Bekendtgørelse om skibes forsyning med lægemidler m.v.(*
BEK nr 528 af 26/06/1995
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle skibe med undtagelse af:
- Åbne fartøjer.
- Skibe, der går i fart af ikke over 1/2 times varighed i søen.
- Fritidsfartøjer, som anvendes i ikke-erhvervsmæssigt øjemed og som ikke er bemandet med en professionel besætning.
- Bugserfartøjer og andre fartøjer, der sejler i havneområder.
§ 2
Ethvert skib skal være forsynet med en skibsmedicinkiste eller et skab, særligt indrettet til opbevaring af de foreskrevne lægemidler m.v. Skibsmedicinkisten eller skabet, som herefter benævnes medicinkisten, skal være aflåst.
Ved antidoter (modgifte) forstås et stof, der anvendes til forebyggelse eller behandling af den eller de direkte eller indirekte skadelige virkninger af et eller flere af de farlige stoffer - uanset i hvilken tilstand disse tages om bord, og om der er tale om affald og lastrester - som er anført i International Maritime Organization (IMO)»s til enhver tid gældende »International Maritime Dangerous Goods Code« (IMDG-koden).
Om den detaljerede anvendelse af antidoter henvises til IMO's til enhver tid gældende »Medical First Aid Guide for Use in Accidents Involving Dangerous Goods« (MFAG). Medicinkisterne
§ 3
Medicinkisterne betegnes efter indholdets omfang med bogstaverne A, B, C, CR og D.
Til hver medicinkiste skal findes en »Brugervejledning og fortegnelse over indhold i skibsmedicinkiste« med samme typebetegnelse, som herefter benævnes fortegnelsen.
En fællesfortegnelse og de i stk. 1 nævnte fortegnelser udgives som særlige publikationer, som på titelbladet er benævnt »Fællesfortegnelse over skibsmedicinkisters indhold« og »Brugervejledning og fortegnelse over indhold i skibsmedicinkiste type A« (henholdsvis B, C & CR og D). Publikationerne har bognummer ISBN 87-7790-042-1 for fællesfortegnelsen, ISBN 87-7790-041-3 for type A, ISBN 87-7790-044-8 for type B, ISBN 87-7790-045-6 for type C & CR og ISBN 87-7790-051-0 for type D, og forhandles af Iver C. Weilbach & Co. A/S, Toldbodgade 35, 1253 København K, tlf. 33 13 59 27.
Fortegnelsen skal tillige indeholde et kontroldokument, hvori beholdningen af lægemidler tillige med desinfektionsmidler, forbindsstoffer, sygeplejeartikler, instrumenter og personligt deponerede lægemidler registreres.
§ 4
Skibe, der anvendes til sejlads eller fiskeri på havet, og som kan sejle på langfart, skal være forsynet med medicinkiste A.
Skibe, som sejler ud for EU landenes kyster i en afstand af mindre end 175 sømil, skal være forsynet med medicinkiste B. Det samme gælder fart langs Norges kyster.
Skibe med fart på Færøerne og Færø Banke samt fart på Grønlands kyster i en afstand af ikke over 150 sømil fra kysten skal være forsynet med medicinkiste B.
Passagerskibe, der har tilladelse til at befordre flere end 100 passagerer, og som er i fart af over 4 timer i søen, skal dog være forsynet med medicinkiste A.
Skibe, der anvendes til sejlads øst for 6I østlig længde skal være forsynet med medicinkiste D.
Skibe, der inden for det i stk. 5 nævnte område går i fart af ikke over 2 timers sejlads til nærmeste havn eller som har en længde på 7 m eller derunder, skal dog være forsynet med medicinkiste C.
§ 5
Om bord på skibe, der transporterer farligt gods, jf. IMDG-koden, og på alle skibe af ro-ro-typen skal findes antidoter svarende til den til enhver tid gældende MFAG samt genoplivningsudstyr.
