surdej og hævestykker, så eleven selvstændigt kan fremstille og udvikle brødtyper under hensyntagen til nødvendige forbehandlinger af cerealier og dejvæsker. Endvidere skal eleven have kendskab til præfabrikeret surdej og syrningsprodukter. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger Eleven skal opnå et grundigt kendskab til metoder og teknologi, der kræves ved fremstilling af forskellige surdejs- og rugbrødstyper, så eleven selvstændigt kan fremstille brød af rugmel, rugmelsvarianter og fuldkornsmeltyper. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uger Eleven skal opnå et grundigt kendskab til rå- og færdigprodukters anvendelse ved fremstilling af diverse kagetyper, desserter og bagværk af kransekagemasse og marcipanråmasse, herunder fremstilling af rørte og piskede masser, så eleven selvstændigt er i stand til at fremstille og pynte diverse kageprodukter. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger

  1. Gærdeje
  1. Rullede deje
  1. Grovbrødstyper
  1. Rugbrødstyper
  1. Kager, desserter og kransekagebagværk

§ 15

Undervisningen i specialefag inden for specialet konditor har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå et grundigt kendskab til kager, tærter og lagkager, herunder fremstilling af rørte og piskede masser samt linse- og mørdej og produkter heraf, så eleven selvstændigt kan fremstille disse produkter. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille chokolade- og konfektemner på baggrund af et grundlæggende kendskab til chokolade, temperering og konfekture. Eleven skal desuden have indsigt i forskellige marcipanmodelleringsteknikker. Eleven skal endvidere opnå kendskab til relevant lovgivning vedrørende fremstilling og salg af konfekt. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille traditionelle og moderne desserttyper samt have kendskab til fremstilling af isprodukter, herunder pasteuriseringsmetoder og fremstilling af frugtis og vandis med varieret sukkerindhold. Eleven skal desuden have kendskab til opbevaringsmetoder, dekorationsmetoder og klargøring til salg samt til lovgivning vedrørende fremstilling og salg af is. Vejledende uddannelsestid : 0,9 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille dekorationer og blikfang til udstillingsvindue og montrer under hensyntagen til sortiment og årstid og ved udvisning af kreativitet. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger Eleven skal selvstændigt kunne sammensætte og fremstille moderne bryllups-, fest- og etagekager samt kende de tilhørende serveringsprincipper. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille forskelligt kransekagebagværk. Vejledende uddannelsestid: 0,2 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille rullede deje, og kunne anvende dem i konditoriets almindeligt forekommende produkter. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uger

  1. Kager, tærter og lagkager
  1. Chokolade, konfekt og marcipan
  1. Desserter og is
  1. Dekoration og blikfang
  1. Bryllups-, fest- og etagekager
  1. Kransekagebagværk
  1. Rullede deje

§ 16

Undervisningen i specialefag inden for specialet chokolade- og konfektureassistent har følgende mål og vejledende uddannelsestid: Eleven skal opnå et grundigt kendskab til råvarer, fremstillingsmetoder og udstyr ved kogning af sukker- og karamelmasse, så eleven selvstændigt kan fremstille massive og fyldte bolcher og flødekarameller. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uger Eleven skal selvstændigt kunne fremstille brændte mandler og nødder, herunder kende forskellige former for overtrækning samt kende maskiner og teknik til henholdsvis hård og blød dragering. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger Eleven skal opnå kendskab til syltning, gelefremstilling og frugtbehandling og skal selvstændigt kunne fremstille frugtprodukter. Vejledende uddannelsestid: 0,2 uger Eleven skal opnå kendskab til chokolade, chokoladebehandling, fyldninger, overtrækning og færdigpyntning, så eleven selvstændigt kan fremstille konfekt, praline og større konfektureenheder. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger Eleven skal opnå kendskab til lakrids- og mogulvarer, forstå fremstillingsteknikken og kende hovedgrupperne af de råvarer, der anvendes hertil. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger Eleven skal have orientering om det procesudstyr, der anvendes ved industriel tilvirkning af produkterne, og skal opnå viden om Danmarks konfektureindustri. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger Valgfag

  1. Sukkerkogning til bolcher og karamel
  1. Brænding og dragering
  1. Marmelade, gele og frugttilberedning
  1. Fremstilling af konfekturevarer
  1. Lakrids- og mogulvarer
  1. Procesudstyr

§ 17

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 3,3 uger.