Er overfartstiden på en regelmæssigt besejlet rute under 2 timer, kan beholdningen af antidoter dog begrænses til at omfatte de antidoter, der skal indgives i yderste nødstilfælde inden for en frist, der ikke overstiger den normale overfartstid.
§ 6
Passagerskibe, der har tilladelse til at befordre flere end 100 passagerer, skal som en del af skibets medicinkiste medføre en førstehjælpstaske, hvis indhold er fastsat i »Fortegnelse over indhold i førstehjælpstaske«. Førstehjælpstaskens indhold tages så vidt muligt fra skibsmedicinkistens lægemidler.
Den i stk. 1 nævnte fortegnelse udgives som en særlig publikation, som på titelbladet er benævnt »Fortegnelse over indhold i førstehjælpstaske«, der har bognummer ISBN 87-7790-047-2 og forhandles af Iver C. Weilbach & Co. A/S, Toldbodgade 35, 1253 København K, tlf. 33 13 59 27.
§ 7
Redningsbåde og -flåder skal være forsynet med medicinkiste CR. Lægemidler, der indgår i medicinkiste CR, må ikke være pakket i glasbeholdere.
§ 8
For skibe, der skal være forsynet med medicinkiste A eller B, kan der, såfremt antallet af ombordværende personer er 10 eller færre, foretages reduktion med halvdelen af den foreskrevne mængde af lægemidler. Halveringen gælder dog ikke de foreskrevne mængder antibiotika, malariamidler, adrenalininjektionsvæske og iltudstyr.
§ 9
Skibe, der skal være forsynet med medicinkiste B, skal kun være udstyret med lægemidler og udstyr til infusion, se fortegnelsens anmærkning 2 og 3, hvis sygdomsbehandleren har gennemgået en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse.
§ 10
De foreskrevne mængder af læge-midler i medicinkisterne er minimumsmængder. Skibsføreren afgør i det enkelte tilfælde, om der ønskes medtaget en større mængde end angivet af et eller flere af lægemidlerne, jf. dog stk. 2. Dette gælder også, såfremt mængden af lægemidlet i den pågældende medicinkiste er angivet med nul.
I skibe, hvor der ikke skal være ansat læge, må medicinkisten ikke indeholde euforiserende stoffer og andre stoffer med sløvende virkning (i fortegnelsen mærket med »D«) i større mængde end den foreskrevne.
Medbragt receptpligtigt lægemiddel skal påføres fortegnelsen/kontroldokumentet og på sygdomsbehandlerens begæring deponeres i skibsmedicinkisten.
§ 11
Oplysning om det til enhver tid foreskrevne indhold af medicinkister gives i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«, jf. gældende anordning om at visse forskrifter indenfor erhvervsministerens område ikke indføres i Lovtidende. Rekvirering og opbevaring af lægemidler
§ 12
Lægemidler rekvireres skriftligt fra et apotek af rederen eller skibsføreren. I rekvisitionen oplyses, hvilken medicinkiste kompletteringen vedrører med angivelse af fortegnelsens identifikationsnummer.
Lægemidlerne skal ved enhver rejses begyndelse være til stede i de foreskrevne mængder. Finder der under rejsen et væsentligt forbrug sted af noget lægemiddel, skal det forbrugte erstattes, så snart lejlighed dertil gives.
Komplettering af medicinkisten bør kun i undtagelsestilfælde finde sted ved rekvisition til udenlandsk apotek. Finder komplettering sted i udlandet, skal det noteres i skibsdagbogen. Hvor der ikke skal føres skibsdagbog, skal kompletteringen indføres i tilsynsbogen.
Skibsføreren skal i skibsdagbogen redegøre for ethvert indkøb og forbrug af euforiserende stoffer. Hvor der ikke skal føres skibsdagbog, skal redegørelsen indføres i tilsynsbogen. Forbruges euforiserende stoffer af en læge anføres tillige lægens navn og adresse.
§ 13
Fabrikanter af oppustelige redningsflåder samt ledere af servicestationer, som foretager eftersyn og ompakning af flåder, kan skriftligt og mod forevisning af tilladelse fra Sundhedsstyrelsen rekvirere de for redningsflåder foreskrevne lægemidler.
§ 14
Medicinkisten skal anbringes på et mod fugt, stærk kulde og varme vel beskyttet sted.
Lægemidlerne skal opbevares hensigtsmæssigt og i originalemballagen. Der skal være en iøjnefaldende adskillelse mellem lægemidler og tekniske desinfektionsmidler. Eventuelle særlige opbevaringskrav for lægemidler, som er anført i fortegnelserne, skal overholdes.
Medicinkiste CR skal opbevares vandtæt i plomberet emballage, der skal være mærket på iøjnefaldende måde med påskriften medicinkiste CR samt datoen for sidste eftersyn. Pligter
§ 15
Rederen skal sørge for, at skibsføreren og den, der varetager sygdomsbehandlingen, er instrueret om de sundhedsrisici og afledte forholdsregler, der er forbundet med arbejdet, herunder risikoen for blodbåren smitte som for eksempel HIV og hepatitis. Rederen skal tillige sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham.
Skibsføreren, og den der er ansvarlig for sygdomsbehandlingen, påser, at skibet er forsynet med medicinkiste som foreskrevet i §§ 3-7.
Skibsføreren og sygdomsbehandleren er ansvarlig for, at der føres optegnelser over behandlingen.
§ 16
Fra medicinkisten må lægemidler alene udleveres af skibsføreren eller den, han har bemyndiget dertil, jf. § 20.
Udlevering må kun ske til ombordværende personer, for hvis pleje og sundhedstilstand skibsføreren er ansvarlig ifølge søfartslovgivningen. Indtages lægemidlet ikke umiddelbart ved udleveringen, bør det udleveres i passende emballage mærket med lægemidlets navn samt doseringsangivelse.
Ved udleveringen skal iagttages såvel almindelig forsigtighed, som de særlige anvisninger, der findes i lægebog for søfarende, i fortegnelsen og på lægemidlets etiket.
Receptpligtige lægemidler anvendes så vidt muligt først efter rådgivning fra Radio Medical, eller eventuelt fra den syges egen læge. Receptpligtige lægemidler er oplyst i fortegnelsens brugervejledning under anmærkninger. Indhentes ikke råd fra Radio Medical eller den syges egen læge, anføres årsagen hertil i skibsdagbogen eller, hvor en sådan ikke skal føres, i tilsynsbogen.
Ved ulykkestilfælde o.l., hvor rådgivning fra Radio Medical ikke umiddelbart er mulig, kan den nødvendige medicinering foretages efter et samlet skøn over den syges tilstand.
§ 17
Medicinkisten skal ved skibsførerens foranstaltning underkastes eftersyn mindst en gang årligt.
Eftersynet af medicinkiste CR kan undtagelsesvis udskydes i en periode af længst 5 måneder.
Eftersynet har til formål dels at komplettere medicinkistens indhold, dels at sikre, at lægemidler, hvis holdbarhedstid er overskredet, og lægemidler, hvor der er tvivl om lægemidlets kvalitet, udskiftes.
Eftersynet attesteres af skibsføreren i kontroldokumentet.
Ved rekvirering af lægemidler fra udenlandsk apotek skal skibsføreren ved modtagelsen kontrollere, at kompletteringen er i orden.
Dokumentation for leverede lægemidler og foretagne eftersyn opbevares om bord. Lægemidler
§ 18
Lægemidlerne skal være forsynet med trykt eller maskinskrevet oplysning om lægemiddelgruppe, lægemiddelstof, administrationsform, styrke, dosering og hovedanvendelsesområde, jf. fortegnelsen, samt eventuelt påskrift om advarsel.
§ 19
Apoteket skal udlevere de i fortegnelserne opførte lægemiddelspecialiteter.