Stk. 3

Valgfagene på 3.-4. og 5. skoleperiode har et omfang svarende til 1,6 uger. Undervisningsplan

§ 18

Skolen fastsætter det nærmere indhold i undervisningen i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen. Praktikuddannelsen

§ 19

Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, så eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf.§ 8.

§ 20

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves indenfor bager-, konditor- og chokolade- og konfekturebranchen. Eleven skal beskæftiges ved alle de delprocesser, der indgår i den produktion, som er kendetegnende for pågældende speciale.

Stk. 2

Ved praktikuddannelsens gennemførelse i specialet bager skal der sikres eleven beskæftigelse inden for følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. Råvarekendskab.
  1. Tilberedning og færdiggørelse af brød- og kagetyper.
  1. Fremstilling af kransekagebagværk.
  1. Fremstilling af cremer og fyldninger.
  1. Samarbejde mellem bageri og butik.
  1. Brug af maskinelt hjælpeudstyr og dets sikkerhedforskrifter.
Stk. 3

Ved praktikuddannelsens gennemførelse i specialet konditor skal der sikres eleven beskæftigelse inden for følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. Råvarekendskab.
  1. Tilberedning og færdiggørelse af brød- og kagetyper.
  1. Fremstilling af cremer, fyldninger, is og desserter.
  1. Behandling af chokolade og fremstilling af konfekturetyper.
  1. Samarbejde mellem konditori og butik.
  1. Brug af maskinelt hjælpeudstyr og dets sikkerhedsforskrifter.
Stk. 4

Ved praktikuddannelsens gennemførelse i specialet chokolade- og konfektureassistent skal der sikres eleven beskæftigelse inden for følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. Tilberedning af forskellige typer chokolade, cremer og andre fyldninger til konfekt.
  1. Frugttilberedning.
  1. Råvarekendskab.
  1. Sammensætning og pyntning af diverse produkter.
  1. Karamel- og dropskogning, i det omfang det finder sted i praktikvirksomheden.

§ 21

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af forudgående skoleperioder, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleperioder i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

§ 22

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I erklæringen anføres, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.

Stk. 2

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Stk. 3

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og stk. 2. Skolen udleverer blanketterne til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

§ 23

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen med det valgte speciale.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes, når svendeprøven er bestået, og skolebevis samt afsluttende praktikerklæring er udstedt.

Stk. 3

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse og speciale samt oplysning om det opnåede karaktergennemsnit ved svendeprøven, ledsaget af de i § 36 nævnte betegnelser.

Stk. 4

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis og eksamensbevis

§ 24

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolen sender samtidig en kopi af skolebeviset til praktikvirksomheden og det faglige udvalg. Skolebeviset udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Følgende skal være opfyldt for at udstede skolebevis :

  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af de afgivne karakterer i specialefag, jf. § 29, stk. 4. Der foretages ingen afrunding.
  1. Eleven skal have bestået svendeprøvens skriftlige prøve, jf. § 31, stk. 3.

§ 25

Skolen udsteder eksamensbevis til eleven i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Skolens bedømmelse

§ 26

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Stk. 3

Formålet med skolens bedømmelse i sidste skoleperiode i uddannelsen med det valgte speciale er endvidere at bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 24. Skolevejledning

§ 27

Skolevejledningen skal angive karaktererne i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag samt oplysning om, hvilke fag der er gennemført.

Stk. 2

Skolevejledningen skal endvidere angive skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden for så vidt angår de fag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6.

Stk. 3

Skolevejledningen udformes og udstedes i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Karakterskala

§ 28

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Skolens afsluttende bedømmelse

§ 29

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis dette følger af reglerne om disse fag.

Stk. 2

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, der ikke afsluttes med eksamen.

Stk. 3

I hvert enkelt områdefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen i disse fag.

Stk. 4

Skolen beregner en gennemsnitskarakter på grundlag af de afgivne karakterer i specialefagene.

Stk. 5

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Stk. 6

Skolen afholder i sidste skoleperiode en skriftlig prøve, jf. § 31. Svendeprøve

§ 30

Den samlede svendeprøve består af en skriftlig og en praktisk prøve. Den skriftlige prøve afholdes af skolen i den sidste skoleperiode. Den praktiske prøve afholdes af det faglige udvalg efter sidste skoleperiode.