Afregistreres en lægemiddelspecialitet kan apoteket i stedet udlevere en lægemiddelspecialitet med samme indholdsstof (generisk substitution).
Findes intet lægemiddel med samme indholdsstof kan i stedet udleveres en lægemiddelspecialitet med samme anvendelsesområde, virkningsmekanisme og administrationsform (analogt præparat).
Første gang et apotek foretager generisk substitution eller udleverer et andet lægemiddel end det i fortegnelsen anførte, skal det straks give besked til Søfartsstyrelsen.
Lægemidlet skal på udleveringstidspunktet altid have mindst 80% af sin holdbarhedsperiode tilbage.
Over det til skibets medicinkiste leverede udfærdiger apoteket en dokumentation, som medfølger ved leveringen. Er der afvigelser mellem fortegnelsen og det kompletterede, medfølger ajourførte oplysninger. Uddannelse m.v.
§ 20
Skibsføreren og den, som i henhold til § 16, stk. 1, får overdraget brugen af skibets beholdning af lægemidler og medicinsk udstyr, skal have gennemgået en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse.
I skibe med en bruttotonnage på 20 og derover anses kravet i stk. 1 for at være opfyldt, når vedkommende inden for de seneste 5 år forud for bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato har bestået en navigatøreksamen, der giver adgang til at erhverve det sønæringsbevis, som kræves til at føre det pågældende skib.
De i stk. 1 og 2 krævede uddannelser skal genopfriskes mindst hvert femte år.
De i stk. 3 anførte ajourføringskrav anses for at være opfyldt, når vedkommende med tilfredsstillende resultat har gennemgået et kursus, hvis indhold og omfang fastsættes af Søfartsstyrelsen. Lægebog m.v.
§ 21
I skibe, der skal have enten medicinkiste A, B, C eller D, skal der findes en fortegnelse, der svarer til den for skibet krævede medicinkiste tillige med et eksemplar af en af Søfartsstyrelsen autoriseret lægebog for søfarende samt et eksemplar af denne bekendtgørelse. Endvidere skal der om bord findes de af Søfartsstyrelsen godkendte blanketter til brug ved lægekonsultation over Radio Medical.
I medicinkiste CR skal findes en af Søfartsstyrelsen autoriseret vejledning, benævnt »Vejledning til brug i redningsbåde og -flåder«. Denne publikation har bognummer ISBN 87-7790-046-4 og forhandles af Iver C. Weilbach & Co. A/S, Tolbodgade 35, 1253 København K, tlf. 33 13 59 27.
Metalinstrumenter skal være af korrosionsfrit (rustfrit) materiale, og genoplivnings- og iltudstyr samt sugeudstyr skal være af godkendt type. Straffebestemmelse
§ 22
Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år straffes
- den reder, der tilsidesætter sin pligter efter § 15, stk. 1, eller
- den skibsfører og den der er ansvarlig for sygdomsbehandlingen om bord, der tilsidesætter sine pligter efter § 15, stk. 2 og 3, samt § 21, eller
- den skibsfører, der undlader at foretage eftersyn efter § 17.
Straffen for overtrædelse af § 15, stk. 1, jf. stk. 1, nr. 1, kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttræden m.v.
§ 23
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1995.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 445 af 22. juni 1987 om skibes forsyning med lægemidler m.v., samt de i medfør af denne bekendtgørelse givne dispensationer.
Medicinkister, der er i brug om bord ved reglernes ikrafttræden, kan anvendes i overensstemmelse med de hidtil gældende regler indtil udløbet af den for den enkelte medicinkiste gældende gyldighedsfrist.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 5, § 4 og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 1995, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 og efter samråd med Sundhedsstyrelsen fastsættes: Anvendelsesområde og definitioner
Søfartsstyrelsen, den 26. juni 1995, den 26. juni 1995
/Hans Christensen Ole Lyngenbo/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1995
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1995