Stk. 2

Ved indkaldelsen af elever til den sidste skoleperiode sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter censorer (skuemestre), og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget.

Stk. 3

I begyndelsen af sidste skoleperiode indstiller praktikvirksomheden til det faglige udvalg, at eleven deltager i svendeprøvens praktiske prøve. Samtidig indbetaler virksomheden et gebyr til dækning af det faglige udvalgs udgifter ved prøvens afholdelse.

Stk. 4

Det er en betingelse for indstilling til svendeprøvens praktiske prøve, at eleven ved afslutningen af 4. skoleperiode har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit i specialefag. Der foretages ingen afrunding.

Stk. 5

Censorerne (skuemestrene) udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra Bager- og Konditormestre i Danmark og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet og Københavns Konditorlaug i henhold til aftale mellem BKD og Københavns Konditorlaug. Der udpeges 2 skuemestre, 1 fra arbejdsgiverside og 1 fra arbejdstagerside. Censorerne (skuemestrene) skal have den fornødne fagkundskab og skal opfylde habilitetskravene for censorer i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 6

Det faglige udvalg udarbejder en vejledning for censorerne (skuemestrene) om den praktiske prøves forløb og udførelse. Vejledningen forefindes på skolerne, hvor den skal være tilgængelig for eleverne.

§ 31

Den skriftlige prøve omfatter et antal spørgsmål inden for områdefag og specialefag. Prøven varer 2 timer. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaverne løses selvstændigt.

Stk. 2

Opgavebesvarelserne bedømmes af en lærer og 2 censorer (skuemestre). Læreren og de to censorer (skuemestre) giver samlet en karakter.

Stk. 3

For at bestå den skriftlige prøve skal karakteren være mindst 6.

Stk. 4

Skolen giver meddelelse til det faglige udvalg om den afgivne karakter.

Stk. 5

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den skriftlige prøve, en ny prøve, eventuelt efter supplerende skoleundervisning. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger eksamen påny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

§ 32

Den praktiske prøve afholdes af det faglige udvalg efter sidste skoleperiode. Prøven varer 1 dag. Det faglige udvalg tilvejebringer opgaverne til brug ved svendeprøven.

Stk. 2

Den praktiske prøve i specialet bager består af opgaver i følgende discipliner:

  1. Fremstilling af store brødtyper eller specialbrød.
  1. Fremstilling af morgenbrød og kuvertbrød.
  1. Fremstilling af wienerbrød eller butterdejsbagværk.
  1. Fremstilling af store kager.
  1. Fremstilling af små kagetyper.
Stk. 3

Den praktiske prøve i specialet konditor består af opgaver i følgende discipliner:

  1. Fremstilling af rullede deje.
  1. Fremstilling af kransekagebagværk.
  1. Fremstilling af lagkager.
  1. Fremstilling af dessert.
  1. Fremstilling af dekorationsopgave (blikfang).
  1. Fremstilling af petit-fours.
Stk. 4

Den praktiske prøve i specialet chokolade- og konfektureassistent består af opgaver i følgende discipliner :

  1. Kogning af sukker til creme, fondant og drops.
  1. Tilberedning og forarbejdning af den kogte sukkermasse ved tilsætning af farver, smagsstoffer m.v.
  1. Udtrækning af massive drops og af fyldte drops.
  1. Fremstilling af fyld til fyldte drops.
  1. Brænding af mandler og nødder samt hård nougat.
  1. Kogning af gele og marmelade samt syltning.
  1. Temperering af chokolade samt fremstilling af store og små kofekturevarer, massive og med fyld af creme, nougat og smagsvarianter af marcipanmasser.
  1. Støbning af pudderkasser og forme (fondant og chokolade).
  1. Dekoration af konfekturevarer.

§ 33

Hver skuemester afgiver 1 karakter i hver af de enkelte discipliner i den praktiske prøve. Herudover giver hver skuemester en selvstændig karakter for arbejdsrutine, orden og renlighed.

Stk. 2

Der beregnes et gennemsnit af skuemestrenes karakterer i hver af de enkelte discipliner samt af karaktererne for arbejdsrutine, orden og renlighed.

Stk. 3

For at eleven kan bestå den praktiske prøve, skal gennemsnittet af gennemsnitskaraktererne i de enkelte discipliner og for arbejdsrutine, orden og renlighed være mindst 6, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4

For at bestå den praktiske prøve i specialet bager skal eleven herudover opnå en gennemsnitskarakter på mindst 6 i følgende discipliner:

  1. Fremstilling af store brødtyper eller specialbrød.
  1. Fremstilling af morgenbrød og kuvertbrød.
  1. Fremstilling af wienerbrød eller butterdejsbagværk.
Stk. 5

For at bestå svendeprøven i specialet konditor skal eleven herudover opnå en gennemsnitskarakter på mindst 6 i følgende discipliner:

  1. Fremstilling af kransekagebagværk.
  1. Fremstilling af lagkager.
  1. Fremstilling af dessert.

§ 34

Det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den praktiske prøve, en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

Stk. 3

Elever, som har været forhindret i at fuldføre den praktiske prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny praktisk prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse.

§ 35

For at bestå den samlede svendeprøve skal både den skriftlige prøve og den praktiske prøve være bestået. Den samlede svendeprøvekarakter fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige prøve, jf. § 31, stk. 2, og gennemsnitskaraktererne i hver disciplin af den praktiske prøve samt gennemsnitskarakteren for arbejdsrutine, orden og renlighed, jf. § 33, stk. 2. Svendeprøvekarakteren angives med 1 decimal.

Stk. 2

Beregningerne af karaktererne ved den praktiske prøve og karakteren efter stk. 1 foretages af det faglige udvalg. Karakterværdierne 6 og 13 kan ikke fremkomme ved oprunding.

§ 36

Hvis eleven har opnået karakteren 6, 7 eller 8, anføres »Bestået« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 9, anføres »Bestået med ros« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 10, anføres »Bronzemedalje« på uddannelsesbeviset. Hvis eleven har opnået karakteren 11 eller 13, anføres »Sølvmedalje« på uddannelsesbeviset. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 37

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Samtidig ophæves

  1. Bekendtgørelse af 11. december 1990 om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent ( 1) og
  1. Bekendtgørelse af 11. december 1990 om uddannelsen til møller ( 1).
Stk. 3

Elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet har afsluttet 2. skoleperiode, fortsætter dog uddannelsen efter de hidtidige regler.


Undervisningsministeriet, den 22. juni 1995, den 22. juni 1995

/Ole Vig Jensen Anja Wang/

Bilag 1

Meritskema for bager, konditor og chokolade- og konfektureassistentuddannelsen

--------------------------------------------------------------------- Noter til Uddannet FUA-HF- Levneds- Anden Anden Relevant skema: bager, HTX middel- levneds- levneds- branche- ( ) Merit konditor student tekniker middel- middel- kursus for an- eller uddannel- uddannel-(mindst 7 givne fag chokolade- se: se: uger) og og konfek- køkken- slagter mindst 3 tureassi- området års rele- stent, der vant be- vil uddan- skæftig- nes i ud- else dannelsens øvrige specialer --------------------------------------------------------------------- Afkortning af uddannelsestid i mdr.: 19 12 12 6 6 --------------------------------------------------------------------- Fritagelse for skoleundervisning --------------------------------------------------------------------- 2. Skoleperiode --------------------------------------------------------------------- GRUNDFAG --------------------------------------------------------------------- Sundhed, 40 timer --------------------------------------------------------------------- Naturfag --------------------------------------------------------------------- Førstehjælp og brandbekæmpelse --------------------------------------------------------------------- Hygiejne --------------------------------------------------------------------- Virksomhedslære B --------------------------------------------------------------------- Produktudvikling --------------------------------------------------------------------- Salg/service B --------------------------------------------------------------------- Branchekendskab og teknologiudvikling --------------------------------------------------------------------- OMRÅDEFAG --------------------------------------------------------------------- Varekundskab --------------------------------------------------------------------- Tilberednings- metoder --------------------------------------------------------------------- Kvalitetsstyring og produktionskontrol --------------------------------------------------------------------- Branchekendskab - Bager --------------------------------------------------------------------- Branchekendskab - Konditor --------------------------------------------------------------------- Branchekendskab - Chokolade- og konfektureass. --------------------------------------------------------------------- Køb, salg og kalkulation --------------------------------------------------------------------- Dekoration ---------------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1995
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1995
Bekendtgørelse om uddannelsen til bager, konditor og chokolade- og konfektureassistent | TheLawyer.sh